Kapitel 2

Den pålidelige kommentator af trængslerne i verden

1. Hvilke spørgsmål opstår vedrørende trængslerne i verden siden 1914, og hvad svarene angår, hvad foretrækker de ældre i den nuværende generation da at gøre?

DE TRÆNGSLER verden har oplevet uden ophold siden 1914 må have en betydning. Er det overladt til os selv at regne ud hvad de betyder? Hvad er årsagen til disse trængsler, og til at de har varet så længe? Ligesom trængslerne har haft en begyndelse, må de også få en afslutning, men hvordan? Hvem er det der har autoritet til at sige at menneskeheden vil blive udfriet fra trængslerne? Og at udfrielsen er nær? Den der er i stand til at kommentere de nuværende trængsler i verden og er i stand til at besvare disse vigtige spørgsmål, må være en usædvanlig person. Ingen af os gamle som har været igennem alle disse vanskeligheder siden de tog fat i 1914, vil gør krav på at være denne person, til trods for alle de iagttagelser vi hver især har gjort og den erfaring vi har høstet. Vi foretrækker at henvise til denne pålidelige kommentator.

2, 3. Hvem foretrækker vi at rådspørge angående fremtiden, og hvorfor

² Mange mænd og kvinder, for eksempel spiritister og sandsigere, har fremsat forudsigelser vedrørende fremtiden; men hvad gavner deres forudsigelser, nu da trængslerne i verden truer med at tilspidse sig på en måde vi ikke bryder os om at tænke på?

³ Den profet vi foretrækker at rådspørge i dag, netop nu, er en som til punkt og prikke har forudsagt de begivenheder og forhold vi for øjeblikket oplever i den betrængte verden. Eftersom han har haft ret med hensyn til  det der er sket indtil nu, kan vi være sikre på at han også, er pålidelig når han udtaler sig om det der ligger umiddelbart foran os. Hans ord om at mennesket vil blive udfriet fra verdens trængsler, er en profeti som vi tillidsfuldt kan basere vore forhåbninger og fremtidsplaner på.

4. Hvilken del af jorden var denne pålidelige profet særlig interesseret og hvorfor er det han sagde, af interesse for os i dag?

⁴ Det er denne pålidelige profet vi gerne vil henvise til. En der ikke var ude på at føre nogen bag lyset. En der blev født som menneske og som derved fik et glimrende førstehåndskendskab til menneskenes problemer. I dag er alle optaget af det der sker i det mellemste østen. Det er velkendt at de to supermagter, som råder over kernevåben, er involveret i det der foregår i den del af verden. I det første århundrede var denne mand med pålidelige profetiske evner ligeledes dybt interesseret i begivenhedernes udvikling i det mellemste østen. Det der skulle ske, ville komme til at danne mønster for udviklingen i verden fra og med det kritiske år 1914. Det han forudsagde, er derfor af interesse for os i dag.

5. Hvor befandt profeten sig da han fremsatte sin profeti som har betydning for hele verden, og hvad havde han forudsagt tidligere samme dag?

⁵ Det var den ellevte dag i den forårsmåned man kaldte nisan, i år 33. Da en profeti som fortjener hele verdens opmærksomhed blev fremsat, sad profeten på det bjerg der stadig kaldes Oliebjerget, som rejser sig øst for den omstridte by Jerusalem. Som han sad dér og betragtede den østlige del af byen, så han ikke på byens hellige område den muhamedanske moské som ligger der i dag, kaldet Klippemoskeen. Han så derimod en religiøs bygning som var opført af en ikke-jøde, en edomitisk konge ved navn Herodes den Store. Det var et prægtigt tempel for den Gud hvis tilbedelse Herodes og hans familie var gået over til. Op til den nordvestlige del af tempelområdet lå Antoniaborgen, hvor der var stationeret romerske besættelsestropper. Tidligere samme dag, den 11. nisan, mens profeten havde været nede i byen og havde opholdt sig i templet,  havde han forudsagt at dette ærefrygtindgydende tempel ville blive ødelagt inden for den daværende generations levetid. Dette havde vakt stor bestyrtelse blandt de tolv mænd der trofast fulgte ham.

