Der skabes „nye himle og en ny jord“
Kapitel 17
Der skabes „nye himle og en ny jord“
1. (a) Hvorfor er vi interesseret i en drøm som kong Nebukadnezar af fortidens Babylon havde? (b) Hvad sagde Daniel om en „sten“ og om hvad denne „sten“ ville udrette, da han genkaldte drømmens enkeltheder i kongens erindring?
HVAD herskeren over det babyloniske verdensrige så i en profetisk drøm for over to tusind fem hundrede år siden, ser vi gå i opfyldelse i dag. Denne gudgivne drøm hjælper os til at forstå det der sker i vor tid med stigende trængsler i verden. Vi kan være taknemmelige for at denne drøm, som kong Nebukadnezar havde glemt da han vågnede, blev åbenbaret for profeten Daniel så han med den almægtige Guds hjælp kunne genkalde den i den dybt foruroligede konges erindring og tyde den for ham. Da Daniel nåede frem til højdepunktet i sin beretning om billedstøtten der skildrer rækken af politiske supermagter fra det babyloniske rige frem til vor tids anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, sagde han:
„Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern- og lerfødder og knuste dem; og på én gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.“ — Daniel 2:34, 35.
2. Hvad var denne „sten“ et symbol på?
2 Den eneste rigtige fortolkning af dette er at „stenen“ symboliserer det messianske rige ved den salvede søn universets suveræne Herre, Jehova Gud.
3. Forklar hvilken forbindelse det messianske rige har med kong David, og, hvordan dette rige antog åndelig karakter.
3 Dette messianske rige har sin rod i Davids jordiske rige. Jehova lod David salve til konge over Israels folk, og Jerusalem eller Zion blev sædet for hans trone. Jehova Gud indgik en pagt med ham om at det messianske rige fortsat skulle tilhøre hans slægtslinje og blive et evigt rige. Med tiden antog dette rige karakter af et åndeligt rige, nemlig da Davids evige arving viste sig på den jordiske skueplads. Det var Guds himmelske søn, der ved et mirakel blev født som Jesus i Davids kongelige slægtslinje. Ved at påtage sig dette kødelige slægtskabsforhold blev han den naturlige arving til retten til kong Davids trone. (Mattæus 1:1 til 2:6) Umiddelbart efter at Jesus som trediveårig var blevet døbt i vand, salvede Jehova Gud ham derfor med hellig ånd til fremtidig konge over Israel, „Jakobs hus“. Gud avlede ham også til at være en åndelig søn af Gud og anerkendte ham som sådan. — Mattæus 3:13-17; Lukas 1:32, 33; 3:21-23; Apostelgerninger 10:38.
4. Hvordan blev Davids evige arving konge i den åndelige verden?
4 Jesus Kristus døde som martyr fordi han forkyndte Guds rige, „himlenes rige“. Han døde i kødet, hvorved han bragte sit fuldkomne menneskeliv som et offer; men apostelen Peter siger: „Kristus døde jo én gang for alle vedrørende synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud, idet han blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden.“ (1 Peter 3:18) Israel, „Jakobs hus“, skulle altså have en himmelsk konge over sig, en usynlig, åndelig konge, nemlig den opstandne Jesus Kristus, som er udødelig i himlene. (Romerne 1:3, 4) Den opstandne Jesus Kristus er således Davids evige eller kongelige arving, og hans rige er et evigt rige, det messianske rige der rives løs fra Jehovas suverænitets ’klippe’ uden menneskehænders hjælp.
5. (a) Hvornår blev den symbolske sten revet løs fra klippen? (b) Hvilken tidsperiode begyndte for den onde tingenes ordning på jorden da „stenen“ blev revet løs og sendt af sted mod den symbolske billedstøtte?
5 Hvornår blev denne kongelige „sten“ revet løs og sendt af sted mod den symbolske billedstøtte, de jordiske verdensmagter? Den blev ’revet løs’ ved udløbet af hedningernes tider omkring 4./5. oktober 1914 da Jehova, som har magt til at udnævne konger, indsatte den opstandne Jesus Kristus som bemyndiget konge i himlene. (Lukas 21:24; Salme 2:1-6; Åbenbaringen 11:15; 12:5-10) Da gik de profetiske ord i Salme 110:2 i opfyldelse på den indsatte Jesus Kristus: „Fra Zion udrækker [Jehova] din vældes spir; hersk midt iblandt dine fjender!“ Derfor begyndte nu „endens tid“ for den onde tingenes ordning på jorden. (Dan. 12:4) I overensstemmelse med dette har de ting som Jesus Kristus forudsagde ville ske i løbet af „afslutningen på tingenes ordning“, fundet sted siden udløbet af hedningernes tider i 1914. — Mattæus 24:3 til 25:33.
