Kapitel 18

Hvis side står vi på når trængslerne i verden kulminerer?

1. (a) Hvordan vil den nuværende onde jordiske tingenes ordning blive fuldstændig tilintetgjort? (b) Hvorfor er det vigtigt for os alle at være årvågne?

DE TRÆNGSLER der har hjemsøgt den menneskeskabte tingenes ordning siden 1914 har anrettet uoverskuelige skader. Men vanskelighederne har ikke opløst de politiske „højere myndigheder“ og det menneskesamfund der er organiseret under disse politiske myndigheder. (Romerne 13:1; Titus 3:1) De symbolske gamle „himle“ og „elementer“ og den symbolske ’jord og alt menneskeværk på den’ er her stadig. Den fuldstændige opløsning eller tilintetgørelse af disse ældgamle ting vil først ske ved „Jehovas dags nærværelse“. Skønt alle bibelske og historiske vidnesbyrd peger på at „Jehovas dag“ er nær, vil dagen dog „komme som en tyv“. — 2 Peter 3:10-12; 1 Tessaloniker 5:2.

2. Hvilken formaning gav apostelen Peter, med tanke på at der stadig ville være salvede kristne på jorden når Jehovas dag kom?

² Bibelens pålidelige udsagn viser at de sidste medlemmer af menigheden af Kristi medarvinger til Riget stadig vil befinde sig på jorden når Jehovas dag overrasker denne tingenes ordning. Apostelen Peter tog dette i betragtning. Det er grunden til at han, efter at have beskrevet hvad „Jehovas dag“ vil betyde for de symbolske gamle „himle“ og „elementer“ og for den symbolske gamle ’jord’, tilføjer denne formaning: „Derfor, I elskede, da I venter disse ting, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred. Regn desuden vor Herres tålmodighed for  frelse, ligesom også vor elskede broder Paulus ifølge den visdom der er givet ham, har skrevet til jer, når han taler om disse ting, sådan som han også gør i alle sine breve. I dem er der imidlertid nogle ting som er vanskelige at forstå og som de uoplyste og ubefæstede fordrejer, sådan som de også gør med de øvrige skrifter, til deres egen undergang.“ — 2 Peter 3:14-16.

3. Hvad har resten af de åndelige israelitter, i overensstemmelse med denne formaning, gjort for at bevare sig „uplettede og dadelfri og i fred“?

³ Eftersom de sidste medlemmer af resten af det åndelige Israel stadig venter på Jehovas dag og undergangen over den ugudelige tingenes ordning, gør de deres yderste for at blive fundet uplettede og dadelfri og fredelige af den øverste Dommer, den suveræne Herre Jehova. På trods af det stigende pres fra den betrængte verden holder de fast ved ’den rene og ubesmittede religion’ (AV); de holder fast ved den rene „form for tilbedelse“ ved at holde sig uplettede af den urene verden. (Jakob 1:27) De nægter at tilbede det politiske „vilddyr“ og dets menneskeskabte „billede“, De forenede Nationer. (Åbenbaringen 13:1-15; 15:2-4) De undgår at blive besmittet med blodskyld, for de holder sig strengt neutrale med hensyn til de blodige krige der udkæmpes af denne verdens nationer og politiske partier. De efterligner deres fører og leder, Jesus Kristus, ved ikke at være en del af denne verden. — Johannes 15:19; 17:14, 16.

4. Hvordan har „vor Herres tålmodighed“ betydet „frelse“?

⁴ De følger apostelen Peters formaning: „Regn desuden vor Herres tålmodighed for frelse.“ (2 Peter 3:15) De erkender at den tålmodighed som den suveræne Herre Jehova har vist ved ikke at lade „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“ komme endnu, har givet dem mulighed for at arbejde på deres egen frelse. (2 Peter 3:7) Jehovas tålmodighed har også betydet at andre har kunnet henvises til frelsens vej.

5. Hvilket arbejde har medlemmerne af det åndelige Israels rest flittigt udført, i overensstemmelse med ånden i Peters formaning?

 ⁵ De har udnyttet denne frelsesmulighed på rette måde ved at følge den opstandne Jesu Kristi befaling om at gå ud og gøre disciple af folk af alle nationerne, idet de har døbt dem i vand og har lært dem at holde alt det han har befalet dem. (Mattæus 28:18-20) De har vist hvad de tror er det eneste håb og den eneste retmæssige regering for hele menneskeheden ved at gøre deres til at opfylde Jesu profeti: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14; Markus 13:10) Derved har de til stadighed søgt den himmelske Faders rige og hans retfærdighed først, i stedet for at blande sig i denne verdens politik sammen med kristenhedens gejstlige og den hedenske verdens præster. (Mattæus 6:33) De har således udført deres hverv som „ambassadører på Kristi vegne“. — 2 Korinter 5:20.

6. Hvem har de hjulpet til at drage nytte af „vor Herres tålmodighed“, og hvor mange vil endnu blive indsamlet?

⁶ Ved ivrigt og vedholdende at udføre dette arbejde med at gøre disciple i hele verden i overensstemmelse med den øverste Dommers, Jehovas, tålmodighed, har den salvede rest som søger Riget ikke alene haft det privilegium at indsamle de resterende rigsarvinger, men er siden 1935 også blevet ledet af Jehovas ord til at samle ’den store skare’ symbolske får der er forudsagt i Åbenbaringen 7:9-17, til Jehovas åndelige tempel for at de kan tilbede der. Profetien sætter ikke nogen grænse for hvor mange symbolske får der skal udgøre ’den store skare’, og derfor fortsætter arbejdet så der kan blive indsamlet så mange som muligt til det åndelige tempel i den tid Gud endnu viser tålmodighed, idet han „ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) Hvor mange der vil blive indsamlet før „Jehovas dags nærværelse“ kan intet menneske forudsige nu; men efter at denne ’store skare’  har overlevet „den store trængsel“, kan man ved en direkte optælling eller folketælling finde frem til hvor mange den er kommet til at omfatte.

7. (a) Hvilket navn har alle disse antaget, sammen med den salvede rest? (b) Hvordan bestræber de sig for at leve op til dette navn, og i hvor mange lande udfører de deres virksomhed?

