Kapitel 6

En verden der blev udslettet

1. (a) Har menneskeheden før stået over for en verdensødelæggelse? (b) Hvorfor må vi være taknemmelige for at Noa ikke afviste advarselen dengang?

VERDEN har én gang før stået over for sin udslettelse. Folk af alle nationer kan være taknemmelige for at der blandt deres forfædre var en mand som ikke hånligt afviste Guds advarsel om en verdensomspændende vandflod. Fordi Noa lyttede og adlød, overlevede han og hans hustru og deres tre sønner og tre svigerdøtre. Vi nedstammer alle fra dem. — 1 Mosebog 10:1, 32.

2. Hvorfor udslettede Gud datidens verden?

² Gud udslettede datidens verden fordi han så at jorden var fuld af vold. „Menneskets ondskab var meget udbredt på jorden.“ (1 Mosebog 6:3, 5, 13) Forholdene mindede meget om dem der råder her i vor tid.

3. Hvordan var situationen blevet så alvorlig?

³ Hvordan var situationen blevet så alvorlig på Noas tid? En vigtig faktor åbenbares i Første Mosebog 6:2, hvor der står: „Gudssønnerne [lagde] mærke til menneskedøtrene, hvor godt de så ud; og de tog sig hustruer, nemlig alle dem de udvalgte.“ Men var der noget galt i det? Ja, for det var ikke almindelige ægteskaber mellem mænd og kvinder. Disse ’gudssønner’ var engle, åndeskabninger, der bemærkede de smukke kvinder på jorden og de ægteskabelige glæder, og som derefter iklædte sig menneskeskikkelse. (Jævnfør Job 1:6.) Ved at materialisere sig og gifte sig handlede de ulydigt mod Gud. Bibelen siger at de „forlod deres egen bolig“ og at deres  forbindelse med kvinder var „unaturlig“, pervers. (Judas 6, 7; 1 Peter 3:19, 20) Deres bastardafkom, de sønner de fik, blev abnormt store. De blev kaldt nefilim eller „omhuggere“ fordi de var rå og brutale. — 1 Mosebog 6:4.

4. (a) Hvorfor fandt Noa yndest i Guds øjne? (b) Hvilke forberedelser blev der truffet til at bevare livet på jorden?

⁴ Selv om Noa levede midt i denne fordærvede verden, fandt han yndest i Jehovas øjne. Hvorfor? Fordi han var „en retfærdig mand“. Han var kendt med de stridsspørgsmål der var blevet rejst i Eden, og „han var uangribelig blandt sine samtidige“. (1 Mosebog 6:8, 9) For at Noa og hans familie og nogle eksemplarer af alle landdyrene og de flyvende skabninger kunne blive bevaret i live, befalede Jehova ham at bygge en ark, et kæmpemæssigt fartøj der lignede en stor kasse eller kiste. For, som Gud sagde: „Jeg bringer vandfloden med dens vande over jorden for at ødelægge alt kød under himmelen, alt hvad der har livets kraft i sig. Alt hvad der er på jorden vil udånde.“ (1 Mosebog 6:13-17) Noa handlede forstandigt; han lyttede til Gud og adlød.

5. Hvor omfattende var Vandfloden?

⁵ Ifølge Bibelens detaljerede kronologi indtraf Vandfloden i år 2370 f.v.t. Det er den største naturkatastrofe der nogen sinde er indtruffet i menneskehedens historie. Den var så omfattende at „alle de høje bjerge der var under hele himmelen efterhånden blev dækket“. (1 Mosebog 7:19) Ved denne oversvømmelse „led den daværende verden undergang“. (2 Peter 3:6) ’Men,’ vil nogle måske spørge, ’hvis selv de højeste bjerge blev dækket af vand, hvor er alt det vand så henne nu?’ Det er faktisk stadig her på jorden.

6. Hvor blev vandet af efter Vandfloden?

⁶ Vi må tænke på at Bibelen ikke siger at nogle af bjergene på Noas tid var så høje som Mount Everest.  Videnskabsmænd har udtalt at mange af bjergene før i tiden var meget lavere end de er nu, og at nogle bjerge endog er blevet presset op fra havbunden. Desuden mener man at havene engang var mindre og landmasserne større end de er i dag, blandt andet fordi der er flodlejer som fortsætter langt ud på havbunden. Men om den nuværende fordeling af land og hav oplyste tidsskriftet National Geographic for januar 1945: „Der er ti gange så meget vand i havene som der er land over havoverfladen. Hvis man jævner alle landmasserne ud, vil vandet dække hele jorden i en højde af 2,4 kilometer.“ Før bjergmasserne blev presset i vejret og havbundene sank for at vandet kunne trække sig bort fra landjorden, og før der dannedes iskapper ved polerne, kunne Vandflodens vand altså udmærket dække „alle de høje bjerge“, sådan som Bibelen siger. — 1 Mosebog 7:17-20; 8:1-3; jævnfør Salme 104:8, 9.

7, 8. Hvilke beretninger findes der om Vandfloden, bortset fra den bibelske?

