Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Folk deles på grundlag af deres stillingtagen til Riget

Folk deles på grundlag af deres stillingtagen til Riget

Kapitel 15

Folk deles på grundlag af deres stillingtagen til Riget

1. Hvilken afgørelse må vi hver især træffe, og hvorfor har sagen stor betydning for os?

VI STÅR hver især over for en vigtig afgørelse. Stridsspørgsmålet er: Hvordan forholder vi os til Jehovas messianske rige ved Jesus Kristus? På grundlag af dette spørgsmål bliver folk af alle nationer nu opdelt i to grupper. Den enkeltes handlinger er afgørende for hvilken gruppe han kommer i. Og kun den ene af de to grupper vil overleve den forestående verdensødelæggelse. — Mattæus 24:40, 41.

2. (a) Hvordan er det messianske rige forbundet med stridsspørgsmålet om Jehovas suverænitet? (b) Hvad vil Riget snart blive, og hvad bør vi derfor tænke alvorligt over?

2 Jehova har allerede indsat sin salvede søn, sin Messias, på den himmelske trone. Da „nationernes fastsatte tider“ udløb i 1914, gav Gud ham nationerne i arv og hele jorden i eje. (Salme 2:6, 8) Det er ved hjælp af denne messianske regering, med Jehovas salvede konge på tronen, at Gud vil gennemføre sin egen vise og kærlige hensigt med jorden. Din indstilling til Riget vidner derfor om hvordan du betragter Jehovas universelle suverænitet. Dette messianske rige vil snart „knuse og gøre ende“ på hele den politiske ordning der nu dominerer menneskenes anliggender, og det vil derefter blive den eneste regering over hele jorden. (Daniel 2:44; Åbenbaringen 19:11-21) Hvor vil du være når det messianske rige begynder at omdanne jorden til et paradis? Vil du være blandt dem der af Riget ledes frem til fuldkomment liv? Jesus sagde på hvilket grundlag nulevende mennesker kan få udsigt til dette.

KONGEN OG HANS „BRØDRE“

3. Hvad beskrev Jesus i Mattæus 25:31-33?

3 Da Jesus fortalte sine apostle om „afslutningen på tingenes ordning“, benyttede han flere lignelser eller billedtaler. I den sidste sagde han: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved den venstre.“ — Mattæus 24:3; 25:31-33.

4. (a) Hvilken forbindelse har denne lignelse med Daniel 7:13, 14? (b) Hvilke spørgsmål gør vi vel i at stille os selv?

4 Læg mærke til at Jesus her, ligesom flere gange tidligere i profetien, omtaler sig selv som „Menneskesønnen“. (Mattæus 24:27, 30, 37, 39, 44) Hermed hentydede han til et profetisk syn som blev givet til Daniel næsten 600 år tidligere og hvorom denne profet skrev: „Jeg så videre i nattesynerne, og se: Med himmelens skyer kom en der var som en menneskesøn [Jesus Kristus], og han fik foretræde for den gamle af dage [Jehova Gud], og man førte ham frem foran ham. Og der blev givet ham herredømme og ære og kongemagt, og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham; hans herredømme er et varigt herredømme der ikke skal forsvinde, og hans rige er et som ikke vil blive ødelagt.“ (Daniel 7:13, 14; Hebræerne 2:5-8) Denne myndighed er allerede blevet overdraget til Jesus Kristus. Han har hersket fra sin himmelske trone siden 1914. Hvordan har du personligt reageret på hans herredømme? Vidner din livsførelse om at du har tilbørlig respekt for denne konge som Gud selv har indsat som hersker over hele jorden?

5. Hvordan afgør Kristus om man virkelig mener det hvis man hævder at man anerkender ham som konge?

5 Ord alene gør det ikke. Det er så let at sige at man tror på Guds rige og at man elsker Jesus Kristus. Men hvordan kan det ses om man taler sandt? Eftersom Jesus ikke ville være synligt til stede men usynligt nærværende i himmelen, viste han i sin lignelse om fårene og gederne at han i første række ville bedømme dette på grundlag af hvordan man behandlede dem der repræsenterede ham på jorden, hans „brødre“. — Mattæus 25:40, 45.

6. Hvem er Kristi „brødre“?

6 Hvem er det? Det er dem Gud har udvalgt fra menneskeheden til at være Kristi medarvinger til det himmelske rige. De udgør et antal på 144.000, og der er kun en rest af dem tilbage på jorden. (Åbenbaringen 14:1, 4) Eftersom de er ’født igen’ som følge af Guds ånds virke, er de Guds sønner, og af den grund omtales de i Bibelen som Jesu Kristi „brødre“. (Johannes 3:3; Hebræerne 2:10, 11) Jesus regner det der gøres mod disse „brødre“, endog mod „en af de mindste“ af dem, for gjort mod ham selv.

