Se dig ikke længselsfuldt tilbage!
Kapitel 22
Se dig ikke længselsfuldt tilbage!
1. (a) Hvilke velsignelser ligger umiddelbart forude for Guds trofaste tjenere? (b) Hvad har nogle alligevel gjort?
OPFYLDELSEN af Bibelens profetier viser umiskendeligt at vi nu står på selve tærskelen til Guds herlige nye tingenes ordning. Snart vil den onde verden være borte, og sammen med den de sorger og skuffelser den har forvoldt. Jorden vil blive omdannet til et paradis hvor tilbederne af den sande Gud vil kunne leve for evigt som fuldkomne mennesker. Angående sine løfter om dette sagde Jehova til apostelen Johannes: „Skriv, for disse ord er troværdige og sande.“ (Åbenbaringen 21:1-5) Men hvor mærkeligt det end kan synes, sker det at nogle som kender disse sandheder, vender tilbage til den verden Gud siger han vil udslette. Hvor sørgeligt! Hvorfor gør de det?
2. (a) Hvad bør man gøre når man har lært sandheden at kende, hvis man vil undgå at det ender sådan? (b) Hvad kan dominere ens tanker hvis man undlader at gøre dette, og hvad kan det føre til?
2 Da de hørte om Guds rige og hvad det vil udrette, tog de med glæde imod det. Men det er også vigtigt at man fortsætter frem til kristen modenhed, at man uddyber sin forståelse af Guds ord og at man gør noget for at efterleve det i hverdagen. (Hebræerne 6:1, 11, 12) Hvis man af mangel på værdsættelse undlader at gøre dette, vil man ikke blive ved med at regne det for et dyrebart privilegium at tjene Gud. Man bliver måske utålmodig efter at få del i de materielle velsignelser Gud har lovet, men glemmer samtidig hvor vigtigt det er at man selv vokser åndeligt og deltager så meget som muligt i det forkyndelses- og undervisningsarbejde Gud har givet os at gøre nu. Tilfredsstillelsen af materielle ønsker og trangen til det man selv opfatter som „fornøjelser“, begynder måske at tage mere og mere af ens tid. Man lader de åndelige interesser komme på andenpladsen. Ikke på én gang, men lidt efter lidt, trækkes man tilbage til verden. — 1 Timoteus 6:9, 10.
3. (a) Hvorfor er det farligt at vælge sig venner blandt dem der ikke tilbeder Jehova? (b) Hvornår kunne man nemt komme til at pleje et afslappet samvær med sådanne mennesker?
3 Man siger måske at man gerne vil overleve den onde verdens ødelæggelse og leve i en verden hvor der råder retfærdighed. Men underbygger ens valg af omgangskreds det man siger? Man kan naturligvis ikke undgå en vis daglig kontakt med mennesker der ikke tjener Jehova — på arbejdet, i skolen, når man handler, eller måske i hjemmet. Men hvis selskab vælger man selv — i pauserne på arbejdspladsen, før og efter skoletid, når man ringer til eller besøger venner, og når man slapper af? Gør dette da nogen forskel? Ja, Bibelen advarer: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Men hvad er „dårligt selskab“? Betyder det så meget at nogle mennesker ikke tilbeder Jehova, at de blot gør hvad der synes rigtigt i deres egne øjne? Ja. På grundlag af det vi har lært, ved vi at den slags mennesker ikke vil overleve og få liv på ’den nye jord’. Alle der tilsidesætter Jehovas normer når de vælger venner, vil snart være gledet tilbage til den verden de engang troede de havde forladt. De advarende eksempler der er omtalt i Bibelen kan beskytte os mod en sådan kurs, hvis vi giver agt på dem. — 1 Korinther 10:11.
„SKREVET TIL ADVARSEL FOR OS“
4. (a) Hvordan fik israelitterne det i Ægypten efter Josefs død? (b) Hvorfor sluttede „en talrig blandet flok“ sig til israelitterne da de blev udfriet fra Ægypten? (c) Hvordan er dette profetiske drama blevet opfyldt i vor tid?
4 Hvilken lettelse må det ikke have været for israelitterne da Jehova udfriede dem fra trældommen i Ægypten! Den grusomme undertrykkelse de var blevet udsat for efter Josefs død, havde fået Ægypten til at forekomme dem som en brændende ovn de var blevet kastet i. (2 Mosebog 1:13, 14; 5 Mosebog 4:20) Men Jehova havde bragt ti plager over Ægypten. Forskellen mellem den sande Gud og Ægyptens guder var blevet tydelig. Og da israelitterne drog ud af landet var „en talrig blandet flok“ af ikke-israelitter fulgt med dem, ligesom der i dag er „en stor skare“ der skiller sig ud fra verden og slutter sig til resten af de åndelige israelitter. (2 Mosebog 12:38) Men hvad skete der i lejren kort efter udgangen?