⁷ En så overvældende oversvømmelse må have gjort et uudsletteligt indtryk på dem der overlevede den. Senere generationer må have hørt om den. Eftersom alle nationerne ifølge Bibelen kan føre deres afstamning tilbage til den samme lille gruppe der overlevede Vandfloden, må man forvente at der i alle egne af jorden findes traditioner eller sagn som indeholder ældgamle mindelser om denne vældige katastrofe. Gør der det? Ja.

⁸ Efterhånden som tiden gik og efterkommerne af de overlevende drog ud og bosatte sig forskellige steder på jorden, blev enkelthederne naturligvis forvrænget og beretningerne tilpasset de lokale religiøse forestillinger. Men det kan næppe være tilfældigt at der overalt i verden findes gamle sagn som beretter om en stor oversvømmelse der udslettede alle mennesker med undtagelse af nogle få, der blev bevaret i live sammen.  Erindringen om denne katastrofe findes i Mesopotamien og andre dele af Asien, i Australien og på Stillehavsøerne, blandt snesevis af indianerstammer i Nord- og Sydamerika, i beretninger der blev fortalt blandt oldtidens grækere og romere, i Skandinavien, og blandt afrikanske stammer. Mange af disse beretninger nævner at der var dyr som blev reddet i en båd sammen med nogle mennesker. Som en parallel til den bibelske beretning nævner nogle også at de overlevende sendte fugle ud for at se hvornår vandet havde trukket sig tilbage. (1 Mosebog 7:7-10; 8:6-12.) Ingen anden fortidig begivenhed huskes så mange forskellige steder på jorden.

9. Hvilke skikke afspejler en erindring om at Vandfloden indtraf i „den anden måned“ ifølge Noas kalender?

⁹ Historiske detaljer i forbindelse med Vandfloden har også sat sig spor i skikke som praktiseres den dag i dag. Bibelen fortæller således at Vandfloden begyndte „i den anden måned, på den syttende dag i måneden“. Denne „anden måned“ svarer til den sidste del af oktober og den første del af november efter vor kalender. (1 Mosebog 7:11) Det er derfor værd at bemærke at mange folk rundt om i verden fejrer en dødedag eller forfædrefest på den tid af året. Disse skikke afspejler en erindring om udslettelsen i Vandfloden. *

10. Hvorfor er Bibelens beretning om Vandfloden den mest pålidelige og den der har størst værdi for os?

¹⁰ Det er imidlertid Bibelen selv der indeholder den uforvanskede beretning om det der fandt sted. Det Noa så og oplevede, blev senere nedskrevet i Bibelen. Århundreder senere henviste Gud selv, gennem profeten Esajas, til „Noas vande“. (Esajas 54:9) Guds førstefødte  søn var også vidne til begivenhederne på Noas tid. Da han senere kom til jorden, omtalte han Vandfloden som en historisk kendsgerning, og han forklarede hvorfor så mange mistede livet.

„DE GAV IKKE AGT“

11. Hvorfor blev så mange mennesker udslettet i Vandfloden?

¹¹ Jesus sagde ikke at alle andre end Noa og hans familie var kriminelle og voldelige. Derimod sagde han: „Som de var i de dage før vandfloden, de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens [Jesu Kristi] nærværelse være.“ — Mattæus 24:37-39.

12. Hvorfor var det så alvorligt at de ’ikke gav agt’?

¹² Det var ikke forkert af dem at spise og drikke med måde, eller at indgå et ærefuldt ægteskab. Men da de blev advaret om den kommende katastrofe og alligevel fortsatte med at være mest optaget af sådanne personlige gøremål, røbede det at de ikke virkelig troede på Noa eller på Jehova Gud, hvis advarselsbudskab Noa forkyndte. Hvis de havde troet på advarselen, ville de oprigtigt have forhørt sig om hvordan de kunne overleve, og derefter uden tøven have taget skridt til at opfylde kravene. Nogle som levede dengang, kunne måske godt se at der burde gøres noget for at standse den udbredte vold, men en verdensomspændende vandflod forekom dem sikkert helt usandsynlig. Derfor gik det som Jesus sagde: „De gav ikke agt [på Guds budskab gennem Noa] før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ Dette blev skrevet til advarsel for os.

13. (a) Hvordan reagerer mange i dag når de får at vide at Kristus er usynligt nærværende, og hvorfor? (b) Hvad siger Peter at de overser?

¹³ Den inspirerede apostel Peter fremsatte også en  advarsel da han skrev: „I de sidste dage [som vi nu lever i] vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ Sådanne mennesker ønsker ikke at skulle stå nogen til ansvar. Derfor skubber de tanken om Kristi nærværelse og hvad den vil betyde for dem der følger en ugudelig livsform, fra sig. Men Peter fortsætter: „I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette nemlig deres opmærksomhed, at der fra gammel tid var himle til samt en jord der var fremstået kompakt af vand og midt i vand ved Guds ord; og ved disse vande led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand. Men ved det samme ord er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ — 2 Peter 3:3-7.

