Kapitel 10

Kristenheden ødelægges med ild fra himmelvognen

1-3. Hvad havde Jehova anledning til da han var nærværende i templet, og hvad dannede dette forbillede for, som forudsagt i Malakias 3:1-5?

JEHOVAS himmelvogn holder stadig uden for nordporten der fører op i den indre forgård i Jerusalems tempel, da der nu åbenbares nye ting i synet til levitprofeten Ezekiel. „Israels Guds herlighed“ havde flyttet sig fra stedet over himmelvognen og befandt sig over tærskelen til det allerhelligste i templet. (Ezekiel 8:3, 4; 9:3) Da Jehova var nærværende dér, var den rette anledning kommet for ham til at inspicere dette hus som var indviet til ham, og se hvad der foregik i det og derpå udtale sin dom. Dette dannede forbillede for noget der senere skulle ske i forbindelse med et større tempel, som forudsagt af en senere profet med disse ord:

² „Se, jeg sender min engel, og han skal bane vej for mit åsyn; og til sit tempel kommer i et nu den Herre, I søger, og pagtens engel, som I længes efter; se, han kommer, siger Hærskarers [Jehova]. Men hvo kan udholde den dag, han kommer, og hvo kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metalsmelterens ild og tvætternes lud. Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for [Jehova] i retfærdighed, at Judas og Jerusalems offergave må være [Jehova] liflig som i fordums dage, i henrundne år.

³ Jeg nærmer mig eder til dom og vidner i hast mod troldmændene, ægteskabsbryderne, menederne og dem, som undertrykker  daglejere, enker og faderløse, gør fremmede uret og ikke frygter mig, siger Hærskarers [Jehova].“ — Malakias 3:1-5; skrevet i år 443 f.v.t., efter at Jerusalems tempel var genopbygget.

4. Hvem i templet havde Jehova ’vidnet i hast’ imod, som det fremgår af synet til Ezekiel, og hvor havde de „seks mænd“ fortsat og fuldført nedhugningen?

⁴ I synet til Ezekiel i templet havde Jehova i sandhed ’vidnet i hast’ mod de halvfjerds ældste der havde stået og brændt røgelse til indridsede afgudsbilleder, mod kvinderne der sad og græd over den falske gud Tammuz og mod de femogtyve mænd der med ryggen mod Jehovas tempel tilbedende bøjede sig for solen mod øst. „Manden der var klædt i linned og som havde en sekretærs blækhorn ved hoften“ havde ikke sat et frelsende mærke på deres pande, og derfor havde Jehovas „seks mænd“ med deres knusningsvåben hugget disse folk ned som besmittede Jehovas tempel. Da de seks skarprettere havde gjort deres arbejde i templet, var de gået ud gennem byen Jerusalem og havde dræbt alle der ikke var blevet mærket, uanset alder, køn og stand. Hvad skulle der nu ske med byen selv, fyldt som den var med ligene af de dræbte? Ezekiel fik befaling til at give disse oplysninger:

5. Hvad fik den linnedklædte mand nu befaling til at gøre? Gjorde han det?

⁵ „Og jeg skuede, og se, over hvælvingen [den udstrakte flade, NW] over kerubernes hoveder var der noget som safir; noget ligesom en trone viste sig over dem. Så sagde han til manden i det linnede klædebon: ’Gå ind mellem hjulene under keruber [gå ind mellem hjulværket, ind under keruberne, NW] og tag hænderne fulde af glødende kul fra rummet mellem keruberne og strø det ud over byen!’ Og jeg så ham gå derhen.“ — Ezekiel 10:1, 2.

6. Hvilken dom afsagde Jehova fra templet, hvorfra skulle midlerne til fuldbyrdelsen af denne dom hentes, og hvem skulle eksekvere dommen?

