Det liv der venter de overlevende
Kapitel 4
Det liv der venter de overlevende
1. Hvorfor vil „Jehovas dag“ ikke efterlade jorden øde og ubeboelig? (Esajas 45:18)
HVOR frygtindgydende „Jehovas dag“ end vil blive, vil den ikke gøre jorden ubeboelig. Den vil ikke hærge som en atomkrig, der frygtes at ville skabe kaos i jordens økologi og udsætte de overlevende for radioaktivitetens grufulde følger. I stedet for at gøre jorden uegnet til beboelse vil Skaberen „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Joel 2:30, 31; Åbenbaringen 11:18.
2. Hvad giver os tillid til at Jehova vil udfri de trofaste under den store trængsel?
2 Jehovas trofaste tjenere er ikke det mindste i tvivl om at Gud kan udfri dem, uanset hvilke ødelæggende kræfter han slipper løs omkring dem. De ved at da de moralsk fordærvede byer Sodoma og Gomorra blev ødelagt af ’svovl og ild fra himmelen’, blev Lot og hans to døtre udfriet af Jehovas engel. (1 Mosebog 19:15-17, 24-26) De er også klar over at da Ægyptens førstefødte blev dræbt på Moses’ tid, gik Jehovas dødsengel forbi israelitternes huse, som var mærket med påskelammets blod. (2 Mosebog 12:21-29) På samme måde vil Jehova under den store trængsels ødelæggende rasen udfri dem der har søgt tilflugt hos ham. — Salme 91:1, 2, 14-16; Esajas 26:20.
3. Hvorfor vil de mange lig på jorden ikke udgøre en sundhedsfare for de overlevende?
3 Efter den omfattende ødelæggelse vil jorden naturligvis være oversået med ligene af dem der er faldet i kampen mod Jehova. Men ingen ved bedre end Jehova hvad der skal til for at dette ikke bringer de overlevendes sundhed i fare. Han fortæller at han vil indbyde himmelens fugle og markens dyr til sit „store aftensmåltid“ og at de vil spise sig mætte i de faldnes kød. (Åbenbaringen 19:17, 18; Ezekiel 39:17-20) Hvad de ikke fortærer, kan han skaffe af vejen med andre midler. Derefter vil hans hensigt med jorden, den hensigt han udtalte i Eden, blive gennemført.
HVAD GUDS OPRINDELIGE HENSIGT VISER
4. Hvilken begyndelse gav Jehova det første menneskepar, og hvorfor er dette af særlig interesse for os?
4 Den begyndelse Jehova gav menneskeslægten i Eden, giver os en idé om hvad fremtiden vil bringe dem der overlever den store trængsel. Da Skaberen indrettede jorden som bolig for mennesket, frembragte han en frodig plantevækst og en herlig variation af fisk, fugle og landdyr. „Jehova Gud [plantede] en have i Eden, mod øst, og dér satte han mennesket som han havde dannet.“ (1 Mosebog 2:8) Men Gud gjorde ikke hele jorden til et paradis eller en naturpark, som han derefter opretholdt for menneskene. Nej, han gav det første menneskepar en udmærket begyndelse, idet han velsignede dem og gav dem noget at virke med. Han tildelte dem nogle opgaver som gav dem mulighed for at bruge deres evner og at finde tilfredsstillelse ved det de udrettede. Det ville fylde deres liv med mening. Det var et spændende arbejde de fik — de skulle opdrage børn, lære dem at afspejle Guds egenskaber, og udvide Paradiset til jordens ender og passe det med dets mylder af dyreliv! Hvis Adam og Eva fortsatte med at respektere Jehovas suverænitet, ville de aldrig dø. De ville leve evigt på jorden som fuldkomne mennesker. — 1 Mosebog 1:26-28; 2:16, 17.
5. Hvad vil de overlevende have udsigt til?
5 Umiddelbart efter den store trængsel vil forholdene på jorden naturligvis ikke være som de var i Eden. Men Guds oprindelige hensigt med jorden og mennesket vil være uændret. Hele kloden vil blive et paradis, menneskene vil passe det, og de vil alle være forenet i tilbedelsen af den sande Gud. De vil have udsigt til at leve evigt, ja, evigt i Guds børns herlige frihed. — Lukas 23:42, 43; Åbenbaringen 21:3, 4; Romerne 8:20, 21.
6. (a) Hvad vil der ske med det krigsmateriel der måtte være tilbage? (b) Hvorfor vil ingen mere behøve at sulte?
