Et liv i tryghed under Messias’ styre
Kapitel 21
Et liv i tryghed under Messias’ styre
1. Hvem bor allerede trygt under Guds beskyttelse, men efter hvilken begivenhed vil de erfare større tryghed i alle retninger?
TRYGHED på jorden under et retfærdigt styre! Det vil menneskeheden i endnu højere grad erfare efter at Gogs og hans begærlige horders angreb er blevet knust og „Magogs land“ er blevet tilintetgjort. De der blev genstand for Gogs uprovokerede angreb boede allerede trygt under Guds beskyttelse i deres gudgivne domæne på jorden før Gog indledte sit angreb på dem. Men de vil i sandhed erfare endnu større tryghed i alle retninger efter at Jehova har hævdet sin universelle suverænitet og igen har overtaget sin fulde magt over jorden ved at vinde en strålende sejr over Gog fra Magog! (Ezekiel 38:11, 14) Der vil da herske fuld frihed overalt på jorden til at tilbede den sejrende Gud der lader alle nationer kende at han er Jehova!
2. Hvad er det Jehovas hensigt at de der overlever Gogs angreb skal fortsætte med at gøre, og i hvilket syn skildres dette?
2 Det er Guds udtrykkelige hensigt at den rene og ubesmittede tilbedelse af ham skal fortsætte blandt dem der overlever Gogs angreb, og han vil sørge for at det sker. Han anskueliggjorde det i et syn til sin profet Ezekiel nogle år efter profetien om Gogs uberettigede forsøg på at udslette tilbedelsen af Jehova fra jorden. Det var et omfattende syn, og beskrivelsen af det fylder de ni sidste kapitler i Ezekiels profeti. De historiske data i indledningen bekræfter at synet er ægte:
3. Hvordan viste Ezekiel at synet var ægte, og hvor satte Jehovas ånd ham i synet?
3 „I det femogtyvende år efter at vi var ført i landflygtighed, ved nytårstide, på den tiende dag i måneden i det fjortende år efter byens indtagelse, netop på den dag kom [Jehovas] hånd over mig, og han førte mig i Guds syner til Israels land og satte mig på et såre højt bjerg, og på det var der bygget noget som en by mod syd.“
4. Hvordan så den mand ud som Ezekiel så der, hvad havde han i hånden, hvor stod han, og hvad sagde han til Ezekiel?
4 „Og da han havde ført mig derhen, se, da var der en mand som kobber at se til med en hørgarnssnor og en målestang i hånden, og han stod ved porten. Manden sagde til mig: ’Menneskesøn, se med dine øjne, hør med dine ører og læg vel mærke til alt, hvad jeg viser dig; thi du er ført hid, for at jeg skal vise dig det. Kundgør Israels hus alt, hvad du ser!’“ — Ezekiel 40:1-4.
5. Hvilket år svarer Ezekiels femogtyvende år som landflygtig i Babylon til, og på hvilken dag og i hvilken månemåned fik han synet?
5 Da kong Jojakins og Ezekiels femogtyvende år som landflygtige i Babylon var det fjortende år efter at byen Jerusalem var blevet ødelagt af babylonierne i 607 f.v.t., fik Ezekiel dette tempelsyn den 10. nisan 593 f.v.t., forudsat at udtrykket „ved nytårstide“ eller „i begyndelsen af året“ (NW) betegner måneden nisan, den første måned i det hellige år. Hvis der regnes med det verdslige år er datoen den 10. tisjri, hvilket var forsoningsdagen, den dag man i jubelåret lod alarmhornet lyde for at udråbe frihed i hele landet. — 3 Mosebog 25:8-13.
6. Hvilken tilstand var Judas land da i, hvad ser Ezekiel alligevel på Morija bjerg, og hvad viser det at bjerget kaldes „et såre højt bjerg“?
6 I dette år, 593 f.v.t., skulle Judas land stadig ligge øde i seksoghalvtreds år (indtil 537 f.v.t.). Men da Ezekiel i sit syn føres tilbage til Judas land ser han at der allerede er bygget et nyt tempel for Jehova på Morija bjerg, et tempel så omfattende at det lignede „noget som en by mod syd“. At bjerget bliver betegnet som „et såre højt bjerg“ viser at synet bliver opfyldt i den tidsperiode hvor „[Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene“. — Esajas 2:2.