6. (a) Hvilken betydning ligger der i at stenen ramte billedstøttens „jern- og lerfødder“? (b) Hvornår rammer denne sten den symbolske billedstøtte?
6 At stenen i kongens drøm ramte den menneskelignende billedstøttes „jern- og lerfødder“ er ikke uden betydning. Det viser at Guds messianske rige rammer de magter som udgør billedstøttens opfyldelse når den syvende verdensmagt, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, eksisterer, ja i denne magts sidste dage. Det er en tid hvor herredømmet over verden er delt mellem de jernlignende, imperialistiske regeringer og de lerlignende, radikale regeringer. De to regeringsformer lader sig ikke forene. Den symbolske billedstøtte rammes ikke i begyndelsen af den nu forestående „store trængsel“, på det tidspunkt da det store religiøse Babylon tilintetgøres. Den rammes derimod bagefter, i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. (Mattæus 24:21, 22; Åbenbaringen 7:14; 16:14, 16; 17:1-18; 18:20 til 19:3) Da vil verdens nationer, som ikke længere er underlagt det store Babylons religiøse indflydelse, stå enigt sammen i direkte, erklæret modstand mod Jehova Guds universelle suverænitet og hans messianske rige.
7. Viser Nebukadnezars drøm at „stenen“ rammer og knuser herskere i den åndelige verden?
7 Nebukadnezars profetiske drøm viser ikke at „stenen“ eller det messianske rige rammer politiske fjender i de usynlige, åndelige himle, som for eksempel de åndeskabninger der betegnes som „Perserrigets fyrste“ og „Grækenlands fyrste“. (Daniel 10:13, 20) Den kongelige „sten“ rammer noget jordisk, noget synligt, noget menneskeligt, nemlig denne verdens politiske regeringer, de være sig imperialistiske, demokratiske, radikale, socialistiske eller kommunistiske.
8. Hvem og hvad viser Åbenbaringen, kapitel 17 og 19, at den kongelige „sten“ kæmper imod?
8 Svarende hertil viser Åbenbaringen 17:12-14 at den kongelige messianske „sten“ kæmper mod de militariserede repræsentanter for den ottende verdensmagt, De forenede Nationer, som da har gjort sig fri af Babylon den Stores herredømme: „De vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem.“ På samme måde viser den detaljerede beretning i Åbenbaringen 19:11-21 om „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon at den kongelige messianske „sten“ fører krig, ikke mod åndemagter i de usynlige himle, men mod det verdensomfattende politiske system på jorden, med alle dets jordiske ledere og deres hære og tilhængere.
9. Hvordan vil denne kamp berøre den beboede jord?
9 Denne krig vil medføre den værste trængselstid den beboede jord kommer til at opleve. Daniel 12:1 forudsiger det på denne måde: „Til den tid [i endens tid] skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner [Daniels folk, Israel], og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til.“
10. (a) Hvad vil der ske med den symbolske billedstøtte når „Jehovas dag“ når sit højdepunkt? (b) Hvornår skal Satan og hans dæmoner lænkes og kastes i afgrunden?
10 Da er det at den sidste del af Nebukadnezars drøm opfyldes, nemlig det at „en sten . . . knuste jern, ler, kobber, sølv og guld“. Alt dette knustes på én gang og blev „som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort“. (Daniel 2:45, 35) Dette er højdepunktet på „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. Det er Jehovas dag, „den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte“. Det er den dag hvor „jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket [afsløret som brændbart]“. (2 Peter 3:7, 10, 12) Ifølge Åbenbaringens bog er det først efter ’de ugudelige menneskers undergang’ at Satan Djævelen og hans dæmonengle lænkes og kastes i afgrunden, hvor de skal være i tusind år. At de bindes og kastes i afgrunden skildres som noget der sker efter og uafhængigt af „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. — Åbenbaringen 19:11 til 20:3.
11. Hvordan viser Bibelen hvem der har været den usynlige magt bag menneskenes regeringshimle?
11 Det er sandt at Satan Djævelen, som Jesus Kristus sagde, er „denne verdens hersker“. (Johannes 14:30; 16:11) Desuden omtalte apostelen Paulus Satan Djævelen som „denne tingenes ordnings gud“ og som „herskeren over luftens myndighed“. (2 Korinter 4:4; Efeserne 2:2) Paulus sagde også at de kristne har en kamp at kæmpe imod „ondskabens åndemagter i det himmelske“. (Efeserne 6:12) Det kan ikke nægtes at Satan og dæmonerne behersker og er den usynlige magt bag menneskenes regeringshimle. — Åbenbaringen 13:1, 2; Lukas 4:5-7.
