Lykkelige mennesker i et paradis under guddommeligt styre
Kapitel 22
Lykkelige mennesker i et paradis under guddommeligt styre
1. Hvilken hensigt har ’den lykkelige Gud’ i forbindelse med sine menneskeskabninger, og hvor skal de genløste mennesker bosætte sig?
JEHOVA kaldes ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11, NW) Det er hans kærlige hensigt at alle hans menneskeskabninger skal være lykkelige til evig tid. I sin profet Ezekiels femogtyvende år som landflygtig fastlagde han grænserne i det område hans udvalgte folk skulle tage i besiddelse. Han gjorde det gennem sin engel efter at han havde inspireret Ezekiel til at profetere om den djævelske Gog fra Magogs nederlag. Denne afsluttende del af synet til Ezekiel hentyder øjensynlig til hvordan Jehova gennem sin Messias, Jesus, vil sørge for at medlemmerne af den genløste menneskehed bosætter sig over hele jorden i hans nye orden. Hele det jordiske paradis er bestemt til at være menneskenes hjem, som der siges under Guds inspiration i Salme 115:16: „Himlen er [Jehovas] himmel, men jorden gav han til menneskenes børn.“ Han vil sørge for at de enkelte bosætter sig der hvor han som jordens Skaber og Ejer vælger at sætte dem.
2. Hvordan skildrede Jehova i Ezekiels syn vedrørende Israels tolv stammer at han vil udpege hvor de genløste mennesker skal bosætte sig?
2 I Ezekiels syn skildrede Jehova dette ved selv at udpege hvor hver af Israels tolv stammer skulle bosætte sig, og markere grænserne for deres områder. Nord for et aflangt forvaltningsområde fik syv stammer tildelt deres respektive stammelodder som løb parallelt i øst-vestlig retning og alle havde samme bredde fra nord til syd: Længst mod nord Dan, derpå Aser, Naftali, Manasse, Efraim, Ruben og Juda. Syd for forvaltningsområdet lå de fem øvrige stammers landområder parallelt fra øst mod vest: Først Benjamin, derpå Simeon, Issakar, Zebulon, og endelig Gad længst mod syd. (Ezekiel 47:13 til 48:8, 23-29) Hvad Levis stamme angår, fik den ikke en sådan arvelod, for den var blevet udtaget af Israels tolv oprindelige stammer til at tjene Jehova ved hans helligdom. Medlemmerne af denne stamme skulle derfor bosætte sig omkring Jehovas helligdom i forvaltningsområdet.
3. Hvor skulle den særlige „offerydelse“ ligge i forvaltningsområdet, og hvor i „offerydelsen“ skulle Jehovas helligdom ligge?
3 Det aflange forvaltningsområde strakte sig fra østgrænsen ved Jordanfloden og Det døde Hav, til Middelhavet i vest. Omkring Morija bjerg skulle der i dette område udtages et særligt stykke jord — „offerydelsen, som I yder“. Det skulle danne et kvadrat og måle 25.000 alen eller cirka 13 kilometer på hver led. Dette svarede til forvaltningsområdets bredde fra nord til syd. Midt i denne kvadratiske „offerydelse“ skulle Jehovas helligdom ligge. (Ezekiel 48:8) Den firkantede „offerydelse“ skulle deles i tre afsnit der strakte sig fra øst mod vest, og hvert afsnit fik på denne måde en længde af 25.000 alen.
4. Hvilket område blev tildelt de ikke-præstelige levitter, og hvad måtte de ikke gøre med det eftersom det var helliget Jehova?
4 Det nordligste afsnit skulle være ti tusind alen bredt fra nord til syd. Det blev tildelt de ikke-præstelige levitter. De måtte ikke sælge eller bortbytte nogen del af dette landområde, for det var „helliget [Jehova]“. (Ezekiel 48:13, 14) Jehovas helligdom lå ikke i dette hellige område.
5. Hvilket område fik præsterne overdraget, hvilken bygning lå dér, og hvad blev dette landområde kaldt?
5 Umiddelbart syd for dette stykke jord som tilhørte levitterne, lå det afsnit der var forbeholdt præsterne. Det målte også ti tusind alen, eller omkring 5,18 kilometer, fra nord til syd. (Ezekiel 48:9-12) I dette præstelige område lå Jehovas helligdom eller tempel. Det var præsternes hellige offerydelse og blev kaldt „et højhelligt område langs levitternes“.
