Kapitel 7

En forstandig handlemåde nu da katastrofen truer

1. Hvorfor mistede folk unødigt livet (a) da Titanic sank? (b) da Mont Pelée eksploderede?

NÅR der fra pålidelig kilde advares om en overhængende katastrofe, vil de forstandige ufortøvet tage skridt til at redde livet. (Ordsprogene 22:3) Men utallige tusinder har unødigt mistet livet fordi de har sat deres lid til det forkerte. Trods besked om at søge i redningsbådene, gik hundreder af passagerer i 1912 ned med oceandamperen Titanic fordi de troede på påstanden om at skibet ikke kunne synke. Da vulkanen Mont Pelée på Martinique i 1902 begyndte at udspy sten og aske, blev indbyggerne i byen St. Pierre ængstelige, men da fremtrædende borgeres interesser stod på spil, forsøgte lokale politikere og redaktøren af den lokale avis at dæmpe indbyggernes frygt og tilskyndede dem til ikke at forlade byen. Pludselig eksploderede bjerget og 30.000 mennesker omkom.

2. (a) Hvilken alvorlig advarsel lyder i vor tid? (b) Hvorfor er situationen så alvorlig?

² I vor tid lyder en langt alvorligere advarsel — ikke om en lokal katastrofe, men om Guds universelle Harmagedonkrig, som nu er nær. (Esajas 34:1, 2; Jeremias 25:32, 33) Jehovas vidner har i hele verden aflagt gentagne besøg hos folk og tilskyndet dem til at handle forstandigt for at bevare livet. Sætter du livet højt nok til at tage de nødvendige forholdsregler, og at gøre det uden tøven?

 „VERDEN FORSVINDER“

3. Hvorfor har vor indstilling til verden noget at sige for om vi vil overleve?

³ En afgørende faktor for om du vil overleve, er din indstilling til verden. Så længe du lever, er du i verden. Men du behøver ikke at nære de samme urette ønsker som den og at øve de samme ugudelige handlinger som den. Du behøver ikke at gøre dig til ét med verden ved at sætte din lid til mennesker og deres planer i stedet for til Gud og hans hensigt. Du må imidlertid vælge; du kan ikke gå ind for begge dele. „Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig . . . til fjende af Gud.“ Hvorfor? Fordi, som Guds ord siger, „hele verden ligger i den ondes magt“. — Jakob 4:4; 1 Johannes 5:19; Salme 146:3-5.

4. (a) Forklar ud fra Bibelen hvilke handlinger der vil hindre en i at opnå liv under Guds rige. (b) Hvorfor bør enhver som har øvet disse ting, straks holde op med det?

⁴ Det er forståeligt at Jehova ikke vil bringe nogen hvis livsførelse vidner om at de hænger ved det han fordømmer, ind i sin retfærdige nye orden. De ting Gud fordømmer, er noget der i mange tilfælde accepteres i verden. Men hvis vi ønsker at overleve denne onde verdens undergang, da vil vi, uanset hvad andre gør og mener, give agt på Bibelens advarsel om at utugtige, ægteskabsbrydere, homoseksuelle og de der hengiver sig til urenhed og skamløshed, ikke vil være blandt de overlevende. Uanset hvor tit andre lyver eller stjæler, vil vi tage afstand fra den slags. Om okkulte handlinger er nok så populære, vil vi undgå dem. Selv om andre måske bliver skinsyge, vækker strid, bryder ud i vrede eller forsøger at flygte fra skuffelser og håbløshed ved hjælp af stoffer eller et umådeholdent forbrug af alkohol, vil vi ikke gøre som de. Og hvis vi før har gjort  noget af dette, vil vi indse at vi må ændre livsform. Selv om nogle af disse ting måske har forekommet os „normale“ før i tiden, vil vi nu undgå dem. Hvorfor? Jo, eftersom vi elsker Gud, elsker vi livet, og Guds ord advarer os om at „de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige“. — Galaterne 5:19-21; Efeserne 5:3-7; 1 Korinther 6:9, 10; 2 Korinther 7:1; Åbenbaringen 22:15.

5. (a) Hvad må vi lære at gøre hvis vi sætter pris på livet? (b) Hvilke gode egenskaber nævnes i de skriftsteder der er anført ved slutningen af denne paragraf? Hvor vigtige er de? Hvordan kan vi opdyrke dem?