⁷ Alle de indviede og døbte „får“ der allerede er indsamlet og ligeledes den salvede rest af de 144.000 åndelige israelitter har over for hele verden erklæret sig som kristne vidner for Jehova. (Esajas 43:10-12; 44:8) Med det talte ord og ved uddeling af bibelske skrifter bestræber de sig oprigtigt for at leve op til dette navn, at leve op til det ansvar som navnet indebærer. De organiserede menigheder af disse kristne vidner for den suveræne Herre Jehova findes nu i titusindvis; ja pr. 31. august 1974 var der ifølge årbogen for 1975 34.576 menigheder ud over jorden. Rapporter om at der forkyndes og gøres disciple er indkommet fra så mange som 207 lande og øgrupper.

8. (a) Hvilket ejendomsforhold anerkender de alle, og hvordan tjener dette som en beskyttelse for dem? (b) Hvilken dag fejrer de lydigt hvert år til minde om ham, og hvor længe vil de fortsætte med dette?

⁸ De nidkære vidner giver agt på apostelen Peters advarsel om at der ville komme falske lærere som ville give sig ud for at være kristne men som ville ’fornægte den herre som har købt dem, og derved bringe hurtig ødelæggelse over sig selv’. (2 Peter 2:1) Den salvede rest af Kristi medarvinger til Riget og medlemmerne af ’den store skare’ som har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“, anerkender loyalt deres tilhørsforhold til „den herre som har købt dem“, nemlig Lammet Jesus Kristus. I lydighed mod Jesu befaling om at de skal mindes ham, samledes de torsdag den 27. marts 1975, på årsdagen for hans død på den jødiske påskedag i år 33, for at holde Herrens nadver som han indstiftede til minde om sin offerdød. (Mattæus 26:20-30; Lukas 22:14-20; 1 Korinter 11:20-26) De er fast besluttede på fortsat at ’forkynde Herrens død’ på denne foreskrevne  måde „indtil han kommer“ og henter resten af sin brudeskare for at den kan være sammen med ham i hans himmelske Faders hjem oventil. — Efeserne 5:23-27.

9. Hvordan viser Jehovas kristne vidner at de forstår betydningen af at blive fundet „i fred“ indbyrdes?

⁹ I harmoni med apostelen Peters formaning gør alle disse kristne vidner for Jehova deres yderste for til sidst at blive fundet „i fred“ indbyrdes. Derfor følger de ikke de falske lærere som ’lister ødelæggende sekter ind’. (2 Peter 3:14; 2:1, 2) Derved undgår de at komme i den religiøse tilstand der præger kristenheden, som er opdelt i tusind sekter eller flere. Det er sandt at den salvede rest af de åndelige israelitter har det himmelske håb om at få del i Riget og at den talløse ’store skare’ har håb om evigt liv på den paradisiske jord, men derfor tilbeder begge kategorier alligevel fredeligt sammen i Jehovas åndelige tempel, som „én hjord“ under „én hyrde“, Jesus Kristus. — Johannes 10:11, 16; Åbenbaringen 7:17; Mika 2:12.

10, 11. (a) Hvad er den „administration“ som apostelen Paulus omtaler og som både den salvede rest og ’de andre får’ underlægger sig? (b) Hvad er formålet med denne „administration“, som det fremgår af Efeserbrevet 1:9-14?

¹⁰ I den sande kristne freds interesse underordner den salvede rest med det himmelske håb og ’den store skare’ „andre får“ med det jordiske håb sig under den „administration“ som Gud har været i gang med siden pinsedagen i år 33. Denne „administration“, eller måde at administrere på, som Gud er i gang med i overensstemmelse med sit forsæt, forklares i Efeserbrevet 1:9-14. Lad os bemærke hensigten med denne „administration“ eller måde at administrere på idet vi nu læser disse ord om Jehova Gud:

¹¹ „Han har gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Den er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration ved udløbet af de fastsatte tider [eller fra og med  pinsedagen i år 33], nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden. ja, i ham [Messias], i samhørighed med hvem vi også er blevet udpeget som [Guds] arvinger, idet vi var forudbestemt efter hans forsæt, han som udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder, for at vi skulle tjene til pris for hans herlighed, vi som har været de første til at håbe på Messias. Men I satte også jeres håb til ham efter at I havde hørt sandhedens ord, den gode nyhed om jeres frelse. Ved hjælp af ham blev I også, efter at I havde fået tro, beseglet med den lovede hellige ånd, som er et forskud på vor arv, for at Guds ejendom kan udfries ved hjælp af en løsesum, til hans herlige pris.“

12. (a) Hvad er Guds ejendom som omtales i sidste del af skriftstedet? (b) Hvad er det i himlene som omtales i Efeserbrevet 1:10, og hvad vil det sige at det sammenfattes i Messias?

¹² Hvad er „Guds ejendom“ som udfries „ved hjælp af en løsesum“? Det er menigheden af Rigets arvinger; deres arv er himmelsk, og Guds hellige ånd som de har fået, er et forskud på deres himmelske arv. De udgør „det i himlene“ der skal sammenfattes igen i Messias, samles under Jesus Kristus som deres åndelige hoved. De er blevet udpeget som Guds arvinger og Jesu Kristi medarvinger. At de sammenfattes igen under Jesus Messias som deres hoved, udgør første fase af Guds „administration“ hvormed han vil skabe enhed i hele universet. — Romerne 8:16, 17.

13. (a) Hvilket yderligere skridt må tages for at Guds univers kan blive forenet? (b) Er De forenede Nationer med til at udvirke denne enhed?

¹³ Guds „administration“ eller modus operandi opfylder dog ikke hele sit formål ved at „det i himlene“ sammenfattes igen i Messias. Enheden i Guds univers bliver ikke fuldt gennemført ved dette første skridt, for „det på jorden“ skal også sammenfattes igen i Messias. Sammenfatningen af „det på jorden“ er det andet og sidste skridt hvorved der bringes enhed i Guds univers. Satan Djævelen og hans dæmonengle  er imod denne forening af universet under det hoved som Gud har udnævnt, Jesus Kristus. De politiske regeringer i denne verden er også imod denne forening eller sammenfatning. Det største de kan forestille sig med hensyn til at forene „det på jorden“, er den menneskeskabte organisation De forenede Nationer, Folkeforbundets efterfølger. Men intet kan krydse den almægtige Guds hensigt, han som „udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder“. Hans modus operandi eller „administration“ vil ikke slå fejl.