5. (a) I hvilken forstand „vendte de tilbage til Ægypten“ kort efter deres udfrielse? (b) Hvorfor skete dette?
5 Den kristne discipel Stefanus forklarer: „I deres hjerter vendte de tilbage til Ægypten.“ Dette skete kun få måneder efter deres udfrielse. (Apostelgerninger 7:39, 40) Hvordan afslørede de denne ændrede hjertetilstand? De lavede en guldkalv — en figur de kendte fra Ægypten — og erklærede at de ville holde „højtid for Jehova“. Men det var ægypterne de efterlignede. (2 Mosebog 32:1-6) Dette mishagede i høj grad Jehova. Deres adfærd var i direkte modstrid med den lov de havde fået ved Sinaj bjerg. Flere tusind mistede livet. Hvorfor skete det? Selv om de kendte Jehovas bud, havde de åbenbart ikke lært at værdsætte dem eller det forhold at de blev ledet af den sande Gud.
6. (a) Hvilke foranstaltninger traf Jehova for dem i ørkenen? (1 Korinther 10:3, 4) (b) Hvorfor begyndte nogle af dem at længes tilbage til det de havde haft i Ægypten?
6 Da de drog ud af Ægypten var både israelitterne og ’den blandede flok’ klar over at de gjorde det rigtige. Men da der var gået et år, var de endnu ikke kommet til det forjættede land; de var endnu ikke kommet til at bo i ’landet der flød med mælk og honning’. De havde alle sammen nok at spise, og især havde de åndelig overflod. Ild- og skysøjlen vidnede konstant om at Jehova førte dem. Ved Det røde Hav og ved Sinaj bjerg havde de set ærefrygtindgydende vidnesbyrd om Jehovas magt. Lovpagten nærede og vederkvægede dem åndeligt. Den gav dem også meget at gøre personligt, idet den viste dem på hvilke punkter de måtte rette deres adfærd, deres tankegang og deres motiver for at behage Jehova. Men i stedet for at værdsætte alt det Jehova gjorde for dem, begyndte de at længes tilbage til de materielle ting de havde haft i Ægypten. Den selviske længsel førte mange i ulykke. — 4 Mosebog 11:4-6, 31-34.
7. (a) Hvorfor talte folket om at vende tilbage til Ægypten efter at spejderne var kommet tilbage med deres rapport? (b) Hvad blev resultatet? (Hebræerne 3:17, 19)
7 Kort efter dette sendte Moses tolv mænd ind i det forjættede land for at udspejde det. Da de kom tilbage var de alle enige om at det virkelig ’flød med mælk og honning’. Men ti af mændene var bange for indbyggerne i landet og skræmt af deres befæstede byer. De stolede ikke på Jehova af hele deres hjerte, og de fik andres hjerte til at skælve af frygt. Endnu en gang gik deres tanker tilbage til Ægypten, og de talte om at vende tilbage dertil. På grund af deres mangel på tro kom hele den generation, fra tyveårsalderen og opefter, til at dø i ørkenen og nåede aldrig ind i det forjættede land. — 4 Mosebog 13:27-33; 14:1-4, 29.
8. (a) Hvad måtte Lot og hans familie gøre for at blive skånet da Sodoma blev tilintetgjort? (b) Hvorfor blev Lots hustru til en saltstøtte? (c) Hvilket advarende budskab indeholder dette til os?
8 Over 400 år tidligere var samme lektie blevet understreget i en anden sammenhæng. Abrahams nevø Lot havde bosat sig i Sodoma, en velstående men moralsk fordærvet by. Umoraliteten i Sodoma og hele omegnen var så graverende at Jehova besluttede at ødelægge byen så den aldrig blev genopbygget. Han sendte sine engle for at udfri Lot og hans husstand. Da Lot advarede sine vordende svigersønner, ’var det i deres øjne som om han blot spøgte’. Men han spøgte ikke. Ved daggry førte englene hastigt Lot og hans familie uden for byen og gav dem besked på at flygte uden at se sig tilbage. Deres liv afhang af deres lydighed. Lot og hans to døtre gjorde som der blev sagt, og de blev skånet. Men Lots hustru havde åbenbart svært ved at rive sig løs fra de materielle ting de havde efterladt i byen. Hun så sig tilbage og mistede livet, idet hun blev til en saltstøtte. Har vi personligt lagt os på sinde hvad dette betyder? For at det ikke skulle undgå vor opmærksomhed, henviste Jesus til det da han talte om vigtigheden af at flygte fra den gamle ordning i vor tid. Idet han advarede os mod at gå for højt op i de materielle ejendele, sagde han kort og fyndigt: „Husk på Lots hustru.“ (1 Mosebog 19:12-26; Lukas 17:31, 32) Hvad kan beskytte os mod de faldgruber som israelitterne og Lots hustru faldt i?
