Kapitel 5

Pålidelige forudskildringer af menneskehedens fremtid

1. Hvorfor er Bibelens profetier altid nøjagtige?

VI HAR gode grunde til at stole på det Bibelen siger om fremtiden. Dens profetier bygger ikke på gætterier der er foretaget af mennesker som har iagttaget udviklingen og derefter fremsat forudsigelser. „Ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning. For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ (2 Peter 1:20, 21 ) Af den grund har Bibelens profetier vist sig at være nøjagtige ned til mindste detalje.

2. Giv eksempler på profetier om verdensbegivenheder.

² Bibelen forudsagde ved navn verdensrigers opståen og fald — Babylon, Medo-Persien og Grækenland. Den bekendtgjorde næsten to hundrede år i forvejen hvordan Babylon ville falde og hvad erobreren ville hedde. Dette blev opfyldt i alle enkeltheder. Den forudsagde at byen Babylon til sidst ville blive en ødemark som aldrig igen skulle bebos. Byen ligger øde hen den dag i dag. (Daniel 7:3-8, 20-22; Esajas 44:27 til 45:2; 13:1, 17-20) Andre nationer som ikke nævnes ved navn i Bibelen, er i forvejen beskrevet så indgående at velunderrettede mennesker nemt kan identificere dem.

3. Findes der profetier som ikke er fremsat i profetisk form?

³ Vi må imidlertid forstå at der findes flere forskellige former for profetiske oplysninger i Bibelen. Vi har allerede set at Jesu mirakler tjente som forvarsler om det menneskeheden vil opleve under Guds rige. Andre dele  af Bibelen som ikke er holdt i profetisk sprog, kan også indeholde profetiske elementer.

SPÆNDENDE PROFETISKE MØNSTRE

4. Hvordan ved vi at Moseloven har profetisk betydning?

⁴ I Hebræerbrevet, for eksempel, henledes vor opmærksomhed på den profetiske betydning af noget der ved en almindelig betragtning forekommer at være ren og skær historie. Vi får her at vide at „loven [Moseloven] har en skygge af kommende goder“. — Hebræerne 10:1.

5. Giv et eksempel på at genstande kan være et forbillede på noget større.

⁵ Somme tider blev genstande brugt som profetiske mønstre. Det gælder for eksempel det hellige telt eller tabernakel som Moses byggede på Jehovas anvisning. Dette telt og den tjeneste der blev udført i forbindelse med det, var ifølge Hebræerbrevets guddommeligt inspirerede forfatter „en billedlig gengivelse og en skygge af det himmelske“. Det skildrede Jehovas store åndelige tempel. Det Allerhelligste i dette åndelige tempel findes i himmelen, så „da Kristus kom som ypperstepræst for de goder der er tilvejebragt gennem det større og fuldkomnere telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige som ikke er af denne skabning, gik han, nej, ikke med blod af bukke og tyrekalve, men med sit eget blod, én gang for alle ind på det hellige sted og skaffede os en evig udfrielse. . . . Kristus gik ikke ind på et helligt sted som er gjort med hænder og som er en kopi af virkeligheden, men ind i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person til bedste for os.“ (Hebræerne 8:1-5; 9:1-14, 24-28) De kristne har stor gavn af de åndelige virkeligheder der beskrives her, og vor livsform  bør afspejle at vi værdsætter dette. — Hebræerne 9:14; 10:19-29; 13:11-16.

6. Hvilken profetisk betydning tillægges personer i (a) Galaterbrevet 4:21-31? (b) Mattæus 17:10-13?

⁶ Nogle af de personer der omtales i Bibelen, tjente også som profetiske forbilleder. Forklaringen i Galaterbrevet 4:21-31 viser at dette for eksempel gjaldt Abrahams hustru Sara (der siges at svare til „det Jerusalem som er oventil“), tjenestepigen Hagar (der sidestilles med „det nuværende [det jordiske] Jerusalem“), og deres børn. I et andet tilfælde lod Jesus sine disciple forstå at profeten Elias havde sit modstykke i Johannes Døber der ligesom Elias frygtløst afslørede hykleriske religiøse handlinger. — Mattæus 17:10-13.

