’Alle folkenes skatte skal komme hid’
Kapitel 5
’Alle folkenes skatte skal komme hid’
1. Hvad siger Haggaj 2:7 om det der følger efter rystelsen af nationerne, og hvad bør vi derfor ikke ønske at gøre i forbindelse med tilbedelsen af Jehova?
DET er tydeligt at opfyldelsen af profetien i Haggaj 2:6 har stået på siden Jehova Gud den Almægtige overtog sin universelle suverænitet i krigsåret 1914. Hvad denne rystelse af alle folkeslag eller nationer også vil medføre, foruden at den fuldstændig fjerner den menneskeskabte tingenes ordning på jorden, siges videre i profetien. I Haggaj 2:7 fortsætter den suveræne Herre Jehova med disse ord: „Og jeg vil ryste alle folkene, og da skal alle folkenes skatte komme hid, og jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers [Jehova].“ I betragtning af dette guddommelige løfte om at hærskarers Jehova vil herliggøre sit tempel, sit hus for den rene tilbedelse, hvem er da vi at vi skulle foragte og nedvurdere den sande tilbedelse af ham i denne vanskelige tid?
2. Hvordan har Jehova siden 1914 rystet nationerne, og hvorfor vil dette fremkalde en endelig reaktion fra deres side?
2 Hærskarers Jehova har trofast opfyldt sin profeti ved at ryste alle nationerne. Siden 1914 har han udsendt sit riges ambassadører for at gøre alle nationer bekendt med den afgørende forandring der er indtrådt i den universelle status quo. Der er sket nøjagtig hvad Jesus Kristus forudsagde i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:3-14, NW) Alle nationer må indrømme at de har rettet deres vrede mod Rigets ambassadører. Historien vidner imod dem. Men deres vrede er endnu ikke forbi. I det store opgør som endnu hører fremtiden til, vil Rigets ambassadører fortsat holde fast ved Jehovas universelle suverænitet og leve op til deres gudgivne budskab. Derfor vil nationernes samlede vrede, som forudsagt i Guds profetiske ord, blusse op i et sidste udbrud af raseri.
3. I hvilken udstrækning vil Jehova ryste nationerne, og hvordan vil det derfor gå med enhver religiøs tolerance som de for øjeblikket viser?
3 De politiske nationer på jorden vil vise deres fjendskab i fuldt omfang, og det bevirker at hærskarers Jehova vil ryste alle disse nationer til de styrter sammen og fjernes for evigt. Enhver religiøs tolerance som nationerne for øjeblikket viser Rigets ambassadører, er derfor kun midlertidig. Ingen bør lade sig bedrage af dette.
4. Har nationerne, som politiske stater betragtet, opfyldt profetien i Haggaj 2:7, og hvoraf fremgår svaret?
4 Hvad kan vi, ifølge profetien i Haggaj 2:7, vente før nationerne kommer med deres sidste raseriudbrud og derpå bliver fjernet med magt? Dette: „Da skal alle folkenes skatte komme hid, og jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers [Jehova].“ Hvad har historien indtil nu vist om denne profetis opfyldelse? Ikke at alle folkeslag som hele nationer, som politiske stater, er kommet til Jehovas sande tempel og har taget deres skatte med som frivillige gaver. Efter alt det der er sket siden 1914 har nationerne stadig ikke givet afkald på deres egen suverænitet over jorden for at støtte Jehovas universelle suverænitet. Da den anden verdenskrig var forbi i 1945 oprettede de De forenede Nationer som en international organisation for verdensfred og sikkerhed. De har stædigt og fortvivlet holdt fast ved den til den dag i dag. Denne internationale organisation er i direkte opposition til Jehovas suverænitet.
5. Hvordan har borgere i de rystede nationer reageret som enkeltpersoner, og hvem har de sluttet sig til?
5 Men hvad så med de enkelte borgere i alle de nationer der oplever denne svære rystelse hvorunder de forsøger at holde sammen på sig selv? Vi kan sige at der indtil nu er titusinder som har reageret anderledes på Rigets forkyndelse end deres politiske regeringer og deres politisk involverede religionssamfund har gjort. De har erkendt at de aldrig vil opnå en fremtid med glæde, fred og velstand under de menneskeskabte politiske styreformer. De har erkendt at den eneste måde hvorpå man kan undgå at blive udslettet sammen med de politiske nationer i denne tingenes ordning, er at anerkende den suveræne Herre Jehovas messianske rige. De er fuldstændig klar over at Satan Djævelen er „denne verdens gud“, og de ønsker ikke at tilbede denne falske gud ved at tilbede de politiske nationer. De anerkender at al suverænitet med rette tilhører den højeste Gud. Derfor har de indviet sig helt og fuldt til den Suveræne Herre Jehova, for at tilbede ham i hans sande tilbedelseshus. De har sluttet sig til hans ambassadører.
