Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Flygt fra Babylon“

„Flygt fra Babylon“

Kapitel 11

„Flygt fra Babylon“

1. (a) Hvordan kan vi vide hvilken form for tilbedelse der behager Gud? (b) Hvad opfordrer Gud os til at flygte fra?

MANGE er gået fra det ene trossamfund til det andet i deres søgen efter tilfredsstillende svar på livets spørgsmål. De har fundet visse ligheder i lære og handlinger, men også mange forskelle. Kun hvis man bruger Guds ord som rettesnor kan man forvisse sig om hvilke svar der er rette og hvilke handlinger der behager Gud. Gennem Bibelen gør Skaberen os bekendt med sig selv og sin hensigt, og han afdækker den falske tilbedelses rødder for os. Idet han gør dette, advarer han os mod det han kalder „Babylon den Store“, og tilskynder os til at ’flygte’ fra det. Har du fulgt denne advarsel? — Åbenbaringen 18:4, 21; Jeremias 51:6.

2. Hvad er „Babylon den Store“?

2 Hvad er „Babylon den Store“? Alle religioner og trosretninger der har opfattelser eller lærepunkter eller øver handlinger som kan føres tilbage til det gamle Babylons religion, udgør under ét Babylon den Store. Vi kan derfor nærmere bestemme hvilke træk der kendetegner det ved at undersøge det gamle Babylons oprindelse og religion.

3. (a) Hvordan begyndte fortidens Babylon, og hvilken indstilling fremmede byens grundlægger? (b) Hvordan kommer denne indstilling til udtryk inden for religionen i dag?

3 Noget over 100 år efter vandfloden på Noas tid begyndte man at opføre byen Babel (senere kaldet Babylon) omkring et tårn — et projekt der øjensynlig blev iværksat af Nimrod. Denne Nimrod æggede sine tilhængere til oprør mod Jehova og indgav dem et ønske om at vinde sig et personligt ry. (1 Mosebog 10:9, 10; 11:1-9) Ser vi ikke den samme indstilling i dag — at folk, selv nogle der hævder at være religiøse, tilsidesætter Guds ord, og at mange bruger religionen som et middel til at henlede opmærksomheden på sig selv eller til ligefrem at skaffe sig personlig anseelse?

4. Hvordan har den babyloniske religion forvrænget sandheden om Gud?

4 Treheder af guddomme spillede en fremtrædende rolle i den babyloniske religion. En af dem bestod af Anu, Bel og Ea; en anden af Sin, Shamash og Ishtar. Desuden var Babylons templer fyldt med gudebilleder. Alt dette afledte opmærksomheden fra det forhold at der kun er én sand Gud, hvis navn er Jehova. (5 Mosebog 4:39; Johannes 17:3) De egenskaber og den adfærd man tillagde disse guder, og det at man brugte livløse gudebilleder, gav mange et forvrænget indtryk af Skaberen. — Jeremias 10:10, 14; 50:1, 38; 1 Korinther 10:14, 19-22.

5. (a) Hvordan var den babyloniske opfattelse af døden i virkeligheden blot en videreførelse af Satans løgn over for Eva? (b) Hvilke andre lærdomme har dette ført til?

5 I modstrid med det Gud havde sagt til vore første forældre, troede babylonierne at døden blot var en overgang til en anden livsform. Græske filosoffer byggede videre på denne tanke og sagde at menneskene har en udødelig sjæl. Djævelens første løgn gik ud på at Adam og Eva rent fysisk ’ikke skulle dø’ hvis de var ulydige mod Gud. Nu fik mennesker at vide at det der levede evigt, var noget inden i dem som de ikke kunne se. Denne falske lære har ført til troen på et brændende helvede, skærsilden, forfædredyrkelse og meget andet. — 1 Mosebog 3:1-5; Prædikeren 9:5, 10; Ezekiel 18:4.

6. (a) Hvilke andre ting som er almindelige i dag, kan føres tilbage til den babyloniske religion? (b) Hvor farligt er det at beskæftige sig med disse ting?

6 Babylonierne praktiserede også astrologi, spådomskunst, magi og trolddom, hvorigennem mange har søgt overnaturlig vejledning for at kunne berige sig selv og få magt over andre. (Daniel 2:27; Ezekiel 21:21) Alt dette er såre almindeligt i dag, skønt Bibelen advarer mod det alt sammen! Ved at beskæftige sig med disse ting går man direkte dæmonernes ærinde, og de kræver en grusom pris for de tjenester de yder. — 5 Mosebog 18:10-12; Esajas 8:19; Apostelgerninger 16:16; Åbenbaringen 18:21, 23.