7. I hvilke henseender var henholdsvis Salomon og Melkizedek billeder på Jesus Kristus?

⁷ Salomon, der var kendt for sin visdom og velstand og for freden under sit herredømme, var et rammende forbillede på Jesus Kristus. (1 Kongebog 3:28; 4:25; Lukas 11:31; Kolossenserne 2:3) Og selv om beretningen i Første Mosebog om Abrahams møde med Melkizedek er meget kort, viser Salme 110:1-4 at den er af stor betydning, eftersom Messias skulle blive „præst evindelig på Melkizedeks måde“. Han ville få sin præsteværdighed ved en direkte udnævnelse fra Gud, og ikke i kraft af den slægt han blev født i. Dette uddybes senere i Hebræerbrevet, hvor forståelsen af sådanne sandheder forbindes med kristen modenhed, en vigtig egenskab for dem der søger at behage Gud. — Hebræerne 5:10-14; 7:1-17.

8. (a) Hvilket eksempel viser at hændelser i folks liv kan have profetisk betydning? (b) Har alle detaljer i sådanne hændelser nødvendigvis en parallel i opfyldelsen?

⁸ Det er tydeligt at de profetiske paralleller ikke kun  omfatter personer og deres stilling, men også nogle af de hændelser de kom ud for. Ved en lejlighed hvor de jødiske religiøse ledere afslørede deres vantro, sagde Jesus til dem: „En ond og utro generation bliver ved med at søge efter et tegn, men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over profeten Jonas’ tegn. For ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter.“ (Mattæus 12:38-40; Jonas 1:17; 2:10) Jesus sagde imidlertid ikke at alle begivenhederne i Jonas’ liv skildrede noget som han selv ville gøre eller komme ud for. Da Jesus fik en opgave af Jehova løb han ikke sin vej ligesom Jonas, der prøvede at flygte til Tarsis. Men som Jesus gav udtryk for, blev beretningen om Jonas’ ophold i fiskens bug taget med i Bibelen fordi den indeholdt profetiske enkeltheder om Jesu egen død og opstandelse. — Mattæus 16:4, 21.

9. (a) Hvilke profetiske aspekter udledte Jesus af to historiske perioder? (b) Hvilke betydningsfulde enkeltheder henviste Peter til under inspiration?

⁹ Visse historiske perioder tjener også som profetiske forudskildringer som er af særlig interesse for os. Da Jesus talte om tiden umiddelbart før han skulle åbenbares i Rigets magt, drog han paralleller til to andre perioder hvor Guds dom er blevet fuldbyrdet over ugudelige mennesker. Han henviste til „Noas dage“ og „Lots dage“ og tillagde det en særlig betydning at folk dengang gik meget op i dagliglivets anliggender. På baggrund af dette tilskyndede han os til at handle uden tøven og ikke være som Lots hustru, der vendte sig om i længsel efter det hun havde ladt bag sig. (Lukas 17:26-32) I apostelen Peters andet inspirerede brev anføres flere betydningsfulde detaljer — det at englene  var ulydige før Vandfloden, at Noa forkyndte, at Lot følte sig plaget af sodomitternes lovløshed og skamløshed, at Gud ved at udslette de ugudelige satte et eksempel på noget kommende, og det at Gud både kan og vil udfri sine trofaste tjenere. — 2 Peter 2:4-9.

10. Vis, ved at sammenligne Jeremias’ bog med Åbenbaringen, at opfyldte profetier stadig kan have profetisk værdi.

¹⁰ At profetier er gået i opfyldelse betyder ikke at de derefter kun har historisk interesse. Både den forudgående advarsel om det der skulle ske, og måden det skete på, peger ofte frem til endnu større begivenheder i fremtiden. Dette gælder for eksempel begivenhederne i forbindelse med fortidens Babylon, et verdensrige der var ovenud religiøst og hvis indflydelse kan spores i hele verden den dag i dag. Selv om Babylon faldt for mederne og perserne i år 539 f.v.t., benytter Åbenbaringsbogen, der blev skrevet ved slutningen af det første århundrede e.v.t., nogle af profeten Jeremias’ vendinger og henviser til at profetierne vil få endnu en opfyldelse i forbindelse med Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Som eksempler på dette kan vi sammenligne Åbenbaringen 18:4 med Jeremias 51:6, 45; Åbenbaringen 17:1, 15 og 16:12 med Jeremias 51:13 og 50:38; og Åbenbaringen 18:21 med Jeremias 51:63, 64.