7. Hvem skildrede den mand Ezekiel så, og hvilken tjeneste skulle han yde Ezekiel?
7 Den mand der i synet tjente som Ezekiels fører, skinnede åbenbart som poleret kobber og havde redskaber i hånden til at måle templet med. Han skildrede Jehovas engel der skulle tage Ezekiel med på en tur gennem templet og gøre rede for det der var nødvendigt. Ezekiel så ham øjensynlig først stå i østporten, hvorfra inspektionsturen begyndte. — Ezekiel 40:3, 6.
8. Hvem var dette tempels Bygmester, og hvad var dette tempel i synet et billede på?
8 Ezekiel byggede ikke dette tempel i sin fantasi. Da Jehova, den himmelske Bygmester, viste ham det i synet, var det allerede opført, rede til at blive inspiceret og målt. Det er et billede på „det sande tabernakel“, som Herren selv og ikke et menneske har rejst. Det er derfor et af „afbillederne af den himmelske helligdom“. I foråret 33 gik den opstandne Jesus Kristus ind i det allerhelligste i dette „sande tabernakel“, ja han gik „ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds åsyn til bedste for os“. (Hebræerne 8:2; 9:23, 24) Der frembar han værdien af sit fuldkomne menneskeoffer som han havde bragt på Jehovas alterordning på jorden. (Hebræerne 13:10-12, 20) Det var et sådant tempel Ezekiel så skildret.
9. Ved hvilken handling bliver templet indviet, og hvordan beskriver Ezekiel synet af det?
9 Under sin grundige inspektionstur ser profeten Ezekiel at denne hellige bygning ligesom bliver indviet eller helliget mens Jehova tager bolig i selve helligdommen. Han beskriver dette i Ezekiel 43:1-7. Idet han først omtaler engelen der fører ham rundt, skriver han:
„Derpå førte han mig hen til Østporten. Og se, Israels Guds herlighed kom østerfra, og det lød som mange vandes brus, og jorden lyste af hans herlighed. Synet var som det, jeg havde set, da han [jeg, NW] kom for at ødelægge byen [i profetisk forstand], og vognen så ud som den, jeg havde set ved floden Kebar. Da faldt jeg på mit ansigt.
Og [Jehovas] herlighed drog ind i templet gennem den port, hvis forside vendte mod øst. Men Ånden løftede mig op og bragte mig ind i den indre forgård, og se, [Jehovas] herlighed fyldte templet. Og jeg hørte en tale til mig ud fra templet, medens manden stod ved siden af mig og han sagde:
Menneskesøn! Her er min trones og mine fodsålers sted, hvor jeg vil bo midt iblandt israelitterne til evig tid. Israels hus skal ikke mere vanhellige mit hellige navn.“
10. Hvad var dette tempelsyn en garanti for, både i forbindelse med det kødelige Israel og i forbindelse med det åndelige Israel?
10 Dette tempelsyn som Ezekiel fik seksoghalvtreds år før de landflygtige jøder fik lov til at forlade Babylon og vende tilbage til Jerusalem og igen bygge et offeralter til Jehova der, var en guddommelig garanti for at tilbedelsen af Jehova skulle genoptages i det ødelagte land. (Ezra 1:1 til 3:6) Det er også en profetisk garanti til den genrejste rest af det åndelige Israel. En garanti for hvad? For at den rene tilbedelse af Jehova vil fortsætte uden yderligere hindringer når Jehova har nedkæmpet det truende angreb som Satan Djævelen eller Gog fra Magog og hans ugudelige horder vil rette mod Guds tjenere.
11. På hvilken måde vil Jehovas tilbederes åndelige paradis da få sit modstykke? Hvem så en forudskildring af dette, og hvor?