7. Hvilke vidnesbyrd er der om at Babylon den Store (a) plejer umoralsk forbindelse med politiske ledere? (b) har stor rigdom? (c) er skyld i blodsudgydelse?

7 Bibelen beskriver desuden Babylon den Store som en umoralsk kvinde der plejer forbindelse med politiske ledere, lever i rigdom og har udgydt blod, især blodet af Guds sande tjenere. (Åbenbaringen 17:1-6; 18:24) Hvordan verdensreligionerne har optrådt på disse områder, er velkendt.

HVOR STOR ER DIN KÆRLIGHED TIL SANDHEDEN?

8. Hvem er i virkeligheden Babylon den Stores gud?

8 Hvem ærer man hvis man hører til en del af Babylon den Store, fejrer dens højtider og efterligner dens handlinger? Afgjort ikke Jehova. Derimod bøjer man sig i virkeligheden for „denne tingenes ordnings gud“, som har forblindet menneskenes forstand. — 2 Korinther 4:4.

9. Hvordan har det været muligt for Satan at vildlede så mange mennesker på det religiøse område?

9 Men hvordan har så mange mennesker kunnet lade sig vildlede på denne måde? Bibelen svarer at de er faldet i Djævelens snare „fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden“. (2 Thessaloniker 2:9-12) Dette skulle ikke overraske os. Hvor mange kender du der altid taler sandt — derhjemme, i forretningslivet, eller når de bliver gjort opmærksomme på deres egne fejl? Hvor mange er villige til at rette sig efter Guds sandhedsord, Bibelen, hvis det betyder at de må opgive deres tidligere tro eller skikke, eller måske forandre deres levevis? Er du?

10. (a) Hvilken slags mennesker søger Jehova? (b) Hvordan kan vi vise at vi er den slags mennesker?

10 Jehova søger mennesker som nærer en sådan kærlighed til sandheden. Han er selv „sandhedens Gud“. (Salme 31:5) Den lære han fremholder i sit ord, er sandheden. Til en kvinde i Samaria sagde Jesus: „De sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger. Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ (Johannes 4:23, 24) Er det sådan du ønsker at være?

GUDS FORANSTALTNING TIL UDFRIELSE

11. (a) Hvad forudsiges i Esajas 49:8, 9? (b) Hvornår fik dette sin første opfyldelse? (c) Hvorfor er denne opfyldelse af interesse for os?

11 Til vejledning for os lod Jehova for længe siden en af sine profeter nedskrive et løfte om udfrielse fra det undertrykkende Babylon. Dette løfte blev indfriet da Kyros den Store gav jøderne og de ikke-israelitiske netinim-folk frihed til at vende tilbage til Jerusalem for at genopbygge Jehovas tempel. Men løftet indebar mere. Det der skete dengang, pegede frem til en større udfrielse ved den større Kyros, Herren Jesus Kristus. Følger vi hans anvisninger, undgår vi at blive vildledt af mennesker der kun søger at ophøje sig selv. Til Jesus i særdeleshed henvendte profeten dette løfte: „Således har Jehova sagt: ’I en velviljens tid har jeg svaret dig, og på en frelsens dag har jeg hjulpet dig; og jeg har fortsat bevaret dig så jeg kunne give dig som en pagt for folket, for at genrejse landet, for igen at uddele de øde arvelodder, for at sige til fangerne: „Gå ud!“ til dem som er i mørket: „Kom til syne!“’“ (Esajas 49:8, 9) Hvordan blev dette opfyldt på Jesus?

12. (a) Hvordan blev profetien opfyldt på Jesus? (Lukas 4:16-18) (b) Hvilken opmuntring ligger der heri til os?

