Hvilken befrier må vi følge?
Kapitel 9
Hvilken befrier må vi følge?
1. (a) Hvad må vi gøre for at nå sikkert igennem „den store trængsel“? (b) Hvordan blev dette illustreret ved den måde Gud brugte Moses på?
KUN hvis vi anerkender Jesu Kristi ledelse og tydeligt viser at vi lytter til ham og går i hans fodspor, kan vi blive frelst fra denne onde verden og blive bevaret i live under den kommende „store trængsel“. (Apostelgerninger 4:12) Dette illustreres udmærket af de begivenheder der fandt sted i forbindelse med de kødelige israelitters udfrielse fra Ægypten i 1513 f.v.t. Ved et storslået mirakel førte Jehova Israel i sikkerhed gennem Det røde Hav og udslettede den forfølgende ægyptiske hær. Under alt dette brugte han Moses til at føre sit folk. — Josua 24:5-7; 2 Mosebog 3:10.
2. (a) Hvem var den ’talrige blandede flok’ der drog ud af Ægypten sammen med Israel? (b) Hvad følte mange af disse sig uden tvivl tiltrukket af? (c) Hvad skulle snart vise sig?
2 Da israelitterne drog ud af Ægypten med udsigt til at komme ind i det forjættede land, sluttede andre sig til dem. Moses skrev senere: „En talrig blandet flok drog også op sammen med dem.“ (2 Mosebog 12:38) Det var ægyptere eller andre udlændinge som gjorde fælles sag med Israel. De havde set de frygtindgydende plager som Jehova havde sendt over den undertrykkende ægyptiske nation for at vise at han var den eneste sande Gud og at Ægyptens guder var falske og ikke kunne udfri dem der tilbad dem. De følte sig uden tvivl også tiltrukket af det israelitterne fortalte dem om udsigten til at leve i ’et land der flød med mælk og honning’. (2 Mosebog 3:7, 8; 12:12) Men anerkendte de også fuldt ud Moses som den Gud havde udpeget til at være folkets leder og befrier? Det skulle snart vise sig. — Apostelgerninger 7:34, 35.
3. (a) Hvorfor var det vigtigt at følge Moses’ anvisninger? (b) Hvad indebar ’dåben til Moses’? (c) Hvilken betydning har dette for de åndelige israelitter?
3 Da Israel og ’den talrige blandede flok’ nærmede sig bredden af Det røde Hav, satte ægypterkongen og hans hær efter dem for at hente dem tilbage til trældommen. For at blive udfriet måtte de holde sammen og følge Moses’ anvisninger, for Jehova brugte Moses til at føre dem. Ved hjælp af en overnaturlig sky holdt Jehova fjenden tilbage mens han delte havet og udtørrede havbunden. I klar modsætning til den skæbne der bagefter overgik ægypterne, undslap hele Israel og ’den talrige blandede flok’ sammen med Moses tværs over den tørre havbund. (2 Mosebog 14:9, 19-31) Mens de drog gennem havet, med vandet stående som en mur på begge sider og skyen der symboliserede Guds nærværelse over deres hoveder, skete der noget betydningsfuldt. Bibelen omtaler det der fandt sted som en dåb — ikke en bogstavelig dåb i vand, men en symbolsk dåb til Moses som Jehovas profet, den befrier Gud havde sendt dem. (1 Korinther 10:1, 2) Alle åndelige israelitter som vil overleve udslettelsen af den nuværende onde verden, må gennemgå en tilsvarende dåb til Kristus som deres befrier og tydeligt vise at de nøje følger hans ledelse. Den nutidige ’blandede flok’ må følge dem.
4. Hvor stor myndighed har Jehova givet Kristus?
4 Jehova har skænket sin søn Jesus Kristus stor myndighed. Gennem ham har Gud gjort det muligt for os at blive ’udfriet fra den nuværende onde tingenes ordning’, så vi ikke behøver at lide samme sørgelige skæbne som den. (Galaterne 1:3-5; 1 Thessaloniker 1:9, 10) Med Moses som mellemmand gav Jehova israelitterne love som berørte deres umiddelbare livsudsigter. Det var meget gavnligt for dem at adlyde disse love, men nogle af lovene indebar også dødsstraf for ulydighed. Senere kom Jesus som en profet der var større end Moses. Hans lære er „det evige livs ord“, men overlagt ulydighed mod disse ord vil føre til en død hvorfra der ikke er nogen udfrielse. Hvor er det derfor vigtigt at vi giver agt på hans ord! — Johannes 6:66-69; 3:36; Apostelgerninger 3:19-23.
