Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Vi har hørt at Gud er med jer“

„Vi har hørt at Gud er med jer“

Kapitel 19

„Vi har hørt at Gud er med jer“

1, 2. (a) Hvad forudsiger Zakarias 8:23 at folk vil gøre i vor tid? (b) Hvem er den Gud der omtales her, og hvor stor vægt lægger Bibelen på hans personlige navn?

„VI VIL gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ Sådan forudsiger Bibelen at folk af alle nationer ville sige i vor tid. (Zakarias 8:23) Hvem er denne Gud som Zakarias’ profeti henviser til? Vi lades ikke i tvivl herom. I denne ene forholdsvis korte bog i Bibelen forekommer hans personlige navn 135 gange. Det er JEHOVA!

2 Gud sagde selv om sit personlige navn, Jehova: „Dette er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved fra generation til generation.“ (2 Mosebog 3:15) At dette navn har stor betydning, fremgår af at det forekommer næsten 7000 gange i den fuldstændige hebraiske bibeltekst — langt flere gange end sådanne titler som Herre og Gud tilsammen. Som forudsagt er dette navn her i „de sidste dage“ i særlig grad blevet knyttet til én bestemt gruppe mennesker.

„VI VIL GÅ MED JER“

3. (a) Hvem ville ifølge Zakarias 8:20-23 søge Jehova? (b) Og hvem ville de derfor slutte sig til?

3 Angående dette blev profeten Zakarias, der virkede på den tid da Jehovas tempel blev genopbygget i fortidens Jerusalem, inspireret af Gud til at skrive: „Således har hærstyrkers Jehova sagt: ’Folk og indbyggere fra mange byer vil igen komme, og indbyggerne fra den ene by skal gå til den anden og sige: „Lad os ufortøvet gå hen for at formilde Jehovas ansigt og søge hærstyrkers Jehova. Jeg går også med.“ Og mange folkeslag og mægtige nationer skal komme og søge hærstyrkers Jehova i Jerusalem for at formilde Jehovas ansigt.’ Således har hærstyrkers Jehova sagt: ’I de dage vil ti mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“’“ — Zakarias 8:20-23.

4. Hvorfor sigter den ’jøde’ der omtales i profetien, ikke til nutidens jøder eller til kristenheden?

4 Den begrænsede opfyldelse som denne profeti fik i forbindelse med det genopbyggede tempel i Jerusalem fra og med Zerubbabels tid, pegede frem til en langt større opfyldelse i vor tid. I forbindelse med hvilket folk? De der ’søger Jehova’ ville afgjort ikke have nogen grund til at henvende sig til et folk der overtroisk nægter endog at udtale Guds navn, sådan som de kødelige jøder, der holder fast ved deres traditionsdyrkelse. Eller til kristenheden, der efterligner den jødiske skik og undgår at bruge Guds navn. Det er ikke det jordiske Jerusalem folk i dag vender sig til for at tilbede Jehova. Som Jesus forudsagde, har Gud forladt sit tempel dér, og det blev ødelagt i år 70 og er til den dag i dag aldrig blevet genopbygget. Dette er for ethvert tænkende menneske et vidnesbyrd om at Gud ikke er med det ikke-kristne Israel. — Mattæus 23:37, 38; jævnfør Første Kongebog 9:8, 9.

5. (a) Hvad er ifølge Bibelen det „Jerusalem“ der repræsenterer Jehova i dag? (b) Hvem er den ’jøde’ Zakarias profeterede om?

5 Det „Jerusalem“ der i dag repræsenterer Jehova, beskrives i Hebræerbrevet 12:22 som „en by der tilhører den levende Gud, et himmelsk Jerusalem“. Ligesom fortidens Jerusalem var et synligt symbol på Jehovas herredømme, er dette ’himmelske Jerusalem’ Guds messianske rige hvor Jesus Kristus blev indsat på tronen ved udløbet af hedningernes tider i 1914. (1 Krønikebog 29:23; Lukas 21:24) Dette rige repræsenteres på jorden af dem der loyalt forkynder det som menneskehedens eneste sikre håb. De første der bekendtgjorde at Riget var blevet oprettet i 1914, var de tilbageværende medlemmer af ’den lille hjord’. De udgør i åndelig forstand „Guds Israel“. Det er disse åndelige jøder Zakarias profeterede om. (Lukas 12:32; Galaterne 6:16; Romerne 2:28, 29) Da de elsker Gud og forstår at det må gøres kendt at Jehova er den sande og almægtige Gud, har de siden 1931 båret navnet Jehovas Vidner. — Esajas 43:10-12.