6. Hvilken profeti fra Esajas’ bog ser vi blive opfyldt når vi betragter dem der i vor tid går ind for Jehovas suverænitet og tilbedelsen af ham?
6 Når vi ser hele denne skare der i vor tid går ind for tilbedelsen af Jehova og anerkender hans universelle suverænitet, ser vi en betagende opfyldelse af den ofte citerede profeti i Esajas 2:2-4: „Det skal ske i de sidste dage [i dagenes sidste del, NW], at [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene [alle nationerne, NW] strømme og talrige folkeslag vandre: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.’ Da dømmer han folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“
7. Hvornår begyndte dette at finde sted, og hvilken slags mennesker var der tale om?
7 Det er ikke i den første del men i ’den sidste del’ af „endens tid“ at denne internationale skare er begyndt at strømme til den højt ophøjede tilbedelse af Jehova, „Jakobs [eller Israels] Gud“. Da de kommer fra „folkene“ eller fra „alle nationerne“, er de ikke åndelige israelitter, sådan som Rigets ambassadører.
8, 9. I hvilket år kan man se at profetien begyndte at få sin opfyldelse, og efter hvilke begivenheder?
8 Hvornår begyndte disse mennesker af ’alle nationer’ at strømme op til Jehovas symbolske „bjerg“ for at tilbede enigt sammen ved „Jakobs Guds hus“? Tilstrømningen kunne iagttages efter at artiklen „Den store Skare“ var blevet bragt (i to dele) i The Watchtower for 1. og 15. august 1935 (Vagttaarnet for 1. og 15. oktober 1935), fire år før den anden verdenskrig udbrød. Indholdet af denne artikel var blevet fremholdt som et foredrag ved Jehovas vidners generalstævne i Washington, D.C., U.S.A., fredag eftermiddag den 31. maj 1935. Foredraget og artiklen forklarede hvem der udgør ’den store skare’ der profetisk er omtalt i Åbenbaringen 7:9, 10, som lyder:
9 „Derefter saa jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemaal, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder; og de raabte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder paa Tronen, og Lammet!“ — Oversættelsen af 1907.
10. Hvem består denne talløse ’store skare’ af?
10 Det blev påvist at denne ’store skare’ som ingen kunne tælle, var forskellig fra de åndelige israelitter der billedligt omtales i de fem foregående vers (i Åbenbaringen 7:4-8) og som skulle besegles med den levende Guds segl. Den internationale ’store skare’ består af mennesker som er blevet Kristi disciple i vor tid og som ikke besegles med Guds segl for at være sammen med Jesus Kristus som konger og præster i Guds åndelige tempel. (Åbenbaringen 20:4-6) De er indviede og døbte Kristi disciple som ikke besegles med dette for øje, men som følger Jesus Kristus som den gode hyrde. Han leder dem til en jordisk fremtid, et evigt liv på en paradisisk jord under Jesu Kristi og hans 144.000 beseglede disciples himmelske rige. Disse ubeseglede disciple hører med til de „andre får“ som Jesus Kristus omtalte i Johannes 10:16: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde.“ Hvert eneste år siden 1935 er antallet af disse „andre får“ vokset, så de i sandhed udgør „en stor skare“.
„FOLKENES SKATTE“ BEVARES
11, 12. (a) Kan man sige at disse mennesker betragtes som skatte i templet for tilbedelsen af Jehova? (b) Hvoraf fremgår det om de hører til det der skal rystes i stykker?
