Kapitel 10

„De skal ikke sulte mere“

1. Hvor alvorligt er fødevareproblemet?

ET AF de største problemer verden slås med i dag, er fødevareproblemet. Høje priser skaber vanskeligheder for mange. Andre lever direkte på sultedødens rand. For ikke så længe siden blev det meddelt at der hvert år dør 40 millioner mennesker — i nogle år helt op til 50 millioner — fordi de ikke får mad nok. Omkring ti gange så mange lider af alvorlig underernæring. Skønt nogle lande producerer langt mere end de selv kan spise, er politiske stridigheder og grådige handelsinteresser ofte skyld i at overskuddet ikke kommer ud til de mennesker der har mest brug for det. — Jævnfør Åbenbaringen 6:5, 6.

2. Hvorfor er der også bekymring i lande med overflod?

² Selv lande der synes at have overflod, ser med bange anelser på fremtiden. Hvorfor? Fordi dyrkningsmetoderne i mange tilfælde er afhængige af råolien, og ressourcerne er ikke ubegrænsede. Den udbredte brug af kunstgødning forurener vandforsyningen. Overforbruget af skadedyrsmidler, der skulle beskytte afgrøderne, ødelægger også de organismer som jordens fremtidige frugtbarhed afhænger af. På næsten alle områder bliver der ved med at opstå alvorlige problemer. Aurelio Peccei, præsidenten for et internationalt forum af intellektuelle, har sagt at verden minder om „et rikochetterende projektil, sådan som den siksakker fra katastrofe til katastrofe“. Er det realistisk at knytte sine fremtidsforhåbninger til en sådan verden? — Jeremias 10:23; Ordsprogene 14:12.

3. Hvem kan garantere at alle mennesker vil få rigeligt med føde, og hvad giver dig denne tillid?

 ³ Millioner af mennesker har indset at de behøver den hjælp som kun Gud kan give. Ud fra Bibelens profetier ved de at Jehova Gud allerede har indsat sin himmelske søn Jesus Kristus som konge og givet ham hele jorden i eje. (Salme 2:7, 8) Han er, med sin visdom og sine evner, i stand til at garantere at alle mennesker vil komme til at nyde godt af jordens afgrøde. (Salme 72:7, 8, 16; Kolossenserne 1:15-17) Når den selviske ordning er fjernet, vil Kristus anvise de overlevende hvad de skal gøre for at hele jorden kan blive et frugtbart paradis.

4. Hvad må vi gøre nu for at få glæde af disse fysiske foranstaltninger?

⁴ De der vil få varig gavn af hans herredømme, er imidlertid dem der indser at mennesket ikke lever af brød alene, dem der værdsætter det åndelige og erkender at de har brug for at hente styrke ved at undersøge Guds vilje og handle efter den. Bibelen understreger gang på gang betydningen af dette. (Johannes 4:34; 6:27; Jeremias 15:16) Jesus lagde vægt på det samme da han sagde: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ (Mattæus 4:4) Vi behøver denne åndelige føde nu hvis vi vil overleve enden på den nuværende verden. Hvordan vi kan få den, skildres for os i Bibelens beretning om Josef og hans brødre.

„GÅ TIL JOSEF“

5. Hvordan blev Josef træl i Ægypten?

⁵ Abrahams oldesøn Josef fik af Gud nogle drømme som vidnede om at han ville få en fremtrædende rolle i livet. På grund af dette, og fordi hans fader holdt  særlig meget af ham, blev han hadet af sine ti halvbrødre. De lagde planer om at dræbe ham, men endte med at sælge ham som træl, hvorefter han kom til Ægypten. Hvordan skulle Guds hensigt med Josef nu blive gennemført? — 1 Mosebog 37:3-11, 28.

6. (a) Hvordan blev Faraos opmærksomhed henledt på Josef? (b) Hvad havde Farao drømt som foruroligede ham?

⁶ Da Josef var 30 år gammel sørgede Jehova for at Farao, Ægyptens hersker, fik to drømme der foruroligede ham. I den første så han syv køer, „smukke af udseende og tykke, med kød på“, og syv andre køer, „grimme af udseende og tynde, uden kød på“. De tynde køer åd de tykke. I den anden drøm så Farao syv kornaks på ét strå, „tykke og gode“, og syv andre aks som var „tynde og svedne af østenvinden“. Igen slugte de tynde de tykke. Hvad betød alt dette? Ingen af Ægyptens vismænd kunne tyde drømmene. Men Faraos mundskænk huskede at han fra et fængselsophold kendte en medfange, Josef, som havde tydet nogle drømme rigtigt. Farao sendte straks bud efter Josef. — 1 Mosebog 41:1-15.