⁶ Vi ser her hvilken dom Jehova afsagde fra templet: byen Jerusalem skulle ødelægges, brændes med ild, og ikke engang dens tempel skulle skånes! Hvor skulle det brændende materiale der skulle antænde byen komme fra? Fra stedet mellem vognhjulene, som de fire keruber stod ved siden af. Dér fandtes der glødende kul. Det var imidlertid ikke keruberne eller de levende skabninger selv der fik befaling til at strø de glødende kul ud  over det ligfyldte Jerusalem. De skulle ikke forlade deres plads ved siden af himmelvognens hjul, men skulle bruge en anden som redskab. Hvem? „Manden der var klædt i linned og som havde en sekretærs blækhorn ved hoften“. På denne måde føres den brændende ødelæggelse af Jerusalem og dens tempel tilbage til Jehovas himmelvogn, og de glødende kul derfra bliver strøet ud på Jehovas befaling. Profeten Ezekiel så den linnedklædte mand gå derind hvor ilden var, for at fylde begge hænder med de glødende kul. Ved et mirakel tog hans hænder ikke skade af det.

7, 8. Hvor stod de fire keruber der fulgte vognhjulene, og hvordan kommer vi til dette resultat?

⁷ Mens Ezekiel ser til fortæller han os noget om rammen om den betagende scene, idet han siger: „Og keruberne stod til højre for huset da manden gik ind, og skyen fyldte den indre forgård.“ — Ezekiel 10:3, NW.

⁸ Sagde Ezekiel „til højre for huset“ for at vise at det var til højre for ham selv mens han stod og så på templet? Traditionelt repræsenterer højre side det sydlige verdenshjørne for hebræerne. Men her siges der „til højre for huset da manden gik ind“, hvilket synes at henvise til at det var til højre for manden da han gik ind, nemlig det nordlige verdenshjørne. Dette synspunkt finder vi i The New English Bible (1970), der gengiver denne del af vers tre således: „Keruberne stod på højre side af templet idet en mand går ind.“ Dette anbringer keruberne på nordsiden, hvor de befinder sig ifølge beskrivelsen i Ezekiel 8:3, 4. I modsat fald må vi (selv om Ezekiel ikke siger noget om det) forstå at himmelvognen med dens hjul og keruber havde flyttet sig fra templets nordside til dets sydside (højre side, hvis man ser mod øst).

9. Hvordan gentager Ezekiel tilsyneladende hvad han tidligere har fortalt i kapitel 9, vers 3, om Jehovas herlighed og lyden fra kerubernes vinger?

⁹ Nu gentager Ezekiel tilsyneladende hvad han tidligere har beskrevet (i Ezekiel 9:3), idet han videre fortæller: „Og [Jehovas] herlighed hævede sig fra keruberne og flyttede sig hen til templets tærskel; da fyldtes templet af skyen, og forgården fyldtes af [Jehovas] herligheds glans. Og suset af kerubernes vinger hørtes helt ud i den ydre forgård som Gud den Almægtiges røst, når han taler.“ — Ezekiel 10:4, 5.

10. Hvordan angiver tre nyere bibeloversættelser at Jehovas herlighed ikke havde flyttet sig i mellemtiden?

 ¹⁰ Andre bibeloversættelser angiver at Jehova ikke havde flyttet sig fra templets tærskel hen til himmelvognen og derpå tilbage til templets tærskel igen. For eksempel siger Young’s Literal Translation of the Holy Bible: „Og Jehovas ære bliver høj over keruben, over husets tærskel, og huset fyldes af skyen, og forgården er blevet fyldt af Jehovas æres stråleglans.“ Og An American Translation gengiver Ezekiel 10:3, 4 på denne måde: „. . . og skyen fyldte den indre forgård; for da HERRENS herlighed havde hævet sig fra keruberne til husets tærskel, blev huset fyldt af skyen, mens forgården blev fyldt af HERRENS herligheds stråleglans.“ A New Translation of the Bible (af dr. James Moffatt) siger her: „. . . en sky fyldte den indre forgård. Da den Eviges Herlighed steg op fra keruberne og bevægede sig hen til templets tærskel, blev templet fyldt af skyen, og den indre forgård blev fyldt af stråleglansen fra den Eviges Herlighed.“

11. Hvor var Jehovas herlighed da den linnedklædte mand gik ind for hente de glødende kul, hvilken virkning havde dette på templet, og på hvilken måde henledte keruberne opmærksomheden på det?