5. Hvorfor kan vi roligt underlægge os Jesus?
5 Nogle synes ikke om dét at skulle underlægge sig en leder. De har set alt for meget magtmisbrug i verden. Men Jesu ord afspejler en indstilling der virker betryggende. Han indbyder os kærligt: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:28-30) Dette lyder i sandhed tiltalende! De der tager imod denne kærlige indbydelse og sætter hele deres lid til ham, vil ikke blive skuffede. (Romerne 10:11) De vil opleve samme tryghed som fårene i en kærlig hyrdes hjord.
DEN RIGTIGE HYRDE
6. (a) Hvordan var Israels nation som en fårehjord i en fold? (b) Hvilket løfte udtalte Jehova om at give disse „får“ en hyrde og hvordan blev løftet opfyldt?
6 Israelitterne var som en fårehjord der tilhørte Jehova. Han gav dem Lovpagten, der tjente som en fårefolds beskyttende mure og afskærmede dem fra den levevis der var almindelig blandt de ugudelige hedenske nationer. Desuden ville den føre dem der reagerede velvilligt, til Messias. (Efeserne 2:14-16; Galaterne 3:24) Om denne messianske hyrdekonge forudsagde Jehova: „Jeg vil sætte én hyrde over [mine får], og han skal være hyrde for dem, nemlig min tjener David.“ (Ezekiel 34:23, 31) Det ville ikke sige at David, som da var død, igen personligt skulle herske som konge over Guds folk. Men af Davids kongelige slægt ville Jehova udnævne en hyrdekonge ved hvem han ville indføre trygge forhold. (Jeremias 23:5, 6) På forskellige tidspunkter fremstod der mænd som falskeligt hævdede at være denne messianske befrier, men i år 29 lod Jehova Johannes Døber præsentere Jesus Kristus for Israels „får“ som den der virkelig var sendt af Gud, den Messias der var i besiddelse af de sande akkreditiver. Dette var Guds himmelske søn, hvis livsprincip var blevet overført til en jødisk jomfrus moderliv sådan at han kunne blive født i Davids kongelige slægt. Navnet David betyder „elsket“, og efter Jesu dåb i vand erklærede Jehova hørligt fra himmelen: „Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.“ — Markus 1:11.
7. (a) Hvordan viste Jesus som „den rigtige hyrde“ fårene dyb kærlighed og omsorg? (b) Hvordan stod dette i modsætning til det de falske messias’er havde gjort?
7 Mindre end fire måneder før sin død sagde Jesus: „Jeg er den rigtige hyrde; den rigtige hyrde sætter sin sjæl til for fårene.“ (Johannes 10:11) Han stillede sin egen opgave i modsætning til det de falske messias’er havde gjort, idet han sagde: „Den der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. Men den der går ind gennem døren er fårenes hyrde. Ham lukker dørvogteren op for, og fårene hører hans stemme, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine egne ud, går han foran dem, og fårene følger ham, for de kender hans stemme. En fremmed vil de ikke følge, men de vil tværtimod flygte fra ham, for de kender ikke de fremmedes stemme.“ — Johannes 10:1-5, 8.
8. (a) Hvilken ny „fårefold“ førte Jesus de jøder der fulgte ham, ind i? (b) Hvor mange har han ført ind i denne fold?
8 De „får“ i den jødiske fårefold der reagerede velvilligt på Lovpagtens ledelse, anerkendte Jesus som Messias da Johannes Døber i sin egenskab af ’dørvogter’ præsenterede ham. De viste sig at være Jesu „egne får“, og han førte dem ud til en ny symbolsk fårefold, en fold der tilhørte Jehova. Denne fold repræsenterede et begunstiget forhold til Jehova på grundlag af den nye pagt, en pagt der var indgået med det åndelige Israel og stadfæstet med Jesu eget blod. Som følge af denne pagt fik de mulighed for at opnå liv i himmelen sammen med Kristus som Abrahams „afkom“, der ville blive til velsignelse for folk af alle nationer. (Hebræerne 8:6; 9:24; 10:19-22; 1 Mosebog 22:18) Jesus Kristus, som Gud oprejste fra de døde og førte tilbage til livet i himmelen, er ’døren’ til den nye pagts fårefold. I overensstemmelse med sin Faders hensigt har han kun ført et begrænset antal ind i denne fold — blot 144.000 — som først blev udtaget blandt jøderne og senere blandt samaritanerne og hedningerne. Som den rigtige hyrde kender Jesus hvert enkelt af sine får ved navn og viser dem personlig omsorg og opmærksomhed. — Johannes 10:7, 9; Åbenbaringen 14:1-3.