11 Er disse indviede og døbte „andre får“ højt skattede ved det hus der er helliget den rene tilbedelse af den suveræne Herre Jehova? Ja, ganske afgjort! De udgør i sandhed „alle folkenes skatte“ der, som forudsagt af hærskarers Jehova, ville komme hid for at tilbede ved hans tempel. Det er ikke materielle gaver og økonomiske bidrag Jehova ønsker af alle nationer. Nej, det er levende tilbedere som denne talløse ’store skare’ af alle folkeslag, stammer, folk og tungemål. De er skønne i hans øjne. (Johannes 4:23, 24) De hører ikke med til det der vil blive rokket, rystet i stykker og udslettet i den kommende „store trængsel“ over den verdensomfattende tingenes ordning. Disse „får“ som tror på Lammet Jesus Kristus, skal bevares gennem den ødelæggende trængsel. Det understreges i følgende spørgsmål og svar:
12 „Og en af de ældste tog til orde og sagde til mig [apostelen Johannes]: ’De, som er iførte de lange, hvide klæder’ hvem er de? og hvorfra er de kommet?’ Jeg svarede ham: ’Min herre! du ved det.’ Da sagde han til mig: ’Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.’“ — Åbenbaringen 7:13, 14.
13, 14. (a) Hvordan opfyldes så de næste ord i Haggaj 2:7: „Og jeg fylder dette hus med herlighed“? (b) Hvordan er dette blevet forudsagt i Åbenbaringen 7:15?
13 Det er ved hjælp af disse „andre får“ som kommer hid fra alle nationer, at hærskarers Jehova opfylder den næste del af sit løfte: „Og jeg fylder dette hus med herlighed.“ (Haggaj 2:7) Et tomt tempel, et tempel uden tilbedere, ville ikke herliggøre hærskarers Jehova. Men en trængsel af tilbedere der var iført rene, hvide klæder og som svingede med palmegrene og råbte: „Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet“ — det ville fylde hans hus med større herlighed end nogen bogstavelig udsmykning. At hans tilbedelseshus ville blive fyldt med en sådan herlighed, er også forudsagt i svaret på Johannes’ spørgsmål:
14 „Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem.“ — Åbenbaringen 7:15.
15. (a) Hvor er det så at sige at denne voksende ’store skare’ tjener Gud dag og nat? (b) Hvem på jorden fyldes med ærefrygt over den måde hvorpå Jehova fylder sit tempel med herlighed?
15 Hundredtusinder af denne ’store skare’ „andre får“ befinder sig allerede nu ved det åndelige tempel som tilhører Jehova Gud, der sidder på tronen og har overtaget sin universelle suverænitet. De tjener ham dér dag og nat ved overalt at forkynde hans messianske rige og frelsen for hele menneskeheden ved Guds lams, Jesu Kristi, blod. Da de ikke er beseglede åndelige israelitter befinder de sig så at sige i hedningernes forgård, som var en del af templet i Jerusalem på Jesu Kristi og apostlenes tid. Det er også ved dette store åndelige tempel at en rest af de åndelige israelitter i dag tjener som underpræster under ypperstepræsten Jesus Kristus. Som følge af dette har denne rest af de åndelige israelitter der tjener som åndelige underpræster nu kærligt samfund med den voksende ’store skare’ af „andre får“ som i oprigtighed slutter sig til den rene tilbedelse af den suveræne Herre Jehova. Disse underpræster fyldes med ærefrygt når de ser hvordan Jehova har fyldt sit tempel med herlighed.
16. (a) Hvad gør Jehova for at bevare dem under „den store trængsel“? (b) Hvad gør Lammet, deres hyrde, for dem?
16 For at bevare den store skare tilbedere der ejer fårets sindelag under den kommende „store trængsel“, vil „han, som sidder på tronen, . . . opslå sit telt over dem“. At de ikke vil blive rystet med ødelæggelse for øje og fjernet fra jorden, forsikres i det næste der siges om denne ’store skare’ der befinder sig ved Jehovas åndelige tempel: „’De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede [fra Guds mishag] stikke dem.’ Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og ’Gud skal tørre hver tåre’ af deres øjne.“ — Åbenbaringen 7:15-17.
17. (a) Er der tidligere sket noget tilsvarende ved Jehovas åndelige tempel? (b) Hvordan er der skabt sikkerhed for at tilbedelsen af ham altid vil fortsætte ved hans tempel?
17 Aldrig før er noget så storslået hændt ved den suveræne Herre Jehovas åndelige tempel. Aldrig før er det blevet fyldt med herlighed ved at så mange „skatte“ er kommet til det fra alle nationer. Tilbedelsen af Jehova ved hans åndelige tempel er sikret til evig tid. Når den nuværende rystelse af alle nationerne, ja af den symbolske himmel og den symbolske jord med havet og det tørre land, når sit store højdepunkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, og Satan derpå bindes i afgrunden, vil Jehovas åndelige tempel, hvor han sidder på sin trone, stå urokket. Hans tilbedere vil erfare hans kærlige beskyttelse under hans telt og vil blive bevaret så de for bestandig kan yde ham hellig tjeneste.