14. Siden hvornår har man kunnet se at „det på jorden“ sammenfattes igen under Kristus, og hvor meget er der sket indtil nu?

¹⁴ Det er tydeligt at Jehova Gud nu er i gang med anden fase af sin „administration“ for at forene universet. Oprettelsen af det messianske rige i himmelen ved udløbet af hedningernes tider i 1914 skete til en fastsat tid, hvorefter sammenfatningen af „det på jorden“ kunne begynde. Indsamlingen af den salvede rest af Kristi medarvinger fortsatte efter den første verdenskrig, så den første fase af „administrationen“ kunne fuldføres. Men så i 1935 begyndte temmelig overraskende, og til den salvede rests store glæde, sammenfatningen af „det på jorden“ under Messias som hovedet. I foråret dette år blev det, i overensstemmelse med Guds tid og forsæt, fastslået hvem den længe fejlagtigt opfattede ’store skare’ i Åbenbaringen 7:9-17 er. Selv ikke den internationale uro der blev forårsaget af den anden verdenskrig kunne standse indsamlingen af denne ’store skare’ der har håb om liv i et jordisk paradis. I dag, over fyrre år senere, er der over to millioner som bekender at de tilhører denne ’store skare’ som tilbeder i Jehovas åndelige tempel.

15, 16. Hvad er så ’Guds viljes hellige hemmelighed’ som omtales i Efeserbrevet 1:9, 10?

¹⁵ Vi kan alle i dag være taknemmelige for at Jehova Gud venligt har gjort os bekendt med „sin viljes hellige hemmelighed“ eller „sin skjulte hensigt“ med henblik på at forene hele det univers han har skabt. Vi kan især være taknemmelige  for at vi med egne øjne ser hvordan den måde han har besluttet at forvalte tingene på med enhed for øje, er nået ind i den anden fase, idet ’den store skare’ som har håb om et jordisk paradis nu indsamles. Sammen med apostelen Paulus kan vi taknemmeligt sige følgende med hensyn til Guds nåde eller ufortjente godhed:

¹⁶ „Han har gjort os bekendt med sin skjulte hensigt — det var hans velbehagelige vilje som forud var besluttet i Kristus — som skulle træde i kraft [eller: med henblik på en administration, NW] når tiden var moden: nemlig at universet, alt i himmelen og på jorden, skulle samles i enhed i Kristus.“ — Efeserne 1:9, 10, NE; se også Luther; Rotherham.

17. Hvad vil denne forening være ensbetydende med?

¹⁷ Et univers forenet under Jesus Kristus som hovedet vil være ensbetydende med enhed mellem himmelen og jorden. Det vil være ensbetydende med et fredeligt univers under Jehova Gud, den universelle Suveræn. Det vil derfor også være ensbetydende med ’fred på jorden blandt mennesker der har Guds velvilje’. — Lukas 2:14.

FORENEDE FORUD FOR DET KOMMENDE ANGREB

18. (a) I modsætning til forholdene i verden, hvilken tilstand råder der da blandt medlemmerne af den salvede rest og ’de andre får’, og hvad er grunden? (b) Hvordan ser de derfor på dét at „Jehovas dags nærværelse“ er umiddelbart forestående, og på betydningen af dette?

¹⁸ I skarp kontrast til den voksende uro på jorden råder der i alle lande fred blandt dem der udgør den salvede rest af det åndelige Israel og ’den store skare’ „andre får“. Til trods for at menneskets naturlige miljø forurenes mere og mere, befinder de sig i et åndeligt paradis under Guds gunst og velsignelse. De nyder den åndelige sikkerhed der malende er beskrevet i Salme 91 i Bibelen. Sammen bor både den salvede rest og ’den store skare’ „i den Højestes skjul“, og de har skaffet sig „husly under den Almægtiges skygge“. (Salme 91:1, NW) De stoler på at Jehova deres Gud vil  beskytte og redde dem. Uden frygt venter de på „Jehovas dags nærværelse“ hvor Guds domme vil blive fuldbyrdet og de ugudelige lide undergang. Da vil den gamle verdensordning gå i opløsning, men deres kristne enhed vil ikke blive opløst, idet de holder sig samlet under Kristus som deres hoved.

19. Hvorfor vil de begivenheder der er forbundet med „Jehovas dags nærværelse“ ikke komme som et chok for den salvede rest og ’den store skare’?

¹⁹ Vil folk — selv de der bor i kristenhedens lande — ikke tro på det der allerede er blevet forkyndt om denne sag i hele verden, er der dog i Bibelen en tydelig advarsel de kan læse. En advarsel om hvad? Om at der under „Jehovas dags nærværelse“ vil ske noget som vil give dem deres livs chok — noget som i første række vil chokere millioner af menneskers religiøse følelser! Vil de chokerede også omfatte den salvede rest og ’den store skare’ i det åndelige paradis? Nej, for de er forberedt på den chokerende religiøse begivenhed. De er i harmoni med denne begivenhed. for den vil komme som en dom fra Jehova Gud. De har i årtier bekendtgjort at den vil komme. De har ikke svigtet deres pligt til forud at advare de implicerede om den overraskende pludselighed hvormed den internationalt berygtede religiøse skøge, Babylon den Store, vil blive ødelagt.

20. Hvilken alvorlig og betimelig opfordring fra Åbenbaringen 18:2-4 har Jehovas kristne vidner forkyndt for verden?

²⁰ Jehovas kristne vidner har påpeget hvem det store Babylon er eller hvad det symboliserer, og de har således klargjort hvem der umiddelbart vil blive berørt af dets ødelæggelse. De har ikke gjort det blot for at skræmme. Det er ikke blot for at skabe frygt at de i hele verden har ladet Åbenbaringens alvorlige og betimelige advarsel lyde: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — Åbenbaringen 18:2-4.