6. Hvor stort var det tredje eller sydligste afsnit af den særlige „offerydelse“, og hvad er der at sige om det stykke hvor byen skulle ligge?
6 Det tredje eller sydligste afsnit af den kvadratiske „offerydelse“ skulle således kun være fem tusind alen, eller 2,59 kilometer, fra nord til syd. Midt i dette stykke skulle byen ligge. Som vi læser i Ezekiel 48:15: „Det stykke, . . . skal være uindviet land og tilfalde byen til boliger og græsgang, og byen skal ligge i midten.“ Bymuren skulle måle 4500 alen eller 2,33 kilometer på hver side, og den ville således have en samlet længde på 18.000 alen. Hele vejen rundt om byen lå der en græsgang som var to hundrede og halvtreds alen eller et hundrede og tredive meter bred. Hele byens område målte således 2,59 kilometer eller 5000 alen på hver led, sådan at byens nordside grænsede op til præsternes hellige stykke. — Ezekiel 48:15-17.
7. Hvor skulle der frembringes føde til dem der arbejdede i byen, og hvorfra kom de der gjorde tjeneste i byen?
7 Eftersom det ’uindviede land’ til byen målte 25.000 alen fra øst til vest, betød det at der på hver side af denne kvadratiske by på 5000 alen lå et område som var 10.000 alen langt. Dette åbne landområde skulle opdyrkes; dets afgrøde skulle tjene til føde for alle dem der arbejdede i byen. Folk fra alle Israels tolv ikke-levitiske stammer gjorde tjeneste i byen og havde derfor fælles interesse i den. — Ezekiel 48:18, 19.
SYNLIGE REPRÆSENTANTER FOR DEN HIMMELSKE REGERING
8. Hvem var det synlige overhoved for denne bylignende regering, og hvor lå hans område?
8 Hvem var det synlige overhoved for byen, regeringen? Det var „fyrsten“ (nasi), der fik tildelt et særligt domæne eller område. Hvor? I forvaltningsområdet, hvor „den hellige offerydelse“ på 25.000 gange 25.000 alen lå. Det der var tilbage af forvaltningsområdet øst og vest for denne „offerydelse“ tilfaldt „fyrsten“. Den vestlige del strakte sig fra „offerydelsens“ vestgrænse og helt ud til Middelhavet. Den østlige del strakte sig fra „offerydelsens“ østside til Jordanfloden og Det døde Hav i øst. (Ezekiel 47:18) Judas stammelod grænsede op til hans område mod nord, og Benjamins stammelod grænsede op til hans område mod syd. — Ezekiel 48:20-22.
9. Hvor mange udgange var der i bymuren, hvor var de, hvem blev de opkaldt efter, og hvordan går dette igen i det himmelske ny Jerusalem?
9 I muren omkring den firkantede by midt i det ’uindviede’ stykke af „offerydelsen“ var der tolv udgange, tre på hver side af byen. Disse porte blev opkaldt efter Israels tolv oprindelige stammer. På nordsiden blev portene, fra højre mod venstre, opkaldt efter Rubens, Judas og Levis stamme. Portene i østmuren blev opkaldt efter Josef (der repræsenterede Manasse og Efraim), Benjamin og Dan. Portene i den sydlige mur blev opkaldt efter Simeon, Issakar og Zebulon. Portene i den vestlige mur blev opkaldt efter Gad, Aser og Naftali. (Ezekiel 48:30-34) Dette at byen havde tolv porte som var opkaldt efter Israels stammer går igen i det himmelske ny Jerusalem, Kristi brud eller menighed. Om denne stad læser vi:
„Den havde en svær og høj mur med tolv porte, og ved portene stod der tolv engle; og der stod skrevet navne over portene: navnene på Israels børns tolv stammer. Mod øst var der tre porte og mod nord tre porte og mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og bymuren havde tolv grundstene, og på dem stod tolv navne: navnene på Lammets tolv apostle. Og de tolv porte var tolv perler, hver af portene bestod af én perle, og stadens gade var af rent guld ligesom gennemsigtigt glas.“ — Åbenbaringen 21:12-14, 21.
Den krystalklare „flod med livets vand“ vældede frem i denne himmelske stad og løb ud midt i dens gade. — Åbenbaringen 22:1, 2.
10. Hvilken forskel var der på templets og byens indbyrdes beliggenhed i synet og i fortidens Israel, og hvad var byen i Ezekiels syn derfor et billede på?