DET SIDSTE HUS OPNÅR STØRRE HERLIGHED
18. Hvad er det kosteligste „alle folkenes skatte“ kan give Skaberen, og hvorfor?
18 Det kosteligste som „alle folkenes skatte“ kan give den store Skaber, er deres rene tilbedelse af ham som deres Gud. De religiøse systemer inden for kristenheden og jødedommen og de andre store religioner, har fyldt deres tilbedelseshuse med guld og sølv og andre materielle ting som har stor værdi på jorden. Men det er ikke sådanne materielle rigdomme den eneste levende og sande Gud ønsker af sine tilbedere. Da han er Skaberen, ejer han i forvejen det hele.
19. (a) Kan vi gøre Gud rigere ved at give ham materielle gaver? (b) Hvorfor behøvede tempelbyggerne på Haggajs tid ikke at spekulere over udgifterne?
19 Ingen kan øge Skaberens rigdom ved at bringe sådanne materielle kostbarheder ind i en bygning der er indviet til en eller anden religion. Skaberen bliver ikke rigere ved at man giver ham det der allerede tilhører ham, selv om materielle gaver måske kan berige præsterne i de forskellige trossamfund. Når Jehovas hus skal fyldes med herlighed er det derfor ikke den slags materielle ting der er behov for. Som Haggajs profeti fortsætter med at sige: „Mit er sølvet, og mit er guldet, lyder det fra Hærskarers [Jehova].“ (Haggaj 2:8) Behøvede de der byggede templet i Jerusalem dengang på Haggajs tid, i 520 f.v.t., at bekymre sig om udgifterne? Nej, ikke med så rig en Gud!
20. Hvordan ville Skaberen sørge for at alle de nødvendige midler blev tilvejebragt, og hvorfor skulle bygningsmændene ikke være mismodige over at begyndelsen ikke så lovende ud?
20 Som Skaber ejede hærskarers Jehova alle de materielle ting som tempelbyggerne dengang havde brug for. De kunne regne med at han ville tilvejebringe alle de økonomiske midler der var nødvendige for at de kunne indlede og fuldføre genopbygningen af templet for tilbedelsen af ham. Ved hjælp af sin ånd kunne han også sørge for at velstående folk gav bidrag til genopbygningsarbejdet. Selve hans løfte om at fylde det nye tilbedelseshus med herlighed stod som en guddommelig garanti for at man tillidsfuldt kunne begynde at genopbygge huset. Det ville blive fuldført, og der ville strømme tilbedere til. Derfor skulle tempelbyggerne ikke miste modet, selv om begyndelsen ikke så lovende ud. Jehova ville ikke tilskynde dem til at indlede noget som de senere ville blive tvunget til at opgive. Den rigeste i hele universet stod bag dem!
21. Hvilken erklæring i Zion’s Watch Tower minder dette os om?
21 Dette minder os om en udtalelse der stod at læse i det andet nummer af The Watch Tower, nemlig udgaven for august 1879, på side 2, under overskriften „Ønsker du ’Zion’s Watch Tower’?“
Tro ikke at disse bemærkninger er en anmodning om penge, Nej. „Zion’s Watch Tower“ har, tror vi, JEHOVA som hjælper, og så længe dette er tilfældet vil det aldrig hverken tigge eller bede mennesker om støtte. Når Han der siger: „Mit er sølvet, og mit er guldet“ ikke længere tilvejebringer de nødvendige midler, vil vi tage det som et tegn på at tiden er inde til at lade bladet gå ind.
Da denne udtalelse blev bragt, udkom hvert nummer af bladet i 6000 eksemplarer.