12. (a) Svarer beskrivelsen i Andet Petersbrev 3:10-12 til det der sker med Satan og hans dæmoner når de kastes i afgrunden? (b) Hvad vil det sige at de bindes og kastes i afgrunden?
12 Dog rammes Satan og hans dæmonengle ikke af den opløsning der omtales i Andet Petersbrev 3:10-12. De bliver ikke tilintetgjort på „Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. Det der sker med dem derefter, er blot at de bliver sat ud af spillet, bliver gjort uvirksomme i afgrunden, så jorden er uden for deres rækkevidde. Det at disse onde åndemagter bindes og kastes i afgrunden beskrives ikke som en kamp eller krig, sådan som deres nedstyrtning fra himmelen beskrives. — Åbenbaringen 12:7-13.
DER VENTES „NYE HIMLE OG EN NY JORD“
13. Hvad ser Jehovas kristne vidner nu frem til med ivrig forventning?
13 Jehovas kristne vidner har ikke blot „Jehovas dags nærværelse“ i tanke, den dag hvor de symbolske himle og „elementer“ og „jorden og alt menneskeværk på den“ skal opløses eller tilintetgøres. I tro ser de også ivrigt frem til det der vil følge umiddelbart efter denne „dag“ hvor denne tingenes ordning opløses og efter at Satan og hans dæmonengle er blevet bundet i afgrunden. Med apostelen Peter siger de: „Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — 2 Peter 3:13.
14. Hvilken forbindelse har opfyldelsen af dette løfte som Peter skriver om, med opfyldelsen af Nebukadnezars drøm?
14 Indførelsen af „nye himle og en ny jord“ svarer til opfyldelsen af den sidste del af Nebukadnezars profetiske drøm, nemlig at „stenen, som ramte billedstøtten, blev et stort bjerg, der fyldte hele jorden“. (Daniel 2:35) Det himmelske messianske rige skildres altså som et bjerg på jorden, et bjerg der „fyldte hele jorden“.
15, 16. Hvordan har Jehova givet løfte om „nye himle og en ny jord“?
15 Apostelen Peter siger at ’de nye himle’ og ’den ny jord’ ventes „ifølge hans løfte“. Det vil sige Jehovas løfte, idet Peter omtaler Jehova i det foregående vers. Et guddommeligt løfte af den art, med netop den ordlyd Peter anvender, findes i Esajas 65:17, 18 og 66:22. Her siges der under guddommelig inspiration:
16 „Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd.“ „Thi ligesom de nye himle og den ny jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra [Jehova], således skal eders afkom og navn bestå.“
17. Hvor og hvornår fik denne profeti hos Esajas mindre opfyldelse?
17 Esajas nedskrev denne profeti omkring 732 f.v.t., og skønt apostelen Peter anvendte den på fremtiden, fik den også en mindre opfyldelse et par hundrede år efter Esajas’ tid. Det skete da Judas land og Jerusalem havde ligget øde og holdt sabbat i halvfjerds år og en trofast rest af landflygtige jøder forlod Babylon og vendte hjem til deres gudgivne land i 537 f.v.t. Jerusalem blev genopbygget, og byens tempel stod færdigt på den tredje dag i måneden adar i 515 f.v.t. (Ezra 6:13-22) I år 455 f.v.t. blev Jerusalems mure genopbygget under ledelse af statholderen Nehemias, og dette blev fejret med stor glæde. (Nehemias 6:15) Med tiden blev Jerusalem atter en by hvis ry nåede ud i hele verden. — Daniel 9:24, 25.
18. Hvad var „de nye himle“ i denne miniatureopfyldelse?
18 I denne miniatureopfyldelse af Esajas’ profeti var „de nye himle“ det nye retfærdige styre ved statholderen Zerubbabel og hans efterfølgere. Dette styre med hovedsæde i det genopførte Jerusalem trådte i stedet for det fordærvede styre der var blevet udøvet af kongerne Jojakim, Jojakin og Zedekias, som blev styrtet af babylonierne i 607 f.v.t. I Haggaj 2:23 blev statholderen Zerubbabel profetisk brugt som et forbillede på den større Zerubbabel: „På hin dag, lyder det fra Hærskarers [Jehova], tager jeg dig, min tjener Zerubbabel, Sjealtiels søn, lyder det fra [Jehova], og gør dig til en seglring; thi dig har jeg udvalgt, lyder det fra Hærskarers [Jehova].“
19. (a) Hvad var „den ny jord“ dengang? (b) Blev profetien opfyldt i fuldt omfang dengang i Judas land?
