Efter verdens trængsler en fredelig „ny jord“
Kapitel 19
Efter verdens trængsler en fredelig „ny jord“
1. Hvorfor blev Noa og hans familie bevaret da den tids „verden af ugudelige“ endte, og hvorfor har det betydning for os at de overlevede?
DET er sket en gang før i menneskehedens historie at „en verden af ugudelige“ er endt. Vor fælles stamfader overlevede dengang „verdens“ ende. Det var Noa, Lemeks søn. Noa, hans hustru, deres tre sønner og tre svigerdøtre overlevede fordi de havde stillet sig på den rigtige side. Alle vi der lever i dag er altså efterkommere af disse otte der overlevede en verdens ende. Den daværende verden endte i en jordomspændende vandflod hvis lige menneskeheden aldrig vil få at se igen. Noa blev kaldt „en forkynder af retfærdighed“. Bibelen siger at han „vandrede med Gud“. Ja, det var Guds side Noa havde stillet sig på i den daværende verdenskrise. Det var derfor han og hans familie blev bevaret i live i den vældige ark som han i lydighed mod Guds befaling havde bygget til redning for sig selv og sin husstand. — 2 Peter 2:5; 1 Mosebog 6:9; Hebræerne 11:7.
2. (a) Hvem vil overleve den ende på „en verden af ugudelige“ som menneskeheden nu står over for, og hvilket grundlag er der for at nære tillid til dette? (b) Hvad er det for „himle“ de vil se blive ødelagt som ved ild?
2 Nu står menneskeheden igen over for at „en verden af ugudelige“ skal ende. Skønt nogle gør nar af denne forfærdende tanke, er der dog mange enkeltpersoner som stiller sig på den rigtige side, ligesom Noa gjorde før den jordomspændende vandflod i 2370 f.v.t. Noa var et af Jehovas fortidige vidner. Dette har betydning for os i vor kritiske tid, for ligesom Noa erfarede Guds beskyttelse, sådan vil Jehovas nutidige vidner blive beskyttet og overleve det kommende endeligt for „en verden af ugudelige“. De vil på jorden personligt erfare, som der siges i Andet Petersbrev 2:9, „forstår . . . at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag“. Som skare betragtet vil de blive bevaret under „Jehovas dags nærværelse“, den dag hvorved „brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte“ og „jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket [som noget der er brændbart]“. (2 Peter 3:12, 10) De vil se de synlige regeringshimle blive tændt i brand af de flammende midler som miraklernes Gud da vil tage i brug. De vil høre den sydende støj hvormed disse flammende „himle“ vil forsvinde for bestandig. De „elementer“ der hører med til den verdslige tingenes ordning vil blive opløst, vil smelte, på grund af den uudholdelige hede de udsættes for.
3. Forklar hvad der er for „elementer“ der ifølge Andet Petersbrev 3:12 „vil smelte“ til den tid.
3 ’Elementerne’, som udgør den symbolske atmosfære i denne forgængelige tingenes ordning, vil ikke kunne holde sammen og bestå under den prøvende ild. Den verdslige indstilling at mennesket er i stand til at styre jorden uafhængigt af Gud, vil ikke klare ildprøven. Kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — disse dominerende træk i denne selviske ordning vil vise sig at være lige så forgængelige som denne „verden af ugudelige“. De vil gå op i røg i ildprøven på Jehovas domsdag. „De svage og usle elementer“, det vil sige de kraftesløse teorier, anskuelser, skikke og ritualer hvormed mennesker har søgt at vinde deres frelse og stå retfærdige — alle disse „elementer“ vil smelte i ildprøvens smeltedigel. De vil vise sig at være unyttige, virkningsløse, uden styrke, uden praktisk værdi. (1 Johannes 2:15-17; Galaterne 4:9, AV) Disse „elementer“ må forsvinde, idet de ikke udgør noget egnet klima eller nogen egnet atmosfære for Guds tilbedere på jorden.
4. Hvad er „jorden og alt menneskeværk på den“ som vil gå til grunde på Jehovas brændende dag?
4 På Jehovas gloende „dag“ vil det vise sig at „jorden og alt menneskeværk på den“ ikke indeholder nogen ildbestandige materialer. „Jorden“ og ’menneskeværket’ vil vise sig at være lige så brændbare som de dertil hørende „himle“ og „elementer“. Menneskesamfundet, der udgør grundlaget for den tingenes ordning som Satan Djævelen har været gud for, vil gå til grunde når Jehovas retfærdige domme fuldbyrdes. På denne måde vil en hel verden ende, „en verden af ugudelige“ som svarer til den verden der gik til grunde i vandfloden på Noas tid. Det værk som dette ugudelige menneskesamfund har opbygget på jorden vil ikke redde det, ikke yde det nogen sikkerhed, Guds flammende vrede og harme vil lægge det hele i aske.
5, 6. (a) Hvordan vil forholdene måske forekomme Jehovas tilbedere på jorden mens ødelæggelsen står på? (b) Hvordan alene vil nogle kunne komme igennem denne trængselstid, og hvilken opmuntring kan de hente i Salme 46?