6. Hvordan havde profeten, med det han havde sagt om Jerusalem, ladet forstå at han ville tage bort og vende tilbage?

⁶ Han havde også ladet forstå at han selv ville tage bort og senere vende tilbage igen, idet han havde sagt: „Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener den der er sendt til hende — hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke. Se! Jeres hus overlades til jer selv. For jeg siger jer: I skal afgjort ikke se mig fra nu af og indtil I siger: ’Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!’“ *

7. Hvorfor havde profeten ikke forudsagt at Jerusalems tempel ville blive genopbygget, og ved hvilken slags tempel ville han således ikke blive budt velkommen tilbage?

⁷ Da han kort efter samme dag havde forudsagt mere om ødelæggelsen af dette „hus“ eller tempel, havde han  ikke forudsagt at det også ville blive genopbygget. Han havde ikke givet nogen profeti om at dette nogen sinde ville ske. Det er derfor ikke mærkeligt at der i dag, nitten hundrede år efter ødelæggelsen af Herodes’ tempel, ligger en muhamedansk moské dér hvor den jødiske helligdom lå. Efter at det jødiske tempel var blevet ødelagt i det første århundrede, ville der aldrig igen blive behov for et tempel af træ og sten dér på Morija bjerg i Jerusalem til tilbedelsen af Jehova. „Endens tid“ var kommet for Jerusalems tempel. Det ville således ikke være ved noget materielt „hus“ eller tempel at denne profet, som var ved at drage bort, ville blive budt velkommen tilbage med jubelråbet: „Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!“ Det der forestod, var åbenbart afslutningen på en æra, enden på en national tingenes ordning!

EN FORUDSIGELSE SOM SKAL SES I LYSET AF NUTIDIGE BEGIVENHEDER

8. Hvilket tresidet spørgsmål blev profeten stillet af sine nære venner, og hvorfor bør det interessere os i dag?

⁸ Da denne mand sad dér på Oliebjerget tirsdag den 11. nisan år 33 og betragtede den hellige by Jerusalem og dens tempel, var det ikke kun for at nyde den smukke udsigt. Hans tolv nære venner var dybt foruroliget over det de havde hørt ham sige. En af dem, Mattæus Levi, har i en beretning gengivet et tresidet spørgsmål som de stillede ham i tillid til at han med sine profetiske evner var i stand til at give dem et pålideligt svar. Er vi, ligesom disse mænd dengang, opmærksomme på at også vi lever nær afslutningen på en æra, nær noget som tegner til at blive enden, den katastrofale ende, på en tingenes ordning? Da bør det interessere os hvad det var de spurgte denne profet om. De spurgte: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ — Mattæus 24:3.

9. Selv om det var Jerusalems ødelæggelse de forhørte sig om, hvorfor skal vi da ikke afvise det og mene at det ikke har nogen betydning for os?

⁹ Med dette spørgsmål bad de om profetiske oplysninger  vedrørende ødelæggelsen af Jerusalem, der, på grund af sit tempel, blev betragtet som „et helligt sted“, „den hellige by“. (Mattæus 24:15; 4:5) Optaget som vi er i dag af de store presserende verdensproblemer, vil nogle måske udbryde: „Blot en by i et lille fjernt land. Hvad betyder dens ødelæggelse for mig?“ Det forekommer måske nogle ubetydeligt, men hvad nu hvis Vatikanstaten, som kun optage 0,44 kvadratkilometer nede i Italien, inden længe blev ødelagt? Ville det være af ringe interesse, af ringe betydning, for hundredmillioner af religiøse mennesker ud over hele jorden i dag? Ville Vatikanstatens ødelæggelse ikke indgive andre millioner bange anelser om hvad der i så fald ville ske med de politisk-religiøse organisationer som de er tilknyttet og har ærefrygt for? Ja, hvis det der udgør det nutidige modstykke til det første århundredes Jerusalem får en voldelig afslutning, vil det direkte berøre mindst en fjerdedel af jordens befolkning! Det vil også varsle overhængende ulykke for mange millioner andre!

10. Hvad bør vi have øje for på den nutidige skueplads, idet vi nu læser Profetien med vor egen tid i tanke?

¹⁰ Da de spørgende dengang hørte på det svar de fik, tænkte de på deres egen tid. Og når vi i dag lytter til det samme svar, kan vi tænke på vores tid. For rigtig at forstå det profetiske svar bør vi tænke på de nutidige paralleller og modstykker, idet der virkelig findes sådanne. Lad os nu, idet vi læser tyve vers af det omfattende svar, se om vi selv kan finde nogle af de nutidige paralleller og modstykker. Vi vil læse fra de beretninger der er skrevet af Mattæus Levi og lægen Lukas:

DET PROFETISKE SVAR

11. Hvem skulle profetens nære venner ikke lade sig vildlede af, og hvad skulle de ikke blive opskræmte over?

¹¹ „Pas på at ingen vildleder jer; mange vil nemlig komme på grundlag af mit navn og sige: ’Jeg er Messias,’ og de vil vildlede mange. I vil komme til at høre krige og rygter om krige; se til at I ikke bliver opskræmte.  For dette må nødvendigvis ske, men enden er der ikke endnu. [Hvorfor ikke?]