21. (a) Hvem har Jehovas kristne vidner erkendt at Babylon den Store er? (b) Hvilken del af det store Babylon vil Guds dom først blive eksekveret over, og hvorfor?

 ²¹ Hele den religiøse verden på jorden er impliceret, for efter et grundigt studium har Jehovas kristne vidner erkendt at Babylon den Store ikke blot er den romersk-katolske kirke, ikke blot den samlede organiserede kristenhed, men hele den falske religions verdensimperium. Dog er kristenheden det vigtigste medlem af og talerøret for dette religiøse verdensimperium. Den er det mest dadelværdige medlem af det store Babylon, fordi den gør krav på at være kristen. Dens gudsbespottelse overgår den hedenske verdens. Dens forfølgelse af religiøse mindretal (de sande kristne indbefattet) overgår den hedenske verdens. Dens blodskyld overgår hele den ikke-kristne religiøse verdens. Samstemmende hermed giver Bibelen til kende at fuldbyrdelsen af Guds dom over Babylon den Store først vil komme over kristenheden. — Jeremias 25:13-29.

GUDS UNDERLIGE GERNING OG SÆLSOMME VÆRK

22. (a) Hvor finder vi et historisk sidestykke til nutidens kristenhed? (b) Hvordan beskriver Esajas 28:15 rammende den måde lederne i det gamle Jerusalem handlede på?

²² Nutidens kristenhed har et fortidigt sidestykke i form af det troløse Juda og Jerusalem i de sidste år før dette jødiske religiøse center og området deromkring blev lagt fuldstændig øde af Babylons hedenske hære i 607 f.v.t. Efterhånden som Jehovas profeter rettede flere og flere inspirerede advarsler mod det troløse Jerusalem, tog byen sin tilflugt til verdslige midler for at sikre sin beståen og bevise at de guddommelige profetier var usande. Byen følte at den havde sluttet en pagt med døden, ifølge hvilken døden ikke ville kræve den. Byen blev ved med at overbevise sig selv om at den sammen med Sheol havde haft et „syn“ (NW) som gik ud på at Sheol (dødsriget; menneskehedens fælles grav) ikke  ville se byen stige ned i graven som et livløst lig. Byen søgte ly i en bedragerisk verdslig ordning som skulle vise sig at være „løgn“. Den gemte sig for den forudsagte ødelæggelse i en plan som ikke ville holde stik og indfri forventningerne, og som således ville vise sig at være „svig“. Byen søgte ikke ly hos Jehova Gud og gemte sig ikke hos ham. — Esajas 28:14-16.

23, 24. (a) Hvordan har nutidens kristenhed handlet på samme måde? (b) Hvad vil derfor komme over kristenheden, som forudsagt af profeten Esajas?

²³ Nutidens kristenhed har handlet på samme måde. Den har troløst indgået venskabsordninger med de politiske magter for at sikre sin egen beståen. Den har ikke sat sin lid til Guds himmelske messianske rige som Jehovas kristne vidner har forkyndt i hele verden især siden efterkrigsåret 1919. Som det gik fortidens Jerusalem og Juda i profetiens mindre opfyldelse, vil det derfor nu også gå kristenheden i den samme profetis større, fuldstændige opfyldelse. Historien bekræfter til fulde sandheden i Jehovas profeti, hvori han sagde til det utro Jerusalem:

²⁴ „Og jeg gør ret til målesnor, retfærd til blylod [for at udforme tingene efter sin hensigt]; hagl skal slå løgnelyet ned, vand skylle gemmestedet bort. Eders pagt med døden skal brydes, aftalen [jeres syn, NW] med Dødsriget glippe. Når den susende svøbe går frem, skal den slå jer til jorden, jer skal den ramme, hver gang den går frem; thi morgen efter morgen går den frem, ved dag og ved nat, idel angst skal det blive at få syner tydet [det skal allerede være en Skræk at høre Rygtet, Gd].“ — Esajas 28:17-19, 2, 3.

25. (a) Hvorfor vil det, som profeten siger, være „en Skræk“ blot at høre rygtet eller meddelelsen om det der finder sted? (b) Ved hvilke tidligere lejligheder har Jehova handlet på samme måde som han vil handle nu?

²⁵ Hvorfor vil alene det at høre rygtet være en grund til skræk og angst? Fordi rygtet vil fortælle at alle de verdsligvise planer som troløse mennesker der blot foregiver at tilbede  Gud, har opstillet, ikke har vist sig at være tilstrækkelige til at dække én og give én et behageligt leje, som i en seng med et tæppe over. Profetien ved Esajas fortsætter: „Vil man strække sig, er lejet for kort; vil man dække sig, er tæppet for smalt. Thi som på Perazims bjerg [hvor kong David, efter at have rettet et frontalt angreb mod de fjendtlige filistre, sagde: ’Gud har brudt igennem mine fjender ved min hånd, som vand bryder igennem!’] vil [Jehova] stå op, som i Gibeons dal [hvor Jehova, sagde til kong David, før han gav ham endnu en sejr over filisterne: ’Omgå dem og fald dem i ryggen . . . så er Gud draget ud foran dig for at slå filisternes hær’] vil han vise sin vrede for at gøre sin gerning — en underlig gerning, og øve sit værk — et sælsomt værk. Derfor hold inde med spot, at ej eders bånd skal snære; thi om hele landets visse undergang hørte jeg [Esajas] fra Herren, Hærskarers [Jehova].“ — Esajas 28:20-22; 1 Krønikebog 14:8-16; 2 Samuel 5:17-25; se også Josua 10:1-14.

26. Hvad er ’den underlige gerning’, ’det sælsomme værk’, som Jehova snart vil udføre, og hvorfor er det meget betegnende at hans indgriben beskrives på denne måde?