5 Når de symbolske „himle“ og „elementer“ og den symbolske ’jord og alt menneskeværk på den’ ødelægges, vil det måske forekomme Jehovas tilbedere der befinder sig midt i disse uhørte verdenstrængsler, som om hele universet styrter sammen omkring dem, at selve grunden vakler under deres fødder. Begivenhederne vil uden tvivl få et forfærdende forløb for de jordiske tilskuere. Det vil blive tydeligt for dem at den eneste måde hvorpå nogen kan overleve i kødet på jorden, vil være ved et mirakel fra den almægtige Gud. Kun ved at nære fuld tillid til universets Suveræn, Jehova, vil de jordiske tilskuere kunne undgå at blive grebet af rædsel. Til en tid med så urovækkende begivenheder har Koras sønner, som overlevede da deres oprørske fader og andre formastelige levitter blev tilintetgjort med ild, skrevet denne tempelsalme:
6 „Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angsten, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havenes skød, om end deres vande bruser og syder og bjergene skælver ved deres vælde. . . . En flod og dens bække glæder Guds stad, den Højeste har helliget sin bolig; i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den hjælp, når morgen gryr. Folkene larmed, rigerne vakled, han løfted røsten, så jorden skjalv, Hærskarers [Jehova] er med os, Jakobs Gud er vor faste borg.“ — Salme 46:1-8.
7, 8. Hvilken forsikring om at nogle vil overleve denne verdensomvæltning finder vi i de følgende vers i salmen?
7 At nogle kunne og ville overleve disse frygtindgydende omvæltninger i skaberværket, viser salmedigterne (Koras sønner) med deres næste ord:
8 „Kom hid og se på [Jehovas] værk, han har udført frygtelige ting på jord. Han gør ende på krig til jordens grænser, han splintrer buen, sønderbryder spydene, skjoldene tænder han i brand. Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden! Hærskarers [Jehova] er med os, Jakobs Gud er vor faste borg.“ — Salme 46:9-12; 4 Mosebog 16:1-35; 26:10, 11; 27:2, 3; Judas 11.
9. (a) Hvad må vi gøre nu hvis Jehova skal være vor tilflugt til den tid? (b) Hvilken historisk begivenhed minder Hebræerbrevet 12:26-29 os om i forbindelse med ødelæggelsen af „himmelen“ og „jorden“?
9 For at kunne være i sikkerhed hos Jehova Gud som vor faste borg når verden gennemrystes af disse urolige begivenheder, må vi søge tilflugt hos ham i forvejen, allerede nu. Hans magt til at ryste „himmelen“ og „jorden“ i stykker blev demonstreret i 1513 f.v.t., da han fik Sinaj bjerg til at skælve ved den lejlighed hvor han gav fortidens israelitter de ti bud. (2 Mosebog 20:1-18) „Dengang fik hans stemme jorden til at rokke, men nu har han lovet og sagt: ’Endnu en gang vil jeg sætte ikke blot jorden men også himmelen i bevægelse.’ Og udtrykket ’endnu en gang’ betegner at de ting der rokkes, nemlig ting der er dannet, skal tages bort, for at de ting der ikke rokkes, skal forblive. Derfor, da vi [de åndelige israelitter] skal modtage et urokkeligt rige, måtte vi da fortsat have ufortjent godhed, ved hvilken vi på velbehagelig måde kan yde Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt. For vor Gud er også en fortærende ild.“ — Hebræerne 12:26-29; Haggaj 2:6, 7.
10. (a) Hvad vil blive stående under denne voldsomme rystelse, og hvad vil det være et udtryk for? (b) Vil Satan og hans dæmoner kunne gøre noget for at hindre ødelæggelsen af den nuværende onde tingenes ordnings „himmel“ og „jord“?
10 Selv om den ’himmel’ og ’jord’ der blot er et surrogat vil blive gennemrystet og gå fuldstændig til grunde i „ilden“ under „Jehovas dags nærværelse“, vil Guds messianske rige i hans sejrende søns hånd blive stående. Som et udtryk for Jehovas urokkelige universelle suverænitet vil dette rige blive stående til evig hævdelse og ophøjelse af ham som alles Suveræne Herre. Satan Djævelen, „denne verdens hersker“, og alle hans dæmonengle har længe behersket den ’himmel’ og ’jord’ der blot er et surrogat og som hører den nuværende onde tingenes ordning til. Men selv om de sidder inde med overnaturlig magt, vil de ikke kunne forhindre at den dødsdømte ’himmel’ og ’jord’ bliver rystet i stykker og fjernet fra universet. Den ’korte tidsperiode’ hvori disse „ondskabens åndemagter i det himmelske“ har været holdt tilbage i jordens nærhed, vil ophøre. Straks efter at Jehova Gud ved Jesus Kristus har vundet sin evige sejr i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon, vil Satan Djævelen og hans dæmonengle blive grebet, lænket og styrtet i afgrunden, borte fra jordens nærhed. — Åbenbaringen 20:1-3.
11. Vil de overlevende Jehovas vidner være klar over det når Satan og hans dæmoner er blevet lænket og kastet i afgrunden?
11 Selv om de overlevende vidner for Jehova ikke vil kunne se at Satan og hans dæmonengle lænkes og kastes i afgrunden, og sandsynligvis heller ikke vil høre det, vil de føle virkningerne deraf. Satan vil ikke længere kunne ’vælte deres planer’ når de tager fat på genopbygningsarbejdet på den rensede jord efter at disse åndemagter, som de for øjeblikket må kæmpe imod med åndelige våben, er blevet fængslet i afgrunden. (1 Tessaloniker 2:18, Seidelin; Efeserne 6:12-18) Deres åndelige kamp vil høre fortiden til når de befinder sig under Kristi tusindårige herredømme. — Åbenbaringen 20:1-6; Romerne 16:20.