⁵ Hvis muligheden for at leve evigt i lykke betyder noget for os, må vi lære at behage livets Giver, Jehova Gud. (Apostelgerninger 17:24-28; Åbenbaringen 4:11) Vi må lidt efter lidt lære at følge hans ord på alle livets områder. Når vi gør det, vil vi snart begynde at tænke alvorligt over vor indstilling — vor indstilling til os selv og andre, til materielle besiddelser, og til personlige færdigheder og bedrifter — og overveje hvordan den berører vort forhold til Gud. Folk omkring os har måske høje tanker om sig selv eller deres egen stamme, race eller nation, men vi vil lægge os det skriftsted på sinde der siger: „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ — Jakob 4:6; Zefanias 2:2, 3; Salme 149:4.

6, 7. Hvorfor bør vi ransage vort eget liv i lyset af Første Johannesbrev 2:15-17?

⁶ Selv om andre lader sig trælbinde af det begær der vækkes af et materialistisk samfund eller lader sig drive af et ønske om personlig anseelse, vil vi ransage vort liv i lyset af Første Johannesbrev 2:15-17, der siger: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og  praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden. Og verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ Hvis vi behøver at gøre nogle forandringer, bør vi gøre dem nu.

⁷ Denne verden og dens livsform vil ikke fortsætte for evigt. Den er ikke synkefri. Fremtrædende mennesker forsøger måske at holde på deres tilhængere ved at give dem indtryk af at de er i stand til at forbedre verden. Men den eneste måde hvorpå man kan redde livet under den forestående katastrofe, er ved at give agt på Guds advarselsbudskab. Hvad dette angår, satte ninevitterne på profeten Jonas’ tid et eksempel som vi gør vel i at lægge os på sinde.

„DE ÆNDREDE SIND PÅ GRUND AF DET JONAS FORKYNDTE“

8. Hvordan handlede ninevitterne forstandigt da Jonas overbragte dem Guds advarsel, og med hvilket resultat?

⁸ I det niende århundrede f.v.t. sendte Jehova Jonas til Nineve, Assyriens hovedstad, for at advare indbyggerne om at byen skulle ødelægges på grund af deres ondskab. Hvordan reagerede de, da Jonas forkyndte at de ville omkomme i løbet af blot 40 dage? I stedet for hånligt at afvise det, „troede folkene i Nineve på Gud, og de udråbte en faste og klædte sig i sæk“. Selv kongen gjorde dette og opfordrede indtrængende alle til at påkalde Gud i oprigtighed og at vende om fra deres voldshandlinger og deres onde vej. Han ræsonnerede som så: „Hvem véd om ikke den sande Gud vil . . . vende sig fra sin brændende vrede, så vi ikke går til grunde?“ Eftersom de forlod deres onde vej, viste Jehova dem barmhjertighed. Deres liv blev skånet. — Jonas 3:2-10.

9, 10. (a) I hvilken henseende sagde Jesus at ninevitterne var et eksempel vi bør efterligne? (b) Hvem i dag er ligesom disse ninevitter?

 ⁹ For at irettesætte nogle vantro jøder i det første århundrede e.v.t. henviste Jesus til denne historiske begivenhed og sagde: „Mænd fra Nineve skal ved dommen opstå sammen med denne generation og fordømme den; for de ændrede sind på grund af det Jonas forkyndte, og se, her er mere end Jonas.“ — Mattæus 12:41.

¹⁰ Hvordan så i dag? Er der nogen i vor tid der lægger en tilsvarende sindsændring for dagen? Ja, der er i hele verden mange tusind der, ligesom ninevitterne, aldrig har gjort krav på at tilbede Bibelens Gud, men som nu giver agt på Jehovas advarselsbudskab. Når de hører hvorfor denne verden vil blive ramt af udslettelse, søger de Guds barmhjertighed. De angrer i sind og hjerte deres tidligere livsform og gør nu flittigt „gerninger der stemmer med sindsændringen“. (Apostelgerninger 26:20; se også Romerbrevet 2:4.) Ønsker du at høre til dem? Da opsæt det ikke.

BED INDTRÆNGENDE OM FRED

11. (a) Hvad var gibeonitternes baggrund? (b) Hvorfor bad de om fred med Israel?