²⁶ Hvilken gerning kunne være mere „underlig“, hvilket værk kunne være mere „sælsomt“, end at Jehova Gud bragte undergang over kristenheden? Intet, for man ville kunne spørge: Har kristenheden ikke gjort krav på at styre sit religiøse domæne „ved Guds nåde“, og gør den ikke krav på at repræsentere Guds Kristus på jorden? Jo! Og skulle man da ikke vente at Jehova ville bevare kristenheden, der ved hjælp af sine bibelselskaber har spredt Bibelen på hele jorden på hundreder af sprog og i mere end en milliard eksemplarer? I betragtning af dette vil det i sandhed forekomme kristenhedens millioner af kirkegængere ’underligt’ at den almægtige Gud ikke bevarer kristenheden under „Jehovas dags nærværelse“. Det vil i sandhed virke „sælsomt“ at han i begyndelsen af den forestående „store trængsel“ bringer voldelig ødelæggelse over kristenheden.

 NED MED BABYLON DEN STORE SOM MED ET RASK KAST!

27. (a) Af hvilken grund tilintetgør Jehova kristenheden først? (b) Hvorfor vil dens ødelæggelse komme „som en tyv“?

²⁷ Den retfærdige grund til at kristenheden tilintetgøres som den første af de falske religiøse organisationer, er at den ikke ’til sidst af Jehova bliver fundet uplettet og dadelfri og i fred’. (2 Peter 3:14) Og det på trods af alle dens påstande om at den er Guds sande og eneste kirke! Den bliver fundet hyklerisk idet den skilter med kristendommens navn men samtidig fører babyloniske lærdomme og skikke. Eftersom dens brændende ødelæggelse på Jehovas dag, den dag hvor Guds dom eksekveres, vil blive en „underlig“ gerning og et „sælsomt“ værk, vil ødelæggelsen komme over den „som en tyv“. — 2 Peter 3:10.

28. Hvorfor må Jehova nødvendigvis ødelægge kristenheden?

²⁸ Ved at ødelægge kristenheden vil den suveræne Herre Jehova sige sig fri for ethvert ansvar for dens skændige adfærd i de århundreder den har eksisteret. Han vil godtgøre at han aldrig har haft nogen tilknytning til den og at han aldrig har besluttet at den skulle være ’Kristi brud’ og indgå et åndeligt ægteskab med hans elskede søn. Den har været en religiøs skøge, og Jehova Gud vil vise at han har betragtet den som en „fjende af Gud“ fordi den har været „ven med verden“. — Jakob 4:4.

29. (a) Er Guds dom over den falske religion afsluttet når kristenheden er udslettet? Forklar nærmere. (b) Ved hjælp af hvem vil det store Babylon blive ødelagt, og hvorfor gør de det?

²⁹ Guds dom over den falske religion standser ikke med kristenhedens udslettelse. Når det mest fremtrædende medlem af dette falske religiøse verdensimperium, det store Babylon, skal fjernes, må alle de øvrige dele gå samme vej. Det hele skal fjernes; der må ikke være spor tilbage. Alle køddele af denne internationale skøge skal ædes som af et vilddyr. Hun skal gøres øde og nøgen! Hun skal fuldstændig opbrændes som med ild. Det er besluttet i Guds ufejlbarlige  ord: „Og de ti horn som du så, og vilddyret [den ottende verdensmagt i dag], disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes køddele og opbrænde hende med ild.“ (Åbenbaringen 17:16) Ironisk nok vil det være hendes tidligere verdslige venner der tilintetgør hende, ikke af kærlighed til Gud og Kristus, men af afsky og foragt for hende.

30. Kan det tænkes at Jehovas vidner også vil blive berørt af det, når de politiske magter i De forenede Nationer går i gang med at afklæde og ødelægge Babylon den Store?

³⁰ Den ottende verdensmagt, som i dag er en verdensomspændende politisk organisation med 144 medlemslande, vil skride ind over for alt på hele jorden som giver sig ud for at være religiøst eller åndeligt. Selv ikke Jehovas kristne vidner kan undgå at blive berørt af det. Sandt nok ved De forenede Nationers 144 medlemslande at Jehovas kristne vidner ikke er en del af kristenheden, ja ikke en del af det store skøgelignende Babylon i det hele taget. De ved at Jehovas vidner ikke har besmittet sig med denne verdens snavsede politik og ikke har forsøgt at ride på det symbolske skarlagenrøde vilddyr med de syv hoveder og ti horn. Når dette politiske „vilddyr“ kaster det store Babylon af sig og afklæder hende og opbrænder hende for at gøre regnskabet op med denne forhadte ’moder til jordens skøger og afskyeligheder’, vil det derfor ikke gå direkte imod Jehovas vidner. (Åbenbaringen 17:5) Ikke desto mindre kan det næppe undgås, når de politiske magter der er repræsenteret i De forenede Nationer tager hvad de anser for nødvendige forholdsregler mod al religion, at Jehovas vidner også i nogen grad vil blive berørt af det — for eksempel ved at der lægges ekstraordinær skat på al religiøs ejendom, ved at alle religiøse værdier og ejendomme konfiskeres, eller måske ved at staten tilbagekalder sin tilladelse til religiøse selskaber for således at opløse og afskaffe dem.

31. Hvilken stilling vil Jehovas salvede vidner indtage, som skildret i apostelen Johannes’ tilfælde, når Babylon den Store ødelægges?

 ³¹ Som begivenhederne skildres i de profetiske skrifter, vil den suveræne Herre Jehovas kristne vidner imidlertid blive tilskuere til den forfærdende tilintetgørelse af det årtusindgamle store Babylon. Den aldrende apostel Johannes på straffeøen Patmos repræsenterede øjensynlig den salvede rest af det åndelige Israel i dag. En af de syv engle som havde til opgave at udøse „de syv sidste plager“ over Djævelens synlige organisation, sagde opfordrende til Johannes: „Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge som sidder på mange vande [folk, skarer og nationer]; med hende har jordens konger begået utugt, mens de der bor på jorden blev berusede af hendes utugts vin.“ — Åbenbaringen 17:1, 2;

32, 33. (a) Hvad kom Johannes til at se? (b) Hvem så Johannes ikke blive tilintetgjort sammen med det store Babylon, og hvem hævnes ved denne eksekvering af Guds dom?