„NYE HIMLE OG EN NY JORD“
12. Hvilke ting som Daniel og Jesus Kristus har forudsagt, vil være opfyldt til den tid?
12 Hvilken velsignet dag, den dag vi så ivrigt venter! Da vil dét være opfyldt som profeten Daniel forudsagde med ordene: „Til den tid skal Mikael [den herliggjorte Kristus] stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til.“ Da Jesus Kristus citerede fra disse ord i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“, tilføjede han: „. . . og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ — Daniel 12:1; Mattæus 24:3, 21, 22; Markus 13:19, 20.
13. Hvad vil „resten“ og dens medarbejdere erkende og hvilket privilegium vil de opleve når de er kommet igennem denne verdenstrængsel?
13 Hvordan landskabet og det naturlige miljø vil se ud når den trofaste rest af de åndelige israelitter og ’den store skare’ som loyalt tilbeder sammen med dem, kommer ud af denne den værste trængsel i menneskehedens historie, må tiden vise. Men hvor betagende vil det ikke være for dem at erkende at Guds nye retfærdsorden omsider er begyndt! Hvilket privilegium vil det ikke være for dem at se virkeliggørelsen af det som den aldrende apostel Johannes for længe siden blot så i et syn! „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere.“ (Åbenbaringen 21:1) Da vil Jehovas profeti som fremholdt dette håb allerede på profeten Esajas’ tid, være opfyldt: „Se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu, men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber.“ — Esajas 65:17, 18.
14. (a) Hvordan blev de kristne i det første århundrede berørt af løftet om „nye himle og en ny jord“? (b) Hvorfor nærer Jehovas kristne vidner nu store forventninger i forbindelse med dette løfte?
14 Dette løfte fra den Gud der ikke lyver, blev også fremholdt for de kristne i det første århundrede. Det styrkede disse åndelige israelitter i deres kristne udholdenhed at kunne se frem til den dag da Gud ville indfri sit dyrebare løfte. Efter den alvorlige beskrivelse af hvordan de eksisterende „himle“ og „elementer“ og „jorden og alt menneskeværk på den“ skulle komme i brand og opløses, henvendte apostelen Peter disse opmuntrende ord til dem der skulle modtage hans brev: „Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ (2 Peter 3:13) I dag, her i det tyvende århundrede, venter Jehovas kristne vidner de samme nye himle og den samme nye jord. Og de ved at de lever i de sidste dage for „de himle og den jord som er nu“. Den generation der ikke skulle forsvinde før alt det som Jesus Kristus forudsagde, var sket, har levet siden udløbet af hedningernes tider i 1914 og har set praktisk taget „alt dette“ ske. (Mattæus 24:3, 34) Med spændt forventning ser Jehovas kristne vidner derfor fremtiden i møde!
15. Hvad bør vi alle være fuldt optaget af?
15 De føler en stærkere tilskyndelse end nogen sinde til at være fuldt optaget af at øve „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“, og til at være særlig opmærksomme på ’altid at have Jehovas dags nærværelse i tanke’, den dag da den gamle uretfærdige orden vil blive opløst eller tilintetgjort. (2 Peter 3:11, 12) Dagen er uundgåelig. Den må nødvendigvis komme — for at bane vej for opfyldelsen af Guds herlige løfte om „nye himle og en ny jord“ hvor retfærdighed skal bo. Tiden nærmer sig da disse nye himle og denne nye jord som Gud vil skabe, vil forskønne det domæne der alt for længe har været skæmmet af de uretfærdige himle og den uretfærdige jord som Djævelen har frembragt. Hvor bliver det dejligt at leve på jorden til den tid!
16. (a) Hvad vil det messianske rige i himmelen betyde for jordens indbyggere? (b) Hvilken egenskab hos Jehova vil dette rige være et udtryk for?
16 Herredømmet som Herren Jesus Kristus udøver sammen med sin herliggjorte menighed eller „brud“ vil indlede en ubrudt æra med fred og lykke og et retfærdigt styre for jordens indbyggere. Det himmelske messianske rige vil træde i stedet for det dårlige og grusomme styre som djævle og mennesker har udøvet i de forløbne seks tusind år. Den messianske regering vil indtage den plads som de onde gamle „himle“ nu har. Den vil være et udtryk for Jehova Guds uendelige kærlighed til mennesket, der blev skabt som en „søn af Gud“, i Guds eget billede. (1 Mosebog 1:26-28; Lukas 3:38) Jehova Gud elskede menneskehedens verden så meget at han bragte det store offer at lade sin elskede enestefødte søn lide en forsmædelig død, for at denne søn kunne blive konge i den messianske regering. — Johannes 3:16.
17. Hvad vil de der overlever Har-Magedon kunne se frem til, og hvilken tilstand befinder de sig allerede i?
17 Når „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon således er overstået og „ondskabens åndemagter“, Satan og hans dæmoner, er godt forvaret i afgrunden, vil de begunstigede overlevende på jorden fryde sig af hjertet idet de erkender at de længe ventede „nye himle“ som Gud skaber nu virkelig hersker over dem. Mens de betragter den rensede jord der ligger udbredt for deres øjne, vil de blive opfyldt af pionerånd. Der er tusind års arbejde at gøre! De ser for sig hvordan hele jorden vil blive et paradis. Som følge af Guds ånd og Guds gunst befinder de sig allerede i et åndeligt paradis. Som i en beskyttende ark er de i dette åndelige paradis blevet bevaret i live gennem den store katastrofe der har opløst og tilintetgjort den gamle ordning. Af den grund begynder Guds lovede „ny jord“ med dem. Ja tænk, de er kernen i det ny menneskesamfund, den ny verden af gudfrygtige!
18. Hvilket dyrebart løfte, som står nedskrevet i Åbenbaringen 21:3, 4, opfyldes nu?
18 Her begynder opfyldelsen af følgende ord som apostelen Johannes hørte fra himmelen: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.