TRAGT EFTER NOGET DER ER BEDRE
9. Hvad er tro, og hvordan kan vi opdyrke den?
9 For at vi ikke skal blive påvirket til at se os tilbage, må vi opbygge en stadig stærkere tro på det der ligger foran. I Hebræerbrevet 11:1 defineres tro som „den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. Troen er som et skøde der garanterer eller giver os sikkerhed for at vi vil få dét i eje som Gud har lovet. Den bygger på magtfulde vidnesbyrd, og som følge af disse vidnesbyrd har vi vægtige grunde for at regne med det der ikke kan ses med det bogstavelige øje. Der er ikke tale om lettroenhed, en villighed til at tro på noget blot fordi det lyder godt. For at opnå ægte tro må vi personligt sætte os ind i de vidnesbyrd den bygger på. Vi må også grundigt overveje hvordan vort eget liv berøres af det vi lærer og opdyrke inderlig værdsættelse af det.
10. (a) Hvordan viste Abraham sin tro, og hvor længe? (b) Hvordan ved vi at det han gjorde var rigtigt?
10 Abraham havde en sådan tro. Da Jehova opfordrede ham til det, forlod han derfor den velstående by Ur i Kaldæa og flyttede til det fjerne Kana’an, et land han aldrig havde set. Dér boede han som udlænding, idet han ikke søgte sikkerhed ved at knytte sig til nogen af bystaterne i landet. „Han ventede på byen som havde faste grundvolde [Jehovas messianske rige], byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud.“ Hvis han var blevet ved med at længes tilbage til livet i Kaldæa, var han uden tvivl vendt tilbage. Men han ’tragtede efter et sted der var bedre, det vil sige et der hørte himmelen til’. (Hebræerne 11:8-16) Det var ikke kun i nogle få år, måske ti eller tyve år, at Abraham tragtede efter dette bedre sted. Han fortsatte med det lige til sin død, 100 år eller mere efter at han havde forladt Ur. Han nøjedes ikke med at sige at han havde tro; han viste det i gerning. Han vil derfor ikke gå glip af sin løn. Udsigten til en opstandelse er så sikker for ham at han, som Jesus sagde, er ’levende for Gud’. — Lukas 20:37, 38; Jakob 2:18.
11. Hvordan viste Isak og Jakob at de også havde tro?
11 Men hvordan så med Abrahams søn Isak, og Isaks søn Jakob? De havde aldrig smagt livet i Kaldæa. Men derfor så de alligevel ikke nogen grund til selv at finde ud af hvordan det var. Da de af deres forældre hørte om Jehovas løfter, gav de agt på dem. De opdyrkede en tro som Abrahams. De tragtede også efter et sted der var bedre, og Gud skammede sig ikke ved dem. — Hebræerne 11:9, 16, 20, 21; 1 Mosebog 26:24, 25; 28:20-22.
12. Hvordan kom Esau og Dina ud i alvorlige vanskeligheder?
12 Jakobs broder Esau værdsatte derimod ikke det åndelige. Han giftede sig med kvinder der ikke tilbad Jehova. I stedet for at værne om det hellige, solgte han sin førstefødselsret for et måltid mad. (1 Mosebog 25:29-34; 26:34, 35; Hebræerne 12:14-17) Han ønskede fysisk tilfredsstillelse nu. Jakobs datter, Dina, kom også i alvorlige vanskeligheder. Hvorfor? Fordi hun kunne lide at komme sammen med hedningerne, „landets døtre“. — 1 Mosebog 34:1, 2.
13. (a) Hvordan er livet for dem der er en del af verden i dag? (b) Hvad vil beskytte os mod at blive draget tilbage til verden?
13 Hvis du ligesom Abraham, Isak og Jakob virkelig tragter efter noget der er bedre, nemlig livet under Jehovas messianske rige, så lad intet drage dig tilbage til verden. Husk at verden ikke tilbyder nogen varig fremtid. „Men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ Og det vil i sandhed blive et tilfredsstillende liv! — 1 Johannes 2:17.
Studiespørgsmål]
[Illustration på side 172]
Husk på Lots hustru!