10 I fortidens Israel lå Jehovas tempel som Salomon havde bygget, i selve byen Jerusalem. I Ezekiels syn er byen derimod adskilt fra det hellige tempel, selv om både byen og templet ligger i den særlige „offerydelse“. Denne adskillelse fremhæves af ordene om at byen ligger i „uindviet land . . . til boliger og græsgang“. (Ezekiel 48:15) Præsterne og levitterne boede eller arbejdede ikke i byen. Når synet opfyldes under Messias’ tusindårige styre vil byen med dens græsgang derfor ikke være et billede på det himmelske ny Jerusalem, Messias’ brud eller trofaste menighed af åndelige israelitter. (Åbenbaringen 21:1, 2, 9-21) Den skildrer et synligt, jordisk sæde for forvaltningen af den genløste menneskeheds anliggender.
11. Hvem er levitterne som et hele et billede på, hvem er præsterne sammen med deres ypperstepræst et billede på, og hvor skal de tjene?
11 Eftersom Jehova tog alle af mandkøn fra Levis stamme i stedet for Israels førstefødte sønner der var blevet skånet hin påskenat i Ægypten, er levitterne og levitpræsterne et billede på det der i Hebræerbrevet 12:23 betegnes som „en menighed af førstefødte, som er indskrevne i Himlene“. Ypperstepræsten over disse præster og levitter skildrer naturligvis den der nævnes ved navn i Hebræerbrevet 3:1. Dette vers er henvendt til denne menighed af førstefødte og lyder: „Derfor, hellige brødre, I, som har fået del i en himmelsk kaldelse! se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus.“ Menigheden af førstefødte udgør hans underpræster. Til disse siges der i Første Petersbrev 2:5, 9: „Lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab . . . Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.“ Det er dem der tjener Jehova i hans helligdom efter at de er blevet oprejst fra de døde til åndeligt liv i himmelen.
12. Hvad tilkendegiver det at „fyrsten“ (eller nasi) ikke omtales som „min tjener David“? I hvilken betydning anvendes titlen, og hvilken forvaltning vil den genløste menneskehed således få?
12 Der siges ikke at „fyrsten“ (eller nasi), hvis område ligger øst og vest for den firkantede „offerydelse“, er den samme som den Jehova kalder „min tjener David“ som han sætter over sin hjord som en kongelig Hyrde. (Ezekiel 34:23, 24; 37:24, 25) „Fyrsten“ benyttes således ikke som et personligt billede på den himmelske Messias, Jesus, om hvem Jehova forudsagde: „Og jeg, [Jehova], vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste iblandt dem.“ (Ezekiel 34:24; 37:25) I tempelsynet har „fyrsten“ (eller nasi) en kollektiv betydning og står for dem som den himmelske Jesus Messias udnævner til sine synlige repræsentanter på ’den ny jord’. Disse repræsentanter vil omfatte dem der nævnes i Salme 45:16 (NW). Dette vers er henvendt til kongen Jesus Kristus og omtaler hans jordiske børn: „I stedet for dine [jordiske] forfædre vil der være dine sønner, som du vil udnævne til fyrster [sarím] på hele jorden.“ (Vers 17 i den danske oversættelse) Disse og alle andre udnævnte „fyrster“ vil forvalte menneskenes anliggender retfærdigt og vil sørge for at der hersker tryghed, for det garanteres med disse storslåede ord i Esajas’ bog, kapitel 32:
„Se, en konge skal herske med retfærd, fyrster styre med ret, hver af dem som læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk, som en vældig klippes skygge i tørstende land.
Ret fæster bo i ørkenen, i frugthaven dvæler retfærd; retfærds frugt bliver fred og rettens vinding tryghed for evigt. Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri pauluner.“ — Esajas 32:1, 2, 16-18.
13. Hvor vil de der samarbejder med ’fyrsteskaren’ komme fra, og hvor let vil de der ønsker at forelægge vigtige sager kunne få adgang til forvaltningssædet, som skildret i Ezekiels syn?