7. (a) Hvordan blev Josef fødevareadministrator i Ægypten? (b) Hvad gjorde ægypterne for at holde sig i live da hungersnøden blev hård?

⁷ Uden selv at tage æren sagde Josef til Farao: „Faraos drøm er kun én. Hvad den sande Gud gør, har han fortalt Farao.“ (1 Mosebog 41:16, 25) Josef forklarede at den anden drøm betød det samme som den første, og at den blot understregede visheden for at den ville gå i opfyldelse. Syv år med overflod i Ægypten ville blive efterfulgt af syv med hungersnød. Han rådede Farao til at finde en forstandig mand og give ham til opgave at oplagre korn under overfloden, som en forberedelse til hungersnøden. Farao indså at det måtte være Gud selv  der havde åbenbaret alt dette for Josef, og udnævnte derfor Josef til fødevareadministrator og gav ham en myndighed der kun var underordnet hans egen. Som forudsagt kom der syv år med usædvanlig overflod, og Josef oplagrede umådelige mængder fødevarer. Derefter strammede den forudsagte hungersnød sit greb om landet. Da folket tryglede Farao om brød, svarede han: „Gå til Josef. Hvad han siger til jer, skal I gøre.“ Da solgte Josef dem korn — først betalte de med penge, så med deres kvæg, og til sidst med sig selv og deres jord. For at bevare livet måtte de overgive sig fuldstændigt til at tjene Farao. — 1 Mosebog 41:26-49, 53-56; 47:13-26.

8. (a) Hvad måtte Josefs halvbrødre gøre for at få de fødevarer de behøvede? (b) Hvorfor er beretningen om dette blevet bevaret?

⁸ Hungersnøden berørte også Ægyptens nabolande. Til sidst kom Josefs egne halvbrødre ned fra Kana’an. Der var nu gået over 20 år siden de havde solgt deres broder til trældom, og de genkendte ham ikke. De bøjede sig for ham, sådan som Josefs drømme længe i forvejen havde forudsagt, og søgte at købe fødevarer. (1 Mosebog 37:6, 7; 42:5-7) Fuld af indsigt satte Josef dem på prøve og fandt overbevisende vidnesbyrd om at de nu havde ændret indstilling til ham og til deres fader. Til sidst gav han sig til kende for dem og forklarede at det i virkeligheden var „til bevarelse af liv“ at Gud havde sendt ham forud for dem til Ægypten. På hans anvisning flyttede de nu med deres fader og deres familier til Ægypten. (1 Mosebog 45:1-11) Alt dette er blevet nedskrevet til gavn for os, og dets profetiske betydning angår begivenheder der finder sted i vor tid. — Romerne 15:4.

 VOR SULT OG TØRST STILLES NU

9. (a) Hvad er grunden til den åndelige hungersnød i verden i dag? (b) Hvorfor er dette en af de grundlæggende årsager til menneskenes problemer?

⁹ En af de grundlæggende årsager til menneskenes problemer er åndelig hungersnød. Fordi de har forladt Jehova skænker han dem ingen forståelse af sit ord, og derfor er der „hunger i landet, ikke hunger efter brød og ikke tørst efter vand, men efter at høre Jehovas ord“. (Amos 8:11) Åndeligt udhungrede mennesker higer efter svar på sådanne vigtige spørgsmål som: Hvad er meningen med livet? Hvorfor dør vi? Er der noget virkeligt håb for fremtiden? Vanvittige af åndelig hunger volder de ofte sig selv og andre skade ved at begå umoralske og kriminelle handlinger i deres higen efter noget der kan tilfredsstille dem.

10. (a) Hvilken tilstand råder der blandt Jehovas tjenere, som en opfyldelse af Esajas 65:13, 14? (b) Hvordan forløber perioderne med åndelig hungersnød og åndelig overflod i forhold til hinanden?

¹⁰ I modsætning til dette har Jehova skænket sine loyale tjenere åndelig overflod, og der råder sand kærlighed iblandt dem. Han har givet dem forståelse af de tilfredsstillende åndelige sandheder der findes i hans inspirerede ord, og han har givet dem et arbejde at udføre som hans vidner. De deler med glæde ud af disse sandheder til andre som hungrer åndeligt og søger et liv i samfund med Gud. (Esajas 65:13, 14; Lukas 6:21) I det gamle Ægypten fulgte de syv år med hungersnød efter de syv med overflod. Men i vor tid er perioderne med åndelig hungersnød og åndelig overflod sideløbende.