¹¹ Gibeonitterne på Josuas tid handlede også forstandigt for at deres liv kunne blive skånet. De hørte til kana’anæerne, hvis livsform var præget af umoralitet, materialisme, afgudsdyrkelse og dæmonisme. Jehova havde befalet at de skulle udslettes. De vidste hvordan Jehova havde udfriet israelitterne fra Ægypten 40 år tidligere og at de mægtige amoritterkonger øst for Jordanfloden ikke havde kunnet holde stand mod dem. Alle og enhver var klar over at Jerikos tykke mure var  faldet for dem uden brug af belejringsmaskiner, og at byen Aj var blevet gjort til en ruinhøj, en ødemark. (Josua 9:3, 9, 10) Indbyggerne i byen Gibeon ønskede at leve, men de indså at de aldrig ville kunne vinde en krig mod Israels Gud. Noget måtte gøres hurtigt. Men hvad? De kunne ikke kræve en fredstraktat med Israel, men de tænkte at de i det mindste kunne forsøge at opnå en. Hvordan?

12. (a) Hvorfor blev gibeonitterne skånet, selv om de benyttede list? (b) Hvilke forandringer måtte de gøre, og hvilket arbejde blev de sat til at udføre?

¹² De fandt på en list. De udrustede nogle mænd sådan at det så ud som om de havde rejst meget langt, og sendte dem til israelitternes lejr. Da mændene kom til Josua, sagde de at de var fra et fjernt land, at de havde hørt om de store ting Jehova havde gjort, og at de på deres folks vegne var kommet for at tilbyde sig som tjenere og for at bede israelitterne om at slutte en pagt med dem. Josua og Israels høvdinger gik ind på dette. Da bedraget senere blev afsløret, indrømmede gibeonitterne ydmygt at de frygtede for deres liv, og de erklærede sig villige til at gøre alt hvad man forlangte af dem. (Josua 9:4-25) Jehova havde set det hele, og han var ikke blevet bedraget. Han kunne se at de ikke forsøgte at fordærve hans folk, sådan som moabitterne havde gjort, og han påskønnede deres oprigtige ønske om at leve. Derfor tillod han at de blev sat til at arbejde under levitterne ved det hellige tabernakel med at samle brænde og trække vand op, hvorved de støttede tilbedelsen af Jehova. For at kunne bruges til denne tjeneste måtte de naturligvis ophøre med de urene skikke og handlinger de før havde praktiseret. — Josua 9:27; 3 Mosebog 18:26-30.

13. (a) Hvordan kan vi drage nytte af dette profetiske drama med gibeonitterne? (b) Hvad må man gøre i dag for at blive skånet af den større Josua?

 ¹³ I betragtning af at vi lever meget nær ved afslutningen af „de sidste dage“, er det vigtigt at alle som ønsker at overleve, tager de nødvendige forholdsregler uden tøven og i fuld oprigtighed. Jesus Kristus, som er Jehovas domsfuldbyrder i dag, lader sig ikke narre som Josua. Den eneste måde hvorpå man kan få en ordning med ham om at undgå udslettelse, er ved offentligt at erklære sin tro på Jehova som den sande Gud. (Jævnfør Apostelgerninger 2:17-21.) Man må også anerkende Jesus Kristus som den Gud har bemyndiget, og med sin livsførelse vise at man ikke elsker denne domfældte verdens levevis. Derefter må man ydmygt tjene Gud ved at yde ham hellig tjeneste sammen med hans folks menighed. — Johannes 17:16; Åbenbaringen 7:14, 15.

14. Hvorfor har beretningen om hvordan Jehova udfriede gibeonitterne fra deres fjender, betydning for os?

¹⁴ Kort efter at gibeonitterne havde sluttet sig til Jehovas folk, kom de under et stærkt pres. Fem amoritterkonger belejrede Gibeon for at tvinge indbyggerne over på deres side igen, så de ville blive fjender af Israel. Gibeonitterne sendte bud til Josua og bad indtrængende om hjælp, og de blev udfriet på en af de mest iøjnefaldende måder i historien. Jehova skabte forvirring blandt fjenderne, sendte haglsten ned over dem fra himmelen, og forlængede mirakuløst dagslyset indtil Israel havde slået fjenden fuldstændig på flugt. (Josua 10:1-14) Denne redning af gibeonitterne skildrede profetisk den endnu mere storslåede udfrielse som en stor skare tilbedere af den sande Gud vil erfare i den universelle Harmagedonkrig. Folk af alle nationer kan få del i denne udfrielse hvis de handler forstandigt nu. Benytter du dig af denne mulighed? — Åbenbaringen 7:9, 10.

[Studiespørgsmål]