Hvor længe vil denne ordning fortsætte?
Kapitel 3
Hvor længe vil denne ordning fortsætte?
1. Hvad har mange af os spurgt om i forbindelse med Bibelens løfter?
DET er kun naturligt at man gerne vil vide hvor længe det varer før de begivenheder der skildres så levende i Bibelen og som kulminerer i Harmagedon, finder sted. Hvornår vil den nuværende onde ordning blive udslettet? Vil vi nå at opleve at jorden bliver et sted hvor de der elsker retfærdighed kan leve i fuldkommen fred og tryghed?
2. (a) Hvilket lignende spørgsmål stillede Jesu apostle? (b) Ved vi nøjagtigt hvornår den onde ordning vil høre op? (c) Hvilke nyttige oplysninger gav Jesus imidlertid?
2 Jesus Kristus fremholdt nogle bemærkelsesværdige oplysninger som besvarer disse spørgsmål. Han gjorde det ved en lejlighed hvor hans apostle spurgte: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Angående selve ødelæggelsen af den nuværende onde ordning sagde Jesus rent ud: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ (Mattæus 24:3, 36) Imidlertid gav han en temmelig detaljeret beskrivelse af den generation der ville opleve „afslutningen [græsk: synteʹleia] på tingenes ordning“, det vil sige den tidsperiode der gik forud for „enden [græsk: teʹlos]“. Du kan finde hans ord i Mattæus 24:3 til 25:46, og i parallelstederne Markus 13:4-37 og Lukas 21:7-36.
3. Hvordan ved vi at Jesus i sit svar ikke blot beskrev begivenheder der indtraf i det første århundrede?
3 Når du læser disse beretninger vil du se at Jesus kun Mattæus 24:21 talte han om „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. Dette indebærer langt mere end ødelæggelsen af en enkelt by med de mennesker der indesluttes i den. Og i Lukas 21:31 sagde han at de omtalte begivenheder pegede frem til det længe ventede „Guds rige“. Hvori består det bemærkelsesværdige tegn som Jesus sagde vi skulle være på udkig efter?
delvis talte om begivenheder der førte frem til og endte med Jerusalems og templets ødelæggelse i år 70. Det er tydeligt at han også sigtede til noget som var langt mere vidtrækkende. Hvorfor? Jo, iET SAMMENSAT TEGN
4. Hvori består det ’tegn’ Jesus gav?
4 Jesus forudsagde krige, tilfælde af hungersnød, omfattende pestsygdomme, store jordskælv, og mangel på kærlighed i en tid med tiltagende lovløshed; men ingen af disse ting ville i sig selv udgøre „tegnet“. Alle de forudsagte enkeltheder måtte opfyldes inden for en enkelt generations levetid for at billedet var fuldstændigt. Der skulle også være ’angst blandt nationerne, som vidste hverken ud eller ind’, mens menneskene ville ’besvime af frygt’ på grund af de ting der ville ske i himmelen over dem og i havene omkring dem. (Lukas 21:10, 11, 25-32; Mattæus 24:12; jævnfør Andet Timoteusbrev 3:1-5.) I modsætning til alt dette, men også som en del af tegnet, forudsagde Jesus at den gode nyhed om Guds rige ville blive forkyndt i hele verden mens hans disciple blev udsat for international forfølgelse. (Markus 13:9-13) Passer denne beskrivelse specielt på den tid vi lever i?
5. Hvad ville gøre disse begivenheder til andet og mere end blot en gentagelse af historien?
5 Nogle vil afvise dette med et skuldertræk og sige at
der altid har været krige, hungersnød, jordskælv og andre katastrofer. Det er sandt. Men sådanne begivenheder får særlig betydning når de alle indtræffer samtidig, ikke blot nogle få isolerede steder, men i globalt omfang, over en lang periode der oven i købet begynder med et år som har været forudsagt længe i forvejen.6, 7. Hvilke forhold og begivenheder i det 20. århundrede svarer præcis til det sammensatte tegn? (Svar ud fra din egen bibel og vis hvilke afsnit af Jesu profeti du kommenterer.)
6 Overvej følgende: Den krig der udbrød i 1914 var af en sådan størrelsesorden at den blev kendt som den første verdenskrig, og siden er freden aldrig virkelig vendt tilbage til jorden. Efter den første verdenskrig fulgte en af de største hungerkatastrofer menneskeheden har oplevet, og selv i dag dør omkring 40.000.000 mennesker om året af mangel på levnedsmidler. Den spanske syge i 1918 spredte død i et omfang som var uden sidestykke i sygdommenes historie, og trods den videnskabelige forskning lider millioner og atter millioner den dag i dag af kræft, hjertesygdomme, kønssygdomme, malaria, sneglefeber og flodblindhed. Større jordskælv er siden 1914 indtruffet 20 gange så hyppigt som i de to tusind år der gik forud for 1914. Overalt på jorden er folk i alle aldre plaget af frygt og ængstelse, blandt andet på grund af den økonomiske usikkerhed, voldskriminaliteten og faren for udslettelse i en atomkrig med våben der affyres fra ubåde eller kommer farende ned fra himmelen — noget som først er blevet muligt her i det 20. århundrede.