22. Hvorfor havde tempelbyggerne behov for en ganske særlig tro, og hvordan måtte de se på resultatet af deres arbejde?
22 Når statholderen Zerubbabel, ypperstepræsten Josua, Jozadaks søn, og de øvrige israelitter gik i gang med at genopføre Jehovas tempel i Jerusalem, måtte de vise en ganske særlig tro på Gud, især fordi perserrigets officielle forbud mod genopførelsen af Jehovas tilbedelseshus stadig stod ved magt. Desuden måtte bygningsmændene kæmpe med den modløshed de selv følte fordi arbejdets ringe begyndelse var som intet i sammenligning med det prægtige tempel kong Salomon tidligere havde bygget. For at blive animeret til at fortsætte måtte de have Jehovas syn på resultatet, af deres arbejde. Derfor lod Jehova sin profet Haggaj åbenbare dem hvad han selv så frem til i forbindelse med dette tempel: „’Dette sidste hus’ herlighed vil blive større end det førstes,’ har hærskarers Jehova sagt. ’Og på dette sted vil jeg give fred,’ lyder det fra hærskarers Jehova.“ — Haggaj 2:9, NW.
23. Hvad må vi huske vedrørende Jehovas sande tempel i forbindelse med ordene om at „dette sidste hus’ herlighed vil blive større end det førstes“?
23 For at kunne forstå disse profetiske ord må vi huske at det Allerhelligste i Jehovas åndelige tempel er Jehova Guds hellige bolig i de usynlige himle, og at dette åndelige tempel ikke blev ødelagt af de babyloniske hære i år 607 f.v.t., da hele Jerusalem blev lagt øde. Det der blev ødelagt, var kun den billedlige gengivelse af det. Jehovas virkelige åndelige tempel var endnu ikke blevet til, og det ville ikke behøve at blive genopbygget. Derfor findes dette åndelige tempel, som da hørte fremtiden til, endnu den dag i dag, og den endelige og fuldstændige opfyldelse af Jehovas profeti her i vor tid gælder dette ene åndelige tempel for den eneste levende og sande Gud.
24. Hvad var på Haggajs tid ’det sidste hus’ og hvad var det første, og hvordan blev det sidstes herlighed større end det førstes?
24 Tilbage på Haggajs tid, for over 2490 år siden, skulle der opføres et nyt tempel i Jerusalem, det andet i rækken. Det var det der blev omtalt som ’det sidste hus’, mens det første var Salomons ødelagte tempel. Begge disse huse var ’billedlige gengivelser af det der er i himmelen’. (Hebræerne 9:23, NW) Ifølge Jehovas forsikring i Haggaj 2:9 ville det tempel der blev bygget i Jerusalem under ledelse af statholderen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua, opnå større herlighed end kong Salomons tempel. Hvordan gik dette i opfyldelse? Først og fremmest var det i brug længere, nemlig fra 515 f.v.t. til 70 e.v.t., altså i 584 år, mens Salomons tempel kun stod i 420 år. ’Det sidste hus’ varede altså helt frem til Messias’ komme, og Messias underviste selv i det. I år 17 f.v.t. indledte kong Herodes den Store, som herskede over den romerske provins Judæa, desuden en gradvis og kostbar ombygning af Zerubbabels tempel, med det resultat at det opnåede en pragt der kunne måle sig med den der kendetegnede Salomons tempel. Men noget som ville betyde mere i Guds øjne, var tilbedere som værdsatte hans hus.
25. På hvilken måde opnåede ’det sidste hus’ større herlighed i form af tilbedere som kom til templet?
25 Derfor har der uden tvivl strømmet flere tilbedere til Jehovas genopbyggede tempel i Jerusalem end der kom til Salomons tempel, specielt fordi det nye tempel blev benyttet i en længere periode. Og eftersom templet blev genopbygget over halvfems år efter at jøderne var blevet spredt til mange egne af jorden som fanger og flygtninge, kom tilbederne til det fra et langt større område end i tilfældet med det første tempel. På pinsedagen i år 33 var der kommet kødelige jøder og proselytter til Herodes’ tempel i Jerusalem fra Partien, Medien, Elam, Mesopotamien, Kappadokien, Pontus, provinsen Asien, Frygien, Pamfylien, Ægypten, Libyens egne ved Kyrene, Rom, Kreta og Arabien, foruden Judæa. (Apostlenes Gerninger 2:1-11) På denne måde fik det sidste hus en større kreds af tilbedere og dermed større herlighed end det første, i den forbilledlige opfyldelse af profetien.
26. Hvilken herlighed opnåede Jehovas åndelige tempel i kraft af de billedlige gengivelser som mennesker havde lavet af det på jorden?
