Hvad vil der ske med jorden?
Kapitel 1
Hvad vil der ske med jorden?
1. Hvilken fremtid forventer du, og hvorfor?
HVILKEN fremtid kan du, som en af jordens milliarder af indbyggere, regne med? Kunne du tænke dig at leve i fred og tryghed, blandt mennesker der virkelig har kærlighed til hinanden? Dette, og langt mere, kan du opnå. Men det er ikke den fremtid de fleste forventer. Hvorfor ikke?
2, 3. Hvordan er manges syn på fremtiden berørt af faren for en atomkrig?
2 Atomkrigstruslen har skabt alvorlig tvivl om hvorvidt der overhovedet bliver nogen fremtid for store dele af menneskeheden. Da en atombombe i 1945 for første gang blev anvendt til krigsformål, blev over 70.000 mænd, kvinder og børn dræbt øjeblikkelig, og mange tusind flere led en pinefuld død i de efterfølgende dage, måneder og år. Men i dag har en enkelt standardsprængladning samme sprængkraft som alle de bomber der blev kastet i den anden verdenskrig tilsammen. Titusinder af atomvåben er klar til øjeblikkelig affyring. Og alligevel bruger verden omkring 20.000.000.000 kroner om dagen på et våbenkapløb der kun kan vække forfærdelse.
3 Hvad så hvis der blot udkæmpes en „begrænset atomkrig“? Resultatet vil stadig være forfærdende. Hvis landene bruger bare en brøkdel af deres atomvåbenlagre, er der, ifølge den velkendte videnskabsmand Carl Sagan, „kun ringe tvivl om at hele vor jordiske civilisation vil blive udslettet. . . . Og der lader til at være en reel risiko for at menneskeslægten vil blive udryddet.“ Mange forsøger at skubbe tanken om dette fra sig, men det fjerner ikke faren. Andre — og det gælder et stigende antal — har dannet såkaldte „overlevelsesforeninger“. I håb om at overleve har de bygget beskyttelsesrum i øde områder og forsynet dem med lagre af fødevarer og lægemidler, og med våben hvormed de kan holde ubudne gæster på afstand.
4. Hvorfor bliver misbruget af miljøet betragtet som en alvorlig trussel?
4 Foruden atomkrigsfaren advarer videnskabsmænd om at det fortsatte misbrug af miljøet kan føre til en verdenskatastrofe. Forureningen af den luft vi indånder vækker alvorlig bekymring. Skovene, der har betydning for iltkredsløbet, nedbørskredsløbet og for bevarelsen af muldjorden, fældes i et foruroligende tempo. Vigtig landbrugsjord ødelægges ved menneskers grådighed og uvidenhed. Vandforsyninger forurenes, ofte af dødbringende kemikalier. Og alle disse ressourcer er nødvendige for menneskelivets fortsatte beståen.
5, 6. Hvilke andre forhold bevirker at folk ikke regner med en lykkelig fremtid?
5 Noget der måske berører os mere direkte, er at voldskriminaliteten gør folk til fanger i deres eget hjem. Politisk og social uro gør livet usikkert og farligt. Udbredt arbejdsløshed og skyhøj inflation medfører afsavn og håbløshed. Manges familieliv er langtfra tilfredsstillende; alt for ofte mangler de kærlighedsbånd der skulle knytte familien sammen. Enhver er sig selv nærmest.
6 Hvor kan man da finde et sikkert grundlag for at forvente et liv i tryghed? Hvis vor fremtid som indbyggere på jorden udelukkende afhang af hvad mennesker og nationer der er medansvarlige for disse problemer er villige til og i stand til at gøre, ville udsigterne i sandhed være mørke. Men forholder det sig sådan?
NOGET VI IKKE MÅ OVERSE
7. (a) Hvad vidner om at Bibelen er Guds ord? (b) Hvorfor er det vigtigt for os at vide hvad Bibelen siger?
7 Når mennesker lægger planer, glemmer de alt for ofte at tage Ham i betragtning der har skabt jorden og mennesket. Men hvordan kan vi vide hvad Han har i sinde? Det fremgår af Bibelen. Denne bog påstår gang på gang at dens indhold er af guddommelig oprindelse, inspireret af Gud. Har den ret i denne påstand? Hvis den har, afhænger dit liv af om du handler i overensstemmelse med den. Da sagen har så stor betydning, opfordrer vi dig indtrængende til selv at undersøge Bibelen. Du vil opdage at den indeholder mange enestående profetier som røber en detaljeret viden om fremtiden. Og med uovertruffen visdom behandler den emner som har afgørende betydning for din varige lykke. Vi føler os overbevist om at hvis du fordomsfrit undersøger vidnesbyrdene, vil du indse at Bibelen kun kan stamme fra en overnaturlig kilde, fra en Gud der virkelig har kærlighed til menneskene. * Bibelen indeholder oplysninger der har stor betydning for at vi kan overleve denne kritiske tid i menneskehedens historie. Den er ikke uden grund den mest udbredte bog på jorden. — 2 Peter 1:20, 21; 3:11-14; 2 Timoteus 3:1-5, 14-17.
