Kapitel 15

Udfaldet for dem der kæmper imod Guds nye orden

1. Hvad vil gå til grunde i Har-Magedon?

I „KRIGEN på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon vil Djævelens synlige organisation blive udslettet. Det betyder at alle de regeringsorganisationer som verdslige mennesker har oprettet og som, uden at de ved det, er underlagt Satan Djævelens ledelse, vil blive bragt til ophør med magt. (Åbenbaringen 13:1, 2; 16:14, 16; Johannes 14:30) Som man kunne forvente, vil lederne og tilhængerne af disse jordiske regeringer kæmpe imod Guds messianske rige i Har-Magedon.

2. Hvad vil der ske med dem der har støttet og ledet disse organisationer?

² Hvordan vil det gå disse politiske ledere og deres tilhængere og undersåtter, som har fået regeringsorganisationerne til at fungere? De vil lide undergang sammen med deres politiske organisationer, som de har holdt i gang i trods mod Guds messianske rige som Jehovas kristne vidner har forkyndt i hele verden. Deres udslettelse beskrives med følgende ord vedrørende kampens udfald i Åbenbaringen til Johannes: „Men de øvrige [det vil sige jordens konger og deres hære] blev dræbt med det lange sværd der tilhørte ham som sad på hesten, det der udgik af hans mund. Og alle fuglene blev mættet af deres køddele.“ — Åbenbaringen 19:21.

3. Hvem er, ifølge Åbenbaringen 19:17, 18, indbefattet i de døde der ligger på Har-Magedons slagmark, og hvilken slags udslettelse er der tale om i deres tilfælde?

³ „Fuglene som flyver midt på himmelen“ vil fylde sig med kødet af de faldne som er ved at gå i forrådnelse, af  konger, højere officerer, stærke mænd, heste, ryttere, frie og trælle, små og store. (Åbenbaringen 19:17, 18) De faldne har aktivt taget del i krigen mod kongernes Konge. Dette er langt værre end hvis de blot havde undladt at vise hjælpsomhed over for Jesus Kristus og hans trofaste disciple. Der kan ikke være nogen tvivl om at de alle er symbolske „bukke“, ligesom dem der skildres i Jesu lignelse om fårene og bukkene. Med det symbolske ’lange sværd’ der udgår af Kongens mund vil disse „forbandede“ som kæmper imod Gud og hans Kristus „gå bort til evig afskærelse“, det vil sige udslettelse, hvilket vil være en evig straf for dem. — Mattæus 25:31-46.

4. Hvilket spørgsmål kunne vi stille i forbindelse med fjernelsen af ligene på Har-Magedons slagmark, i betragtning af det vi ved om Gehennas ild uden for fortidens Jerusalem?

⁴ Det er grunden til at apostelen Johannes ikke så ligene af disse faldne blive begravet, som om de havde håb om en opstandelse fra de døde. Men hvorfor bliver alle disse døde legemer ikke „kastet i ildsøen som brænder med svovl“, den sø der omtales i Åbenbaringen 19:20? I Jerusalem på Jesu og apostlenes tid, husker vi, blev ligene af henrettede forbrydere der ansås for at være for ondartede til at få en opstandelse, kastet ud over byens sydmur, ned i Hinnoms dal, „Gehenna“, for dér at blive fortæret af en ild som var blandet med svovl. Hvis ligene ikke landede direkte i den svovlholdige ild, ville de ligge frit fremme i varmen fra ilden og blive fortæret af de orm der ynglede i ligene og som det vrimlede med alle vegne. Som Jesus sagde: „Og hvis dit øje bringer dig til snublen og fald, så kast det bort; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end at have to øjne og blive kastet i Gehenna, hvor deres orm ikke dør og ilden ikke slukkes.“ — Markus 9:43-48.

5. Hvad usædvanligt er der ved at „vilddyret“ og „den falske profet“ blev kastet i ildsøen „mens de endnu var i live“, og hvad skal dette åbenbart betegne?

 ⁵ Eftersom de dødsdømte forbrydere var henrettet inden de blev kastet ned i ilden i Hinnoms dal (eller Gehenna), er det bemærkelsesværdigt at det symbolske „vilddyr“ og „den falske profet“ „endnu var i live“ da de begge blev „kastet i ildsøen som brænder med svovl“. (Åbenbaringen 19:20) Det betyder åbenbart at de får en brat afslutning. Mens disse politiske organisationer endnu fungerer aktivt, sættes der pludselig en stopper for deres virksomhed; de falder fra hinanden, opløses for evigt, forsvinder sporløst, og der er intet tilbage af dem. Der bliver ingen lig af dem på slagmarken som ådselfuglene kan gøre sig til gode med ved at pille deres ben rene.