7. Hvorfor findes Kristi „brødre“ ikke blandt medlemmerne af kristenhedens kirker?

7 Hvor er disse Kristi „brødre“ i vor tid? Vil du mon finde dem blandt kristenhedens kirkegængere? Jesus sagde om sine sande disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 17:16) Kan dette siges om kristenhedens kirker og deres medlemmer? Deres indstilling og adfærd afspejler i vid udstrækning det der er almindeligt i den del af verden de befinder sig i. Det er velkendt at kirkerne har engageret sig i politik. Da De forenede Nationers pagt blev formuleret i 1945, var protestantiske, katolske og jødiske delegationer til stede som konsulenter. I de senere år har paver af Rom hyldet De forenede Nationer som „det sidste håb for harmoni og fred“ og „fredens og retfærdighedens fornemste forum“. Kirkernes Verdensråd, der tæller omkring 300 religiøse grupper som medlemmer, har endog stillet midler til rådighed for politiske revolutioner. Men Jesus Kristus sagde til den romerske landshøvding Pilatus: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ — Johannes 18:36.

8. (a) Hvad kan du kende Kristi „brødre“ på? (b) Hvor meget betyder forkyndelsen af Riget for dem?

8 Kendsgerningerne viser at der kun findes én gruppe som har taget et fast standpunkt for Riget og ihærdigt bestræber sig for at forkynde det i hele verden, samtidig med at den undgår enhver form for indblanding i verdens politiske anliggender. Denne gruppe er Jehovas Vidner. Blandt dem findes resten af Kristi „brødre“. Ligesom deres Herre og hans apostle, har de helliget sig den gerning at gå fra by til by og fra hus til hus for at udbrede den gode nyhed om Guds rige. (Lukas 8:1; Apostelgerninger 8:12; 19:8; 20:20, 25) Ved et stævne som Jehovas Vidner (dengang kendt som de internationale bibelstudenter) holdt i Cedar Point i staten Ohio, USA, i 1919, blev deltagerne mindet om at det var deres opgave at „forkynde det herlige, kommende Messiasrige“. Ved et tilsvarende stævne i 1922 blev dette på ny understreget, og de blev tilskyndet: „Forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“ Med alle til rådighed stående midler er de vedblevet med at gøre dette i hele verden til den dag i dag. (Mattæus 24:14) Det er gennem denne forkyndelse du har fået kendskab til stridsspørgsmålet om Riget. Hvordan stiller du dig til det?

’I HAR GJORT DET MOD EN AF MINE BRØDRE’

9. (a) Hvordan er de forhold der beskrives i Mattæus 25:35-40 forbundet med tjenesten for Riget? (b) Hvilken prøve er folk af alle nationer således blevet stillet på?

Kristi åndssalvede „brødre“ er kommet ud for svære prøver fordi de frimodigt har forkyndt Guds rige, samtidig med at de har holdt sig adskilt fra verden. (Johannes 15:19, 21) Nogle har sultet og tørstet og manglet tøj. Mange har forladt deres hjem for at tjene i områder hvor de har boet som fremmede. Under udførelsen af deres tjeneste har de gennemgået sygdom, er blevet kastet i fængsel, ja har endog lidt døden for deres forfølgeres hånd. Disse erfaringer som Kristi „brødre“ har gjort, har stillet folk af alle nationer på en prøve. Har de elsket Gud og Kristus nok til at komme disse ambassadører for det himmelske rige til hjælp? (Mattæus 25:35-40; jævnfør Andet Korintherbrev 5:20.) En hjælp som ydes dem, ikke af ren og skær menneskekærlighed, men fordi de tilhører Kristus, regnes af Kongen for at være rettet mod ham selv personligt. — Markus 9:41; Mattæus 10:42.

10. (a) Hvorfor er den indvending „gederne“ kommer med, ikke holdbar? (b) Hvordan har „fårene“ til gengæld stillet sig?

10 De der yder en sådan hjælp, bliver af Jesus sammenlignet med får. De der ikke hjælper hans „brødre“, omtales i lignelsen som geder. „Gederne“ vil måske indvende at de ikke har set Jesus Kristus. Men han har sendt sine tjenere til dem, og de har været lette at kende. Det er ikke sikkert at alle „gederne“ direkte forfølger Kristi „brødre“, men de nærer heller ikke så stor kærlighed til den himmelske konge at de ønsker at hjælpe dem der repræsenterer ham. (Mattæus 25:41-45) De hænger ved den verden der beherskes af Satan Djævelen. „Fårene“ kan heller ikke se Kristus bogstaveligt. Men i modsætning til „gederne“ viser de at de ikke er bange for at identificere sig med Kristi „brødre“ og støtte disse forkyndere af Guds rige. „Fårene“ ved hvad de gør, og de træffer et positivt valg til gunst for Guds rige ved Jesus Kristus. Det er grunden til at deres handlinger er fortjenstfulde i Kongens øjne.