8. Hvilket navn bruger Bibelen om jordens Skaber?
8 I Bibelens første vers fremholdes det som en grundlæggende sandhed at ’Gud skabte himmelen og jorden’. (1 Mosebog 1:1) * Skønt nogle foretrækker at lade Gud være navnløs, gør Bibelen det ikke. Skaberen nævnes ved navn i Første Mosebog 2:4, hvor der står at „Jehova Gud frembragte jord og himmel“. (Se også Første Mosebog 14:22; Anden Mosebog 6:3; 20:11.) En stor del af Bibelen blev oprindelig skrevet på hebraisk, og i den hebraiske bibeltekst forekommer Guds personlige navn næsten 7000 gange som et helligt tetragram (יהוה). Nogle oversættere gengiver det med Jahve, men den almindeligste form af navnet er Jehova.
9. (a) Hvor stammer dette navn for Gud fra? (b) Hvor vigtigt er Guds navn for os? (Joel 2:32; Mika 4:5)
9 Dette navn er ikke opfundet af fromme mennesker. Det var Skaberen selv der valgte det. (2 Mosebog 3:13-15; Esajas 42:8) Det er ikke et navn man bare kan erstatte med Buddha, Brahma, Allah eller Jesus. Henvendt til den israelitiske nation i fortiden sagde profeten Moses: „Du skal vide i dag og igen tage dig til hjerte at Jehova [hebraisk: יהוה] er den sande Gud i himmelen oventil og på jorden nedentil. Der er ingen anden.“ (5 Mosebog 4:39) Det var den Gud Jesus Kristus bad til og som han titulerede „den eneste sande Gud“. I dag tilbedes han af oplyste mennesker i alle nationer på jorden. — Johannes 17:3; Mattæus 4:8-10; 26:39; Romerne 3:29.
10. Hvorfor kan atomkrigstruslen og de skader forureningen anretter, ikke hindre Gud i at gennemføre sin hensigt med jorden?
10 Eftersom Jehova har skabt jorden, tilhører hele jordkloden ham, og dens fremtid ligger i hans hånd. (5 Mosebog 10:14; Salme 89:11) Det overstiger ikke hans evner at løse menneskehedens problemer. Mennesker forfærdes over udsigten til en kernekrig; men hvis love er det der styrer de kernereaktioner der, i et omfang vi næppe fatter, finder sted i de utallige milliarder af stjerner? Skulle Gud da ikke også sidde inde med den fornødne viden og magt til at kunne beskytte og bevare livet på jorden? Naturligvis. Og de problemer der er opstået fordi menneskene i deres uvidenhed og selviskhed har forurenet deres omgivelser, vil ikke hindre den almægtige Gud i at gennemføre sin hensigt. Den der havde forstand og magt til at skabe jorden og de fascinerende livsformer der findes på den, kan også give dem en ny start hvis han ønsker det. (Esajas 40:26; Salme 104:24) Hvad er da Jehovas vilje i forbindelse med vort hjem, jorden?
HVOR LÆNGE VIL JORDEN BESTÅ?
11. (a) Hvad mener nogle videnskabsmænd at der til sidst vil ske med jorden? (b) Hvem ved mere om dette end de gør, og hvorfor?
11 Har Gud i sinde at udslette jorden og alt hvad der lever på den? Nogle astronomer fremfører den teori at solen til sidst vil svulme op i en kæmpemæssig eksplosion og opsluge jorden. Andre hævder at solen, som følge af selve universets natur, en dag vil brænde ud, så livet ikke længere kan opretholdes på jorden. Men har de ret? Hvad siger Skaberen — han som er ophav til alt stof og al energi, han som har fastsat de love vor eksistens afhænger af? — Job 38:1-6, 21; Salme 146:3-6.
12. Hvordan er ordene i Prædikeren 1:4 blevet bekræftet?
12 Jehova inspirerede den vise kong Salomon til at beskrive menneskets levetid i forhold til jordens beståen. I Prædikeren 1:4 nedfældede Salomon disse ord: „En generation går bort, og en generation kommer; men jorden består evindelig.“ Menneskehedens historie bekræfter sandheden i dette. Den ene generation af mennesker har afløst den anden, men jorden, den klode vi lever på, er blevet stående. Men hvor længe vil den bestå? Hvad ligger der i udtrykket „evindelig“?