RESTEN AF BRUDESKAREN VIES TIL BRUDGOMMEN
19. (a) Hvorfor vil de overlevende medlemmer af de åndelige israelitters rest ikke forblive her på jorden? (b) Hvad vil det betyde for dem at de opnår himmelsk liv?
19 Når de overlevende medlemmer af de åndelige israelitters rest ser tingene få denne lykkelige start på den rensede jord, vil de juble af glæde. Ved hjælp af dem vil Gud sørge for af „den ny jord“ lige fra begyndelsen kommer til at virke i harmoni med „de nye himle“, den himmelske regering. Men deres endelige håb er ikke jordisk; det er himmelsk. Medlemmerne af den åndsavlede rest ser frem til at den himmelske brudgom, Jesus Kristus, når tiden er inde vil hente dem hjem til sin himmelske Fader for at de, som den sidste del af „den hellige by, det ny Jerusalem,“ kan gøre Kristi brud, hans menighed, fuldtallig. (Åbenbaringen 21:2, 9, 10; 20:4, 6; Johannes 14:2, 3; 17:24) Da vil de forlade „den ny jord“, og de vil blive forenet i et himmelsk ægteskab med deres elskede brudgom sammen med de øvrige af den menighed der udgør hans brud. Derved vil de blive en del af „de nye himle“, som virkelig er i himmelen. — Efeserne 5:25-27.
20. (a) Af hvilken grund har ’den store skare’ lige siden 1935 kærligt hjulpet den vordende brudeskare? (b) Hvor i kongens domæne vil ’den store skare’ få anvist et sted?
20 De der tilhører ’den store skare’ som også tilbeder i Guds åndelige tempel, vil glæde sig over at den salvede rest af de åndelige israelitter, sammen med hvem de har overlevet „Jehovas dags nærværelse“, forenes med den himmelske brudgom. I alle de år de personligt har været sammen med „restens“ medlemmer, lige siden 1935, har de tjent denne vordende brudeskare som brudepiger. Det har de gjort af loyal kærlighed til den kongelige brudgom. Da de ikke selv er medlemmer af hans brudeskare, vil de ikke blive optaget til himmelen. De får imidlertid adgang til den kongelige brudgoms domæne, så de kan nyde gavn af hans tusindårige herredømme. Sammen med resten af brudeskaren bevares de gennem „den store trængsel“ og kommer ud af trængselen, ind i den jordiske del af hans kongelige domæne, der naturligvis også omfatter det område som hans berømte forfader kong David herskede over, nemlig fortidens Israels land. — Salme 72:6, 7; Lukas 1:31-33.
21. (a) Hvad har Kongen altså i tanke når han ifølge Mattæus 25:34 siger: „Arv det rige . . .“? (b) På hvilken måde beskrives medlemmerne af ’den store skare’ meget rammende i Salme 45:14, 15 (NW)?
21 Når den kongelige brudgom opfylder lignelsen om fårene og bukkene, vil det være den jordiske del af sit kongelige domæne han har i tanke når han siger følgende til fårene ved sin højre side: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ (Mattæus 25:31-34) Hans kærlige indbydelse til disse der har gjort godt imod hans brødre, disse der har været som opmærksomme brudepiger for hans brudeskare, vil svare til det der siges om jomfruerne eller brudepigerne i Salme 45:14, 15 (NW): „Jomfruerne i hendes følge som hendes ledsagere bringes ind til dig [den kongelige brudgom]. De føres ind med glæde og jubel; de vil træde ind i kongens palads.“ Det vil ikke være forgæves de har været som opmærksomme brudepiger for Kristi brudeskare. Deres løn, at de får adgang til det jordiske paradis i hans kongelige domæne, vil i sandhed bringe dem glæde. Dér vil de kærligt og uselvisk fryde sig over det himmelske bryllup mellem deres konge og hans „brud“, hvoraf de personligt kendte den sidste rest, som de gjorde godt imod for brudgommens skyld.
22. Hvilke privilegier vil stå åbne for kongen Jesu Kristi jordiske undersåtter, som det fremgår af Salme 45:16 (NW)?
22 Glæden på jorden øges yderligere ved de særlige tjenesteprivilegier der tilstås ’den store skare’ undersåtter under den kongelige brudgom, Jesus Kristus. Det er disse fremtrædende tjenesteprivilegier der hentydes til i det følgende vers i Salme 45, som er henvendt til den kongelige brudgom i hvis palads brudepigerne føres ind. Dette vers (vers 16, NW) siger til ham: „I stedet for dine forfædre vil der være dine sønner, som du vil udnævne til fyrster på hele jorden.“
23. Skønt det naturligvis kaster en vis glans over Jesus at hans navn forbindes med hans berømmelige forfædre, hvad må disse forfædre da blive for at de kan yde et stadigt bidrag til hans styres herlighed?
23 For at omgive sin stilling som messiansk konge med respekt og værdighed behøver den ægteviede Jesus Kristus ikke udelukkende at henvise til sine berømmelige jordiske forfædre. (Mattæus 1:1-17, Lukas 3:23-38) At han kaldes „Davids søn“ kaster naturligvis glans over ham. At han kaldes „Abrahams søn“, søn af den patriark af hvis lænd Gud lovede at konger skulle udgå, tjener også til berømmelse for den kongelige brudgom. (1 Mosebog 17:6, 15, 16) Men disse kendte forfædre har, ligesom andre trofaste og hengivne tjenere for Jehova Gud, længe ligget døde i graven, og i den tilstand kan de ikke yde noget stadigt bidrag til Jesu herlighed og ære under hans tusindårige herredømme. Til dette må han have levende sønner, ja sønner i det jordiske domæne.