11. (a) Eftersom mange aldrig har truffet en af Kristi „brødre“ hvordan kan de da blive dømt på det grundlag der beskrives her? (b) Hvad giver os sikkerhed for at dette arbejde vil blive fuldført?

11 Men hvordan kan folk af alle nationer blive dømt på dette grundlag? Sagde Jesus ikke at hans „brødre“, som Faderen ville give det himmelske rige, kun ville være en „lille hjord“? (Lukas 12:32) Mange kommer jo aldrig personligt i kontakt med nogen af dem. Det er sandt, men Kristi „brødre“ udgør kernen i Jehovas Vidners internationale samfund. Gennem dette organiserede folk bliver det livsvigtige stridsspørgsmål om Riget forelagt folk alle vegne. Dette arbejde ledes af Kristus selv fra hans himmelske trone og med englenes hjælp. I over 200 lande og øområder — ja selv hvor forkyndelsen af Guds rige er officielt forbudt — går adskillelsesarbejdet støt fremad, og en stor skare mennesker tager standpunkt på Guds riges side.

12. (a) Hvordan viser „fårene“ tydeligt hvilket standpunkt de har taget? (b) Hvorfor gør de det?

12 Hvordan viser de at de tager dette standpunkt? Ved at arbejde sammen med de salvede og nidkært forkynde at Riget er oprettet og at det snart vil gøre ende på den nuværende verdensordning. På denne måde viser de åbent at de har stillet sig på Jehovas messianske riges side, og de tilskynder kærligt andre til at gøre det samme. Disse retskafne mennesker ledes af langt mere end et ønske om at overleve. De nærer sand kærlighed til Jehova og hans veje. Det at han har oprettet sit rige med Kristus som konge, fylder dem med taknemmelighed, og de ønsker at andre også må få gavn af det. Derfor deltager de så meget som de overhovedet kan i arbejdet med at vidne om Riget. Som Jesus pålagde sine disciple, søger de Riget først og lader ikke bekymring for materielle fornødenheder fortrænge det til andenpladsen. Derved får de udsigt til en storslået velsignelse. — Mattæus 6:31-33.

VIL DU ’ARVE RIGET’?

13. (a) Siden hvornår har Jehova haft en belønning i tanke til dem der sammenlignes med får? (b) Hvad indebærer det at de ’arver riget’?

13 Det som „fårene“ i Jesu lignelse kan se frem til, er i sandhed vidunderligt. Fra sin himmelske trone siger Kongen til dem: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ (Mattæus 25:34) Lige siden „verdens grundlæggelse“, som fandt sted da Adam og Eva begyndte at få børn der kunne få gavn af Guds foranstaltning til at genløse menneskene — den foranstaltning der er omtalt i Første Mosebog 3:15, 16 — har Jehova haft en belønning i tanke til disse „får“. (Jævnfør Lukas 11:50, 51.) De vil i det genoprettede paradis kunne opnå det fuldkomne menneskeliv som Adam mistede. At de ’arver riget’ vil ikke sige at de kommer i himmelen, for det fremgår af lignelsen at „fårene“ ikke er de samme som Kongens „brødre“, der er arvinger til det himmelske rige. „Fårene“ må derfor være denne himmelske regerings jordiske undersåtter. Liddell og Scotts Greek-English Lexicon oplyser at det græske ord for „rige“ (basileiʹa) også har en passiv betydning, nemlig: „at blive styret af en konge“. Det er tydeligvis i denne betydning ordet er anvendt her.

14. Hvordan vil det gå „gederne“ i modsætning til „fårene“?

14 Når „gederne“ går bort til „evig afskærelse“, til en udslettelse der er så grundig som blev de fortæret af ild, vil „fårene“ nyde den messianske konges beskyttelse. (Mattæus 25:41, 46; jævnfør Åbenbaringen 21:8.) De behøver ikke at dø, men vil blive bevaret gennem den store trængsel og få del i den herlige ’nye jord’, der vil være fri for Satans og hans onde tingenes ordnings indflydelse. De vil få denne velsignelse fordi de nu træffer den rette afgørelse i stridsspørgsmålet om Riget.

15. (a) Hvordan ved vi at denne lignelse gælder nu? (b) Hvilket arbejde har derfor livsvigtig betydning?

15 Eftersom „gederne“ tilintetgøres for evigt vil nogle måske mene at lignelsen først kan gælde et senere tidspunkt, måske tiden under Kristi tusindårsrige. Men her tager de alvorligt fejl. Jesus fortalte denne lignelse som en del af tegnet på „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) Det han beskriver, finder ganske rigtigt sted efter at han er indsat på tronen, men på en tid hvor hans „brødre“ endnu befinder sig i kødet og udsættes for de genvordigheder han nævner. Vi lever på den tid nu, og den er hastigt ved at udløbe. Det er derfor livsvigtigt at vi ikke alene sætter hele vor lid til Riget men også hjælper andre til at indse betydningen af at gøre dette nu.

[Studiespørgsmål]