En hjertelig velkomst til dem der vender tilbage
Kapitel 21
En hjertelig velkomst til dem der vender tilbage
1. Hvilke mennesker taler vi om i dette kapitel?
DER er mange som på et eller andet tidspunkt har haft tilstrækkelig kontakt med sandheden fra Bibelen til at vide at Jehova er den sande Gud og til at forstå lidt af hans hensigter. De har måske studeret Bibelen sammen med Jehovas vidner, eller deres forældre er måske Jehovas vidner. Mange af dem har overværet nogle møder i en rigssal. De har måske endda været med til at forkynde Rigets budskab for andre. Men de har ikke indviet sig til at gøre Guds vilje. Hvorfor ikke?
2. (a) Hvorfor har de forladt Jehovas organisation? (b) Hvorfor begynder de at ønske at de var tilbage igen?
2 Verden lokker med mange ting som appellerer til dem, ting som de føler vil øge deres glæde ved livet, og de har forladt Jehovas organisation for at jage efter disse ting. Med tiden indser nogle af dem imidlertid at de ikke har fundet det liv de forventede. Det går op for dem at hvis de fortsætter i samme spor, vil de gå til grunde sammen med verden. De har ikke glemt trygheden og den åndelige overflod i Jehovas „hus“, og de begynder at længes tilbage. Men vil Jehova tage imod dem?
EN FORTABT SØN VENDER TILBAGE
3. (a) Hvordan beskriver Jesus en lignende situation i lignelsen om den fortabte søn? (b) Hvem er faderen et billede på?
3 Svaret fremgår af Jesu velkendte lignelse om den fortabte søn. Jesus fortalte her om en mand der havde to sønner. Den yngste bad faderen om at få udbetalt sin andel af familieformuen. Derefter rejste han til et fjernt land, hvor han letsindigt satte alt over styr ved at føre et udsvævende liv. Da der blev hungersnød i landet begyndte den unge mand at lide nød; han blev tvunget til at vogte svin, men fik ikke engang lov til at spise af deres foder. Rystet af de problemer der overvældede ham, kom han til fornuft. Han mindedes hvor godt endog daglejerne havde det i hans faders hus, og han besluttede sig til at vende tilbage. Han ville indrømme sin syndige adfærd og bede om at blive modtaget igen, ikke som søn, men som daglejer. (Lukas 15:11-19) Men ville hans fader, efter alt det sønnen havde gjort, lade ham vende tilbage? Hvordan ville Jehova, der blev skildret ved faderen i denne lignelse, se på et sådant menneskes tilbagevenden?
4. Hvordan tog faderen imod sin søn da denne vendte tilbage?
4 Jesus skildrede levende Jehovas følelser i denne forbindelse idet han fortsatte: „Mens [den yngste søn] endnu var langt borte fik hans fader øje på ham og fik inderligt ondt af ham, og han løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham ømt. Så sagde sønnen til ham: ’Fader, jeg har syndet imod himmelen og imod dig. Jeg er ikke længere værd at kaldes din søn. Gør mig til en af dine daglejere.’ Men faderen sagde til sine trælle: ’Hurtigt! hent en lang klædning frem, den bedste, og giv ham den på, og sæt en ring på hans hånd og giv ham sandaler på fødderne. Og kom med fedekalven, slagt den og lad os spise og være glade, for min søn her var død og er kommet til live igen; han var blevet væk og er fundet.’ Og de begyndte at være glade.“ — Lukas 15:20-24.
HVORDAN GÆLDER LIGNELSEN I DAG?
5. (a) Hvem var den ældste søn i lignelsen et billede på? (b) Hvem skildrede den yngste søn da?
5 I denne billedtale svarer den ældste søn, den førstefødte, udmærket til „menigheden af førstefødte som er blevet indskrevet i himlene“. (Hebræerne 12:23) Hvad så med den yngste søn? Han må skildre en anden gruppe end ’den lille hjord’ der har håb om liv i himmelen. Det er ikke alle Herrens „andre får“ der svarer til beskrivelsen af den yngste søn, men nogle gør. Allerede før indsamlingen af ’de andre får’ kom i forgrunden i 1935, var der nogle som kendte til håbet om liv på jorden under Guds rige og som ikke gjorde sig nogen tanker om at høre til „menigheden af førstefødte“ med et himmelsk håb. De vidste at Jehova er den eneste sande Gud, men i stedet for at indvi sig til at tjene ham, lod de sig opsluge af verdslige gøremål. De tog de „midler“ Gud havde givet dem, den tid og det liv han havde ladet dem have, og brugte disse i selvisk øjemed, for at søge personlig tilfredsstillelse. Men da Jehovas tjenere i 1935 for første gang klart forstod hvem ’den store skare’ var, tilbød mange som svarede til den yngste søn, helhjertet at tjene i Faderens hus. Det var en glædens tid, sådan som Jesus beskrev det i sin lignelse.