26 Men hvordan opfyldes Jehovas profeti i forbindelse med det åndelige tempel, som ikke kan ødelægges og derfor aldrig genopbygges eller erstattes? På denne måde: Dengang de materielle templer som blev bygget af Salomon, Zerubbabel og Herodes, fandtes i Jerusalem, tjente disse billedlige gengivelser af det åndelige tempel til at rette folks opmærksomhed mod Jehovas virkelige tempel, det åndelige. Også det tempel som profeten Ezekiel så i et syn i år 593 f.v.t. var et billede som rettede opmærksomheden mod Jehovas åndelige tempel. (Ezekiel 40:1 til 47:2) Skønt disse jordiske templer virkede ærefrygtindgydende på de mennesker der betragtede dem, kunne de aldrig give tilbederne et fuldstændigt indtryk af den ubeskrivelige herlighed der ville kendetegne Jehovas sande, åndelige tempel. Denne billedlige gengivelse af virkeligheden fortsatte indtil Jesus, Guds søn, i år 29 blev døbt i vand og salvet med Jehovas ånd til at være den lovede Kristus eller Messias. — Mattæus 3:13-17; Johannes 1:29-34.
27. Hvordan begyndte der i år 29 at være mere end blot en billedlig gengivelse af Jehovas sande tempel på jorden?
27 Fra og med denne begivenhed begyndte der at være mere end blot en billedlig gengivelse af Jehovas åndelige tempel i Jerusalem. Fra dette tidspunkt blev det åndelige tempel til virkelighed, idet Jesus blev salvet med Guds ånd til at være „ypperstepræst ’på Melkisedeks vis’“. (Hebræerne 6:20; Salme 110:4) Jesus Kristus blev således ført ind i den åndelige tilstand der blev skildret ved templets første rum, det Hellige, hvor guldlysestagen, skuebrødsbordet og det gyldne røgelsesalter fandtes. Han var også kommet ind i den tilstand der blev skildret ved præsternes tempelforgård, hvor kobberalteret stod, og han havde nærmet sig det der svarede til Guds alter for at frembære sit fuldkomne menneskelegeme som et offer til soning af „verdens synd“. Den modbilledlige forsoningsdag med hensyn til Jehovas virkelige, åndelige tempel, var således begyndt. (Hebræerne 8:1 til 10:10) Dette stod på i tre og et halvt år, indtil år 33.
DET HIMMELSKE TEMPEL HERLIGGØRES
28. Hvornår og hvordan passerede Jesus Kristus den forhindring der blev skildret ved forhænget i templet, og i hvilken hensigt gjorde han det?
28 Den 14. nisan år 33 fuldbragte Jesus Kristus som åndelig ypperstepræst sit offer på jorden, og hans døde legeme blev lagt i en grav. På den tredje dag, den 16. nisan år 33, blev han oprejst fra de døde som en åndelig person, og passerede dermed den forhindring der blev skildret ved forhænget mellem det Hellige og det Allerhelligste i templet, nemlig hans kødelige legeme. Han var således i stand til at gå ind i det virkelige Allerhelligste, ind til Jehova Guds nærhed i selve himmelen, for dér som ypperstepræst at frembære værdien af sit opofrede menneskeliv og udvirke soning for menneskeheden. — Hebræerne 9:23-28; 6:19, 20; 10:19, 20.
29. Hvordan opnåede Jehovas sande tempel herlighed ved at Jesus Kristus trådte frem i Guds nærhed?
29 Da Jesus Kristus gik ind i Guds virkelige Allerhelligste fik Jehovas virkelige åndelige tempel en herlighed som de aldrig før havde ejet. For se, i Guds hellige nærhed stod nu hans evige ypperstepræst, oprejst „i herlighed“, udødelig med „kraft fra et uopløseligt liv“! — 1 Korinter 15:42-57 Hebræerne 7:15-24.
30. Hvornår opnåede andre den tilstand der blev skildret ved det Hellige i templet, og hvor mange vil til sidst gå ind bag den forhindring som forhænget var et billede på?