6 Først må resterne af den gamle ordning uden tvivl ryddes af vejen. Det krigsmateriel der er tilbage vil blive omdannet til fredelige formål. (Ezekiel 39:8-10; jævnfør Mika 4:3.) De afgrøder der er tilbage på markerne, vil uden tvivl blive høstet og brugt til føde for de overlevende. Når man derefter sår sæd og høster på ny, vil dette løfte gå i opfyldelse: „Jorden skal give sin afgrøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os.“ (Salme 67:6; jævnfør Femte Mosebog 28:8.) Eftersom den gamle ordnings selviske og splittende elementer vil være borte, vil ingen længere behøve at gå sulten i seng om aftenen. — Salme 72:16.
7. Hvordan er valget af jordens nye konge et udtryk for Jehovas visdom og kærlighed?
7 Det vil være en verden som består af mennesker der anerkender hvor vigtigt det er at have Jehovas ledelse og velsignelse. Og denne ledelse og velsignelse vil blive skænket på en måde der afspejler Guds visdom og kærlighed. Den nye konge som Jehova har indsat over jorden, er hans egen søn, Jesus Kristus, og det var ved hjælp af ham Gud skabte jorden og alle de forskellige livsformer på den. (Kolossenserne 1:15-17) Denne konge forstår derfor fuldt ud hvad der skal til for at livet kan fortsætte på jorden, og han nærer en særlig interesse for det der vedrører menneskene. — Ordsprogene 8:30, 31.
8. Hvordan vil Kristus hjælpe sine jordiske undersåtter til at reagere over for Jehova?
8 Fremfor alt støtter Sønnen loyalt Jehovas suverænitet. Der blev forudsagt om ham: „Over ham skal Jehovas ånd hvile, visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og Jehovas frygts ånd; og han har sin glæde i frygten for Jehova.“ (Esajas 11:2, 3) Han vil hjælpe sine jordiske undersåtter til at finde en lignende glæde ved at forme deres liv efter Jehovas vilje. Under hans herredømme vil de der har overlevet den store trængsel blive ført frem til den form for liv som Gud havde tiltænkt menneskene da han satte vore første forældre i Eden.
HVAD JESU TJENESTE VISER
9. (a) Nævn nogle af den nedarvede synds sørgelige virkninger. (b) Hvilket håb kan vi nære på grundlag af Jesu mirakler?
9 For at opnå et sådant liv må vi imidlertid befries for syndens sørgelige virkninger. Vi har alle arvet synden fra Adam, der mistede sin fuldkommenhed da han lovløst tilsidesatte Jehovas suverænitet. Syndens virkninger kommer til udtryk på flere måder. Den kan forårsage sygdom og fysiske defekter, og den kan også medføre en tilbøjelighed til at tænke, tale og handle med et dårligt motiv. Til sidst fører den til døden. (Romerne 5:12; 6:23) Under sin jordiske tjeneste gjorde Jesus mange mirakler som viste hvordan han vil bringe lindring til dem der er undersåtter under Guds rige.
10. Hvorfor er det ikke fornuftstridigt at Jesus kunne gøre mirakler som videnskabsmændene ikke kan gøre efter?
10 Men når nogle læser de spændende og betagende beretninger om Jesu mirakler, giver de udtryk for tvivl. Hvorfor? Fordi vi lever i en verden hvor det er blevet populært at være skeptisk. Skeptikerne synes måske at hvis miraklerne skal være troværdige, må vore dages videnskabsmænd kunne gøre dem efter eller forklare dem. Men hvorfor bruger videnskabsmændene stadig store summer og megen tid på deres forskning? Fordi der stadig er meget de ikke forstår. Vor holdning til Jesu mirakler afhænger i virkeligheden af om vi vil acceptere at Gud kan gribe ind i jordiske anliggender.
11. Hvordan beskrives Jesu mirakler i Apostelgerninger 2:22, og hvad indebærer dette?
11 Over for en folkemængde der stimlede sammen i Jerusalem i år 33 omtalte apostelen Peter Jesus som „en mand som . . . er udpeget af Gud ved kraftige gerninger og undere og tegn som Gud gjorde gennem ham“. (Apostelgerninger 2:22) Ja, miraklerne var, som Peter her sagde, „kraftige gerninger“, ikke gerninger som enhver kunne gøre efter eller forklare, men vidnesbyrd om at Guds kraft virkede gennem Jesus. De var et tegn på at han virkelig var Messias, Guds søn. Og de var et varsel om underfulde begivenheder der skulle indtræffe i fremtiden.