7 Midt under alt dette foregår der i hele verden, som Jesus forudsagde, en usædvanlig forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige. I over 200 lande og øområder bruger Jehovas vidner hvert år hundredmillioner af timer til vederlagsfrit at hjælpe folk fra alle samfundslag til at forstå betydningen af disse verdensbegivenheder i
lyset af Guds ord. De viser ivrigt folk hvordan de kan overleve „den store trængsel“ som undersåtter under Guds rige. Og de gør dette til trods for at de, som en canadisk redaktør har udtrykt det, „sikkert udholder mere forfølgelse for mindre forseelser end noget som helst andet trossamfund i verden“.8. Hvilken tidsperiode blev også nævnt i profetien?
8 Vi må også tage i betragtning at Jesus, som et led i sin profeti, henviste til udløbet af en bestemt tidsperiode, idet han sagde: „Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ (Lukas 21:24) Er disse „fastsatte tider“ udløbet?
„NATIONERNES FASTSATTE TIDER“
9. (a) Hvad var Jerusalem et symbol på? (b) Hvornår begyndte nationerne at ’nedtræde’ det?
9 For at forstå svaret må vi vide hvad Jerusalem står for. Denne by med kongesædet på Zions bjerg blev omtalt som „den store Konges stad . . . Jehovas by“. (Salme 48:2, 8; Mattæus 5:34, 35) Man sagde at kongerne af Davids slægt sad „på Jehovas trone“. Jerusalem var derfor et synligt symbol på at Jehova udøvede herredømme på jorden. (1 Krønikebog 29:23) Da Gud gav de babyloniske hære lov til at ødelægge Jerusalem og føre dets konge i fangenskab og efterlade landet øde, nedtrådte de altså Guds rige eller Guds herredømme, sådan som det blev udøvet gennem en kongelig efterkommer af kong David. Da dette skete i 607 f.v.t. markerede det begyndelsen til de hedenske nationers „fastsatte tider“. Siden har ingen efterkommer af David hersket som konge i Jerusalem.
10. (a) Hvad skulle der ske når ’nedtrædningen’ var forbi? (b) Fra hvilket „Jerusalem“ ville Jesus da herske, og hvorfor?
10 Hvad så når denne ’nedtrædning af Jerusalem’ var Lukas 1:30-33) Men hvorfra skulle han herske? Fra det jordiske Jerusalem? Jesus gav selv klart udtryk for at det kødelige Israel ville miste de privilegier der hørte med til Guds rige. (Mattæus 21:43; se også 23:37, 38.) Derefter betragtede Guds sande tilbedere „det Jerusalem som er oventil“, det vil sige Guds himmelske organisation af loyale åndeskabninger, som deres „moder“. (Galaterne 4:26) Det var i dette himmelske Jerusalem Jesus skulle indsættes som konge for at udøve myndighed over jorden. (Salme 110:1, 2) Og det ville altså ske ved udløbet af „nationernes fastsatte tider“. Hvornår ville det være?
forbi? Så ville Jehova igen indsætte sin egen udvalgte konge på tronen, en efterkommer af David som nu ikke blot skulle udøve myndighed blandt jøderne, men over hele menneskeheden. Denne konge er Herren Jesus Kristus. (11 og skemaet side 27. (a) Hvordan kan man regne sig frem til udløbet af de „fastsatte tider“? (b) Hvad begyndte altså da disse „fastsatte tider“ udløb? (c) Hvordan betragter historikerne 1914? (Se side 29.)
11 Årtier i forvejen vidste man at dette ville ske i 1914, ved udløbet af de „syv tider“ der omtales i Daniel 4:10-17. * Men den fulde forståelse af alt hvad dette indebar, fik man først gradvis i de efterfølgende år. Lidt efter lidt så bibelstudenterne med egne øjne hvordan enkelthederne opfyldtes i det sammensatte tegn der ifølge Jesus ville vidne om at han var nærværende i himmelsk kongemagt. Det blev klart for dem at de var nået ind i „afslutningen på tingenes ordning“, at Kristus var begyndt at herske som konge i 1914, og at enden for denne onde verden ville indtræffe inden for den generation der havde set begyndelsen på disse ting.
HVOR REALISTISKE ER DINE FORVENTNINGER?