6, 7. (a) Hvordan skildres den evige udslettelse af de mennesker der kæmper mod Riget i Har-Magedon? (b) Hvordan beskriver Bibelen de midler der tages i anvendelse for at skaffe kødet på alle de døde legemer af vejen?

⁶ Den evige udslettelse af de mennesker der kæmper imod Riget i Har-Magedon skildres imidlertid på en anden måde. Jehova har besluttet at han med ligene af disse modstandere der kæmper imod hans universelle suverænitet, vil gøre et blodigt gæstebud for „alle fuglene som flyver midt på himmelen“. (Åbenbaringen 19:17, 18) De faldne vil ikke komme til at hensmuldre i ærefulde gravsteder. De vil få lov at ligge frit fremme, og deres kød vil blive fortæret så kun de afpillede, ukendelige knogler bliver tilbage. På grund af den store mængde faldne vil det blive et vældigt gæstebud for ådseldyrene. Henvendt til kongernes Konge, Herren Jesus Kristus, der blev forudskildret ved fortidens kong Melkizedek, sagde kong David i Salme 110:5, 6: „Herren ved den højre knuser konger på sin vredes dag, blandt folkene holder han dom, fylder op med døde, knuser hoveder viden om lande.“ Harmagedonkrigen vil højst sandsynligt efterlade mange flere lig på jorden end det forhåndenværende antal  ådselfugle vil kunne nå at skaffe af vejen før der indtræder sundhedsfare for mennesker. Det er derfor rimeligt at antage at Gud vil rydde de resterende lig bort ved andre midler.

⁷ Ifølge den tilsvarende profeti om det angreb som Gog, fyrsten fra Magogs land og hans horder retter mod Jehovas folks genrejste rest, vil fuglene få hjælp af „alle markens vilde dyr“ når ligene af Guds nedkæmpede fjender skal ryddes af vejen. Til disse ådseldyr siges der profetisk: „I skal mætte eder ved mit bord med køreheste og rytterheste, helte og alle hånde krigsfolk, lyder det fra den Herre [Jehova].“ (Ezekiel 39:17-20) Ligene af de fjender der falder i Harmagedonkrigen vil altså ikke få deres knogler pillet rene for kød af ormene i Hinnoms dal (Gehenna), men så at sige af naturens renovationsvæsen, ådseldyrene.

8-12. (a) Hvordan bliver knoglerne af det messianske riges modstandere fjernet, ifølge beskrivelsen i Ezekiel 39:11-20? (b) Hvad ligger der i at dette ifølge beskrivelsen vil strække sig over „syv måneder“?

⁸ Hvilket usselt og velfortjent endeligt for alle disse som har modstået Jehova og hans messianske rige i Harmagedonkrigen! Men hvad sker der med knoglerne, som ligger tilbage, urene, hæslige levninger af dem der har modstået den suveræne Herre Jehova? I Ezekiel 39:11-20 vises det i forbindelse med Gogs faldne horder at der er tiltænkt knoglerne af dem der henrettes af Gud Herren den Almægtige i Har-Magedon et frastødende sted, et skændigt minde. Det fremgår af disse ord fra Jehova:

⁹ „Og på hin dag giver jeg Gog et gravsted i Israel [et navnkundigt Sted til Grav i Israel, Buhl], vandringsmændenes dal østen for havet [Det døde Hav], og den skal spærre vejen for vandringsmænd; der skal de jorde Gog og hele hans larmende hob og kalde stedet: Gogs larmende hobs Dal [eller Hamon-Gogs dal]. Israels hus skal have hele syv  måneder til at jorde dem og således rense landet. [Dette tyder på en umådelig mængde ben.] Alt folket i landet skal jorde dem, og det skal tjene til deres ros, på den dag jeg herliggør mig, lyder det fra den Herre [Jehova].

¹⁰ Man skal udvælge fast mandskab til at drage landet rundt og søge efter dem, der er blevet tilbage ud over landet, for at rense det; når syv måneder er gået, skal de skride til at søge [indtil der er gået syv måneder skal de blive ved med at søge, NW]; og når de vandrer landet rundt og en får øje på menneskeknogler, skal han sætte et mærke derved, for at graverne kan jorde dem i Gogs larmende hobs Dal; også skal en by have navnet Hamona [dette navn betyder „hob“, idet ordet Hamonahʹ er hunkøn af ordet Hamonʹ i versene 11 og 15]. Således skal de rense landet.