12. (a) Hvorfor er det opmuntrende at læse beretningerne om de spedalske der blev renset? (b) Hvad lægger vi især mærke til i forbindelse med helbredelsen af den lamme, sengeliggende mand?
12 Når du læser evangelieberetningerne i Bibelen, så tænk på at de mirakler Jesus udførte, er en forsmag på det han vil gøre for de mennesker der lever på jorden under Guds messianske rige. Til den tid vil mennesker med vansirende sygdomme som spedalskhed blive renset — ligesom Jesus rensede ti spedalske da han var på vej til Jerusalem i år 33. Han viste at han kan hjælpe sådanne mennesker og at han virkelig ønsker at gøre det. (Lukas 17:11-19; Markus 1:40-42) De der lider af forskellige former for lammelse vil også kunne forvente at blive helbredt — ligesom den sengeliggende lamme som Jesus helbredte, idet han tilgav mandens synder. — Markus 2:1-12.
13. Fortæl om et af Jesu mirakler der giver håb for (a) blinde, (b) døve eller talehæmmede, (c) mennesker som er blevet opgivet af lægerne. (d) Hvordan ved vi at Jesus vil kunne helbrede alle slags sygdomme og skrøbeligheder?
13 Blindes øjne vil blive åbnet, døves ører vil blive lukket op og talehæmmede vil få tungen løsnet — ligesom Jesus gjorde dette for mennesker i Galilæa og Dekapolis i det første århundrede. (Mattæus 9:27-30; Markus 7:31-37) Mange i dag opgives af lægerne. Det samme hændte for en kvinde i Kapernaum i det første århundrede. „Hun var blevet påført mange smerter af mange læger, og alt hvad hun ejede havde hun givet ud, og hun var ikke blevet hjulpet.“ Men Jesus helbredte hende, og han vil gøre det samme for mange andre. (Markus 5:25-29) Kræft, hjertesygdomme, malaria, sneglefeber — ingen lidelse vil være for vanskelig for ham. Under sin tjeneste i Galilæa kurerede han „enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed“. — Mattæus 9:35.
14. Hvordan reagerede de pårørende da Jesus oprejste døde, og hvad vil opstandelsen derfor betyde for dem der har overlevet den store trængsel?
14 Det bliver også en tid hvor de døde — ikke de der blev udslettet af Gud i den store trængsel, men milliarder af andre som er døde i århundredernes løb — vil få livet igen, ja et liv med muligheder de aldrig før har haft. Hvad vil det betyde for de overlevende? Ved landsbyen Nain bortviskede Jesus en sørgende enkes tårer ved at kalde hendes eneste søn til live igen. I Kapernaum gjorde han forældrene til en lille pige ude af sig selv af henrykkelse ved at opvække hende fra de døde. (Lukas 7:11-16; Markus 5:35-42) Kunne du tænke dig at være til stede når dine kære vender tilbage fra de døde? Denne betagende oplevelse vil de overlevende kunne se frem til på ’den nye jord’.
15. (a) Hvordan fremgår det af Jesu lære hvilken slags mennesker der vil leve på jorden til den tid? (b) Hvordan kan vi allerede nu få en forsmag på livet til den tid?
15 Livet til den tid vil ikke blive en gentagelse af de sorger mennesker så ofte er tynget af i dag. At dette er tilfældet, fremgår ikke alene af Jesu mirakler, men også af hans lære, for han viste at kun hans sande disciple ville overleve og få liv på ’den nye jord’. (Johannes 3:36) Han lærte sine disciple at sætte åndelige værdier højere end materiel stræben, at stole på Jehova, at lade sig lede af ham, og at værdsætte de velsignelser han skænker. I både ord og handling understregede Jesus betydningen af kærlighed og ydmyghed, af at have omsorg for andre og ofre sig for dem. De der bliver Kristi disciple og begynder at leve efter disse principper, finder allerede nu ’ny styrke for deres sjæle’, og de giver andre igen ny styrke. (Mattæus 11:28, 29; Johannes 13:34, 35) Men dette er kun en forsmag på det liv der venter dem der stadig er i live når den nuværende kærlighedsløse verden er forsvundet. Hvis du handler klogt nu, kan dette liv også blive dit.
[Studiespørgsmål]
[Ramme/illustration på side 33]
GUDS OPRINDELIGE HENSIGT MED MENNESKENE
De skulle opfylde jorden med en slægt der afspejlede Guds egenskaber
De skulle udstrække Paradiset til hele jorden, passe det og tage sig af dyrene
De skulle leve evigt på jorden