12. Hvilke begivenheder i sig selv skulle man ikke tolke sådan at „enden“ var kommet?

¹² For nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet [og det ene sted efter det andet tilfælde af pest (Lukas 21:11)]. Alt dette er en begyndelse til veer.

13. Hvilke andre ting af betydning skulle ske før enden kom?

¹³ Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn. Da vil mange også blive bragt til snublen og fald, og de vil forråde hinanden og hade hinanden. Og mange falske profeter skal fremstå og vildlede mange; og på grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden kølnes hos de fleste. Men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst. Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.

14. Hvad skulle de der var i Judæa gøre når de så afskyeligheden ’stå på et helligt sted’, og hvorfor?

¹⁴ Derfor, når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) så lad dem der er i Judæa begynde at flygte til bjergene. Lad ikke den der er på taget stige ned for at hente hvad der er i hans hus, og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning. Ve de gravide kvinder og dem der har et barn at give bryst i de dage! Bliv ved med at bede om at jeres flugt ikke skal finde sted om vinteren eller på en sabbat; for der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ — Mattæus 24:4-22.

15. Hvor længe skulle Jerusalem nedtrædes af de ikke-jødiske nationer?

 ¹⁵ „De skal falde for sværdets od og føres fangne bort til alle hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.“ — Luk 21:24, dansk autoriseret oversættelse af 1948.

DEN PARALLELLE BETYDNING I DAG

16. Hvordan nåede de forudsagte begivenheder et højdepunkt, og hvilken tingenes ordning markerede dette enden på?

¹⁶ I harmoni med den profetiske udtalelse om at ’Jerusalem skulle nedtrædes af hedninger indtil hedningernes tider var til ende’, førte forudsigeren af trængsler i verden sin profeti langt videre, ja helt frem til vort tyvende århundrede. Eftersom en del af spørgsmålet lød: „Hvad vil være tegnet på . . . afslutningen på tingenes ordning?“ må vi sige at de forudsagte begivenheder der nåede deres højdepunkt med ødelæggelsen af Jerusalem og landsdelen Judæa i år 70, markerede den katastrofale afslutning på den daværende tingenes ordning, den ordning der havde ’det hellige sted’, „den hellige by“, Jerusalem, som midtpunkt.

17. Hvilke nutidige begivenheder kunne parallelt hertil markere et vendepunkt?

¹⁷ Hvilket vendepunkt i historien kan vi, parallelt hertil, sige markeres af de forhold og begivenheder som vi ældre i  denne generation har set i verdensomfattende målestok siden 1914, det år som de internationale bibelstudenter siden 1876 havde forkyndt ville besegle udløbet af „hedningernes tider“?

18. Hvad betyder disse begivenheder for den nuværende tingenes ordning, og hvad kan denne tingenes ordning anklages for?

¹⁸ Vi må være blinde for det ildevarslende tegn hvis ikke vi ser at de ting der er sket siden 1914, markerer afslutningen på selve den verdensomfattende tingenes ordning. Fra og med dette uforglemmelige år har den nuværende verdensordning kunnet anklages over for hele menneskeheden for historiens mest bloddryppende krige, for tilfælde af fødevaremangel som i vid udstrækning skyldes menneskers misrøgt, for pestsygdomme der kan føres tilbage til menneskers urette adfærd, for tiltagende lovløshed, for mangel på den guddommelige egenskab kærlighed, for forræderi mod menneskeslægten, for direkte had og forfølgelse i alle lande mod de kristne der har modarbejdet falske profeter ved at forkynde „denne gode nyhed om riget“ på hele den beboede jord „til et vidnesbyrd for alle nationerne“.

19. Hvordan må universets domstol betragte denne tingenes ordning i forbindelse med disse anklagepunkter, og hvilken kendelse må den følgelig afsige?