19 Disse forbilledlige „nye himle“ der bredte sig som et styre over Judas land som atter var beboet, havde en „ny jord“ under sig. Denne „ny jord“ var den rensede, genrejste jødiske rest som havde forladt Babylon og som genopbyggede Jerusalem og det hellige tempel hvor man kunne tilbede Jehova i overensstemmelse med Moselovens forskrifter, i harmoni med hans pagt. (Esajas 66:8) Eftersom denne fortidige opfyldelse af profetien blot var et eksempel eller en mindre opfyldelse, blev profetien om de fredelige forhold i det nye jordiske samfund under „de nye himle“ kun virkeliggjort i begrænset omfang: „Der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland, siger [Jehova].“ (Esajas 65:19-25) Det var „de nye himle“ og „den ny jord“ i den større opfyldelse af Esajas 66:22 der skulle bestå for Jehova Guds åsyn for evigt.
20, 21. (a) Hvad er „de nye himle“ som vi venter ifølge Guds løfte? (b) Hvordan bliver det messianske rige ’et stort bjerg der fylder hele jorden’, sådan som Daniel forudsagde?
20 De „nye himle“ som Jehovas kristne vidner længe har ventet ifølge hans løfte, får altså deres virkeliggørelse i Guds messianske rige, der er lagt i hænderne på kong Davids evige arving. Eftersom dette rige er den kongelige „sten“ der knuser alle de jordiske konger og deres regeringer i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon, bliver der ikke noget politisk menneskestyre tilbage på jorden. Det messianske rige vil altså blive som et stort bjerg der fylder og dækker hele jorden. Vil det sige at Davids israelitiske rige vil blive genoprettet af Kristus her på jorden? Nej! Der vil ikke være et synligt udtryk for Davids rige noget sted på jorden. Jesus Kristus, Davids evige arving, vil ikke herske synligt, i kødet, i et Jerusalem i det mellemste østen.
21 Hans regeringssæde vil være i „en by der tilhører den levende Gud, et himmelsk Jerusalem“. (Hebræerne 12:22; Åbenbaringen 14:1) Hans bjerglignende regering vil træde i stedet for alle de politiske regeringer som har udgjort de symbolske himle i den gamle tingenes ordning. (Esajas 34:3-5) På denne måde indføres der en ny regeringshimmel, en regering som virkelig vil være at finde i de usynlige, åndelige himle.
22, 23. (a) Hvordan vil Jesus Kristus gøre det af med den sataniske indflydelse der har behersket denne tingenes ordnings regeringshimle? (b) Hvorfor er løftet om „de nye himle“ særlig dyrebart for de salvede kristne? (c) Hvad er „den tidligere himmel“, „den tidligere jord“ og „havet“ som omtales i Åbenbaringen 21:1-4, og hvad træder i stedet for dem?
22 Satan Djævelen er den usynlige „hersker“ der har domineret den jordiske tingenes ordnings regeringshimle. Når den ødelæggende „ild“ på „Jehovas dag“ opløser eller tilintetgør disse regeringshimle, kommer Satan Djævelen til at stå uden de „himle“ som han har behersket i årtusinder. (Åbenbaringen 13:1, 2; 19:19-21) Han vil ikke komme til at herske over „de nye himle“. I sin usynlige magtstilling over det jordiske må han vige pladsen for Davids evige arving, Jesus Kristus, der ved sin opstandelse fra de døde blev en udødelig, uforgængelig ånd med langt større magt end Satan Djævelen og alle hans dæmonengle. Satan og hans engle skal fjernes fra det sted i jordens nærhed som de er begrænset til, og fængsles i afgrunden hvorfra de ikke kan udøve herredømme over nogen himmel som behersker jorden. (Åbenbaringen 20:1-3) Eftersom Jesus Kristus nu er en åndeskabning og en himmelsk konge, vil hans „nye himle“ rent bogstaveligt være en himmel. Der vil ikke være andre regeringshimle til. Apostelen Peter og hans salvede, åndsavlede medkristne kunne med ivrig forventning se frem til oprettelsen af disse lovede „nye himle“. Hvorfor? Fordi de havde „de dyrebare og største løfter“ fra Gud om at de, hvis de var trofaste til døden, ville komme til at udgøre en del af disse „nye himle“ sammen med Jesus Kristus. De var Guds arvinger og Jesu Kristi medarvinger. (2 Peter 1:4; Romerne 8:16, 17) Hele menigheden af disse salvede kristne vil udgøre kongen Jesu Kristi „brud“ eller dronning. Over otte hundrede år efter at Gud lod Esajas profetere om „de nye himle og den ny jord“, gav han ved apostelen Johannes endnu et løfte om disse herlige ting. Johannes skrev:
23 „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel [de politiske regeringer sammen med Satan og hans dæmonengle] og den tidligere jord [det ugudelige menneskesamfund] var nemlig forsvundet, og havet [de hvileløse, oprørte menneskemasser] er ikke mere. Jeg så også den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen fra Gud, beredt som en brud smykket for sin ægtemand. Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.’ . . . han talte med mig og sagde. ’Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.’ Så førte han mig af sted i åndens magt til et stort og højt bjerg, og han viste mig den hellige by Jerusalem som kom ned fra himmelen fra Gud.“ — Åbenbaringen 21:1-4, 9, 10.