³² Hvad kom Johannes nu til at se? Han svarer: „Og han førte mig af sted i åndens magt ud i en ørken. Og jeg fik øje på en kvinde der sad på et skarlagenrødt vilddyr som var fuldt af gudsbespottelige navne [som er blevet samlet i løbet af den tid de syv verdensriger har eksisteret] og som havde syv hoveder og ti horn. Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og smykket med guld og kostbare sten og perler og havde i sin hånd et guldbæger som var fuldt af afskyeligheder og hendes utugts urenheder. Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: ’Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder.’ Og jeg så at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. . . . ’Og kvinden som du så, er ensbetydende med den store by [Babylon] som har herredømme over jordens konger.’“ — Åbenbaringen 17:3-6, 18.

³³ Fra sit udkigssted ude i ’ørkenen’ blev apostelen Johannes tilskuer til „dommen over den store skøge“. Han så det  store Babylon, som var beruset af „Jesu vidners blod“, blive ødelagt af det skarlagenrøde vilddyr med de syv hoveder og de ti horn, men han så ikke „Jesu vidner“ blive tilintetgjort sammen med det. (Åbenbaringen 17:15, 16) Derefter så han det store Babylon skildret som en driftig handelsby der var lagt i ruiner, og han hørte en stemme fra himmelen råbe til dem der så det: „Glæd dig over hende, du himmel, og glæd jer, I hellige og I apostle og I profeter, for Gud har retsligt bragt straf over hende for jeres skyld!“ (Åbenbaringen 18:20) Således vil retfærdighedens Gud hævne sine trofaste tilbedere som har måttet lide for det store Babylons hånd. Det er en retmæssig grund til glæde!

34, 35. Hvordan vidner det profetiske syn som apostelen Johannes fik, om at Babylon den Stores ødelæggelse ikke vil komme til at vare længe?

³⁴ Til sidst så apostelen Johannes i det profetiske syn hvad de nutidige tilskuere vil få at se, de der har givet agt på den guddommelige befaling om at „gå ud“ fra Babylon den Store og blive Jehova Gud den Almægtiges folk. Den handlingsmættede scene som Johannes ser, vidner om at Babylon den Stores fuldstændige ødelæggelse ikke vil blive en langtrukken affære. Johannes beskriver dette profetiske tableau med ordene:

³⁵ „Og en stærk engel tog en sten op der var som en stor møllesten og slyngede den i havet idet han sagde: ’Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere. Og lyden af sangere der akkompagnerer sig selv på harpe og af musikere og af fløjtespillere og af trompetblæsere skal aldrig mere høres i dig, og ingen håndværker af noget fag skal nogen sinde mere findes i dig, og ingen lyd af møllesten skal nogen sinde mere høres i dig, og lys af lampe skal aldrig mere skinne i dig, og brudgoms og bruds stemme skal aldrig mere høres i dig; for dine rejsende købmænd var jordens stormænd, og ved din udøvelse af spiritisme blev alle nationerne vildledt. Ja, i  hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.’“ — Åbenbaringen 18:21-24.

36. Hvorfor vil Jehovas kristne vidner ikke selv tage del i den voldelige ødelæggelse af det store Babylon?

³⁶ Når dette profetiske syn inden længe opfyldes, skal Jehovas kristne vidner ikke være med til voldeligt at styrte Babylon den Store ned i undergangens dyb. De skal ikke være billedstormere som tiltvinger sig adgang til religiøse bygninger for at knuse og splintre religiøse statuer og billeder. De vil huske at Jehova Gud forbeholder sig retten til at fuldbyrde hævnen. De vil overlade al hævn til ham og vil ikke hævngerrigt søge at tage sig selv til rette. Lad den øverste Dommer og retfærdige Gud bruge ethvert redskab han ønsker at benytte i himmelen eller på jorden, som for eksempel det symbolske skarlagenrøde vilddyr med de syv hoveder og de ti horn; Jehovas kristne vidner finder ikke i Guds skrevne ord nogen bemyndigelse til selv at skride voldeligt ind mod Babylon den Store. Måtte al ære og pris gå til Jehova idet der siges: „Han har eksekveret dommen over den store skøge som fordærvede jorden med sin utugt, og han har hævnet sine trælles blod og krævet det af hendes hånd.“ — Åbenbaringen 19:2.

HENDES TIDLIGERE ELSKERE TILINTETGØRES I HAR-MAGEDON

37. (a) Hvordan alene vil Jehovas kristne vidner kunne overleve Babylon den Stores ødelæggelse? (b) Vil der da stadig være mere for dem at gøre med hensyn til at forkynde „denne gode nyhed om riget“ til et vidnesbyrd? (c) Hvilken situation vil de være konfronteret med?

³⁷ Kun under den almægtige Guds beskyttelse vil Jehovas kristne vidner kunne overleve den voldelige fjernelse af Babylon den Store. At de bevares i live som tilskuere til denne begivenhed der vil ryste hele verden, vil gøre dem til øjenvidner til den sande Guds ’sælsomme værk’, og det vil forpligte dem til at fortælle andre derom når tiden er inde. På dette tidspunkt vil deres forkyndelse af „denne gode nyhed  om riget . . . på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“ være afsluttet. Deres arbejde fra hus til hus, fra dør til dør, fra forretning til forretning og på gaden, som Guds søn har pålagt dem, vil være færdigt. (Mattæus 24:14; Markus 13:10) Nu må de stå fast for Guds messianske rige som de ihærdigt og uafladeligt har forkyndt i de årtier „afslutningen på tingenes ordning“ har varet. Hvorfor? Fordi de nu står ansigt til ansigt med de irreligiøse politiske magter der repræsenterer „alle verdens riger“.

38. Hvilke forkerte slutninger vil verdens politiske magter drage?

³⁸ Det vil i sandhed blive en udfordrende situation! Verdens politiske magter, der nu har skilt sig af med al babylonisk religion, vil nu som aldrig før bestride at et „Guds rige“ skulle have ret til at overtage herredømmet over jorden. De tror ikke på at der findes en sådan usynlig, himmelsk regering. Fordi de har fået lov til at udslette den falske religions babyloniske verdensimperium, vil de drage forkerte slutninger — de vil mene at der ikke findes en levende og sand Gud, at de selv er stærkere end hvad som helst der måtte gøre krav på at repræsentere ham på jorden, og at de roligt, uden at behøve at frygte nogen straf ovenfra, kan angribe endog dem der har forkyndt „denne gode nyhed om riget“.