HVAD KAN DE KENDES PÅ?

6. (a) Hvad har overbevist millioner af mennesker om at Jehovas Vidner er det folk Gud er med i dag? (Tag ét punkt ad gangen; læs skriftstederne.) (b) Hvilke punkter har gjort størst indtryk på dig personligt?

6 Ved at disse åndelige jøder trofast har gjort deres pligt som Jehovas vidner, er millioner af retsindige mennesker rundt om på jorden blevet hjulpet til at ’søge Jehova’. De har indset at Jehova virkelig er med dette folk der bærer hans navn. Hvad har overbevist dem om dette? Der er mange ting, men især disse kan nævnes:

(1) Jehovas Vidners lære er helt igennem baseret på Bibelen — ikke på løsrevne skriftsteder, men på hele Guds ord. I stedet for at fremholde noget de selv finder på, besvarer Jehovas vidner spørgsmål ved at henvise til hvad Bibelen siger. De ærer Jehova ved at lade ham tale. (Jævnfør Johannes 7:16-18.)

(2) Ifølge Bibelen ville Gud af nationerne „udtage et folk for sit navn“. (Apostelgerninger 15:14) Medlemmerne af dette folk ville påkalde hans navn og bestræbe sig for at gøre det kendt på hele jorden. (Esajas 12:4, 5) Overalt i verden er Jehovas vidner i dag det folk der i særlig grad forbindes med Guds personlige navn, Jehova.

(3) Jehovas vidner har nærende åndelig føde i overflod. Det de lærer fra Bibelen og den indflydelse dette har på deres livssyn, gør dem til et lykkeligt folk, i modsætning til verden i almindelighed. Jehova sagde at dette ville kendetegne hans tjenere. (Esajas 65:13, 14; jævnfør Mattæus 4:4.)

(4) Jehovas vidner bruger Guds ord som rettesnor for deres adfærd og for de afgørelser de træffer i dagligdagen — i familielivet, på arbejdspladsen, i skolen, ved deres valg af underholdning, når de tager stilling til hvilke vaner og handlinger de vil undgå, og når de afgør hvilke aktiviteter det er bedst at deltage i. Jehova har lovet at han vil ’jævne stierne’ for dem der gør dette. (Ordsprogene 3:5, 6)

(5) Jehovas Vidners menigheder ledes efter samme mønster som Guds menighed i det første århundrede, hvor der ikke fandtes en ophøjet præsteklasse, men ældste som var eksempler for hjorden og menighedens medarbejdere for Guds rige. (1 Peter 5:2, 3; 2 Korinther 1:24)

(6) Jehovas vidner engagerer sig ikke i verdens politiske anliggender men udfører det arbejde Bibelen foreskriver for sande kristne, nemlig forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige i hele verden til et vidnesbyrd før enden kommer. (Mattæus 24:14; jævnfør Johannes 17:16; 18:36.)

(7) Jehovas vidner nærer ægte kærlighed til hinanden, sådan som Jesus sagde at hans sande disciple ville gøre. Ingen ser ned på hinanden på grund af nationalitet, sprog, hudfarve, stammemæssig oprindelse eller økonomiske forhold. På trods af deres menneskelige ufuldkommenheder er de alle forenet som et internationalt broderskab, og de giver Gud æren for dette. (Johannes 13:35; jævnfør Apostelgerninger 10:34, 35.)

(8) Ligesom de første kristne, er Jehovas vidner i nutiden blevet ved med at tjene Gud på trods af forfølgelse. I tillid til Gud gør de ikke gengæld mod deres modstandere. Som det var tilfældet i fortiden, har Gud også i dag været med sine tjenere for at udfri dem. (Jeremias 1:8; Esajas 54:17)

7. (a) Hvem er de „ti mænd“? (b) Hvordan viser de at Jehova er blevet deres Gud?

7 Dette er blot nogle få af de mange grunde til at „ti mænd af alle nationers tungemål“ med ægte overbevisning siger til resten af Rigets arvinger: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ (Zakarias 8:23) I Bibelen bruges tallet „ti“ som et symbol på fuldstændighed i jordiske anliggender, så disse „ti mænd“ repræsenterer alle som nu tager den sande tilbedelse op sammen med Kristi åndssalvede „brødre“. De kommer ikke blot sammen med rigsarvingerne ved deres møder, men begynder også at tilbede deres Gud, Jehova, sammen med dem. De indvier sig til ham gennem Jesus Kristus og symboliserer dette ved vanddåben, og viser dermed at de ønsker at „slutte sig til Jehova“. Derefter deltager de med glæde i det arbejde hans vidner udfører på hele jorden. — Zakarias 2:11; Esajas 61:5, 6.