EN RETFÆRDIG „NY JORD“
24. Hvad vil ’den store skare’ udgøre i forbindelse med „den ny jord“, og under hvilke gunstige forhold vil de tage fat på et arbejde?
24 Med ivrig forventning ser også ’den store skare’ som vil overleve „den store trængsel“, frem til „de nye himle og den ny jord“. „Den ny jord“ vil være det nye menneskesamfund under „de nye himle“. (Åbenbaringen 7:9-14) Ligesom Noa og hans familie overlevede den jordomspændende vandflod og dannede kernen i et nyt menneskesamfund på jorden, sådan vil ’den store skare’ overleve den forestående „store trængsel“ og udgøre den varige kerne i det nye menneskesamfund, den symbolske „ny jord“. De overlevende vil fra begyndelsen befinde sig i det åndelige paradis, som kommer uskadt igennem „den store trængsel“ sammen med dem, og de vil gå i gang med at omdanne jorden til et bogstaveligt paradis overalt. Dyrene, både de vilde dyr og husdyrene, vil holde fred med dem.
25. Hvordan vil forholdene til den tid være langt gunstigere end forholdene var for de hjemvendte israelitter da Esajas’ profeti gik i opfyldelse i mindre målestok?
25 At leve på en renset jord uden forurening under de retfærdige „nye himle“ vil være et privilegium uden lige; det vil langt overgå hvad de hjemvendte israelitter erfarede i profetiens mindre opfyldelse i den persiske provins Juda. Tænk blot hvordan det vil være at leve på jorden når „de tidligere ting“ er forsvundet, når døden ikke er mere, når sorgen over afdøde ikke er mere, og heller ikke skrig eller hjerteve!
26. Hvad vil Jehova til den tid gøre endog for de døde?
26 Under evighedsfaderen Jesu Kristi og hans medarvingers styre vil medlemmerne af ’den store skare’ gå frem mod evigt liv i et jordomspændende paradis med skønhed og glæde, fred og overflod. Der vil ikke være nogen grund til at sørge over afdøde som man har holdt af, for ved hjælp af „de nye himle“ vil den almægtige Gud Jehova udvirke en opstandelse af de døde som omfattes af Jesu Kristi genløsningsoffer. (Johannes 11:25, 26; 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:11-14) Disse opstandne, der også omfatter troende og trofaste mænd og kvinder fra Abel frem til Johannes Døber, vil få mulighed for at blive en del af „den ny jord“.
27. (a) Hvordan kan vi, trods de triste verdensforhold, være sikre på at menneskeheden vil blive udfriet? (b) Hvad må vi hver især gøre nu for at forberede os til at få del i denne udfrielse?
27 Det forekommer næsten utroligt at så lindrende og trøstende udsigter vil blive til virkelighed inden for den nuværende generations levetid. Men det vil de. Verdensforholdene har aldrig set så dystre ud som nu. Verden er i nød som aldrig før. Menneskenes afmagt bliver tydeligere og tydeligere. Vi kan ikke vente nogen hjælp fra menneskelig side. Og dog vil menneskeheden blive udfriet fra verdens trængsler, netop når det ser sortest ud. Menneskeslægten vil ikke få lov at uddø. Den vil ikke blive udryddet. Nogle af menneskeslægten vil blive reddet ud af verdens trængsler og komme ind i en retfærdig ny orden hvor sådanne trængsler og vanskeligheder aldrig vil opstå igen. Vi har den almægtige Guds eget ord for dette. Hvis vi lever nu i fuld tillid til dette guddommelige ord, har vi udsigt til at blive udfriet fra verdens trængsler. Denne udfrielse er nær! — Mattæus 24:21, 22; Nahum 1:9.
[Studiespørgsmål]