12. Hvilke forventninger gør det svært for nogle at acceptere denne slutning? (Mattæus 24:26, 27; Johannes 14:3, 19)
12 Nogle som er opmærksomme på disse forhold og begivenheder der er indtruffet som en opfyldelse af Jesu profeti, har svært ved at acceptere den slutning de fører til. Hvorfor? Fordi de forventer noget andet. De har lært at Kristi genkomst skal finde sted synligt og at den vil resultere i en masseomvendelse. Jøderne i det første århundrede havde også forventninger der ikke blev indfriet. De håbede at Messias’ komme ville være forbundet med en magtdemonstration som ville befri dem for romernes herredømme. Idet de klyngede sig til deres forkerte forventninger, forkastede de Guds egen søn. Hvor uklogt vil det ikke være at begå den samme fejl når Kristus er nærværende i kongemagt! Hvor langt bedre er det ikke at se efter hvad Bibelen virkelig siger!
13. Hvilke begivenheder forbinder Bibelen selv med Kristi nærværelse?
13 Bibelen viser at Kristus ville begynde at herske midt blandt sine fjender. (Salme 110:1, 2) Den fortæller at Satan og hans dæmoner ville blive kastet ud af himmelen og styrtet ned til jordens nærhed efter at Kristus havde fået kongemagt i Riget, der ville derfor komme en periode med øgede veer på jorden. (Åbenbaringen 12:7-12) I denne periode skulle der udføres en forstærket forkyndelse af budskabet om Riget for at de der ønskede det kunne få lejlighed til at forberede sig på at overleve. (Mattæus 24:14; Åbenbaringen 12:17) Men ville denne forkyndelse føre til en verdensomvendelse? Nej, Bibelen viser tværtimod at den ville blive efterfulgt af en ødelæggelse som var uden sidestykke i menneskehedens historie. Skønt den herliggjorte Jesus Kristus aldrig vil kunne ses med det bogstavelige øje, vil alle som ikke villigt har anerkendt beviserne på hans kongelige nærværelse, blive tvunget til at „se“ eller indse at det er ham der, som forudsagt, bringer ødelæggelse over dem. — Åbenbaringen 1:7; Mattæus 24:30; jævnfør Første Timoteusbrev 6:15, 16; Johannes 14:19.
14, 15. Hvorfor er der ingen grund til at tvivle på at vi virkelig befinder os i „de sidste dage“, selv om der er gået en del år siden 1914?
14 Men nu er der gået 70 år siden 1914. Kunne det ikke tyde på at det trods alt er tvivlsomt om vi virkelig har befundet os i „de sidste dage“ siden det år, og om Kristi komme som domsfuldbyrder virkelig er nær? På ingen måde! Om dem der ville komme til at opleve ’tegnets’ begyndelse, der indtraf i 1914, sagde Jesus: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Markus 13:30) Der er stadig medlemmer af den generation tilbage, selv om deres antal er hastigt dalende.
15 Det er sandt at statistikkerne på verdensplan i øjeblikket ikke regner med en middellevetid på mere end 60 år, men der er millioner af mennesker som lever længere. Ifølge tilgængelige statistikker levede der i 1980 stadig omkring 250.000.000 mennesker som også levede i 1914. Generationen fra dengang er endnu ikke forsvundet. Men af dem der er født i år 1900 eller tidligere, var der i 1980, ifølge FNs opgivelser, kun skønsmæssigt 35.316.000 tilbage. Antallet falder hurtigt når folk kommer op i halvfjerdserne og firserne. Sammenholdt med alle enkelthederne i Jesu profetiske tegn vidner dette stærkt om at enden er nær. — Lukas 21:28.
16. Hvordan bør vi derfor forholde os?
16 Der er ingen tid til ligegyldighed. Vi må handle nu, uden tøven! Jesus formanede sine disciple: „I [må] vise jer parate, for Menneskesønnen [Jesus Kristus] kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Mattæus 24:44.
[Fodnote]
^ par. 11 Dette er nærmere behandlet i bogen „Lad dit rige komme“, side 127-139, 186-189.
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 29]
Hvordan historikere betragter 1914
Den krig der begyndte i 1914 er af gode grunde blevet kaldt den store krig og den første verdenskrig. Ingen tidligere krig havde anrettet så store ødelæggelser. Og de krige der er blevet udkæmpet siden, har kun været en fortsættelse af det der begyndte i 1914. Læg mærke til følgende kommentarer om virkningerne af dette betydningsfulde år:
• „Krigen havde ikke blot forandret Europakortet og udløst revolutioner som knuste tre kejserdømmer. Dens virkninger strakte sig langt videre direkte og indirekte, på snart sagt alle områder. Både politikere og andre søgte efter krigen at bremse udviklingen og vende tilbage til ’normale forhold’, til den verden som havde eksisteret før 1914, men det var umuligt. Jordskælvet havde været så voldsomt og langvarigt, at den gamle verden var styrtet aldeles i grus. Der fandtes ingen som kunne bygge det op igen som havde været, hverken samfundsformerne, idéverdenen, eller de moralske normer.