¹¹ Jehovas herlighed havde altså forladt safirtronen over den islignende flade der lå oven over hjulene og de ledsagende keruber, og den befandt sig stadig over tærskelen til det allerhelligste i templet da den linnedklædte mand fik besked på at hente glødende kul. (Ezekiel 1:25-27; 10:1, 2) Hvad templet neden under Jehovas herlighed angik, blev det fyldt af en mirakuløs sky, hvilket viste at Jehova beherskede templet og at ingen andre kunne gå ind i det. (Se Første Kongebog 8:10-13; Åbenbaringen 15:8.) Jehovas herlighed over templet var så strålende at dens glans fyldte forgården foran tempelhelligdommen. At Jehova var nærværende i templet for at eksekvere sin dom var overmåde betydningsfuldt. Det fortjente så stor opmærksomhed at de fire keruber ved vognhjulene begyndte at bevæge vingerne ikke for at flyve bort med vognen, men for at frembringe en kraftig lyd. Hvis der havde været nogen i den ydre forgård, kunne de have hørt lyden. Det har måske lydt som en øredøvende torden som når den almægtige Gud taler. — Se Anden Mosebog 20:18, 19; Johannes 12:28-30.

12. Hvor havde manden med blækhornet aflagt sin beretning, og hvad rettede han nu sin opmærksomhed imod?

 ¹² „Manden der var klædt i linned og som havde en sekretærs blækhorn ved hoften“ rettede nu sin opmærksomhed mod disse keruber. Da han før havde udført arbejdet med at mærke folks pander, havde han aflagt følgende beretning til Jehova ved templet: „Jeg har gjort, som du bød.“ (Ezekiel 9:11) Nu vender han sig mod ’højre side af huset’ for at gå hen til himmelvognen. Ezekiel fortæller:

13. Hvad fik „manden der var klædt i linned“ af en af keruberne, og hvordan foregik det?

¹³ „Og det skete, da han befalede manden der var klædt i linned, og sagde: ’Tag ild fra stedet mellem hjulværket, fra stedet mellem keruberne,’ at han gik derind og stillede sig ved hjulet. Da rakte keruben sin hånd ud fra stedet mellem keruberne til ilden der var mellem keruberne og bar den og lagde den i de hule hænder på den der var klædt i linned, som nu tog den og gik ud. Og det sås at der til keruberne hørte noget som en hånd af et jordisk menneske, under deres vinger.“ — Ezekiel 10:6-8, NW.

SYMBOLSKE „GLØDENDE KUL“ STRØS UD OVER JERUSALEM

14. Hvilken slags glødende kul er det den linnedklædte mand strør ud over byen, og hvad betegner dette med hensyn til Jerusalems ødelæggelse?

¹⁴ Nu har profeten Ezekiel for sidste gang i sit syn set manden „der var klædt i linned“. I stedet for at følge ham mens han fuldfører sin mission, går Ezekiel over til at betragte himmelvognen nærmere. Derved sparer han os for at se Jerusalem brænde når den linnedklædte mand efter det livreddende arbejde med at mærke pander går i gang med det ødelæggende arbejde med at strø „glødende kul“ ud over byen. Det er ikke en ild der er tændt af mennesker han sætter byen i brand med; det er mirakuløs ild fra Guds himmelske organisation. Det var ikke et menneske, men en kerub fra denne organisation, der lagde denne ild i hænderne på den linnedklædte mand. Hvad betegner dette? Det betegner at Jerusalems fuldstændige ødelæggelse, der skulle ske SOM ved ild, kunne være et udtryk for Jehovas vrede og harme mod denne hovedstad i Juda rige. Da profeten Ezekiel det foregående år i Babylon første gang så himmelvognen, så han ikke denne mirakuløse ild „mellem hjulværket“; han ser den først nu hvor han ser vognen i Jerusalem. Da vognen havde nået Jerusalem, var tiden inde til byens ødelæggelse!

15. Med hvad sammenligner Jeremias i Klagesangene Jehovas vrede og harme der blev udøst over Jerusalem?

 ¹⁵ Da profeten Jeremias klagede bitterligt over Jerusalems ødelæggelse, sammenlignede han Jehovas vrede og harme med ild. Sørgmodigt siger han: „Herren har skånselsløst opslugt hver bolig i Jakob [Israel], han nedbrød i vrede Judas datters borge, slog dem til jorden, skændede rige og fyrster, afhuggede i glødende vrede hvert horn i Israel; sin højre drog han tilbage for fjendens åsyn og brændte i Jakob som en lue, der åd overalt. På fjendevis spændte han buen, stod som en uven; han dræbte al øjnenes lyst i Zions datters telt, udgød sin vrede som ild.“ (Klagesangene 2:2-4) I rammende billedtale siger han videre: „[Jehova] kølede sin vrede, udøste sin harmglød, han tændte i Zion en ild, dets grundvolde åd den.“ — Klagesangene 4:11.