39. Hvordan vil verdens politiske ledere rimeligvis tænke til den tid?

³⁹ Deres synspunkter vil være helt igennem materialistiske, idet de ikke vil tage hensyn til spor andet end det der er materielt: Jorden skal herefterdags udelukkende styres af synlige, jordiske ledere. Jorden tilhører mennesket som bor på den. Læren om at de er underlagt Satan Djævelens og hans dæmoners usynlige herredømme er uantagelig i deres øjne. De tror ikke at de har fået deres politiske magt fra en usynlig hersker som Djævelen, og de mener ikke at de blot har styret jorden i alle disse århundreder fordi den suveræne Herre Jehova har tilladt dem det. Derfor vil de ikke anerkende  at det skulle have nogen betydning at hedningernes tider er udløbet i 1914, og de vil ikke overgive deres politiske magt og nationale suverænitet til Gud, en Gud de ikke tror på. Alle som lever på jorden må rette sig ind efter deres tankegang, mener de. Alle som ikke vil gøre dette, alle som har en afvigende mening, må ryddes af vejen, fjernes fra jorden. Hermed tænker det store Babylons politiske ødelæggere på de overlevende Jehovas vidner.

40. Hvorfor vil Jehovas vidner ikke gå på kompromis til den tid og rette sig ind efter verden?

⁴⁰ Grunden til at Jehovas kristne vidner ikke vil falde til føje på dette afgørende tidspunkt, er at de anerkender den højeste Gud, Jehova, som universets Suveræn. Han er Skaberen, og ham tilhører både jorden og himmelen. Som den der retmæssigt indsætter konger, har han udnævnt sin opstandne søn Jesus Kristus til at herske over jorden i tusind år til gavn for menneskeheden som han bragte sit liv som et genløsningsoffer for. Tiden hvor dette tusindårige herredømme ved Kristus skal begynde, er nu kommet nær, og Jehovas vidner ser frem til det i fuld tillid til hvad der står skrevet i de hellige skrifter. De vil under ingen omstændigheder fornægte denne teokratiske regering som de har været ambassadører og gesandter for på jorden i „endens tid“. Ved at tjene på denne måde har de ikke været „en del af verden“, og de nægter stadig at blive en del af den verden som nu står på det sted der kaldes Har-Magedon, hvor stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme i universet skal afgøres ved en kamp på liv og død !

41. (a) Hvordan vil de politiske magter se på Jehovas kristne vidner til den tid, i betragtning af det standpunkt de tager? (b) Hvordan vil de betragte situationen, at dømme efter det der er forudsagt om Gog fra Magogs land?

⁴¹ En sådan hindring for det ubestridte verdensherredømme udøvet af mennesker vil være en torn i øjet på de materialistisk indstillede politiske magter. Af vejen med den! vil  de tænke. Hvad har denne lille gruppe Jehovas vidner for øvrigt at basere deres stilling på, ud over Bibelen, en bog som blot er skrevet af mennesker? Hvor er deres militære støtte, hvor er deres kødelige våben hvormed de kan kæmpe for deres Gud og deres messianske konge? Idet de politiske magter ræsonnerer ligesom Gog fra Magogs land i Ezekiels profeti, vil de drage den slutning at Jehovas vidner, som hverken har militær eller politisk magt, er forsvarsløse, hjælpeløse. (Ezekiel 38:10-12) Ifølge et materialistisk synspunkt vil det være så let som ingenting at udrydde dem, at udslette deres åndelige paradis, at berøve dem påstanden om at de repræsenterer „himlenes rige“!

42. Når medlemmerne af De forenede Nationer rykker frem for at angribe Jehovas vidner, hvem er det da i virkeligheden de byder trods?

⁴² Da fremad til angreb, I forenede medlemmer af verdensorganisationen for international fred og sikkerhed! Til angreb — men det bliver i virkeligheden ikke et angreb på de overlevende vidner for den suveræne Herre Jehova, men derimod på deres himmelske fører, Jesus Kristus, det „Guds lam“ der engang bragte sig selv som et offer! Om de politiske magter der har givet deres jordiske „magt og myndighed“ til verdensorganisationen for herredømme over menneskeheden, står der nemlig skrevet: „De vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og det vil de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham også.“ — Åbenbaringen 17:13, 14.

43, 44. (a) Hvilke beretninger må Jehovas tjenere på jorden erindre sig når de står over for dette angreb? (b) Hvordan kan den 27. Salme være til opmuntring for dem?

⁴³ Med disse profetiske ord åbenbarer Jehova Gud hvilken tillid han nærer til sine kristne vidner som han bevarer i live til dette uforlignelige øjeblik i deres jordiske tilværelse. Uanset hvordan det verdensomspændende angreb sættes  ind, uanset hvilke måder det kommer på, vil det være en tros- og hengivenhedsprøve for hans salvede rest og dens loyale medarbejdere, ’den store skare’. De bliver nødt til at genkalde sig andre lejligheder hvor den almægtige Gud, som beskrevet i Bibelen, har ladet fjender rette et samlet angreb på hans tilsyneladende hjælpeløse folk og derpå brat har standset fjenderne. De vil gøre vel i at huske kong Davids ord:

⁴⁴ „[Jehova] er mit lys og min frelse, hvem skal jeg frygte? [Jehova] er værn for mit liv, for hvem skal jeg ræddes? Når onde kommer imod mig for at æde mit kød, så snubler og falder de, uvenner og fjender! Om en hær end lejrer sig mod mig, er mit hjerte uden frygt; om krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg. Om ét har jeg bedet [Jehova], det attrår jeg: alle mine dage at bo i [Jehovas] hus for at skue [Jehovas] livsalighed og grunde i hans tempel. Thi han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, skjuler mig i sit telt og løfter mig op på en klippe. Derfor løfter mit hoved sig over mine fjender omkring mig. I hans telt vil jeg ofre jubelofre, med sang og med spil vil jeg prise [Jehova].“ — Salme 27:1-6.