¹¹ Og du, menneskesøn [Ezekiel]! Så siger den Herre [Jehova]: Sig til alle fugle og alle markens vilde dyr: Saml eder og kom hid, kom sammen alle vegne fra til mit slagtoffer, som jeg slagter for eder, et vældigt slagtoffer på Israels bjerge; I skal æde kød og drikke blod! Kød af helte skal I æde, blod af jordens fyrster skal I drikke, væddere, får, bukke og tyre, alle fedede i Basan. I skal æde eder mætte i fedt og drikke eder drukne i blod af mit slagtoffer, som jeg slagter for eder.

¹² I skal mætte eder ved mit bord med køreheste og rytterheste, helte og alle hånde krigsfolk, lyder det fra den Herre [Jehova].“ — Se fodnoterne i 1971-udgaven af New World Translation.

HÆDER KONTRA EVIG SKAM

13, 14. (a) Hvilke navne, som sætter et skændigt minde, knyttes til det sted hvor Gogs jordiske horder begraves? (b) Hvordan beskriver Esajas 66:23,24 den varige foragt som disse modstandere af Jehovas tilbedelse vil blive genstand for?

¹³ Ved sin Feltmarskal, Jesus Kristus, vil den store Øverstkommanderende, Jehova Gud, således opnå uvisnelig hæder,  mens den symbolske Gog og hans jordiske horder vil høste evig skam. Knoglerne af Gogs jordiske horder vil så at sige blive jordet hulter til bulter i en massegrav, så man ikke kan se hvor den enkelte ligger begravet. „Hamon-Gogs dal“ vil være et vanærende navn der tjener som et forsmædeligt minde om dem. Det samme vil gælde navnet Hamona, som kunne være navnet på en eller anden bylignende markering til minde om stedets historiske betydning. Med hensyn til den varige foragt som disse overtrædere der har modstået Jehovas tilbedelse vil blive genstand for, siger Esajas’ profeti følgende om de overlevende der tilbeder Jehova:

¹⁴ „Og det skal ske, fra Nymaaned til Nymaaned [eller fra måned til måned] og fra Sabbat til Sabbat [eller fra uge til uge], alt Kød skal komme for at tilbede for mit Ansigt, siger Herren. Og de skulle gaa ud og se paa de døde Kroppe af Mændene, som gjorde Overtrædelse imod mig; thi deres Orm skal ikke dø, og deres Ild skal ikke udslukkes, og de skulle være en Gru for alt Kød.“ — Esajas 66:23, 24, Gd.

15, 16. (a) Hvad vil Guds dom betyde for alle dem den eksekveres over i Har-Magedon? (b) Hvordan understreges dette yderligere i Malakias’ profeti?

¹⁵ Alt taget i betragtning er det tydeligt at Jehova Gud, når han kæmper i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon, ikke bare foretager en militærøvelse, blot udkæmper en skinkamp for trænings skyld, som en slags opvisning, uden at tilføje sine modstandere varig skade. Nej, Jehovas militæraktion vil betyde „evig afskærelse“ for alle på jorden som han eksekverer sin dom over for at hævde sin universelle suverænitet. Hvordan han betragter dem han udsletter i Har-Magedon, understreger han yderligere i Malakias’ profeti:

¹⁶ „Thi se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer, siger Hærskarers [Jehova], så der ikke levnes rod eller gren af dem  [de udslettes altså fuldstændig]. Men for eder [de overlevende], som frygter mit navn, skal retfærds sol opgå med lægedom under sine vinger, og I skal gå ud og boltre eder som kalve, der kommer fra stalden, og trampe de gudløse ned; thi de skal blive til støv under eders fodsåler, den dag jeg griber ind, siger Hærskares [Jehova].“ — Malakias 4:1-3.

17. Hvad vil der ske med Satan og hans dæmonengle efter at hele hans synlige organisation er blevet bragt til ophør?

¹⁷ De overlevende som tilbeder den højeste Gud vil glæde sig over at vejen nu er blevet banet for den fulde oprettelse af Guds retfærdige nye orden. Menneskenes gamle orden vil ikke fredeligt og frivilligt gøre plads for Guds nye orden. Den må tvinges ved hjælp af den kommende „store trængsel“. Årsagen til dette er at „denne verdens hersker“, „denne tingenes ordnings gud“, nemlig Satan Djævelen, den nutidige Gog fra Magogs land, er imod Guds nye orden. Men hans hårdnakkede modstand vil være forgæves. Ligesom Gog fra Magog i profetien led nederlag og ikke kunne hindre Jehova Gud i at gennemføre sin erklærede hensigt, at ’sætte ild på Magog’, sådan vil Satan Djævelen se hele sin synlige organisation blive ødelagt i „den store trængsel“, og straks derefter vil hans usynlige tilholdssted i jordens nærhed blive lagt øde. Han og hans legioner af dæmonengle vil blive bundet som med lænker og kastet i en afgrund fjernt fra jordens nærhed. — Johannes 16:11; 2 Korinter 4:4; Ezekiel 39:1-6; Åbenbaringen 20:1-3.