30 På pinsefestens dag, den 16. sivan år 33, blev den herliggjorte Jesus Kristus brugt af Jehova Gud til at udgyde den hellige ånd over sine trofaste disciple. (Apostlenes Gerninger 2:1-38) Derved blev disse disciple åndsavlede børn af Gud og blev salvet til at være åndelige underpræster under ypperstepræsten Jesus Kristus. (Johannes 3:3, 5; 2 Korinter 1:21; 1 Johannes 2:20-27; 3:1, 2; 1 Peter 2:9) I overensstemmelse med dette blev de ført ind i den åndelige præstetilstand der blev skildret ved det Hellige i templet i Jerusalem, så de kunne nyde godt af lyset fra den modbilledlige guldlysestage og af skuebrødsbordet, og så de kunne ofre bønnens røgelse på det gyldne røgelsesalter. (Hebræerne 9:1, 2; Lukas 1:8-12, 21, 22) Menigheden af åndelige israelitter vil til sidst udgøre 144.000 åndelige underpræster, og ved deres opstandelse fra de døde efter at Kristi rige er oprettet, oprejses de hver især med et åndeligt legeme, „i herlighed“, iklædt udødelighed. — Romerne 6:5; 2 Korinter 5:1-5.
31. Hvordan vil dette give Jehovas åndelige tempel øget herlighed?
31 Når de således får del i „den første opstandelse“, får de adgang til det Allerhelligste i himmelen, og „de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år“. (Åbenbaringen 7:4-8; 14:1, 3; 20:4-6) Ved at lade disse trofaste åndelige israelitter nyde denne strålende forret at få adgang til det Allerhelligste hvor han selv opholder sig, fylder Jehova sit åndelige tempel med en yderligere herlighed som det ikke ejede dengang Salomons, Zerubbabels og Herodes’ materielle templer tjente som jordiske forbilleder.
32. Hvem kom i de ydre forgårde til de forbilledlige, menneskeskabte templer i Jerusalem, og hvornår ophørte dette?
32 Da de forbilledlige templer fandtes i Jerusalem, var deres forgårde uden for præsternes forgård fyldt med tilbedere fra fjern og nær. (Salme 84:2, 3, 11; Lukas 1:21) Siden år 70 er der ikke længere strømmet sådanne skarer af tilbedere til Jehovas hus’ forgårde i Jerusalem, for det forbilledlige, materielle tempel for tilbedelsen af Gud er forsvundet for evigt. (Johannes 4:20-24; Apostlenes Gerninger 21:26-28; Mattæus 24:1, 2; Lukas 21:5-7, 20-24) Herligheden ved de forbilledlige templer som var gjort af menneskehænder, er borte for stedse, for vi lever ikke længere i den tid hvor man blot havde skyggerne af de kommende goder. Vi lever i tiden med de strålende virkeligheder som varer bestandig. (Kolossenserne 2:16, 17; Hebræerne 10:1-4, 10) Men hvordan står det til med det sande tempels forgårde?
33. Hvilket spørgsmål er det nu, her i denne rystelsens tid, aktuelt at stille vedrørende „alle folkenes skatte“?
33 Med tanke på sit virkelige åndelige tempel lod hærskarers Jehova sin profet Haggaj forudsige at „alle folkenes skatte“ ville komme til hans tilbedelseshus. Det ville ske i en tid hvor himmelen og jorden, havet og det tørre land blev rystet. Vi nærmer os nu det dramatiske højdepunkt på denne universelle rystelse. Det er nu aktuelt at spørge: Er disse skatte virkelig kommet hid fra alle nationer eller folkeslag før disse nu rystes helt i stykker og fjernes? Ja!
34. Hvordan er Jehovas åndelige tempels forgårde blevet fyldt med en herlighed som de aldrig før har haft?
34 Hundredtusinder af skatte er ’kommet hid’, i form af indviede og døbte disciple af Jesus Kristus. Han har ført dem hid som sine „andre får“ og har gjort dem til „én hjord“ sammen med den rest af hans åndelige underpræster der stadig er tilbage i Jehovas tempels forgårde. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9, 10) Mens de der tilhører denne ’store skare’ som ingen kan tælle, yder hellig tjeneste i Jehovas forgårde og åbent anerkender at deres frelse skyldes deres Gud, som sidder på tronen, og hans Lam, udgør de et syn som er til ære for den suveræne Herre Jehova. De fylder ikke kristenhedens kirker og katedraler og jødernes synagoger, men Jehovas sande åndelige tempels forgårde, med en herlighed som aldrig før. Allerede nu har disse ord i sandhed fået deres opfyldelse: „Dette hus’ kommende herlighed bliver større end den tidligere.“ (Haggaj 2:9) „Dette Tempels nye herlighed vil overgå den gamle, siger Jahve Zebaot.“ (Je) „Dette hus’ fremtidige herlighed skal blive større end den første.“ — By.