11 Da vil betingelserne være til stede for at de der tilbeder Jehova kan opnå evigt liv i tryghed på jorden og erfare virkelige goder som aldrig før, hvad sundhed og omgivelser angår. Det åndelige paradis hvorfra Gog fra Magog søger at fjerne dem og deres medtjenere der har fårets sindelag, vil da få sit bogstavelige modstykke. På hvilken måde? Ved at der oprettes en verdensomfattende „Edens have“ med paradisiske tilstande. Ezekiel så en forudskildring af dette da han var færdig med at inspicere templet. Han skriver:
12. Hvad så Ezekiel udgå fra templet, og i hvilken retning?
12 „Derpå førte han mig tilbage til templets indgang, og se, vand sprang ud under templets tærskel i østlig retning, thi templets forside vendte mod øst; og vandet løb ned under templets sydside sønden for alteret.“ — Ezekiel 47:1.
STRØMMEN MED DET LIVGIVENDE VAND SOM BLIVER DYBERE OG DYBERE
13. Hvilken slags vand er det, hvorfra kommer det, og hvad viser dét at vandet flyder forbi offeralteret?
13 Dette vand fra templet for den genoprettede tilbedelse af Jehova viser sig at være livgivende vand, „livets vand“. Det kommer fra den oprindelige livgiver, Jehova, der permanent har taget bolig i sit himmelske tempel, hvor han troner over keruberne og hvor han modtager blodet eller værdien af det sonoffer der er bragt for den fordømte, døende menneskehed. Vi lægger mærke til at det livgivende vand flyder forbi offeralteret i den indre forgård, i stedet for at løbe mod vest fra husets bagside, lige bag det allerhelligste. Dette understreger at Livgiveren, Jehova, udsender dette „livets vand“ i fuld anerkendelse af det genløsningsoffer hans søn og ypperstepræst, Jesus Kristus, har bragt. Derfor skrev den kristne apostel Johannes:
„Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.
Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv; og det liv er i hans Søn. Den, som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet.“ — 1 Johannes 1:7; 5:11, 12.
14. Hvilken lignende flod med livets vand omtales i Bibelens sidste kapitel, og hvordan beskriver Johannes denne flod og dens kilde?
14 Dette stemmer med de oplysninger der givet i Bibelens sidste kapitel om kilden til en lignende flod med livets vand. Idet Johannes fortæller om det prægtige ny Jerusalem, den himmelske stad der kommer ned fra himmelen fra Gud, skriver han:
„Og noget tempel så jeg ikke i staden; thi dens tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet [Jesus Kristus].“
„Og han viste mig en flod med livets vand, klar som krystal. Fra Guds og Lammets trone vælder den ud midt i stadens gade.“ — Åbenbaringen 21:1, 2, 22; 22:1, 2.
Den symbolske flod med Guds foranstaltninger til evigt liv for menneskene vælder således frem fra Jehova, universets Konge, og gennem hans regerende konge Jesus Kristus, „Guds lam, som borttager verdens synd“. — Johannes 1:29, 36, fodnoten; 3:35, 36.
15. Hvor blev strømmen med livets vand ledet hen, og hvorfor måtte Ezekiel føres ud ad en omvej for at se strømmen uden for templet?
15 Det vand der i Ezekiels syn vælder frem fra templet hvori Jehova har taget bolig, ledes derhen hvor der er behov for liv. Ezekiel fortæller hvor Jehovas engel nu fører ham hen på hans inspektionstur: „Så førte han mig ud gennem Nordporten og rundt udenom til den ydre Østport, og se, vand rislede frem fra sydsiden“. (Ezekiel 47:2) Ezekiel måtte føres ud ad denne omvej fordi den ydre østport var lukket, idet den blev helliget da Jehovas herlighed drog igennem den ind i templet. (Ezekiel 44:1-3; se også 10:19; 11:22, 23.) Derfor blev Ezekiel ført til nordsiden af det vand der rislede frem fra templet syd for den ydre østport.
16. Hvad målte den kobberfarvede mand nu, og hvad lod han Ezekiel gøre?
16 Nu benytter Jehovas engel, skildret ved den kobberfarvede mand, sin målesnor der er fremstillet af hør. Ezekiel siger: „Derpå gik manden ud mod øst med en målesnor i hånden, og da han havde målt 1000 alen, lod han mig gå gennem vandet, vand til anklerne.“ — Ezekiel 47:3.