13 Fra alle dele af landet og fra alle klasser af den genløste menneskehed vil folk komme som frivillige og aktivt samarbejde med ’fyrsteskaren’. Hvor? Så at sige i den symbolske by, som er det synlige, officielle sæde hvorfra ’fyrsteskaren’ administrerer eller forvalter menneskehedens anliggender. På den måde lægger disse frivillige en Kristus-lignende ånd for dagen over for dem og betragter dem som sande repræsentanter for den regerende Messias, Jesus. De der ønsker at henvende sig med en sag af betydning vil kunne få adgang til forvaltningssædet fra en hvilken som helst side, svarende til at den firkantede by i Ezekiels syn havde tolv porte, tre på hver side, der var åbne for alle Israels tolv stammer.
14. Hvem vil tjene som dommere gennem disse synlige repræsentanter, og hvem vil de dømme?
14 Gennem sådanne synlige fyrster eller repræsentanter på jorden vil Jesus Messias og hans herliggjorte menighed, der sidder på troner sammen med ham i de usynlige himle, „dømme Israels tolv stammer“, hele den genløste menneskehed. — Mattæus 19:28; Lukas 22:29-30.
15. Hvad vil dette forvaltningssæde være gennemtrængt af, hvordan vil Jehova være nærværende der, og hvilket nyt navn vil denne symbolske by få?
15 Dette bylignende forvaltningssæde under Messias’ styre vil være gennemtrængt af Jehovas ånd. Hans ånds frugt — „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed [selvbeherskelse, NW]“ — vil være der i overflod, til hans ære. (Galaterne 5:22, 23) Denne frugtbærende ånd fra Jehova vil virke der og vejlede i alle retslige anliggender blandt menneskene. Den vil medvirke til at løfte alle lydige mennesker op til fuldkommenhed i hjerte, sind og legeme i det genoprettede paradis på jorden. Jehova, der sidder på tronen i sin himmelske helligdom, vil godkende denne symbolske by og udøse sin gunst over den. Han vil være nærværende i den ved at rette sin kærlige opmærksomhed imod den til dens gavn. Som en forsikring om dette slutter hans inspirerede profeti i Ezekiels bog derfor med at give denne symbolske kvadratiske by et nyt navn, som vi læser: „Omkredsen er 18.000 alen. Og byens navn skal herefter være: ’[Jehova] er der’.“ Eller, ifølge New English Bible: „Byens omkreds skal være atten tusind alen, og byens navn skal herefter for evigt være Jehova-shammah.“ — Ezekiel 48:35.
16. Hvordan er situationen på jorden i dag med hensyn til at kende eller anerkende Guds navn, men hvordan vil den blive på den dag der allerede er ved at bryde frem?
16 Når det fremtidige jordiske forvaltningssæde for hele jorden bærer så strålende et navn, Jehova-shammah, vil ingen af de genløste mennesker noget sted i dette jordiske paradis være uvidende om navnet på den eneste levende og sande Gud. Kun kort tid endnu vil denne jord, med dens religiøse forvirring og mørke, være det eneste sted i hele skaberværket hvor Skaberens navn er ukendt for utallige personer, eller hvor det ignoreres eller endog vanhelliges af selvoptagne personer. For se! en ny dag er ved at bryde frem, den længe ventede dag! Morgenrødens første stråler fornemmes allerede af gudfrygtige mennesker som ser Bibelens profetier gå i opfyldelse. Snart vil den nye dags sol stige højt på himmelen, og ikke et sted på jorden vil blive ladt i mørke og uvidenhed om Guds uforlignelige navn og berømmelse. Den dag vil de guddommelige ord opfyldes:
„Jorden skal fyldes af kundskab om [Jehovas] herlighed, som vandene dækker havets bund.“ — Habakkuk 2:14.
17. Hvilken kundskab bør alle folk derfor indhente sig mens tid er, og hvorfor?
17 Vågn derfor op, I folk af alle racer og nationaliteter! Vågn op af jeres blund og indhent livreddende kundskab om Jehova inden tiden udløber! Læs hans inspirerede ord og påkald hans navn til frelse gennem Jesus Kristus. Lær Jehova at kende på denne fredelige måde, til evig velsignelse for jer selv, og undgå derved at blive tvunget til at kende hans navn mod jeres vilje, til evig udslettelse for jer. Grib nu håbet om at være at finde blandt de lykkelige der overlever når den suveræne Herre og Gud opfylder sin ofte erklærede profeti: „Nationerne skal kende at jeg er Jehova.“ — Ezekiel 36:23; 39:7, NW.
BEMÆRK: Et kort over den omtalte inddeling af landet findes bag i bogen, på forsatsarkets højre side.
[Studiespørgsmål]