12 Jehova besvarede Jesu bønner. Han hjalp ham og beskyttede ham når han modigt afslørede religiøse løgne og gjorde den frigørende sandhed kendt. (Johannes 8:32) Trods Satans forsøg på at udslette Jesus, bevarede Jehova sin søn i live indtil hans gerning på jorden var fuldført. Derefter oprejste han Jesus til udødeligt liv i himmelen, så han dér kunne fortsætte sit befrielsesværk. Gud gav ham som „en pagt“ eller et pant på at der ville finde en udfrielse sted fra trældommen under Babylon den Store. Lige så sikkert som Jesus Kristus blev oprejst fra de døde og herliggjort i himmelen, så sikkert er det at oprigtige mennesker vil blive udfriet fra Babylon den Stores religiøse mørke. Vil du få del i denne udfrielse?

13. Hvordan var Jesus „et lys for nationerne“ fra og med år 36?

13 Om udfrielsens omfang forudsagde Jehova: „Jeg har også sat dig som et lys for nationerne, så min frelse kan nå ud til jordens ende.“ (Esajas 49:6) I år 36 begyndte hedninger, folk fra de ikke-jødiske nationer, derfor at få adgang til det åndelige Israels menighed. At hedninger blev føjet til den åndssalvede kristne menighed skulle dog ikke være det eneste resultat af at Jesus tjente som „et lys for nationerne“.

14. (a) Hvilke andre fra „nationerne“ skulle Jesus være et lys for? (b) Hvilke grupper som drog ud af det gamle Babylon var et forbillede på disse? (c) Hvilke åndelige velsignelser nyder de allerede nu, som en opfyldelse af Esajas 49:10?

14 Jesus vidste at han også ville samle „andre får“, som skulle opnå evigt liv på jorden. (Johannes 10:16) De blev forudskildret ved de ikke-israelitiske netinim-folk og sønnerne af Salomons ikke-israelitiske tjenere som fulgte med jøderne da de forlod Babylon i år 537 f.v.t. (Ezra 2:1, 43-58) En stor skare har allerede adlydt befalingen om at „gå ud“ af Babylon den Store. De nyder nu de vederkvægende åndelige velsignelser der er forudsagt i Esajas 49:10: „De kommer ikke til at sulte, og de kommer ikke til at tørste, og brændende hede og sol vil ikke plage dem. For Han som har barmhjertighed med dem vil føre dem, og ved vandkilderne leder han dem.“ I Åbenbaringen 7:9, 16, 17 sættes disse velsignelser meget passende i forbindelse med ’den store skare’ „andre får“.

„GÅ UD FRA HENDE, MIT FOLK“

15. Hvorfor tilskynder Bibelen dem der ønsker at være Guds folk, til at gå ud fra Babylon den Store?

15 I et inspireret syn fik apostelen Johannes at se hvad eksekveringen af Guds dom vil betyde for Babylon den Store. Eftersom dommen med sikkerhed vil blive eksekveret, tilskyndede en engel fra himmelen på Guds vegne: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager. For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ — Åbenbaringen 18:4, 5.

16. Hvad kan afsløre om vi virkelig har adlydt denne befaling?

16 Medlemmerne af det åndelige Israel har adlydt denne befaling, og de tilskynder nu andre til at gøre det samme. De ved at ingen som blander sand og falsk tilbedelse kan behage Gud. Hvordan kan nogen der kommer sammen med Jehovas vidner men som stadig ikke har afbrudt forbindelsen med Babylon den Store, sige at de ikke er en del af det? Selv om de aldrig overværer dets gudstjenester, rører de stadig det urene hvis de på deres arbejdsplads eller sammen med familiemedlemmer tager del i dets religiøse højtider. (Esajas 52:11) De er stadig delagtige med det i dets synder hvis de deltager i familietraditioner der afspejler en tro på sjælens udødelighed eller en overtroisk frygt for onde ånder. Vi kan ikke stå med et ben i hver lejr. Hvis vi tror at Jehova er den sande Gud, må vi tjene ham alene. — 1 Kongebog 18:21.

17. (a) Hvad opfordres folk overalt til at gøre, ifølge Åbenbaringen 14:6, 7? (b) Hvilken befaling må de også adlyde for at kunne tilbede Jehova på en antagelig måde?

17 Til folk af alle nationer, stammer og tungemål lyder nu den appellerende opfordring: Kom og tilbed Jehova, den eneste sande Gud! (Åbenbaringen 14:6, 7) For at gøre dette må vi, ligesom Guds tjenere i fortiden, adlyde befalingen: „Flygt fra Babylon, og bring hver især jeres sjæl i sikkerhed.“ — Jeremias 51:6.

[Studiespørgsmål]