16, 17. Hvis vrede var ødelæggelsen af Jerusalem og dens tempel et udtryk for, ifølge ordlyden i Anden Krønikebog 36:16-20?

¹⁶ Også den inspirerede krønikeskriver, øjensynlig den skriftlærde præst Ezra, minder i sin beretning om at ødelæggelsen af Jerusalem og dens tempel i 607 f.v.t. var et umiskendeligt udtryk for Guds berettigede vrede mod den troløse by. I Anden Krønikebog 36:16-20 læser vi således om de genstridige jøder:

¹⁷ „De spottede Guds sendebud, lod hånt om hans ord og gjorde sig lystige over hans profeter, indtil [Jehovas] vrede mod hans folk tog til i den grad, at der ikke mere var lægedom. Han førte kaldæernes konge imod dem, og han dræbte deres unge mandskab med sværdet i deres hellige tempel og ynkedes ikke over yngling eller jomfru, gammel eller olding — alt overgav han i hans hånd. Alle karrene i Guds hus, store og små, [Jehovas] hus’ skatte og kongens og hans øverstes skatte lod han alt sammen bringe til Babel. De stak ild på Guds hus, nedrev Jerusalems mur, opbrændte alle dets borge og ødelagde alle kostelige ting deri. Dem, sværdet levnede, førte han som fanger til Babel, hvor de blev trælle for ham og hans sønner, indtil Perserriget fik magten.“

18. Blev de der rent bogstaveligt nedbrændte Jerusalem billedligt fremstillet ved den linnedklædte mand? Hvad skildrede det at denne mand strøede de glødende kul ud over Jerusalem?

¹⁸ Denne beretning, og den mere fuldstændige beretning i Anden Kongebog 25:8-21, viser at det var babylonierkongens hære der rent bogstaveligt nedbrændte byen Jerusalem. Det vil dog ikke sige at disse babyloniere billedligt blev fremstillet ved den  linnedklædte mand der i Ezekiels syn strøede glødende kul ud over Jerusalem. Nej, denne profetiske mand skildrede fortsat den trofaste rest af Jehovas døbte, salvede vidner der i symbolsk forstand mærker folks pander her i „endens tid“ for kristenheden. At han strøede glødende kul ud over Jerusalem skildrede således først at Jehova ville udgyde sin glødende harme over Jerusalem. Ved hjælp af den linnedklædte mand advarede han Jerusalems indbyggere om det i forvejen. Udgydelsen af den guddommelige vrede blev foretaget ved hjælp af de babyloniske hære, der virkelig brændte byen ned. På samme måde spreder den linnedklædte mands nutidige modstykke det brændende budskab fra Guds ord ud over hele kristenheden, og dette tjener til at advare den om at Jehovas brændende vrede vil blive udøst over den i den kommende ’store trængsel’.

19. Hvilken forbindelse har den salvede rest, skildret ved den linnedklædte mand, således med kristenhedens ødelæggelse? Hvilke redskaber vil Jehova bruge foruden sin usynlige himmelske organisation til at ødelægge kristenheden?

¹⁹ Når dette kommer til at ske i nær fremtid, vil de der udgør den salvede rest, skildret ved „manden der var klædt i linned“, derfor ikke rent bogstaveligt sætte ild til kristenheden, og de vil heller ikke aktivt være med til at ødelægge den. De forkynder blot nu at „hævnens dag fra vor Gud“ vil komme over kristenheden. (Esajas 61:1, 2) De har fået dette brændende budskab fra Jehova gennem hans himmelske organisation, hans himmelvogn. En af de himmelske keruber fra denne himmelvogn har så at sige lagt disse symbolske „glødende kul fra rummet mellem keruberne“ i deres hule hænder for at de skulle gå hen og strø dem ud over kristenhedens by som en advarsel. Ud over hvad Jehovas usynlige himmelske organisation under den herliggjorte Jesus Kristus vil gøre med hensyn til at udslette kristenheden bogstaveligt, vil Jehova benytte jordiske redskaber til at foretage en voldelig ødelæggelse af kristenheden, ligesom han benyttede babylonierne mod det hykleriske Jerusalem tilbage i 607 f.v.t.

