Til forældre
Hvad er den bedste gave du kan give dine børn? Der er meget de har brug for, deriblandt din kærlighed, vejledning og beskyttelse. Men den største gave du kan give dem, er kundskab om Jehova og de sandheder som findes i hans ord, Bibelen. (Johannes 17:3) Den kundskab kan hjælpe dine børn til at lære at elske Jehova og tjene ham af hele deres hjerte fra de er helt små. — Mattæus 21:16.
Mange forældre har erfaret at små børn lærer bedst lidt ad gangen og når de bliver engageret. Derfor er vi glade for at kunne give jer denne brochure der har titlen Mine bibelsider. Hver lektion er udarbejdet så man kan undervise sine børn på en enkel måde. Billederne og teksten henvender sig specielt til børn på op til tre år. Der bliver også givet forslag til noget I kan foretage jer sammen med børnene. Mine bibelsider er ikke et stykke legetøj. Brochuren er beregnet til at I kan læse den højt for jeres børn og derved sætte gang i nogle samtaler.
Vi er overbeviste om at denne publikation vil være nyttig når I skal undervise jeres børn „fra den spæde barndom“ i Bibelens sandheder. — 2 Timoteus 3:14, 15.
Jeres brødre
Jehovas Vidners Styrende Råd