¹⁹ Den nuværende tingenes ordning må erklæres skyldig på alle disse punkter. Alle de nævnte anklagepunkter kan underbygges ved hjælp af de historiske beretninger der er nedskrevet siden 1914. Universets højeste domstol er klar over alt dette, og den verdensomspændende tingenes ordning er ansvarlig over for denne domstol. Følgelig kan den højeste domstol kun afsige én kendelse. Dens kendelse må svare til den kendelse den afsagde i år 70 over den tingenes ordning der havde synagoger både i og uden for romerriget. Den tilsvarende kendelse i dag må være at hele den globale tingenes ordning skal gå til grunde i „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. — Mattæus 24:21.

20, 21. (a) Hvorfor er ’den store trængsel’ ensbetydende med at verdens trængsler og vanskeligheder vil høre op? (b) Ifølge hvilke ord som profeten videre sagde, behøver vi ikke at sørge ligesom verden over fremtiden?

 ²⁰ Denne trængsel vil bringe verdens mange trængsler og vanskeligheder til ophør, for den kommer efter den højeste domstols kendelse og er rettet mod den verdensomspændende tingenes ordning der har voldt menneskeheden så megen trængsel. Siden 1914 har denne tingenes ordning gennemgået mange „veer“, veer som først vil ophøre med ordningens smertefulde død. Det er i sandhed sørgelige udsigter for denne tingenes ordning og for dem der i deres selviskhed har knyttet sig uløseligt til den. Men vi behøver ikke at dele deres udsigter; vi behøver ikke at sørge. Vi ved at det tegn der har kunnet ses siden 1914 ganske vist betyder „afslutningen på tingenes ordning“, men vi indser også at det samtidig har en anden betydning. Hvilket vigtigt forhold tegnet også ville markere, angav profeten i det første århundrede da han sagde følgende til sine tilhørere:

²¹ „Se figentræet og alle de andre træer: Så snart de springer ud, ved I af jer selv, ud fra det I ser, at nu er sommeren nær. Således ved I også, når I ser disse ting ske at Guds rige er nær. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt sker. Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.“ — Lukas 21:29-33.

22. (a) Hvad sagde profeten at hans tilhørere skulle gøre når de så disse ting begynde at ske? (b) Hvorfor har vi i dette århundrede al mulig grund til at gøre som han sagde?

²² Her har vi det! Tegnet ville ikke alene markere „afslutningen på tingenes ordning“ med mange „veer“, men de ulyksalige begivenheder der tilsammen udgør dette tegn ville også indirekte vise at „Guds rige“, der er lige så velkomment som sommeren i det mellemste østen, var nær. Det er derfor intet under at profeten umiddelbart forud for dette i sin kommentar til trængslerne i verden sagde: „Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig“!  (Lukas 21:28) For over tres år siden, fra og med 1914, så vi disse ting begynde at ske, og vi har nu i langt højere grad end de der levede i det første århundrede grund til at fatte mod og ranke os og løfte hovedet idet vi stråler af glæde. Vor befrielse nærmer sig, den er nærmere end nogen sinde. Ja, „Guds rige er nær“!

23. Hvordan kan vi være sikre på hvad ’veerne’ over verden betyder, og hvorfor er profetens forudsigelse af de kommende begivenheder pålidelig?

²³ Vi har et solidt grundlag for at forkynde at „menneskets udfrielse fra verdens trængsler er nær“! Når vi forkynder dette, lægger vi ikke nogen forkert betydning i de „veer“ der har hjemsøgt hele den nuværende tingenes ordning siden 1914. Disse veer blev forudsagt for nitten hundrede år siden som svar på et direkte spørgsmål om hvad man skulle holde øje med som et tegn på visse ting. Når de forudsagte veer er indtruffet, kan man følgelig betragte dem som det pågældende tegn. Derved har den mand som forudsagde veerne, vist sig at være en pålidelig kommentator af trængslerne i verden. Vi kan derfor have fuld tillid til ham når han også forudsiger at nogle fra menneskeheden vil blive udfriet fra de voksende vanskeligheder og få del i Guds riges velsignelser på jorden. Dette rige er en regering som vil indføre en retfærdig og glædefyldt ny tingenes ordning.

24. (a) Hvorfor har vi endnu ikke nævnt hvem der fremsatte profetien? (b) Hvorfor må vi sige at Jesus Kristus var en sand profet fra Gud og en pålidelig kommentator?