20. Hvilken form for ødelæggelse vil kristenheden blive ramt af, eftersom den udgør den fremtrædende del af det store Babylon?

²⁰ Når vi husker på at kristenheden er den fremtrædende del af nutidens store Babylon, den falske babyloniske religions verdensimperium, kan vi se at kristenheden vil blive ramt af en ødelæggelse der vil foregå som i en altfortærende ild.

21. Hvilke ord som findes i Åbenbaringen, kapitel atten, vedrørende det store Babylon, gælder da uundgåeligt kristenheden?

 ²¹ Da omfattes kristenheden nemlig uundgåeligt af de profetiske ord som den kristne apostel Johannes hørte fra himmelen: „Derfor skal hendes plager komme på én og samme dag: død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende.“ Derefter går apostelen Johannes over til at beskrive dem der lider tab på deres personlige, selviske interesser når den falske religions verdensimperium (der omfatter kristenheden) ødelægges: „Og jordens konger, som sammen med hende har bedrevet utugt og levet overdådigt, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand, mens de selv står langt borte af frygt for hendes pine og siger: ’Ve! ve! Babylon, du store by, du stærke by! thi på én time er dommen kommet over dig.’“ — Åbenbaringen 18:8-10.

22. Hvem kommer ødelæggelsen fra ifølge det der siges i Åbenbaringens attende kapitel, og hvordan vil de der symbolsk er blevet mærket i panden reagere?

²² Den sidste bibelskribent regner altså også denne ødelæggelse af den hykleriske religiøse organisation for at være en ødelæggelse ved ild fra Ham der kører med himmelvognen. Efter at have beskrevet hvordan mange sørger over denne ødelæggelse, siger apostelen Johannes følgelig: „Fryd dig over hende, du Himmel, og I hellige og apostle og profeter! thi Gud har skaffet jer ret over hende.“ (Åbenbaringen 18:20) Alle som er blevet mærket i panden af nutidens ’mand der er klædt i linned’, vil glæde sig sammen med disse over den brændende ødelæggelse der udgår fra Jehovas himmelvogn og rammer den hykleriske kristenhed og hele den øvrige del af Babylon den Store. Vi ønsker alle at stå på samme side som de der glæder sig når dette sker.

HJULVÆRKET OG KERUBERNE

23, 24. Hvilken beskrivelse giver Ezekiel nu af hjulene og keruberne, hvad viser dét at beskrivelsen svarer nøje til den tidligere beskrivelse, med hensyn til kilden til ødelæggelsen?

²³ Lad os sammen med profeten Ezekiel se lidt nærmere på Jehovas himmelvogn hvorfra denne brændende ødelæggelse flammer ud mod kristenheden. Den beskrivelse Ezekiel nu giver, svarer nøje til det han har fortalt i Ezekiel 1:5-28. For at vise at det er den samme vogn der er tale om, skriver han:

 ²⁴ „Og jeg skuede, og se, der var fire hjul ved siden af keruberne, ét ved hver kerub, hjulene var som funklende krysolit at se til. De så alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert hjul var et andet hjul. De kunne gå til alle fire sider; de vendte sig ikke, når de gik. Thi de gik i den retning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, når de gik. Hele deres legeme, ryg, hænder og vinger og ligeledes hjulene var fulde af øjne rundt om; således var det med alle fire hjul. Og jeg hørte, at hjulene kaldtes Galgal [Med hensyn til hjulene, så blev der til dem råbt i mine ører: ’Hjulværk’, NW; hebraisk: hag-Galgal].“ — Ezekiel 10:9-13.