6. Hvordan har nogle i opfyldelsen lagt samme indstilling for dagen som den ældste søn, men gjaldt dette alle restens medlemmer?
6 Det er sandt at ikke alle tog del i denne glæde over at den skare der blev skildret ved den yngste søn, nu havde vist sig. I sin lignelse gav Jesus udtryk for at denne skare ville blive modtaget med blandede følelser. På den anden side var det heller ikke alle de resterende medlemmer af ’den lille hjord’ der lagde en sådan negativ ånd for dagen, og Jesus lod i lignelsen vejen stå åben for selv dem der i første omgang ikke brød sig om at tage del i den glæde Jehova føler når sådanne syndere vender tilbage. — Lukas 15:7, 10, 25-32.
7, 8. (a) Hvad har i de senere år fået andre til at fjerne sig langt fra Jehovas husstand? (b) Hvordan har nogle følt som den fortabte søn gjorde? (c) Hvorfor bør de vende tilbage?
7 Siden disse begivenheder midt i 1930rne har andre indset at de også i visse henseender er som den fortabte søn. De er godt kendt med Jehovas åndelige husstand, hans synlige organisation, men deres livsform har ført dem langt bort fra den, så at sige til „et fjernt land“. De har ikke direkte modarbejdet Jehovas tjenere, men deres livsførelse har ikke været i overensstemmelse med normerne i Guds ord. De har måske bygget hele deres liv op omkring deres verdslige arbejde og deres egne interesser og har ikke lagt tilstrækkelig vægt på deres forpligtelser over for Gud og på alvoren af de tider vi lever i. Nogle har taget anstød af andres ufuldkommenheder i menigheden og har ikke tålmodigt ventet på at Jehova skulle bringe forholdene i orden. Men hvordan har alle disse fået det når de har trukket sig bort fra troens husstand?
8 Med tiden har nogle indset at de er blevet åndeligt forarmede. De kan se at de korte fornøjelige stunder de måske har i verden, ikke bringer dem varig lykke. De kommer måske også til det resultat at deres livsform kræver sin pris både fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. De føler en indre tomhed, sådan som man gør når man er uden Gud og ikke har noget håb. (Efeserne 2:12) De erkender at det eneste tidspunkt hvor de har været virkelig lykkelige, var dengang de befandt sig i Jehovas „hus“. De ønsker at vende tilbage. Skulle de gøre det? Hvad opnår de ved at fortsætte i deres forarmede tilstand? Enhver udsættelse kan være katastrofal. Hvis de bliver ved med at klynge sig til verden, vil de miste livet.
9. (a) Hvorfor ønsker Jehova at sådanne mennesker vender tilbage? (Ezekiel 18:23) (b) Hvad kræves der af dem?
9 Men kan de vende tilbage? Jehova indbyder dem hjerteligt til at gøre det, og hans synlige organisation yder kærlig hjælp til dem der gør det. (Zakarias 1:3, 4) Hvad kræves der? Som det fremgår af Jesu lignelse, må de komme til fornuft, tage initiativet til at vende tilbage, og indrømme at de har syndet mod Gud. Hvis de har været ude i en groft ukristen adfærd, må de over for de ældste aflægge overbevisende vidnesbyrd om at de nu er hørt op med denne livsform og har ændret sind. De må nu oprigtigt ønske at tjene Jehova som en del af hans synlige organisation. (Lukas 15:18-21; Ordsprogene 28:13) Hvis deres hjerte er opfyldt af dette ønske, kan de være forvissede om at dét at de har forladt deres onde veje og tanker og er vendt om til Jehova, vil bringe stor glæde. (Esajas 55:7) Men for at deres glæde kan række ud over den glæde det er at blive budt hjerteligt velkommen igen i rigssalen, må der finde en åndelig genopbygning sted.
MÅ BYGGE PÅ EN SUND GRUNDVOLD
10. (a) Hvilken indstilling må de der ændrer sind, have til de krav Jehova stiller? (b) Hvordan kan de opdyrke et nært, personligt forhold til Jehova?