17. Hvad ville der være mulighed for, nu da vandet var blevet dybere?
17 Tusind alen øst for templet var den ringe vandmængde der rislede frem, blevet til en ankeldyb strøm. Flere tilbedere ville da have mulighed for at komme til templet for at drikke af det livgivende vand.
18. Hvor stor en mængde af det symbolske „livets vand“ vil de der overlever Gogs angreb have behov for, som skildret i Ezekiels syn, og hvad vil de give menneskesamfundet under Messias’ himmelske rige?
18 For at opnå evigt liv vil de der på jorden overlever Gog fra Magogs nedrige angreb drikke af dette livets vand, idet de tager imod alle de foranstaltninger til liv som Jehova tilvejebringer gennem Messias, Jesus, Guds lam, der gav sig selv som et offer. Disse mennesker der overlever ’den store trængsel’ som danner afslutning på den nuværende tingenes ordning, vil være forholdsvis få i sammenligning med det store flertal af menneskeheden der udslettes i den store katastrofe som gør ende på denne tingenes ordning. Livgivende vand i en sådan mængde at det udgør en strøm der når til anklerne, vil være tilstrækkeligt til dem. Ligesom Noa og hans familie der overlevede den jordomspændende vandflod, vil disse overlevende give menneskesamfundet en retfærdig start. De vil danne grundvolden til ’den ny jord’, det menneskesamfund der er organiseret under Jehovas Messias’, Jesu Kristi, himmelske rige. — 2 Peter 2:5; 3:5-13.
19. Hvilke skriftsteder viser hvorvidt goderne af Kristi genløsningsoffer vil blive begrænset til at omfatte dem der overlever afslutningen på denne tingenes ordning?
19 De livgivende goder af Jesu Kristi genløsningsoffer og hans messianske rige vil dog ikke blive begrænset til at omfatte disse relativt få der overlever den brændende tilintetgørelse af „de nuværende himle og jorden“. Jesus Messias døde ikke for dem alene. Han er „Guds lam, som borttager verdens synd“. (Johannes 1:29, 36, fodnoten) „Ham, som ’en kort tid var blevet gjort ringere end englene’, Jesus, ham ser vi, fordi han led døden, ’kronet med herlighed og ære’, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden.“ (Hebræerne 2:9) „Han er soning for vore synder, ja, ikke alene for vore, men også for hele verdens.“ (1 Johannes 2:2) „Der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus, der gav sig selv som løsesum for alle.“ — 1 Timoteus 2:5, 6.
20. Hvad sagde Jesus der ville ske på grundlag af dette genløsningsoffer, og hvad sagde apostelen Paulus?
20 På grundlag af dette sagde Jesus Kristus: „Den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem.“ (Johannes 5:28, 29) Ja som apostelen Paulus sagde: „Engang skal [der] ske en opstandelse [fra de døde] både af retfærdige og uretfærdige.“ — Apostlenes Gerninger 24:15.
21. Hvor dyb var strømmen med det livgivende vand blevet da Guds engel havde målt det næste stykke, og hvad tyder dette på i forbindelse med de dødes opstandelse?
21 Der vil være livgivende vand nok til alle disse opstandne som Jesus Messias gav sit liv for. Den vandstrøm som Ezekiel så Guds engel måle, standsede derfor ikke da vandet nåede til anklerne. „Da han atter havde målt 1000 alen, lod han mig på ny gå gennem vandet, vand til knæene.“ (Ezekiel 47:4) Det er ikke fornuftigt at mene at alle de genløste døde mennesker vil blive oprejst på jorden samtidig. Det ville fremkalde en befolkningseksplosion så stor at de der har overlevet Gogs angreb, ikke ville kunne sørge for dem med de nødvendige ting. De døde vil blive oprejst til liv på jorden under Messias’ styre i et passende tempo sådan at den symbolske strøm med „livets vand“ der når til knæene, foreløbig vil være fuldt ud tilstrækkelig til dem.