11. (a) Hvem er Farao og Josef billeder på, og hvorfor kan vi sige det? (b) Hvordan handler medlemmerne af ’den store skare’ ligesom de hungerramte ægyptere?

¹¹ I dag er det ikke Farao der hersker. Universets  suveræne Hersker er Jehova Gud, den større Farao. Han har skænket Jesus Kristus en myndighed som kun er underlagt hans egen. Som den større Josef har Jesus fået til opgave at uddele livsopretholdende åndelig føde. Verdens religiøse og verdslige livsanskuelser har efterladt menneskene med en nagende åndelig sult. Kun ved at vende sig til Jesus Kristus og skaffe sig åndelig føde på den måde han foreskriver, kan de få deres behov dækket. Millioner af mennesker, som skildres ved de hungerramte ægyptere, gør dette. Gennem Jesus Kristus indvier de sig uforbeholdent til Jehova for bestandig, og derved kommer de med i den store skare der kan se frem til at overleve Guds kommende vredesdag.

12. (a) Hvordan tilvejebringer Jesus åndelig føde til os her på jorden? (b) Hvordan kan vi finde ud af hvem „den trofaste og kloge træl“ er?

¹² Men Jesus er jo i himmelen. Hvordan tilvejebringer han åndelig føde som kan gavne os her på jorden? Han har forudsagt at han ville gøre dette gennem sin „trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Denne „træl“ er en kollektiv person; den består af hans menighed af åndssalvede disciple på jorden. (Jævnfør Esajas 43:10.) Der er stadig en rest af disse tilbage på den jordiske skueplads. Denne sande kristne menighed er let at kende; man skal blot sammenligne dens lære og adfærd med Bibelen. Den fremholder samme lære som Jesus. Derfor har den ikke engageret sig i verdens politiske anliggender, men alle dens medlemmer forkynder offentligt Guds rige. De er ikke delt op i kristenhedens sekter, men er forenede, sådan som Jesus sagde de skulle være — og de er alle Jehovas vidner, ligesom deres Herre. (Se Johannes 17:16, 20, 21; Mattæus 24:14; 28:19, 20; Åbenbaringen 1:5.) De har åndelig overflod og er mere end villige til at dele den med andre.

13. (a) Hvordan har mange vist sig at være som Josefs ti halvbrødre? (b) Hvordan kan vi alle få gavn af den åndelige føde som Kristus tilvejebringer gennem trælleskaren?

 ¹³ Mange har gjort nar af disse salvede kristne og sagt: ’Tror I at I er bedre end vi? Tror I at I er de eneste der har ret?’ Men efterhånden er nogle af disse spottere ydmygt begyndt at anerkende at Jehova virkelig har vidner på jorden og at de virkelig forkynder hans ord. De har indset at der ifølge Bibelen kun skulle være én sand kristen menighed og at dens medlemmer skulle være forenede. (Efeserne 4:5; Romerne 12:5) En oprigtig og ydmyg undersøgelse af kendsgerningerne har ført dem til denne menighed. Josefs ti halvbrødre var et forbillede på sådanne mennesker der før har forfulgt Jesu salvede disciple eller har ydet sådanne forfølgere moralsk støtte, men som nu har ændret indstilling. (Johannes 13:20) Nu tager de taknemmeligt imod den åndelige føde som Jesus Kristus tilvejebringer gennem sin trofaste trælleskare. De opnår åndelig styrke ved at tilegne sig de bibelske sandheder der behandles i Vagttårnets publikationer, ved regelmæssigt at overvære Jehovas Vidners møder, og ved aktivt at være med til at gøre Guds vilje. Hører du til disse ydmyge? — Hebræerne 10:23-25; jævnfør Johannes 4:34.

14. Hvilken åndelig tilstand erfarer de der lever i overensstemmelse med de principper vi kan udlede af dette bibelske drama?

¹⁴ Alle som således i kærlighed stiller deres liv til rådighed for deres Skaber gennem Jesus Kristus, mættes og vederkvæges åndeligt. De skal i åndelig forstand „ikke sulte mere eller tørste mere, . . . for Lammet [Jesus Kristus], som er i midten hvor tronen er, vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand“. — Åbenbaringen 7:16, 17; Esajas 25:6-9.

[Studiespørgsmål]