24. (a) Hvordan vil Jesus leve op til titlen „Evigheds-Fader“? (b) Hvem vil være de første der bliver hans jordiske sønner og døtre?
24 Jordiske sønner? Ja, for en af de storslåede titler Jesus skulle bære ifølge Esajas 9:6 var netop titlen „Evigheds-Fader“, og det skulle ikke kun være en ærestitel, en titel der blot blev givet ham som en æresbevisning uden at det tilsvarende hverv fulgte med. Han vil virkelig leve op til denne titel ved at blive fader til børn som vil komme til at leve evigt. De første der bliver hans jordiske sønner og døtre vil være medlemmerne af ’den store skare’ som, efter at være kommet ud af „den store trængsel“, vil sige: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åbenbaringen 7:9, 10, 14) De vil anerkende at deres frelse er blevet udvirket af Jehova Gud gennem hans lam, Jesus Kristus.
„FYRSTER PÅ HELE JORDEN“
25. Hvilke egnede mænd vil der være blandt de overlevende som Kongen kan vælge til „fyrster på hele jorden“, og hvilken erfaring vil de have opnået?
25 Eftersom de har overlevet den verdenstrængsel hvori „en verden af ugudelige“ har lidt undergang, vil de fra begyndelsen være til stede og være til rådighed så den regerende evighedsfader blandt dem kan vælge egnede mænd der, som hans „sønner“, kan udnævnes til „fyrster på hele jorden“. Allerede nu er der i Jehovas kristne vidners titusinder af menigheder af indviede, døbte mænd der på teokratisk vis er blevet udnævnt til hvervet som ældste. De tjener som tilsynsmænd og udfører et hyrdearbejde i de menigheder de tilhører. (Apostelgerninger 20:17-28; Filipperne 1:1; 1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:5-9; 1 Peter 5:1-4) De fører også an i det arbejde som Jesus Kristus forudsagde skulle udføres ved „afslutningen på tingenes ordning“, nemlig: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) På denne måde bestræber de sig for at skuldre deres ansvar over for det messianske rige der blev oprettet i himmelen da hedningetiderne udløb i 1914.
26. Hvordan tjener disse ældste allerede nu, som forudsagt i Esajas 32:1, 2?
26 Disse ældste eller tilsynsmænd i menighederne opfylder trofast den profetiske beskrivelse af ’fyrsterne’ i Esajas 32:1, 2: „Se, en konge skal herske med retfærd, fyrster styre med ret, hver af dem som læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk, som en vældig klippes skygge i tørstende land.“ De er altså ikke undertrykkende religiøse „fyrster“, ligesom de ledere inden for kristenhedens sekteriske kirkesamfund der ofte betegnes som „kirkefyrster“. Tværtimod søger hver eneste af disse ældste at støtte og hjælpe menighedens medlemmer og indgive dem kraft og ny styrke. De bestræber sig for at tjene ligesom fyrsterne eller de ældste i fortidens Israel, nemlig „med ret“. Derved efterligner de deres himmelske konge, der hersker „med retfærd“. — Lukas 22:25-27.
27, 28. (a) Vil „den store trængsel“ fratage de ældste deres teokratiske stilling? (b) Hvilken tjeneste vil de altså kunne udføre hvis den himmelske konge, Jesus Kristus, ønsker det?
27 Efterhånden som „den ny jord“, det menneskesamfund der organiseres under Riget, „de nye himle“, begynder at tage form, vil der, blive behov for tilsynsmænd til at føre tilsyn med samfundets forskellige dele og funktioner. De ældste der overlever „den store trængsel“ og udgør en del af „den ny jord“, vil have opnået stor erfaring ved den tjeneste de for øjeblikket yder i Jehovas kristne vidners menigheder. „Den store trængsel“ vil ikke fratage dem deres teokratiske stilling som ældste og tilsynsmænd blandt menighedernes medlemmer som overlever og kommer ind i Guds retfærdige nye orden sammen med dem. De kan fortsætte i denne opgave, hvis den himmelske konge Jesus Kristus ønsker det.
28 Under alle omstændigheder vil der lige fra tusindårsrigets begyndelse være erfarne ældste og tilsynsmænd til rådighed som den messianske konge kan udnævne til „fyrster på hele jorden“. Hvilket privilegium at kunne repræsentere det tusindårige styre som synlige fyrster på jorden!
29, 30. (a) Hvem vil uden tvivl også blive udnævnt til „fyrster på hele jorden“, når de oprejses fra de døde? (b) Hvorfor skal man ikke vente at de vil have særlig vanskeligt ved at indstille sig på de nye forhold på jorden?
29 Alle som overlever „den store trængsel“ vil ivrigt se frem til opstandelsen af de genløste døde. De vil se frem til „den time“ da alle de der er i mindegravene skal høre Jesu, den herliggjorte Menneskesøns, stemme og komme frem i en opstandelse der vil give dem mulighed for at leve under tusindårsrigets herredømme. (Johannes 5:28, 29; 11:25, 26; Apostelgerninger 24:15; 1 Timoteus 2:5,6) De vil især se frem til opstandelsen af den kongelige brudgoms trofaste „forfædre“. Hvor vil de juble når mænd som Enok, Noa, Sem, Abraham, Isak, Jakob, Boaz, David, Ezekias og Josias genrejses til liv på jorden! Disse mænd vil være udmærkede emner at udnævne til „fyrster på hele jorden“. Nu da de atter befinder sig i de levendes land og tilmed tjener som fyrster, vil de kaste yderligere glans over den messianske konge, hvis jordiske forfædre de har haft den forret at være.