13. (a) Hvad kan det hebraiske ord der anvendes her, betyde? (b) Hvordan kan vi da være sikre på at jorden vil bestå for evigt?
13 Det hebraiske ord ‘ohlamʹ, der her er gengivet med „evindelig“, betegner dybest set en lang tidsperiode hvis varighed i øjeblikket er skjult eller ligger hen i det uvisse. Denne tidsperiode kunne være en evighed. Er det en evighed i dette tilfælde? Eller skal udtrykket ’ohlamʹ forstås sådan at jorden en dag i den fjerne, ukendte fremtid vil gå til grunde? Nogle ting der ifølge Bibelen skulle vare „til fjerne tider“ (‛ohlamʹ) blev siden bragt til ophør. (Sammenlign Fjerde Mosebog 25:13 med Hebræerbrevet 7:12.) Men Bibelen forbinder også ‘ohlamʹ med noget der er evigt — for eksempel med Skaberen selv. (Sammenlign Salme 90:2 med Første Timoteusbrev 1:17.) Og vi lades ikke i tvivl om hvad udtrykket betyder i forbindelse med jorden. I Salme 104:5 står der: „Han har grundlagt jorden på dens fundamenter; den skal aldrig i evighed rokkes.“ * — Se også Salme 119:90.
14. Hvordan ved vi at jordkloden ikke en dag vil blive gold og livløs?
14 Det der vil vare evigt er ikke blot en gold, livløs klode. I Jeremias 10:10-12 læser vi: „Jehova er Gud i sandhed. . . . Han er den der frembragte jorden ved sin kraft, den der i sin visdom grundfæstede den frugtbare jord, og den der ved sin forstand udspændte himmelen.“ Læg mærke til at han ikke alene frembragte „jorden“ men også grundfæstede „den frugtbare jord“. Dette udtryk er en gengivelse af det hebraiske ord tevelʹ. Mange oversættere gengiver det slet og ret med „verden“, men ifølge værket Old Testament Word Studies af William Wilson betegner det „jorden som frugtbar og beboet, den beboelige klode, verden“. Angående Jehovas hensigt med denne frugtbare, beboede jord siger Salme 96:10: „Jehova er blevet konge. Ja, det frugtbare land bliver grundfæstet, så det ikke kan rokkes.“ — Se også Esajas 45:18.
15. Hvordan stemmer dette med den bøn Jesus lærte sine disciple?
15 Det var altså med henblik på denne jord som vi lever på, at Jesus Kristus lærte sine disciple at bede til Gud: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.
16. (a) Hvilken slags mennesker vil komme til at leve på jorden? (b) Hvilken „ny jord“ er det Bibelen taler om?
16 Det er ikke Jehovas vilje at jorden skal være beboet af mennesker der ignorerer dens Ejer og kun har ringe kærlighed til hinanden. Han gav for længe siden dette løfte: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:9, 29) „Den kommende beboede jord“, som Bibelen taler om, vil blive befolket af mennesker der frygter Gud og har oprigtig kærlighed til deres medmennesker. (Hebræerne 2:5; jævnfør Lukas 10:25-28.) De forandringer der vil ske under Guds himmelske riges herredømme vil blive så omfattende og så gennemgribende at Bibelen taler om „en ny jord“ — ikke en ny jordklode, men et nyt menneskesamfund der vil leve under de paradisiske forhold som Skaberen havde i tanke da han begyndte på sit jordiske skaberværk. — Åbenbaringen 21:1-5; 1 Mosebog 2:7-9, 15.
17. Hvorfor er det vigtigt nu at undersøge de krav Gud stiller til dem der ønsker at overleve?
17 Før denne ’nye jord’ bliver indført må der nødvendigvis komme en stor ødelæggelse — en ødelæggelse der overgår alt hvad menneskeheden indtil nu har oplevet. Til gavn for jorden og for alle som nærer kærlighed til dens Skaber, vil Gud „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:17, 18) Tiden da han vil gøre dette, er meget nær! Vil du bagefter være blandt de overlevende? — 1 Johannes 2:17; Ordsprogene 2:21, 22.
[Fodnoter]
^ par. 7 Se bogen Er Bibelen virkelig Guds ord?, udgivet af Vagttårnets selskab.
^ par. 8 Hvor intet andet er angivet, er bibelcitater i denne bog taget fra Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter, udgivet på dansk i 1984.
^ par. 13 Denne forståelse af ordet ‘ohlamʹ i Prædikeren 1:4 underbygges af andre bibeloversættelser. Det gengives med „evindelig“ i både Kalkars, Lindbergs og Buhls oversættelse og i den reviderede oversættelse af 1871, og med „til evig tid“ i den autoriserede oversættelse af 1931.
[Studiespørgsmål]
[Helsides illustration på side 5]