22. Hvor dyb var strømmen med det livgivende vand blevet da Guds engel havde målt det tredje stykke, og hvad peger dette på med hensyn til opstandelsen til liv på jorden?
22 Efterhånden som tiden går under Jesu Kristi tusindårige styre vil der blive oprejst flere af de genløste døde. (Åbenbaringen 20:4-6, 11-15) Til dette yderligere antal vil der blive tilvejebragt rigelige mængder af det livgivende vand der vælder frem fra Jehovas nærhed i hans himmelske tempel. Den symbolske strøm fortsætter, og den bliver dybere og indeholder således mere vand, for Ezekiel 47:4 oplyser videre: „Og da han atter havde målt 1000 alen, lod han mig på ny gå gennem vandet, som der nåede til hoften.“ At engelen hver gang målte tusind alen minder os om det antal år Messias’ styre skal vare — tusind år! Efterhånden som Messiasriget i løbet af denne tid får flere undersåtter på jorden, vil disse undersåtter kunne tage sig af et større antal oprejste på én gang.
23. Hvor dyb var strømmen med livets vand blevet da Guds engel havde målt det fjerde stykke, og hvad antyder dette med hensyn til genløsningsofferets anvendelse til gavn for de døde?
23 Før Messias’ tusindårige styre er forbi skal menneskehedens fælles grav i jorden (dødsriget eller hades), og havet hvori mange har lidt druknedøden, tømmes for de døde der er i dem. (Åbenbaringen 20:13, 14) Det symbolske „livets vand“ skal være til rådighed for alle de genløste døde, lige til den allersidste der oprejses. Det vil derfor ikke slå til hvis det kun når til hofterne. Der må tilvejebringes en rigelig mængde af dette vand til alle de genløste døde, til hele det antal der oprejses til liv på jorden. Ezekiel så dette blive skildret i sit syn. Vi læser videre: „Da han atter havde målt 1000 alen, var det en strøm, som jeg ikke kunne vade over, thi vandet gik så højt, at man måtte svømme over; det var en strøm, man ikke kunne vade over.“ — Ezekiel 47:5.
FULDKOMMEN SUNDHED I ET JORDISK PARADIS
24. Hvad vil alle de genløste døde således kunne drage nytte af, og hvad vil det da være muligt at opnå på jorden?
24 Hvor det styrker og opmuntrer os at se at alle de genløste døde mennesker vil få lejlighed til at drage nytte af Messias’ tusindårige styre og Guds foranstaltning til evigt liv gennem dette styre! Vor jord vil da blive et storslået sted hvor man kan opnå evigt liv under paradisiske forhold og erfare fuldkommen sundhed og lykke! (Lukas 23:42, 43, NW) Dette skildres nu i det fortsatte syn. Ezekiel fortæller hvad der sker:
25. Hvad ser Ezekiel nu som et vidnesbyrd om dette, og hvad får han at vide?
25 „Da sagde han til mig: ’Har du set det, menneskesøn?’ Og han førte mig tilbage langs strømmens bred. Da jeg kom tilbage, se, da var der ved strømmens bred en stor mængde træer på begge sider; og han sagde til mig: ’Dette vand løber ud i Østerkredsen og ned i Araba, og når det falder ud i havet, Salthavet, bliver vandet der sundt; alle de levende væsener, hvoraf det vrimler, skal leve, overalt hvor strømmen [strømmen af dobbelt størrelse, NW] kommer hen, og der skal være en stor mængde fisk; thi når dette vand kommer derhen, bliver havvandet sundt, og alt skal leve, hvor strømmen kommer hen.’“ — Ezekiel 47:6-9.
26. Hvordan er strømmens bredder blevet forskønnet, hvor løber strømmen hen, ad hvilken vej, og hvad resulterer det i?
26 Bredderne af denne strøm med „livets vand“ forskønnes idet der fremvokser liv i form af en stor mængde træer på begge sider. Strømmen hører ikke op fire tusind alen fra Jehovas tempels østmur, men fortsætter mod øst til Araba. Den fortsætter med andre ord til den lavning eller gravsænkning hvori Jordanfloden løber ned til Det døde Hav, hvis overflade er det laveste sted på jordens overflade. Dets vand er så salt at intet kan leve i det. Det er virkelig et dødt salthav. Men nu viser der sig pludselig „en stor mængde fisk“ i det. Hvad er der sket?