10 Det er især vigtigt at de der vender tilbage til Jehovas husstand, lærer de forskellige sider af Jehovas personlighed godt at kende og opdyrker et nært, personligt forhold til ham. De må indse at alt hvad Jehova forlanger af os, i virkeligheden er til gavn for os. Hans bud fratager os ikke glæden ved livet, men beskytter os mod at gøre noget der måske kunne bringe os en kortvarig fornøjelse men som senere vil føre til en bitter høst. (Esajas 48:17; Galaterne 6:7, 8) Når han tugter os, er det af kærlighed til os. (Ordsprogene 3:11, 12) Personligt studium efterfulgt af meditation over det vi har lært, samt inderlig bøn og regelmæssig overværelse af møderne, vil hjælpe os til at lære at sætte hele vor lid til Jehova, at søge hans ledelse i alt hvad vi gør. — Ordsprogene 3:5, 6.
11. Hvordan vil det være en hjælp for dem (a) at lære at hade det onde? (b) at søge forståelse? (c) at være konsekvente med hensyn til at følge Guds normer? (d) at lære at tænke på udfaldet af de planer de måtte lægge? (e) at tage kærligt hensyn til andre?
11 De der har været borte fra Jehovas organisation, har måske vidst hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. Men nu må de også lære at hade det onde, og det må de fortsætte med lige så længe som de er omgivet af det. (Salme 97:10) De vil lettere kunne gøre dette hvis de ikke alene søger kundskab, men også forståelse. Det indebærer at de først og fremmest må tage Gud med i betragtning, ja sætte tingene i relation til ham. Vi må alle som kristne anerkende de forskellige kanaler hvorigennem Jehova oplærer os, og forstå at vor reaktion på hans vejledning berører vort forhold til ham. (Ordsprogene 4:7; 9:10) Vi må indse betydningen af at være konsekvente og altid følge Jehovas normer i alt hvad vi gør. (Titus 2:11, 12; 1 Thessaloniker 4:7) Vi må også sikre os at vi ikke blot tænker på den øjeblikkelige nydelse, men på det udfald vore afgørelser kan få i det lange løb. (Jævnfør Ordsprogene 20:21; 23:17, 18; Hebræerbrevet 11:24-26.) Vi bør også i kærlighed tænke på hvordan andre berøres af det vi siger og gør. — Romerne 15:1, 2.
12. (a) Hvad må vi gøre os klart med hensyn til Satan og hans metoder? (b) Hvad må vi gøre for at sejre i denne kamp?
12 Vi vil navnlig blive styrket hvis vi gør os klart at vi befinder os midt i en åndelig krig. Vor hovedmodstander er Satan Djævelen, der kæmper imod os sammen med sine dæmoner. Med alle mulige midler søger han at få os bort fra det vigtige arbejde Jehova har givet os at gøre i forbindelse med Riget. Hans mål er at forlede os til at feje Jehovas normer til side og blive en del af den verden han behersker. Hans snarer appellerer ofte til normale menneskelige ønsker (om lykke, fysisk velbehag, kærlighed og hengivenhed), men han tilskynder os til at ofre disse ønsker langt større opmærksomhed end de kan tilkomme, eller at tilfredsstille dem på en uret måde. Kun ved at gøre fuld brug af den åndelige rustning Gud har tilvejebragt, kan vi træde sejrende ud af denne kamp for vort åndelige liv. — Efeserne 6:11-18.
13. (a) Hvordan kan vi finde ny styrke for vore sjæle? (b) Hvorfor vil det bringe os sand lykke at tjene Jehova efter Kristi eksempel?
13 Jesus sagde at hvis vi ville komme til ham og tage hans „åg“ på os, ville vi finde ny styrke for vore sjæle. (Mattæus 11:29, 30) At tage et „åg“ på sig vil sige at tjene. Ved at tjene Jehova efter hans søns eksempel får vi imidlertid ny styrke. Hvorfor? Fordi det giver os sand frihed. Vi er ikke længere syndens trælle, underlagt synden som før, da vi gjorde ting vi vidste vi ikke burde gøre og som vi måske ønskede vi ikke gjorde. (Johannes 8:32, 34-36) Hvis vor kristne personlighed er opbygget på Jesus Kristus som grundvolden, vil vi anerkende hans plads i Jehovas hensigt, og vi vil lytte til ham og tage ved lære af ham. Han fandt glæde i at gøre sin Faders vilje. Vi vil lære at gøre det samme. (Johannes 4:34; Salme 40:8) Eftersom vi følger Guds moralnormer, vil vi have en ren samvittighed. I stedet for kun at leve for os selv, vil vi erfare lykken ved at give. (Apostelgerninger 20:35) Livet vil få sand mening for os. Og fremfor alt vil vi eje den glæde det er at vide at vi er godkendt af Jehova selv, Faderen til alle som bliver hans sønner. — Ordsprogene 10:22.
[Studiespørgsmål]
