Profetiske forbilleder på og beskrivelser af nulevende mennesker som vil arve det jordiske domæne under Guds rige

Skildret ved følgende grupper eller enkeltpersoner:

(1) Noas sønner og svigerdøtre (1 Mosebog 6-9).

(2) Lot og hans døtre (1 Mosebog 19).

(3) Josefs ti angrende halvbrødre (1 Mosebog 37, 42-45).

(4) De hungerramte ægyptere der solgte sig selv til Josef (1 Mosebog 41; 47:13-26).

(5) Den blandede flok der forlod Ægypten sammen med Israel (2 Mosebog 12:38).

(6) De tolv ikke-levitiske stammer i Israel på forsoningsdagen (3 Mosebog 16; Mattæus 19:28).

(7) De fastboende udlændinge i Israel (3 Mosebog 19:34).

(8) Moses’ svoger Hobab (4 Mosebog 10:29-32).

(9) Rahab i Jeriko (Josua 2, 6).

(10) Gibeonitterne der søgte fred med Israel (Josua 9, 10).

(11) Kenitten Hebers hustru Jael (Dommerne 4, 5).

(12) Kong Sauls søn Jonatan (1 Samuel 18; 23:16, 17).

(13) De udlændinge der kæmpede sammen med David (2 Samuel 15:18-22).

(14) Dronningen af Saba (1 Kongebog 10).

(15) Na’aman, der blev renset for spedalskhed (2 Kongebog 5).

(16) Jonadab, Rekabs søn (2 Kongebog 10:15-28).

(17) De udlændinge der bad, vendt mod Jehovas tempel (2 Krønikebog 6:32, 33).

(18) Netinim-folkene og sønnerne af Salomons ikke-israelitiske tjenere (Ezra 2, 8).

(19) Rekabitterne (Jeremias 35).

(20) Ætioperen Ebed-Melek (Jeremias 38; 39:16-18).

(21) De angrende ninevitter (Jonas 3).

Desuden beskrevet profetisk som følger:

(1) Jordens slægter der velsigner sig ved Abraham gennem hans afkom (1 Mosebog 12:3; 22:18).

(2) Nationerne der er glade med Jehovas folk (5 Mosebog 32:43).

(3) De retfærdige, de der håber på Jehova (Salme 37:9, 29).

(4) Jomfruerne, brudens veninder (Salme 45:14).

(5) De retskafne og uangribelige (Ordsprogene 2:21).

(6) Nationerne der bliver oplært i Jehovas hus og vandrer på hans stier (Esajas 2:2-4).

(7) Nationerne der søger til signalet (Esajas 11:10).

(8) Nationerne der kommer ud af mørket (Esajas 49:6, 9, 10).

(9) En nation som ikke før var kendt (Esajas 55:5).

(10) Udlændinge der tjener Jehova og elsker hans navn (Esajas 56:6).

(11) „Havets velstand“, „nationernes forråd“, de der ’kommer flyvende som en sky af duer’ (Esajas 60:5, 6, 8).

(12) Fremmede der vogter Israels hjorde, udlændinge som er deres agerdyrkere og vinavlere (Esajas 61:5).

(13) De der bliver mærket i panden af manden med skrivesættet (Ezekiel 9).

(14) De der påkalder Jehovas navn og undslipper på hans frygtindgydende dag (Joel 2:32).

(15) Alle nationernes kostbare skatte (Haggaj 2:7).

(16) Nationerne der ’slutter sig til Jehova’ (Zakarias 2:11).

(17) Ti mænd der griber fat i en jødes kappeflig (Zakarias 8:23).

(18) Nationerne som Kongen taler fred til (Zakarias 9:10).

(19) „Fårene“ der gør godt mod Kongens brødre (Mattæus 25:31-46).

(20) Den fortabte søn der ændrede sind (Lukas 15:11-32).

(21) „Andre får“ der hører den rigtige hyrdes stemme (Johannes 10:16).

(22) De der tror på Kristus og ’aldrig i evighed skal dø’ (Johannes 11:26).

(23) Skabningen der vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed (Romerne 8:20, 21).

(24) De fra verden der opnår evigt liv fordi de tror på Guds søn (1 Johannes 2:2; Johannes 3:16, 36).

(25) „En stor skare“ der tjener dag og nat i Jehovas tempel (Åbenbaringen 7:9-17).

(26) Enhver som drikker af livets vand og selv siger: „Kom!“ til andre (Åbenbaringen 22:17).

Ovennævnte er kun de billeder og betegnelser der er behandlet eller omtalt i denne bog.