27. Hvad er der sket med vandet i Det døde Hav?
27 Vandstrømmen der udgår fra Jehovas tempel og som nu har antaget dobbelt størrelse, er løbet ned i Arabalavningen og er (uden at flyde sammen med Jordanfloden) fortsat ned i Det døde Hav. Der er sket et mirakel! Vandet i Det døde Hav er blevet sundt — det er blevet fersk. Det begynder at vrimle med fisk. Det er i sandhed livets vand der er vældet frem fra Jehovas tempel.
28. Hvilket levende vidnesbyrd fremhæves nu om at der endelig er fisk i Salthavet?
28 Som et levende vidnesbyrd om at der nu endelig er fisk i det tidligere døde salthav, beretter profeten Ezekiel: „Fiskere skal stå ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et sted til at udspænde fiskegarn skal det være; dets fisk skal være [deres fisk vil vise sig at være efter deres arter, NW] som Det store Havs fisk, såre mange.“ — Ezekiel 47:10.
29. Hvor ligger En-Gedi og En-Eglajim, og hvem er fiskerne mellem disse to steder ikke et billede på?
29 En-Gedi („kiddets kilde“) ligger den dag i dag cirka midt på Det døde Havs vestkyst. En-Eglajim („to kalves kilde“) menes i dag at svare til Ain Feshka, hvor der er en ferskvandskilde som løber ud i Det døde Hav, omkring niogtyve kilometer nord for En-Gedi. Det vil sige at der på en strækning af niogtyve kilometer ville være fiskere som kastede deres garn ud i Det døde Hav og fangede fisk af alle slags. Der ville være lige så mange forskellige slags fisk at fange som i Det store Hav eller Middelhavet. De fiskere der omtales her, er ikke et billede på de disciple der af Jesus Kristus fik opfordringen: „Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.“ (Mattæus 4:19; Lukas 5:10) Under Messias’ tusindårige styre skal der ikke fiskes mennesker til at være Jesu disciple.
30. Hvad skal disse fiskere skildre?
30 At disse fiskere står langs Det døde Hav fra En-Gedi op til En-Eglajim er derfor blot en billedlig skildring som skal vise at der virkelig lever fisk i dette vand som før var brak men nu er blevet sundt eller fersk. Messias’ rige udvirker et mirakel!
31. Hvad er det salte vand i Det døde Hav et billede på?
31 Det døde salthav er i synet et billede på det element menneskene har måttet leve i, eller de omstændigheder der har omgivet dem, i de sidste seks tusind år. Disse omgivelser har været dødbringende, for alle mennesker har arvet ufuldkommenheden og synden, og dermed også syndens straf, døden, fra deres første forældre, Adam og Eva, der gjorde oprør. (Romerne 5:12) Ufuldkomne mennesker har desuden været i færd med at ødelægge de naturlige omgivelser de lever i. (Åbenbaringen 11:18) Lige siden Adam og Eva fik deres første barn, Kain, har menneskene således haft dødens fordømmelse hængende over hovedet som følge af deres nedarvede syndighed og ufuldkommenhed. — 1 Mosebog 4:1-8.
32. Foruden dette handicap, hvilket dårligt herredømme er menneskeheden da blevet underlagt?
32 Foruden dette alvorlige handicap har Satan Djævelen udøvet det usynlige herredømme over langt den største del af menneskeheden. „Hele verden er i den Ondes vold.“ (1 Johannes 5:19) Siden denne onde djævel blev nedstyrtet fra himmelen under den første verdenskrig, har han optrådt som Gog fra Magog. — Job 1:6, 7; Johannes 12:31; 2 Korinter 4:4; Åbenbaringen 12:3, 4, 7-13; Ezekiel 38:1 til 39:15.