. . . Ikke mindst vigtig var den omvurdering som havde fundet sted, og som på mange felter havde skabt en helt ny værdiskala. . . . det var ikke kun frontsoldaterne, som under krigens junglelov havde lært selvtægt og brutalitet.
Illusioner, fordomme og skinværdier var gået til grunde. Og det samme var sket for mange hævdvundne normer for menneskers liv og indbyrdes forhold. Værdimålerne var blevet anderledes. Alting var kommet i skred. Der var intet som havde nogen fast forankring mere. Det gjaldt pengesystemerne såvel som seksualmoralen, politikken såvel som kunsten. . . .
Tidens fundamentale usikkerhed mærkedes ikke mindst på det økonomiske område. Her havde krigen sønderslået et kompliceret, smidigt og fint afstemt system med strenge love og faste værdier. . . . Heller ikke på dette område kunne man vende tilbage til ’normale tilstande’.“ — Verdenshistorien (1968) ved Carl Grimberg, bind 16, side 136, 137.
• „Der er gået et halvt århundrede, men det spor som den store krigs tragedie efterlod på nationernes sjæl og legeme er endnu ikke forsvundet . . . Denne ildprøve var af en sådan størrelsesorden både fysisk og moralsk at intet bagefter var som før. Samfundet i sin helhed — styreformer, landegrænser, love, væbnede styrker, forholdet mellem stater, også ideologier, familieliv, formuer, stillinger, forholdet mennesker imellem — alt var blevet ændret i bund og grund. . . . Menneskeheden mistede balancen og har aldrig genvundet den siden.“ — Udtalt af Charles De Gaulle i 1968 (Le Monde, 12. november 1968).
• „Lige siden 1914 har enhver der er opmærksom på udviklingen i verden, været dybt foruroliget over det der synes at være en af skæbnen forudbestemt march mod stadig større katastrofer. Mange alvorligt tænkende mennesker har fået en følelse af at der ikke kan gøres noget for at hindre at man styrter ud i ødelæggelsen. De har indtryk af at menneskeslægten bliver drevet af sted af vrede guder . . . uden længere at være herre over sin egen skæbne.“ — Bertrand Russell, New York Times Magazine, 27. september 1953,
• „Når vi med nutiden som baggrund ser tilbage, ser vi i dag klart at den første verdenskrigs udbrud i det 20. århundrede indledte en ’vanskelighedernes tid’ — for at låne den britiske historiker Arnold Toynbees talende udtryk — som vor civilisation på ingen måde er kommet ud af endnu. Alle de omvæltninger der har fundet sted inden for det sidste halve århundrede, kan direkte eller indirekte føres tilbage til 1914.“ — The Fall of the Dynasties: The Collapse of the Old Order (New York; 1963) af Edmond Taylor, side 16.
Men hvad er grunden til at verden i den grad blev forandret?
Kun Bibelen giver en tilfredsstillende forklaring.
[Skema på side 27]
1914 — markeret af både bibelkronologien og verdensbegivenhederne
Kronologien
→ I Bibelen forudsiges en periode på „syv tider“,
hvorefter Gud ville overdrage verdensherredømmet
til den han udvalgte (Daniel 4:3-17)
→ „Syv tider“ = 2520 år
(Jævnfør Åbenbaringen 11:2, 3;
12:6, 14; Ezekiel 4:6.)
→ ’De syv tider’ begyndte i 607 f.v.t.
(Ezekiel 21:25-27; Lukas 21:24)
→ ’De syv tider’ udløb i 1914 e.v.t.
Jesus Kristus blev da indsat som konge
i himmelen og begyndte at herske midt
blandt sine fjender (Salme 110:1, 2)
Satan blev kastet ud af himmelen;
veer for menneskeheden (Åbenbaringen 12:7-12)
De sidste dage begyndte (2 Timoteus 3:1-5)
Begivenheder som skulle markere de sidste dage
→ Krig (Den første verdenskrig begyndte i 1914;
freden er aldrig virkelig vendt tilbage)
→ Hungersnød (Kræver nu omkring 40 millioner
menneskeliv om året)
→ Sygdomsepidemier (Trods
lægevidenskabens fremskridt)
→ Jordskælv (I gennemsnit omkring
25 gange så mange større jordskælv
siden 1914)
→ Frygt (For forbrydelser, økonomisk
sammenbrud, atomkrig)
Den nuværende onde verden vil blive udslettet af Gud før den generation der oplevede 1914 forsvinder (Mattæus 24:3-34; Lukas 21:7-32)