²⁴ Den mand hvis profeti vi her har beskæftiget os med, sagde at hans disciple ville blive „genstand for alle nationernes had“ på grund af hans navn. (Mattæus 24:9) Det betød at han selv ville blive hadet, og at alt hvad hans navn var knyttet til også ville blive hadet eller komme i vanry. Indtil nu har vi ladet hans profeti stå navnløs, så den har kunnet tale for sig selv. Vi har gerne villet undgå at stille profetien i et gunstigt eller ugunstigt lys ved at nævne hvem der har fremsat den. Målet har været at betragte sagen objektivt: Har profetien vist sig at være sand  eller usand? Har profeten, uanset hans navn, vist sig at være sand eller falsk? Fordom mod en persons navn eller identitet burde ikke påvirke os i vor bedømmelse af om noget er sandt eller falsk. I lyset af kendsgerningerne, både fra det første århundrede og her i det tyvende århundrede, må det indrømmes at profetien har vist sig at være sand. Skal vi være ærlige, må vi altså sige at Jesus Kristus var en sand profet fra Gud og en pålidelig kommentator af verdens trængsler. Vi skader blot os selv ved ikke at give agt på det han sagde.

25. Hvorfor er han ikke en død profet som kun hører fortiden til?

²⁵ I denne rådvilde verden hvor politikerne ikke ved hvor de skal vende sig hen og kristenhedens gejstlige ikke har noget relevant budskab at forkynde, gør vi klogt i at huske at denne profet ikke er død og blot hører fortiden til. Han lever nu — ja, og han er dybt interesseret i opfyldelsen af sin egen inspirerede profeti! Hans liv på jorden for nitten hundrede år siden var afmærket i forvejen, idet vigtige sider af hans jordiske tilværelse var blevet forudsagt i de inspirerede hebraiske skrifter, som pegede frem til Guds Messias. Eftersom de messianske profetier fra disse hebraiske skrifter blev opfyldt på denne Jesus, en efterkommer af patriarken Abraham og af kong David af Jerusalem, er det hævet over enhver tvivl at han var Messias eller Kristus. I harmoni med de inspirerede hebraiske skrifter forudsagde Jesus Kristus at han selv ville lide en voldsom død og blive oprejst fra de døde på den tredje dag. Både han og De hebraiske Skrifter viste sig at have fuldstændig ret i dette. Derfor lever han i dag, nitten hundrede år senere! Salme 110:1-4 forudsagde at han ville blive herliggjort ved Guds højre hånd.

26. I betragtning af hvilke vidnesbyrd er der ingen grund til at diskutere hvorvidt Jesus Kristus blev oprejst fra de døde?

²⁶ Selv om der nu er gået næsten to tusind år, er der ingen grund til at diskutere om denne Jesus Kristus nu også virkelig blev oprejst fra de døde på den tredje dag. Vi har jødiske vidner på det, ikke blot to eller tre vidner  som Moseloven krævede, men „mere end fem hundrede“ som så ham på én gang, ved den samme lejlighed, før han steg op til Guds højre hånd fyrre dage efter sin opstandelse. (1 Korinter 15:3-6) I tusinder af håndskrifter har vi i dag syv af disse øjenvidners skriftlige vidnesbyrd om hans opstandelse, nemlig de vidnesbyrd der er afgivet af Mattæus Levi, Johannes Markus, Johannes, Zebedæus’ søn, Peter, Jonas’ (Johannes’) søn, Jakob og Judas, som begge var halvbrødre til Jesus Kristus, og Saulus fra Tarsus, der også blev kaldt Paulus. Deres vidneudsagn er indeholdt i de inspirerede kristne græske skrifter.

27. (a) Hvad var ikke blevet skrevet og hvad var ikke gået i opfyldelse hvis ikke Jesus Kristus var blevet oprejst fra de døde? (b) Hvem var villige til at forkynde med livet som indsats at Messias virkelig var opstået?

²⁷ Sagen er at disse inspirerede græske skrifters syvogtyve bøger aldrig var blevet skrevet hvis ikke Jesus Kristus var blevet oprejst fra de døde og derefter herliggjort hos Jehova Gud i himmelen. Ydermere ville de inspirerede hebraiske skrifter, fra Mosebøgerne til og med Malakias’ profeti, være forblevet uopfyldte til den dag i dag hvis ikke Jesus Kristus var blevet oprejst fra de døde ved Jehova Guds almægtige kraft. (Lukas 24:44-48; Åbenbaringen 19:10) De der havde set den opstandne Jesus Kristus var villige til at risikere livet for deres vidnesbyrd. Stefanus fra Jerusalem blev stenet til døde for at have vidnet om Messias’ opstandelse. Jakob, apostelen Johannes’ broder, blev henrettet med sværd af kong Herodes Agrippa I af Jerusalem. Apostelen Johannes blev ved en romersk bestemmelse forvist til straffeøen Patmos fordi han vidnede om Messias’ opstandelse.