30 Hvordan så med alle de øvrige profeter og trofaste mænd, som Abel, Job, Moses, Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel og andre helt frem til Johannes Døber, som var Jesu Kristi jordiske forløber og „brudgommens ven“? Ifølge Bibelens gunstige udsagn om disse mænd, har de vist sig værdige til at blive udnævnt til „fyrster på hele jorden“ af ham hvis komme som Messias de så frem til og i mange tilfælde endog forudsagde. Ved hjælp af Guds hellige ånd vil disse dygtige mænd sikkert uden større vanskelighed kunne indstille sig på de nye forhold der vil råde på jorden i det syvende årtusind af menneskehedens tilværelse. Alle de bibelske vidnesbyrd taler til gunst for at de kan æres med tjenesten som „fyrster på hele jorden“. Menighedens ældste og tilsynsmænd som overlever „den store trængsel“ kan hjælpe dem til at blive à jour med forholdene.
31. (a) Hvem vil disse „fyrster“ repræsentere idet de varetager deres hverv? (b) Hvorfor vil der til den tid blive udført et vældigt undervisningsarbejde?
31 At der er „fyrster på hele jorden“ som vil „styre med ret“, er en garanti for at der vil råde varig retfærdighed på „den ny jord“. Med de messianske „nye himle“ oventil og med sådanne „fyrster“ til at repræsentere disse „nye himle“, vil arbejdet med at forskønne jorden gå fremad så menneskeheden kan få et paradisisk hjem for evigt. De milliarder der oprejses fra gravene vil være med til at iklæde hele jorden paradisisk herlighed. (Lukas 23:43) Det verdensomfattende undervisningsarbejde vil også brede sig efterhånden som generation efter generation af døde vender tilbage fra mindegravene. De må lære at Bibelen er en sand skildring af Guds handlemåde med menneskeheden og se hvordan Bibelens profetier er gået i opfyldelse og stadig går i opfyldelse. De må have at vide hvad der står i de „skriftruller“ med guddommelige instruktioner som vil blive åbnet til den tid. — Åbenbaringen 20:12.
32. (a) Hvad kan Jehovas vidner som allerede nu tager nidkært del i et bibelundervisningsarbejde, se frem til? (b) På hvilke måder vil evighedsfaderen Jesus Kristus vise sig at være „en levendegørende ånd“?
32 Alle indviede og døbte Jehovas vidner som i dag nidkært deltager i det bibelundervisningsarbejde der udføres på hele den beboede jord, har i sandhed noget glædeligt at se frem til. Det de udfører nu, er et livgivende arbejde som vil sætte utallige mennesker i stand til at undgå den ødelæggende fuldbyrdelse af Guds domme i den kommende „store trængsel“, og det er et arbejde som forbereder og dygtiggør dem til det langt større undervisningsarbejde der skal udføres til gavn for alle de genløste døde som den regerende konge Jesus Kristus vil kalde frem og blive evighedsfader for. Han er „den sidste Adam“, der ifølge Første Korinterbrev 15:45 blev til „en levendegørende ånd“. Han vil således give dem liv, ikke blot ved at give dem en ny start i livet ved at oprejse dem fra de døde, men også ved i løbet af sit tusindårige herredømme at oplære eller opdrage dem med henblik på livet.
33. (a) Hvornår vil alle de lydige på jorden blive belønnet med evigt liv? (b) Hvordan vil Jehovas „administration“, der er omtalt i Efeserbrevet 1:9, 10, da være tilendebragt så hans storslåede hensigt er blevet gennemført?
33 Ved afslutningen af hans livgivende herredømme vil alle de lydige som har reageret velvilligt på hans oplæring, være nået frem til det herlige stade af menneskelig fuldkommenhed som den første Adam havde i det oprindelige paradis, Edens have. Hvis de derefter i den afgørende prøve forbliver loyale over for hans himmelske Fader som universets Suveræn, vil de blive belønnet med evigt liv. Jorden, som overalt er klædt i paradisisk skønhed, vil igen være i harmoni med de hellige himle. Jehovas administrationsprogram vil være tilendebragt og hans storslåede hensigt gennemført. Alt uden undtagelse, både „det i himlene“ og „det på jorden“, vil være sammenfattet igen „i Messias“, i ham som Jehova Gud har gjort til overhoved for sin regeringsorganisation, Jesus Kristus. Menneskene på jorden, som nyder gavn af både et åndeligt paradis og et Edens paradis, vil igen være en del af Jehovas universelle organisation. Fred og enhed vil råde blandt alle hans skabninger i himmelen og på jorden. (Efeserne 1:9, 10) Menneskene vil herske over dyrene.
HVAD BØR VI GØRE NU?
34. Hvad må vi i tro holde blikket rette mod, og hvorfor kan vi være sikre på at Guds løfter vil blive indfriet?
34 Det er et herligt fremtidsperspektiv Guds pålidelige ord tegner for os. Lad os nu ikke slippe det af syne. Lad os ikke tage blikket bort fra det. Det er ikke en illusion, en luftspejling, en tom ønskedrøm. Med Guds eget navn som en sikker garanti står de storslåede ting der snart skal ske, optegnet i hans uforgængelige ords troværdige profetier. Lige så sikkert som tiden går, lige så sikkert nærmer vi os disse ting. De er det mål Gud har opstillet for os, han der „bliver deres belønner som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Hvis vi bevarer troen og lever og handler i overensstemmelse med den, vil intet kunne hindre os i at vinde den sejrspris Gud tilbyder og lover os.