45. Hvilke grunde vil universets Suveræn have til at udslette de ugudelige nationer?

⁴⁵ Alle de hellige himle og alle de hellige på jorden er vidne til hvad der nu finder sted! Nu har nationernes frække trods mod den højeste Gud, deres hånlige udfordring af himmelens og jordens Skabers universelle suverænitet, omsider nået sit højdepunkt! Nu må den himmelske Gud som gør fordring på det suveræne herredømme i universet, afgøre hvem der har indtaget det rette standpunkt — hans kristne vidner på jorden eller de selvforherligende nationer bestående af dødelige menneskeskabninger. Nationerne har ikke alene ’ødelagt jorden’ med deres forurening og deres overtrædelse af Skaberens love, men nu står de også i begreb med at udslette det folk der er hans ’særlige ejendom’, den  salvede rest af det åndelige Israel, sammen med ’den store skare’ gudfrygtige mennesker som gør godt mod dette folk. (Åbenbaringen 11:18; 1 Peter 2:9) Hvad mere behøver universets Suveræn som en begrundelse for at udslette de ugudelige nationer? Intet!

46. (a) Hvordan har nationerne vist at de ikke vil efterkomme den inspirerede opfordring i Salme 2:10-12? (b) Hvilken handling vil tiden da være inde til, i overensstemmelse med Salme 2:5-9?

⁴⁶ Lige siden 1914, under hele den verdensomspændende forkyndelse af ’den gode nyhed om riget’ til et vidnesbyrd, har nationerne stædigt nægtet at efterkomme den inspirerede opfordring: „Og nu, I konger, vær kloge, lad eder råde, I jordens dommere, tjener [Jehova] i frygt, fryd jer med bæven! Kysser Sønnen [Messias], at ikke han [Jehova] vredes og I forgår! Snart blusser hans vrede op.“ (Salme 2:7, 10-12) Nationerne har hårdnakket undladt at kysse den konge Jehova har ladet forkynde overalt som sin enestefødte søn, for de har ikke gjort noget som helst for at formilde ham og blive forligt med ham. De har nægtet at overlade ham suveræniteten over de områder de gør krav på. Guds tid vil nu være inde til at ’tale til dem i vrede, forfærde dem i sin harme’. Kongen kan begynde at herske „med jernspir“. Jehovas indsatte kongelige søn kan begynde at knuse nationerne, sønderslå dem som en pottemagers lerkar. (Salme 2:5-9) Guds søn med jernspiret kan møde de fjendtlige styrker i kamp!

47. (a) Hvem giver de himmelske hærstyrker signal til at gå i aktion i Har-Magedon? (b) Hvilken beskrivelse giver Åbenbaringen af slagmarken på kampens dag?

⁴⁷ Ligesom kong David i Gibeons dal ventede på kampsignalet fra Jehova, sådan har Jehovas krigerkonge der skal „vogte alle nationerne med en jernstav“ ventet på signalet fra sin himmelske øverstkommanderende. (Åbenbaringen 12:5) Se! Der er signalet! Øjeblikkelig sporer den kongelige Feltmarskal sin hvide stridshest og anfører sine himmelske  hærstyrker på hvide stridsheste i et sejrrigt angreb på alle de forenede fjender som står opstillet i slagorden på Har-Magedons slagmark på jorden. De fjendtlige konger og deres hære og tilhængere skal behandles som druer der samles for at blive knust. Har-Magedons slagmark skal omdannes til en vinperse! Der skal kongernes Konge træde „Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse“. De symbolske druers livsblod vil stige højere og højere i persekarret, ja „helt op til hestenes bidsler“. (Åbenbaringen 19:11-16; 14:18-20) Måtte den almægtige Guds indestængte vrede og harme nu blive sluppet løs i fuldt omfang, så han ikke igen behøver at bringe sådanne trængsler over nationerne. — Nahum 1:6-9.

48. Hvordan beskriver Esajas 34:1-6 det der da vil ske?

⁴⁸ Tiden er i sandhed inde til at alle i himmelen og på jorden bør give agt! „Thi [Jehova] er vred på alle folkene, harmfuld på al deres hær; han slår dem med band og giver dem hen til at slagtes; henslængt ligger de dræbte, stank stiger op fra ligene, bjergene flyder af blodet [skal smelte på grund af deres blod, NW]; al himlens hær opløses; som en bog rulles himlen sammen, og al dens hær visner hen som vinstokkens visnende blad, som figentræets visnende frugt. Thi på himlen kredser [Jehovas] sværd [i himlene vil mit sværd visselig blive vædet, NW], og se, det slår ned på Edom, det folk, han har bandlyst, til dom. [Jehovas] sværd er fuldt af blod.“ (Esajas 34:1-6) Det var ikke i spøg Jehova inspirerede disse profetiske ord. Tiden for deres opfyldelse er nær. Den gamle tingenes ordning skal dø!

49. Hvilken afgørelse må vi hver især træffe inden det er for sent?

⁴⁹ Vil vi dø sammen med den gamle tingenes ordning? Vælger vi at blive henrettet sammen med de politiske ledere, deres hære og deres tilhængere på den „dag“ da Jehova Gud ved sin krigersøn Jesus Kristus svinger sit domssværd for at henrette alle sine fjender på jorden? Der kan  kun være meget kort tid tilbage hvori vi endnu kan nå at træffe vor beslutning, som enten vil betyde liv eller død for os når den suveræne Herre og Gud gør regnskabet op med den gamle tingenes ordning. Om vi bliver skånet eller vi bliver henrettet sammen med den fordømte verden, vil afhænge af hvilken side vi nu vælger at stille os på. Det er ikke for tidligt at tage stilling til spørgsmålet: På hvis side vil jeg stå når trængslerne i verden kulminerer? Måtte vi alle træffe et forstandigt og fornuftigt valg — livet i Guds nye tingenes ordning!

[Studiespørgsmål]