28, 29. (a) Over for hvem vidnede Saulus fra Tarsus frimodigt om de dødes opstandelse på grundlag af Kristi opstandelse? (b) Hvordan reagerede landshøvdingen Festus og kong Agrippa?

²⁸ Og hvad med den tidligere farisæer, Saulus fra Tarsus, der fik tilnavnet Paulus? I synagoge efter synagoge i Palæstina, Lilleasien og Grækenland vidnede han for sine jødiske landsmænd om at Messias, Jesus, var opstået fra de  døde. For de hedenske dommere fra den græske Areopagus-domstol i Athen havde han frimodighed til at aflægge det samme vidnesbyrd. Fra trappen til Antoniaborgen i Jerusalem vidnede han trofast for en jødisk folkemængde der havde søgt at rive ham i stumper og stykker i templets forgård. Til den religiøst splittede domstol, sanhedrinet, i den hellige by sagde han: „Jeg er farisæer, søn af farisæere. Det er for håbet om dødes opstandelse jeg står og skal dømmes.“ (Apostelgerninger 23:6) Over for to romerske landshøvdinger over Judæa, først for Feliks og senere for efterfølgeren Festus, understregede han opstandelseshåbet som var grundlagt på Messias’ egen opstandelse. Senere fik hans malende vidnesbyrd om hans mirakuløse møde med den opstandne Jesus den ikke-troende Festus til at udbryde: „Du er ved at blive vanvittig, Paulus! Den megen lærdom driver dig til vanvid!“ Da Paulus derefter spurgte den jødiske proselyt, kong Herodes Agrippa II, som var gæst hos Festus, om han troede, svarede denne:

²⁹ „På kort tid vil du overtale mig til at blive en kristen!“ — Apostelgerninger 26:24, 28.

30. Hvem sagde Paulus ville være de „ynkværdigste af alle mennesker“ hvis der ikke fandtes nogen opstandelse af de døde?

³⁰ Sagen er at hvis Messias Jesus ikke var blevet oprejst fra de døde til liv i himmelen, ville der ikke i fremtiden „finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apostelgerninger 24:15) Så meget afhang af Messias’ opstandelse, og så megen forfølgelse havde apostelen Paulus været igennem for at forkynde den, at hvis han ikke havde ret i det han forkyndte, så ville det have været sådan som han skrev: „Så er de, der sov hen i tro på Kristus, simpelt hen døde og borte. Hvis vi har sat vort håb til Kristus bare af hensyn til dette liv, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.“ (1 Korinter 15:18, 19, Seidelin) Det samme ville gælde vor generation her i dette århundrede. Efter alt hvad vi har været igennem siden 1914, ville vor generation være ’den ynkværdigste’ af alle generationer.

31. (a) Hvordan kan nogle i den nuværende generation se frem til at de slet ikke behøver nogen opstandelse? (b) Hvilke forhold som det er værd at undersøge nærmere, må de der bevares i live endnu igennem?

 ³¹ Tænk imidlertid! Nogle i den nuværende generation som er værdige til det, vil i levende live blive udfriet fra verdens trængsler og overleve den værste del af dem, og derved komme ind i Guds nye messianske tingenes ordning uden at behøve en opstandelse fra de døde til liv på jorden! Dette er et gyldigt håb; det er velfunderet på det Jesus Kristus sagde i sin profeti om ’tegnet på sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’. (Mattæus 24:3) At vi således under Guds beskyttelse kan blive bevaret i live under den resterende del af verdens trængsler, indebærer’ dog at vi endnu skal igennem nogle voldsomme begivenheder og vanskelige forhold. Disse ting gør vi vel i at undersøge nu, ud fra Bibelens profetier, så vi bedre kan vide hvordan vi skal reagere når vi kommer ud for disse forudsagte forhold.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 18]

Klippemoskeen i vore dages Jerusalem

[Illustration på side 22]

„Lad ikke den der er på taget stige ned for af hente hvad der er i hans hus“