14. Hvorfor skulle det at „Guds ord“ gik i opfyldelse ved skabelsen og på Noas tid, mane os til eftertanke i dag?

¹⁴ De der latterliggør, overser at „Guds ord“ altid går i opfyldelse. For at gendrive deres synspunkt henviser apostelen Peter til det der skete ved skabelsen. Dengang sagde Gud: „Lad der blive et udstrakt rum midt i vandene, og lad det danne skel mellem vandene det ene sted og vandene det andet sted.“ Efter at Gud havde fremsat denne udtalelse „gik [han] i gang med at frembringe det udstrakte rum og at sætte skel mellem vandene der skulle være under det udstrakte rum og vandene der skulle være over det udstrakte rum“. Derved gik „Guds ord“, hans erklærede hensigt, i opfyldelse. (1 Mosebog 1:6, 7) Hans ord gik også i opfyldelse da han besluttede at sende den verdensomspændende vandflod på Noas tid for at udslette „den daværende verden“. Og det er ved det samme uomstødelige ord fra Gud at den  nuværende ugudelige tingenes ordning vil lide undergang.

15. (a) Hvorfor kan Andet Petersbrev 3:7 ikke sigte til at den bogstavelige jord skal brændes op? (b) Hvilke „himle“ og hvilken „jord“ er det der er „gemt til ild“?

¹⁵ Det der skete på Vandflodens tid var et forbillede på noget kommende. Det var ikke jorden der blev udslettet dengang, men ugudelige mennesker. Hvad menes der, i betragtning af dette, med udtalelsen om at „de himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild“? (2 Peter 3:7; 2:5) Mon bogstavelig ild ville have nogen som helst virkning på de allerede hvidglødende sole og stjerner på den bogstavelige himmel? Og ville Guds beslutning om at gøre jorden til et paradis blive gennemført hvis den bogstavelige jord blev brændt op? Det siger sig selv at der må være tale om symbolske himle og en symbolsk jord. (Jævnfør Første Mosebog 11:1; Første Kongebog 2:1, 2; Første Krønikebog 16:31.) ’Himlene’ står for de regeringer menneskene har over sig, og ’jorden’ er det ugudelige menneskesamfund. På Jehovas store dag vil de blive udslettet lige så grundigt som hvis de blev brændt. De der bliver ved med at afvise den guddommelige advarsel om dette, bringer deres liv i overhængende fare.

UDFRIELSE FOR GUDHENGIVNE MENNESKER

16. Hvad afhænger vor udfrielse af, ifølge Andet Petersbrev 2:9?

¹⁶ Beretningen om Vandfloden skildrer på dramatisk vis noget som vi i dag må lægge os på sinde. Hvilket? Jo, efter at apostelen Peter har henvist til det Gud gjorde i Noas dage, slutter han: „Så forstår Jehova at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag.“ (2 Peter 2:9) Ønsker man at blive udfriet må man altså være et gudhengivent menneske.

17. Hvordan viste Noa sin gudhengivenhed?

 ¹⁷ Hvad vil det sige? Noa var tydeligvis gudhengiven. „Noa vandrede med den sande Gud.“ (1 Mosebog 6:9) Han levede på en måde der var i overensstemmelse med Jehovas åbenbarede vilje. Han havde et nært og personligt forhold til Gud. Det at bygge arken og indsamle eksemplarer af alle fuglene og landdyrene var en kæmpemæssig opgave. Men Noa tænkte ikke: ’Lad os nu vente og se.’ Han havde tro. Han „gjorde . . . ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han“. (1 Mosebog 6:22; Hebræerne 11:7) Folk måtte mindes om Jehovas retfærdige veje og advares om den kommende udslettelse af de ugudelige. Dette gjorde Noa også; han var „en forkynder af retfærdighed“. — 2 Peter 2:5.

18. Hvorfor må hver enkelt der overlevede Vandfloden have været gudhengiven?

¹⁸ Hvordan så med Noas hustru, hans sønner og deres hustruer? Hvad blev der krævet af dem? Bibelen nævner specielt Noa fordi han var familiens overhoved, men de andre må også have været gudhengivne mennesker. Hvorfor mener vi det? Jo, senere brugte Jehova Noas børn som et eksempel over for profeten Ezekiel for at vise at om så Noa havde levet i Israel på den tid, ville hans børn ikke have kunnet forvente at blive udfriet på grundlag af deres faders retfærdighed. De var gamle nok til at adlyde eller lade være; derfor måtte de personligt vise om de havde hengivenhed for Jehova og hans retfærdige veje. — Ezekiel 14:19, 20.

19. Hvad bør vi altså gøre, og hvordan kan vi gøre det?

¹⁹ I betragtning af at den truende verdensødelæggelse med sikkerhed vil komme, opfordrer Bibelen os til altid at have den i tanke og at vise at vi også nærer gudhengivenhed. (2 Peter 3:11-13) I alle egne af jorden er der nu efterkommere af Noa som følger dette kloge råd og som vil overleve og få liv på ’den nye jord’.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]