EKSEMPLER SOM ER VÆRD AT EFTERLIGNE

8. (a) Hvorfor rejste dronningen af Saba til Jerusalem? (b) Hvad gjorde hun da hun ankom dertil, og med hvilket resultat? (c) Hvem har i dag vist sig at være som hende? (Salme 2:10-12)

8 Nogle af dem der har taget dette skridt, er som dronningen af Saba på kong Salomons tid. I et fjernt land „hørte [hun] rygtet om Salomon i forbindelse med Jehovas navn“. Hun havde aldrig selv talt med Salomon eller været i Jehovas tempel i Jerusalem. Hun var i tvivl hvorvidt alt det gode hun havde hørt, kunne være rigtigt. Men hun gjorde sig den ulejlighed at undersøge det nærmere; ja, hun rejste omkring 2250 kilometer på kamelryg for at få klar besked. Hun fik svar på alle sine spørgsmål, og udbrød at ’halvdelen ikke var blevet hende fortalt’. Hun drog uvilkårligt den slutning at Jehova måtte elske sine tilbedere. (1 Kongebog 10:1-9) Nogle som har været fremtrædende i verden har fulgt hendes eksempel i dag, og mange flere fra jævne kår har gjort det. De ser vidnesbyrd om at Jehovas vidner ikke betragter noget menneske, men den større Salomon, Jesus Kristus, som deres konge. De svar de får fra Guds ord tilfredsstiller deres sind og hjerte, og de føler sig tilskyndet til selv at velsigne Jehova. — Jævnfør Lukas 11:31.

9. (a) Hvordan adskilte Rahabs indstilling sig fra dronningen af Sabas? (b) Hvad bør vi lægge mærke til i forbindelse med de begivenheder der førte til at Rahab og hendes husstand blev bevaret i live? (c) Hvad kendetegner dem der er som Rahab i dag?

9 Andre er som Rahab fra Jeriko, der allerede i forvejen, på grund af de rapporter hun havde hørt, var overbevist om at Israels Gud var „Gud oppe i himmelen og nede på jorden“. (Josua 2:11) Da de israelitiske spioner kom ind i landet bød hun dem velkommen, skjulte dem og bragte sit eget liv i fare ved at beskytte dem. Hun havde tro og viste den i gerning ved at tage standpunkt for Jehovas folk. (Hebræerne 11:31; Jakob 2:25) For at redde livet fulgte hun nøje de instruktioner hun fik. Hun viste også kærlig omsorg for sin fader og moder, sine brødre og søstre, ved at give dem mulighed for at blive skånet hvis de ville opfylde de krav der blev stillet. (Josua 2:12, 13, 18, 19) Som følge heraf blev hun og hendes husstand bevaret i live da Jeriko og dens ba’alsdyrkende indbyggere blev tilintetgjort. (Josua 6:22, 23) Dette har stor betydning for os der lever i dag. Det viser at Jehova vil skåne dem der er som Rahab. Hvordan viser de at de er som hende? De tror på Jehova, slutter sig til medlemmerne af det åndelige Israel, følger nøje de anvisninger der gives gennem denne kanal, og bestræber sig oprigtigt for at hjælpe nære familiemedlemmer og andre slægtninge til at indse visdommen i at gøre det samme.

10. (a) Hvad er det, som nævnt i Zakarias’ profeti, der især tiltrækker folk så de slutter sig til Jehovas Vidner? (b) Hvordan kan vi i vor indstilling og i vore handlinger vise at vi nærer ægte kærlighed til Jehova?

10 Det der især tiltrækker folk af alle nationer og får dem til at slutte sig til Jehovas Vidner, er naturligvis Jehova Gud selv. Hans ord appellerer til dem. Den frugt hans ånd avler i hans tjeneres liv, tiltaler dem. Når de lærer hans egenskaber godt at kende og ser hvordan han har taget sig af menneskene, længes de efter den tid da Guds navn vil blive ophøjet og renset for al den forsmædelse som Satan og troløse mennesker har bragt over det. De søger selv at leve på en måde der vil behage Skaberen og tilskynde andre til at herliggøre ham. (1 Peter 2:12) Af hele deres hjerte beder de som Jesus lærte sine disciple: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Og i harmoni med deres bøn yder de Gud hellig tjeneste i fuld enhed med dem der aflægger umiskendelige vidnesbyrd om at de udgør ’folket for Jehovas navn’.

[Studiespørgsmål]