33. Hvilke usynlige omgivelser omkring menneskeheden må fjernes, og vil det ske?
33 Hvordan vil Guds foranstaltninger, hans livgivende „vand“, i betragtning af dette udvirke at det element menneskene længe har levet i, atter bliver frisk og sundt? Hvordan vil hans livgivende „vand“ gøre de omstændigheder der omgiver menneskene, sunde? I det usynlige område der omgiver hele menneskeheden, findes Satan Djævelen og hans dæmoner. Lige siden de led nederlag i krigen i himmelen og blev styrtet herned til jorden, har de været holdt i forvaring i det usynlige område i jordens nærhed. Det er i symbolsk forstand blevet „Magogs land“ for den nyankomne Gog, den fornedrede Satan, Djævelen. Dette område som omgiver menneskene og fremkalder dødbringende veer over dem, må fjernes. Og det vil blive fjernet, for Jehova siger: „Jeg vil sende ild over Magog.“ — Ezekiel 39:6, NW.
34. Hvordan og ved hjælp af hvem vil disse usynlige omgivelser blive fjernet, og hvordan vil menneskenes nedarvede dødbringende tilstand blive taget bort?
34 Ved hjælp af sin vældige engel, Jesus Kristus, vil Gud udslette Magog ved at fjerne Satan Djævelen og hans dæmoner fra dette område i jordens nærhed hvor de holdes i forvaring. Den regerende Messias, Jesus, vil binde Satan og hans dæmoner med symbolske lænker og vil kaste dem i „afgrunden“, langt borte fra jordens nærhed. Der skal disse onde åndeskabninger der har „forurenet“ menneskenes omgivelser, være bundet i de tusind år under Messias’ styre for at de ikke mere skal forføre menneskene til at følge dødens veje. Da vil ’den ny himmel’, bestående af Jesus Messias og hans menighed af herliggjorte åndelige israelitter, herske over hele menneskeheden. Ved at anvende sit genløsningsoffers livreddende goder til gavn for de genløste mennesker, vil Messias desuden befri dem for dødens fordømmelse der skyldes den nedarvede synd og ufuldkommenhed. — Åbenbaringen 20:1-6; 21:1-5.
35. Hvad vil de genløste mennesker blive belønnet for, og som hvad i Det døde Hav vil de blive?
35 På denne måde vil det livgivende „vand“, de livgivende foranstaltninger der udgår fra Jehovas nærhed i hans himmelske tempel, skabe lindring og befrielse. De genløste mennesker vil blive belønnet for deres lydighed mod det messianske rige og vil blive levende i det element eller under de samlede omstændigheder der nu kan sammenlignes med sundt vand. De vil blive som de fisk der ved et mirakel begyndte at svømme i Det døde Havs vand, ikke urene havskabninger, men rene fisk der kan fanges og bruges til føde ifølge Jehovas lov. Det „hav“ de vrimler i, svarer ikke længere til navnet Det døde Hav. Det er et livets hav!
36. Hvad skete der med de steder som vandet fra Jehovas tempel ikke nåede, og hvad er det et billede på?
36 Alt som ikke nås af dette „livets vand“ fra Jehova gennem Jesus Messias, vil ikke blive sundt og vil ikke have liv i sig. Jehovas engel i synet henleder opmærksomheden på dette ved at sige: „Men dets sumpe og vandhuller skal ikke blive sunde; af dem skal udvindes salt.“ (Ezekiel 47:11) Af sådanne steder der ikke blev sunde, skulle der kunne udvindes salt til at krydre maden med. Hvis nogen i opfyldelsen af dette syn på jorden bevidst nægter at tage imod Jehovas lægende „vand“, hans foranstaltninger til liv gennem den regerende Jesus Messias, vil vedkommende naturligvis ikke opnå evigt liv. I tilknytning til menneskenes opstandelse under Jehovas messianske rige læser vi: „Dette er den anden død: ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.“ — Åbenbaringen 20:14, 15.
37. Hvilket domæne på jorden hører med til Jehovas livgivende foranstaltninger gennem Messias, og hvordan henledes vor opmærksomhed på dette af det Ezekiel fik at se i synet?