9. Hvem er de „andre får“ som Jesus omtalte, og hvornår indsamles de?
9 Jesus er dog ikke kun hyrde for denne „lille hjord“ der får del i det himmelske rige. (Lukas 12:32) Han sagde også: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ (Johannes 10:16) Hvem er disse „andre får“? Det er mennesker der ikke er med i den nye pagt; de er ikke åndelige israelitter. Men de kommer til at arbejde nært sammen med medlemmerne af det åndelige Israel mens disse endnu befinder sig på jorden og har brug for den hyrdelige omsorg Jesus beskriver. ’De andre får’ er mennesker som her i de sidste dage kommer ind under Jehovas foranstaltning til evigt liv på jorden på grundlag af deres tro på værdien af Jesu opofrede blod. De er de samme som ’den store skare’ i Åbenbaringen 7:9, 10, 14, og har altså udsigt til at overleve den kommende store trængsel.
10. Hvad må man gøre for at blive et af disse „andre får“?
10 For at svare til Bibelens beskrivelse af disse „andre får“ der bliver beskyttet og bevaret af den rigtige hyrde, må man „høre“ hans stemme og vise at man virkelig er en del af hans ’ene hjord’, der også omfatter de sande arvinger til det himmelske rige. Gør du det? Hvor godt hører du efter det han siger?
11. Hvordan kan vi vise at vi virkelig ’hører’ det Jesus sagde i Johannes 15:12?
11 Du ved uden tvivl at Jesus sagde: „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer.“ (Johannes 15:12) Påvirker dette bud dit liv? Viser du den samme kærlighed som Jesus gjorde? En kærlighed der virkelig er selvopofrende? Vidner dine handlinger og følelser om at du nærer en sådan kærlighed til alle i den kristne menighed og til medlemmerne af din egen husstand?
12. (a) Hvor meget vil det forandre os hvis vi bliver ’oplært ved Jesus’? (b) Hvad bør vi altså gøre med det vi lærer fra Bibelen?
12 Apostelen Paulus siger at hvis vi ’hører om’ Jesus og bliver „oplært ved ham“, vil hele vor personlighed forandres. Vi vil aflægge den personlighed der svarer til vor tidligere livsform og iføre os „den nye personlighed“, der afspejler Jehovas gode egenskaber. (Efeserne 4:17-24, Kolossenserne 3:8-14) Når du studerer Bibelen, tænker du så alvorligt på om der er noget i din personlighed du må ændre for at behage Gud? Foretager du samvittighedsfuldt sådanne ændringer? Er du opmærksom på det vigtige arbejde som Jesus sagde skulle udføres i vor tid — forkyndelsen af den gode nyhed om Guds oprettede rige — og søger du at være med i det? Indgiver din værdsættelse af Guds ufortjente godhed dig et dybtfølt ønske om at være med? — Mattæus 24:14.
13. (a) Hvordan kan vort hjerte bedrage os hvis vi ikke passer på? (b) I hvilket omfang må vi altså følge i Kristi fodspor?
13 Vi må passe på at vort hjerte ikke bedrager os. Millioner af mennesker siger at de tror på Jesus Kristus, og de kan muligvis også citere noget af det han lærte, men de retter sig kun efter det der passer dem. Nogle undlader måske at gøre visse ting som de finder groft forkerte. Udsigten til at leve i et jordisk paradis under Guds rige tiltaler dem måske, og de kan godt lide at komme sammen med dem der oprigtigt bestræber sig for at leve efter de kristne principper. Men hvis vi ønsker at høre til dem der overlever og får liv på ’den nye jord’, må vi lytte opmærksomt til alt hvad Jesus siger. Vi må gøre os klart at vi ikke selv kan styre vore skridt. Vi må høre efter hvad Guds søn siger, han som Jehova har udpeget til sit folks befrier, og følge lige i hans fodspor. — Jeremias 10:23; Mattæus 7:21-27; 1 Peter 2:21.
[Studiespørgsmål]