35. Vil Babylon den Stores ødelæggelse rydde alle hindringer af vejen for os? Forklar nærmere.
35 Dog vil der givetvis være nogle som søger at gøre vejen vanskelig for os. Selv om vi ikke har fået at vide hvilken dag og time „den store trængsel“ vil bryde løs, har Gud fastsat tiden, og han tøver ikke. (Habakkuk 2:3) „Den store trængsel“ er en del af Guds erklærede hensigt, og den vil med sikkerhed komme. Men lad os huske at ødelæggelsen af det store religiøse Babylon i den første del af trængselen ikke vil rydde alle hindringer af vejen foran os. Den vil blot give de sidste modstandere der er tilbage, frie hænder så de med udelt opmærksomhed kan søge at hindre os i at nå vort gudgivne mål. Hvad skal vi da gøre?
36. Hvilken situation i fortiden vil vor vanskelige stilling til den tid minde os om?
36 Den yderst vanskelige situation vi da kommer til at stå i, leder tanken hen på hvordan israelitterne tilsyneladende var fanget i en fælde på den ægyptiske side af Det røde Hav kort efter den jødiske påske i 1513 f.v.t. Kan vi se det for os? Foran dem ligger havet og spærrer dem vejen til Guds bjerg, Sinaj bjerg, på den arabiske halvø. Deres lejr ved havet er truet. Bagfra kommer ægypterne! Med Farao i spidsen styrer de ægyptiske stridsvogne og ryttere lige mod israelitternes lejr. Hvor længe vil det vare før Faraos krigsmagt er over dem? Det ser i sandhed ildevarslende ud! Hvad skal de gøre? De råber til Gud; de forstår ikke han har bragt dem denne farefulde situation.
37. Hvad, som tilsyneladende var umuligt, befalede Gud israelitterne at gøre i denne ildevarslende situation?
37 Hvordan lyder den befaling de nu hører? Det er ikke til at tro; det er jo tilsyneladende umuligt! Gud befaler dem at bryde op, ikke for at flygte over hals og hoved for den fremrykkende fjende, men for at marchere bort fra fjenden. Det vil sige ud i havet! Ja, sådan lyder befalingen. Fremad march! „Den Evige sagde til Moses: ’Hvorfor råbe til mig? Sig til israelitterne at de skal marchere fremad. Og du, løft din stav og ræk din hånd ud over havet; skil det i to dele, så israelitterne kan marchere gennem havet på tør bund. Jeg vil gøre ægypterne så stivsindede at de følger efter dem, og jeg vil vinde ære ved Farao og hele hans hær, hans vogne og ryttere — for at lære ægypterne at jeg er den Evige, når jeg vinder ære ved Farao og hans vogne og hans ryttere.’“ — 2 Mosebog 14:15-18, Moffatt; se også Byington; Jerusalem-Bibelen; Lindberg; oversættelsen af 1871.
38. (a) Hvordan blev fjenden fanget i fælden og fuldstændig udslettet? (b) Hvad havde israelitterne da god grund til at gøre?
38 Det truede folk bryder nu op og marchere ud i den flugtkorridor som den almægtige Gud mirakuløst har åbnet gennem Det røde Hav. De marcherer tværs gennem havet over til den anden bred, til Sinajhalvøen. Den fristende flugtkorridor ligger stadig åben. Ægypterne, som midlertidigt har været hindret i at kaste sig ind i israelitternes lejr, genoptager nu den rasende forfølgelse. De sætter efter israelitterne ud på den tørre havbund. Til sidst er de alle ude hvor vandet står som en mur på begge sider af dem. Men besvær med vognene hæmmer pludselig fremrykningen! De vil flygte for israelitternes Gud, som kæmper for sit folk! Men for sent. Moses giver signal med sin profetstav, og fælden klapper i. Vandet i det delte hav vender tilbage. Hele Faraos krigsmagt overskylles. Deres lig skylles op på Sinajhalvøen. Syng nu og dans, I israelitter, for Jehova har udfriet jer. — 2 Mosebog 14:19 til 15:21.
39. (a) Til belæring for hvem blev disse ting nedskrevet i Bibelen? (b) Hvilken beslutning må vi holde fast ved når vi står over for det samlede angreb fra Satan Djævelen og hans internationale horder?
39 Dette som forud er skrevet, er skrevet til vor belæring i en yderst kritisk tid. (Romerne 15:4) Det angreb som de symbolske ti horn og det skarlagenrøde vilddyr vil rette imod os efter at de i deres had har ryddet dyrets rytter, den falske religions babyloniske verdensimperium, af vejen, vil udgøre en alvorlig trussel mod vor eksistens og vort åndelige paradis. (Åbenbaringen 17:14) Når den symbolske Gog fra Magogs land (Satan Djævelen) og hans internationale horder rykker ud imod os, vil deres angreb tage sigte på vort genoprettede forhold til Jehova Gud og vort kompromisløse standpunkt for hans universelle suverænitet og hans messianske rige. (Ezekiel 38:10-17) De irreligiøse nationers had til Jehovas kristne vidner vil da være på sit højeste. Hvad kan vi da gøre? Skal vi miste modet, opgive håbet? Under ingen omstændigheder! Vi har allerede truffet vor beslutning — at vi i denne pressede situation fortsat vil handle på en sådan måde at Jehova hævdes og ophøjes som universets Suveræn!