18. Hvorfor vil der afgjort blive anledning til åndelig glæde og feststemning efter ødelæggelsen af menneskenes gamle orden som beherskes af Satan?

¹⁸ Ødelæggelsen af menneskenes gamle Satan-beherskede orden vil give anledning til en åndelig feststemning blandt de overlevende, blandt såvel medlemmerne af de åndelige israelitters rest som ’den store skare’ der sammen med dem står på Jehovas universelle suverænitets side. Hvorfor skulle de ikke glæde sig? Ved den flammende ødelæggelse af Babylon  den Store vil de hellige engle i himmelen råbe „Halleluja!“, og en stemme fra den himmelske trone vil udstede befalingen: „Pris vor Gud, alle I hans trælle som frygter ham, de små og de store.“ (Åbenbaringen 19:1-5) Jehova Guds overlevende tilbedere på jorden vil have endnu større grund til at glæde sig og råbe „Halleluja!“ når han derefter med en glorværdig sejr fuldfører ødelæggelsen af menneskenes gamle orden i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. Den største begivenhed i universets historie vil da have fundet sted, hævdelsen af Jehovas universelle suverænitet og helligelsen af hans hellige navn. — Ezekiel 38:23; 39:6, 7.

19, 20. Ligesom fuglene indbydes til et festmåltid på ligene af dem der falder i Har-Magedon, hvilken grund har de overlevende mennesker da til at være i feststemning, ifølge Salme 46?

¹⁹ I Åbenbaringens skildring af denne krig ved Har-Magedon efterkom „alle fuglene som flyver midt på himmelen“ befalingen fra Guds strålende engel, og de samlede sig forventningsfuldt på Har-Magedons slagmark. Der blev lovet dem et festmåltid, og det fik de i sandhed. De gjorde sig til gode med ligene af de faldne som var blevet dræbt af Jehovas udnævnte konge og hans himmelske hærstyrker: „Og alle fuglene blev mættet af deres køddele.“ (Åbenbaringen 19:17-21) I åndelig henseende vil der ikke herske mindre feststemning blandt de overlevende medlemmer af det åndelige Israels rest og ’den store skare’, for de vil alle glæde og fryde sig i fuldt mål over det for Gud så ærefulde udfald af „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Som der siges til de overlevende:

²⁰ „Kom hid og se på [Jehovas] værk, han har udført frygtelige ting på jord. Han gør ende på krig til jordens grænser, han splintrer buen, sønderbryder spydene, skjoldene tænder han i brand. Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!“ — Salme 46:9-11.

21-23. (a) Hvilken sejr vil de mennesker der overlever Har-Magedon have vundet? (b) Hvad vil de overlevende synge med forenede stemmer, som beskrevet i Åbenbaringen 15:2-4?

 ²¹ I dyb ærefrygt for de storslåede gerninger som universets almægtige Suveræn har øvet i Harmagedonkrigen, vil den overlevende rest af de åndelige israelitter lovprise ham med sang. Når hans glorværdige sejr i denne krigenes krig er vundet, vil den trofaste rest have sejret fuldstændigt over det symbolske „vilddyr“ med tallet 666 og over dets afguderiske „billede“. I denne sejrens time vil disse to politiske organisationer der har været fremtrædende dele af menneskenes gamle orden, være kastet i den evige død, i den dødbringende ’ildsø som brænder med svovl’. (Åbenbaringen 19:20; 17:8, 14) At den sejrende rest skulle synge i Guds åndelige tempel efter Har-Magedon og at ’den store skare’ som også tilbeder dér, skulle synge med, var en så iøjnefaldende del af det fremtidsbillede som snart bliver virkelighed at apostelen Johannes fik en forhåndsskildring af denne store musikbegivenhed. Vi kan i dag glæde os over den inspirerede beskrivelse han gav:

²² „Og jeg så noget der var som et glashav [et stort glasagtigt vaskebækken ved Guds åndelige tempel] blandet med ild, og dem som kommer sejrrigt fra vilddyret og fra dets billede og fra dets navns tal [666], stå ved glashavet med Guds harper. Og de synger Moses’, Guds træls, sang og Lammets [Jesu Kristi] sang idet de siger:

²³ ’Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.’“ — Åbenbaringen 15:2-4.

[Studiespørgsmål]