25. Hvilket navn fik hjulene, og hvad henleder dette navn opmærksomheden på?

²⁵ Det har måske overrasket Ezekiel da han hørte et navn blive råbt til hjulene: „Hjulværk!“ (Ezekiel 10:2, NW) Dette navn var åbenbart foranlediget af hjulets funktion, nemlig at det ruller eller kører rundt. Det kunne kaldes ’en der ruller’. Dette fremhæves i The Emphasised Bible af J. B. Rotherham, som oversætter Ezekiel 10:13 på denne måde: „Til hjulene, til dem blev der råbt: O rullende hjul!“ eller, ifølge fodnoten: „Du som ruller!“ I samme forbindelse kan nævnes at det israelitiske bynavn Gilgal betyder „bortrulning“ eller „bortvæltning“. — Josua 5:9.

26. Hvad henledes opmærksomheden på i forbindelse med Jehovas himmelske organisation ved at himmelvognens hjul gives et sådant navn?

²⁶ Når denne del af himmelvognen gives et sådant navn, henleder det opmærksomheden på den fart hvormed himmelvognen, Jehovas himmelske organisation, bevæger sig. Den kører på „vognhjul [galgal (her brugt i flertal)] som hvirvelvind“. (Esajas 5:28) „Hans hjul er som en stormvind.“ (Ro) Stridsvognene fra den assyriske hovedstad, Nineve, kom aldrig til at køre så hurtigt som denne himmelvogn, selv om der om disse assyriske stridsvogne blev sagt: „De . . . farer frem og tilbage som lyn.“ (Nahum 2:5) Skønt himmelvognens hjul foretog mange omdrejninger i minuttet, kunne deres øjne se hvor de kørte.

27. Hvad fortæller Ezekiel nu om keruberne, og hvad forstår vi når vi betragter hjulenes bevægelser ved siden af dem?

²⁷ Fra hjulene rettede profeten Ezekiel nu sin opmærksomhed mod de ledsagende keruber. Åbenbart betragtede han først venstre side af disse keruber eller levende skabninger, idet han beskriver dem således: „Hver af dem havde fire ansigter; det ene var et kerubansigt [Ezekiel 1:10: et okseansigt], det andet et  menneskeansigt, det tredje et løveansigt og det fjerde et ørneansigt. Og keruberne hævede sig i vejret. Det var det samme levende væsen, jeg så ved floden Kebar. Når keruberne gik, gik også hjulene ved siden af, og når keruberne løftede vingerne for at hæve sig fra jorden, vendte hjulene sig ikke fra dem; når de standsede, standsede også de; og når de hævede sig, hævede de sig med, thi væsenets ånd var i dem.“ (Ezekiel 10:14-17) Der bestod således et fuldkomment samarbejde mellem hjulene og keruberne. Der var ikke noget disharmonisk eller planløst ved denne himmelvogn som tilhørte Jehova.

28. Hvor flyttede „[Jehovas] herlighed“ og himmelvognen sig nu hen?

²⁸ „Ilden“ der blev taget fra stedet mellem denne vogns keruber og som blev strøet ud over byen Jerusalem af den linnedklædte mand, havde endnu ikke nået templet. I synet kunne „[Jehovas] herlighed“ derfor stadig bevæge sig i dette område, sådan som Ezekiel nu fortæller: „Så forlod [Jehovas] herlighed templets tærskel og stillede sig over keruberne. Og jeg så, hvorledes keruberne løftede vingerne og hævede sig fra jorden, da de gik, og hjulene med dem; og de standsede ved indgangen til [Jehovas] hus’ østport, og Israels Guds herlighed var oven over dem. Det var det samme levende væsen, jeg så under Israels Gud ved floden Kebar [i Babylonien]; og jeg skønnede, at det var keruber. Hver af dem havde fire ansigter og fire vinger og noget ligesom menneskehænder under vingerne. Og deres ansigter var ligesom de ansigter, jeg så ved floden Kebar. De gik alle lige ud.“ — Ezekiel 10:18-22.

29. Hvor skal profeten Ezekiel føres hen, og hvad er vi nu interesseret i at vide?

²⁹ Hvilke instruktioner skal profeten Ezekiel nu have, mens himmelvognen, med Jehova siddende på safirtronen oven over den, holder stille ved templets ydre østport? Eftersom Ezekiel befinder sig i templets indre forgård, må han først føres ud til den ydre østport der vender ud mod Oliebjerget, så han kan se hvad der er at se derfra. Vi er interesseret i at vide hvad han ser og hører dér.

[Studiespørgsmål]