40. Hvad vil befalingen om at gå enigt fremad betyde for os?
40 Selv om det måske forekommer at være et umuligt krav, vil befalingen fra den suveræne Herre Jehova gennem hans større Moses, Jesus Kristus, lyde klart og tydeligt for vore ører: ’Gå fremad! Gå enigt fremad!’ Det vil sige: Bliv ved med at gøre Jehova Guds vilje, at adlyde ham som jeres hersker mere end mennesker. Bliv ved med at være disciple af ham der er blevet salvet til at herske som messiansk konge over menneskeheden i de næste tusind år! Ja, gå fremad, med blikket rettet mod målet. Det er stadig forude. Går vi fremad uden at vige fra vejen, vil vi sejrrigt nå vort mål. (Hebræerne 10:39) Uanset hvor meget fjenden vil prøve på at føre os tilbage til trældommen i denne ugudelige verden, vil det ikke lykkes den. Den almægtige Gud vil åbne os en udvej til friheden. Fjenden, som hævngerrigt bliver ved med at forfølge tilbederne af den suveræne Herre Jehova mens de marcherer fremad, vil blive fanget i en fælde som betyder undergang for den.
41. Hvilket ubeskriveligt privilegium vil de der lever til den tid få?
41 Hvor vidunderligt vil det ikke være når vi kan gøre som profeten Moses og israelitterne efter udfrielsen ved Det røde Hav, og synge vor egen sejrssang om Jehovas vældige bedrifter som „krigshelt“ i Har-Magedon, og han kan slutte lovsangen med ordene: „[Jehova] er konge i al evighed!“ (2 Mosebog 15:1-18) Uden tvivl vil såvel himmelen som de jordiske tilskuere til Jehovas altafgørende sejr forene sig i lovsang til den nu ubestridte konge over hele universet. Hvilket ubeskriveligt privilegium at være med i dette sejrskor!
42, 43. (a) Hvorfor kan de Jehovas vidner der har oplevet begivenhederne siden 1914 passende sige som der står i Salme 66:10-12? (b) Uanset hvilke vanskeligheder resten af de åndelige israelitter måske vil komme ud for, hvilken storslået forsikring har de da i Esajas 43?
42 En verdenstrængsel uden lige venter os, men lad os uforfærdet se den i møde. Vi gamle i „denne generation“ som har været igennem to verdenskrige siden 1914 og også har oplevet den religiøse forfølgelse som Jehovas kristne vidner har været udsat for i alle årene siden 1914 — vi kan i sandhed sige som salmisten i fortiden: „Du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser sølv; i fængsel bragte du os, lagde tynge på vore lænder, lod mennesker skride hen over vort hoved, vi kom gennem ild og vand; men du førte os ud og bragte os lindring!“ (Salme 66:10-12) Vi kommer måske igen til at gå „gennem ild og vand“ i de strenge tider, de voldsomme trængsler, der venter menneskeheden. Men den salvede rest af de åndelige israelitter har denne storslåede forsikring fra Jehova Gud:
43 „Men nu, så siger [Jehova], som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved navn, du er min! Når du går gennem vande, er jeg med dig, gennem strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem ild, skal du ikke svides, luen brænder dig ikke. Thi jeg er din Gud, jeg, [Jehova], Israels hellige din frelser. . . . Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste.“ — Esajas 43:1-3, 10.
44. Hvad tilskynder Zefanias 3:16, 17 Jehovas tjenere til at gøre uanset hvad fremtiden måtte bringe, og hvad kan de nære tillid til?
44 Om Jehovas kristne vidner end må igennem det der svarer til ild og vand, så vil han være med dem. Han vil vise sig at være den samme udfrielsens Gud. Der er ingen grund til at vi nu skulle lade hænderne synke og sagtne farten i tjenesten som vidner for hans rige. Den umiddelbare fremtid på jorden bør ikke fylde os med en sådan frygt at vi stivner og holder op med vor virksomhed. Jehova glæder sig over det vi indtil nu har udført i tjenesten for hans rige, og han har velsignet os på storslået måde. Følgende profetiske ord blev skrevet for vor skyld og gælder nu os: „På hin dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! I dig er [Jehova] din Gud, en helt, som frelser. Han glæder sig over dig med fryd, han tier [tilfreds] i sin kærlighed, han fryder sig over dig med jubel som på festens dag.“ — Zefanias 3:16, 17.
45. Hvilket arbejde bør vi derfor modigt udføre?
45 Måtte vi stadig give ’det himmelske Jerusalems’ levende Gud grund til at glæde sig over os med fryd. Måtte vore hænder — der indtil nu har været så travle i tjenesten for Jehova Gud i hans åndelige tempel — ja, måtte disse hænder ikke synke. Lad os modigt tage fat og udføre det livredningsarbejde der endnu er tilbage før de nuværende verdenstrængsler kulminerer i „den store trængsel“.
46. (a) Hvor længe skal „denne gode nyhed om riget“ forkyndes? (b) Til hvem rettes al tak for at den lydige menneskehed er blevet udfriet fra verdens trængsler?
46 Jesus Kristus forudsagde at „denne gode nyhed om riget“ skulle forkyndes indtil enden på denne tingenes ordning. (Mattæus 24:14) For os, hans trofaste og lydige disciple, er der kun én vej at gå: Vi må blive ved med at forkynde i hele verden indtil Riget, „de nye himle“, ikke længere blot er en ’god nyhed’ men — hvilken lykke! — en storslået realitet sammen med „en ny jord“, et nyt menneskesamfund der vil fylde det genoprettede paradis med retfærdighed. Da vil al tak gå til den kærlige Gud, Jehova, som frier den lydige menneskehed ud af verdens trængsler og giver den del i den fredelige „ny jord“.
[Studiespørgsmål]