11. Hvordan har beretningen om Jehovas handlen med det frafaldne Israel og det troløse Juda profetisk betydning?

¹¹ Jehovas handlen med det frafaldne tistammerige, Israel, og med de troløse konger og præster i tostammeriget Juda, har også profetisk betydning. Både profetierne om disse fortidsriger og deres opfyldelse, der omtales i Bibelen, tegner et levende billede af hvordan Gud vil handle med nutidens kristenhed, der også hævder at  tjene Bibelens Gud mens den skamløst krænker hans retfærdige bud.

12. Hvordan er sådanne beretninger til gavn for os?

¹² Alle disse beretninger har derfor betydning i dag. De hjælper os til at forstå hvordan Gud betragter forhold og situationer i vor tid og hvad vi personligt må gøre for at overleve den kommende store trængsel. Vi erkender således i endnu højere grad at „hele Skriften er . . . gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed“. — 2 Timoteus 3:16, 17.

VAR DET HELE ARRANGERET I FORVEJEN?

13. Hvordan ved vi at Gud ikke forledte mennesker til at begå synder for at der kunne dannes profetiske forbilleder?

¹³ Skal vi da forstå alt dette sådan at Gud i forvejen havde fastlagt hvordan de folk og nationer der omtales i Bibelen skulle handle, sådan at deres adfærd kunne få profetisk betydning? Det er tydeligt at Gud selv handlede på en bestemt måde med sine tjenere i fortiden for at skabe et forbillede på noget større der skulle komme i fremtiden. Men hvordan med menneskenes handlinger? Nogle mennesker begik alvorlige synder. Var det da Gud der forledte dem til at begå disse synder for at det kunne blive omtalt i Bibelen? Nej. Den kristne bibelskribent Jakob svarer: „Med ondt kan Gud . . . ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ (Jakob 1:13) Gud fik dem ikke til at handle forkert, sådan at de kunne blive et profetisk forbillede.

14. (a) Hvordan ved Jehova hvad mennesker, ja selv Satan, vil gøre i fremtiden? (b) Hvordan spiller dét at Jehova kender sig selv og sine hensigter, en rolle i forbindelse med bibelprofetien?

¹⁴ Vi må ikke glemme at Jehova er menneskenes Skaber. Han ved hvordan vi er indrettet og hvad der får  os til at handle som vi gør. (1 Mosebog 6:5; 5 Mosebog 31:21) Han kan nøjagtigt forudsige hvordan det vil gå dem der lever i overensstemmelse med hans retfærdige principper, og hvad det vil ende med for dem der forsøger at klare sig uden Gud eller som forvansker hans vejledning. (Galaterne 6:7, 8) Han ved at Djævelen vil fortsætte med at bruge de metoder han altid har brugt. Han ved også hvad han selv vil gøre under givne omstændigheder, at han vil handle i overensstemmelse med de ophøjede egenskaber retfærdighed, upartiskhed, kærlighed og barmhjertighed, som han altid har lagt for dagen. (Malakias 3:6) Eftersom Jehovas hensigter med sikkerhed vil blive gennemført, kan han forudsige resultaterne og de skridt han vil tage for at nå dem. (Esajas 14:24, 27) Han kunne derfor udvælge nogle af de begivenheder som enkeltpersoner og nationer kom ud for, og lade dem omtale i Bibelen som eksempler på hvad fremtiden ville bringe.

15. Hvordan understregede apostelen Paulus at de bibelske beretninger er langt mere end blot og bar historie?

¹⁵ Efter at apostelen Paulus havde omtalt nogle begivenheder fra Israels historie kunne han derfor sige til sine medkristne: „Disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ (1 Korinther 10:11) Og til den kristne menighed i Rom skrev han: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) Når vi således forstår at Bibelens beretninger er mere end blot og bar historie, kan vi af disse beretninger begynde at udlede storslåede forudskildringer af menneskehedens fremtid.

[Studiespørgsmål]

 [Ramme/illustrationer på side 41]

PROFETISKE MØNSTRE — Hvad peger de frem til?

Noas dage

Tabernaklet

Kong Salomon

Jonas i fiskens bug i tre dage

Babylons fald