37 Jehovas lægende, livgivende foranstaltninger gennem Jesus Messias vil omfatte et Edens paradis der skal dække hele jorden og indeholde ethvert middel til et fuldkomment menneskelivs opretholdelse. Det er det vi ser nu, idet Jehovas engel atter henleder vor opmærksomhed på vandstrømmen der har „dobbelt størrelse“: „På begge flodens bredder skal der vokse alle hånde frugttræer, hvis blade ikke falder af, og hvis frugter aldrig får ende; hver måned bærer de nye frugter; thi dens vand udspringer i helligdommen. Frugterne skal tjene til føde og bladene til lægedom.“ — Ezekiel 47:12.
38. Hvilke tilsvarende træk så Johannes i sit syn af Guds regeringsordning for menneskeheden, og hvornår opfyldes dette også?
38 Over seks hundrede år senere fik den kristne apostel Johannes et tilsvarende smukt syn som havde at gøre med det himmelske ny Jerusalem. Blandt de storslåede træk der kendetegnede denne guddommelige regeringsordning for menneskeheden, omtaler Johannes disse: „Og stadens gade var af rent guld ligesom gennemsigtigt glas. Og han viste mig en flod med livets vand, klar som krystal. Fra Guds og Lammets trone vælder den ud midt i stadens gade. På begge sider af floden vokser livets træ, som bærer frugt tolv gange; hver måned giver det sin frugt; og bladene fra træet er til lægedom for folkene.“ (Åbenbaringen 21:21; 22:1, 2) Dette syn opfyldes også i løbet af de tusind år hvor Jesus Messias hersker sammen med sin brud, sin menighed af trofaste åndelige israelitter. — Åbenbaringen 21:2.
39. Hvad skildrer det at floden med livets vand i Johannes’ syn vælder frem fra Guds og Lammets trone, og hvordan skildres det at de genløste mennesker aldrig vil komme til at mangle føde?
39 I Johannes’ syn vælder ’floden med livets vand’ frem fra „Guds og Lammets trone“, og det er et billede på at Jehova og hans Messias, Jesus, hersker til evig gavn for den genløste menneskehed. Strømmen der vander træerne i Ezekiels syn „udspringer i helligdommen“ hvor „[Jehovas] herlighed“ har taget bolig. Når denne strøm med lægende og livgivende vand vælder ud til menneskeheden i løbet af hele Messias’ tusindårige styre, vil der langs den fremvokse planter som er en fryd at skue og gode til føde, i lighed med vegetationen i den paradisiske Edens have. (1 Mosebog 1:29, 30; 2:7-16) Dette glædens paradis der genoprettes til den lydige menneskehed vil hverken blive hjemsøgt af tørke eller sygdomme som kunne få planternes blade til at visne eller ødelægge deres frugt. Skildret ved at frugttræerne bærer en ny afgrøde hver måned, vil der være rigeligt med føde hele året rundt.
40. Hvordan skildres det at menneskeheden til stadighed vil eje fuldkommen sundhed?
40 De lydige mennesker vil til stadighed eje fuldkommen sundhed, for „bladene“ på disse frugttræer vil aldrig visne men altid tjene til lægedom. Livet på jorden vil da blive en sand glæde!
41, 42. Hvordan skildres det at alle disse foranstaltninger til liv skal tilhøre dem der tilbeder Gud på rette måde, og hvilken opmuntrende proklamation om det der til den tid er forsvundet vil de godkendte tilbedere få at høre?
41 Dette væld af rige gaver skal i nær fremtid tilhøre dem der yder Jehova ren og ubesmittet tilbedelse, for lad os ikke glemme at det lægende „vand“, Guds livgivende foranstaltninger, „udspringer i helligdommen“, det hellige tempel for tilbedelsen af Jehova. (Ezekiel 47:12) I stor taknemmelighed for hele Jehovas ufortjente godhed mod dem vil de genløste mennesker give udtryk for deres medfødte trang til at tilbede nogen ved at ære den eneste der er tilbedelsesværdig, nemlig Jehova, ved hans helligdom. (Mattæus 4:10; Salme 95:6, 7) Med grænseløs glæde vil de godkendte tilbedere af den suveræne Herre Jehova høre den opmuntrende proklamation:
42 „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 325]
JEHOVAS HELLIGDOM
som Ezekiel så i synet