FRED UNDER RYSTELSEN
35, 36. (a) Med hvilke trøstende ord afsluttede Jehova sin anden profeti ved Haggaj? (b) Blev Jerusalems tempel fjernet på en fredelig måde, og hvor råder der i dag fred på jorden?
35 Jehova afsluttede sin anden profeti ved Haggaj med disse trøstende ord: „Og på dette sted vil jeg give fred, lyder det fra Hærskarers [Jehova].“ — Haggaj 2:9.
36 Da Jerusalem og det tempel som Zerubbabel havde bygget og kong Herodes havde ombygget, blev fjernet i år 70, skete det ikke fredeligt, men under skrækkelige trængsler. (Mattæus 24:1-22) I Jehovas virkelige åndelige tempel, derimod, råder der varig fred. Om den måde de sande kristne ved dette åndelige tilbedelseshus bør holde deres møder på, læser vi: „Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud. . . . lad alt ske sømmeligt og med orden!“ (1 Korinter 14:33, 40) Denne retningslinje følges ved alle Jehovas kristne vidner’s møder, med det resultat at fredens ånd virkelig råder iblandt dem. — Galaterne 5:22, 23.
37. Hvordan har „resten“ og ’den store skare’, til trods for den voldsomme rystelse der foregår omkring dem, opnået fred i Jehovas hus’ forgårde?
37 Mens hærskarers Jehova ryster den symbolske himmel og den symbolske jord med havet og det tørre land, giver han derimod sit åndelige tempels jordiske forgårde fred. Den salvede rest af hans åndelige underpræster passer nøje deres pligter ved hans tilbedelseshus og undgår enhver indblanding i denne verdens stridigheder og konflikter. ’Den store skare’ „andre får“ der er strømmet op til „[Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus“, har i billedlig forstand gjort som forudsagt i Esajas 2:2-4. De har smedet deres sværd til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. De lærer ikke længere at føre krig med bogstavelige våben. I den kommende ’krig på Guds, den Almægtiges, store dag’ ved Harmagedon vil de ikke voldeligt løfte hånd mod Guds fjender. De vil overlade kampen til Jehova, i tillid til at han vil vinde en strålende sejr. (Åbenbaringen 16:14-16; 2 Krønikebog 20:15) Ved at følge denne adfærd viser de at de ejer Guds ånd og „visdommen ovenfra“. — Jakob 3:17.
38. Hvilke ting som de modløse tempelbyggere på Haggajs tid fik stillet i udsigt, ser resten af de åndelige israelitter nu i hele verden, og hvilken formaning lyder der til de åndelige israelitter?
38 Hvor er det en storslået fred Jehovas kristne vidner i dag nyder i hans åndelige tilbedelseshus! Hvor er det glædeligt for os at se hvordan Jehovas herlighed fylder hans åndelige tempel efterhånden som „alle folkenes skatte“ stadig strømmer til! For længe siden stillede Jehovas profet Haggaj de modløse israelitter som skulle bygge et nyt tempel i Jerusalem, dette i udsigt. I dag ser vi selve den strålende opfyldelse af Haggajs profeti, nu mens alle nationerne rystes, og dette bør virke ansporende på den salvede rest af åndelige israelitter i deres hellige tjeneste for Jehova Gud i hans åndelige tilbedelseshus. Det er denne rest der under inspiration formanes til ikke at forspilde Jehovas ufortjente godhed som den utaknemmelige Esau gjorde: „Da vi nu får et urokkeligt rige, så lad os være taknemmelige og derved tjene Gud, som det er ham velbehageligt, med ængstelse og hellig frygt. Thi ’vor Gud er en fortærende ild.’“ — Hebræerne 12:16, 17, 28, 29.
[Studiespørgsmål]
[Diagram på side 83]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
HERODES’ TEMPEL
(Grundplan)
Tyropøonsdalen
Kedrons dal
Oliebjerget mod øst
Søjlegange
Den kongelige søjlegang
Salomons søjlegang
Den nordlige søjlegang
Hedningernes forgård
Den ydre forgård
Stengærde
Kvindernes forgård
Israels forgård
Præsternes forgård
Templet
Bymur
Bymur
Den skønne port
Port
Port
Port
Port
Port
Port
1. Det Allerhelligste
2. Det Hellige
3. Brændofferalteret
4. Kobberhavet
5. Den indre tempelport
