Kapitel 1

Ønsket om fred og sikkerhed i verden

1, 2. Hvad har alle mennesker hårdt brug for, og af hvilken grund?

DET vi har brug for i verden, er fred og sikkerhed. Behovet for fredelige og trygge forhold har aldrig været så stort som det er i dag. Det gælder ikke blot for enkeltpersoners vedkommende, men for hele menneskeslægten ud over jorden.

² Hvad tilfredsstillelsen af dette behov angår, har jordens befolkning imidlertid aldrig levet i en mere gunstig tid end nu. ’Hvordan kan vi sige det?’ spørger du måske. ’Befinder vi os ikke tværtimod midt i den mest frygtindgydende periode af menneskehedens historie, atomvåbnenes tidsalder?’

3. (a) Hvad siges at være grunden til at nationerne sikrer sig atomvåben? (b) Hvad ville almindelig sund fornuft byde dem at gøre?

 ³ Mindst otte lande siges nu at kunne fremstille atombomber. Og det anslås at 31 lande kan have atomvåben i år 2000. Deres grunde til at sikre sig disse afgørende våben siges at være ønsket om beskyttelse, om at kunne afskrække andre nationer som er bevæbnet med tilsvarende våben, og om at kunne true med gengældelsesangreb med atomvåben. Som forholdene er, skulle almindelig  sund fornuft byde nationerne at enes om at leve side om side i gensidig tolerance.

4. Hvad er Skaberens hensigt, selv om han ikke lægger hindringer i vejen for menneskenes forsøg på at opnå fred og sikkerhed?

⁴ Men er det blot en menneskeskabt fred vi ønsker, og den sikkerhed som mennesker kan tilvejebringe? Selv om Skaberen ikke lægger hindringer i vejen for menneskenes forsøg på at indføre og bevare en verdensomfattende fred og sikkerhed, har han dog sin egen fuldkomne måde at tilfredsstille vort naturlige ønske om fred og sikkerhed på. Han har allerede fastsat en tid da han vil fjerne alle som forstyrrer deres fred og sikkerhed som ønsker at tilbede ham. Vi kan være glade for at denne tid nu er ganske nær!

5. Hvad sagde den inspirerede salmist om jorden, og hvad er Skaberens hensigt med mennesket?

⁵ Efter at menneskehedens historie i årtusinder har båret præg af vold og uro, er det kun at forvente at der nu overalt på jorden er et stærkt ønske om fred og sikkerhed. Jorden har fra begyndelsen været menneskets naturlige bosted. Den inspirerede salmist sagde: „Himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne.“ (Salme 115:16) Det var lige fra begyndelsen Skaberens kærlige hensigt at menneskene skulle nyde et rigt liv i deres gudgivne jordiske hjem.

6. I hvilken henseende ville det første menneske og dets efterkommere være i stand til at handle som Gud?

⁶ Ifølge skabelsesberetningen „dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en  levende sjæl“. (1 Mosebog 2:7) Ingen anden levende skabning på jorden befandt sig på samme høje livsplan som mennesket og var i besiddelse af de samme evner — i stand til som Gud at udøve herredømme. Og dette herredømme skulle ikke blot udøves af det første menneske, men også af dets efterkommere.

7. Hvordan fik Adam en hustru, og hvad sagde han da denne fuldkomne skabning blev præsenteret for ham?

⁷ Med dette for øje gav Skaberen Adam en hustru. Hun skulle være stammoder til alle de mennesker der kom til at bo på jorden. Da Adam blev præsenteret for denne fuldkomne skabning, kunne han derfor sige: „Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød.“ Han kaldte hende Kvinde, ’isjsjahʹ, som er hunkønsformen af det hebraiske ord der oversættes med mand, nemlig ’isj. — 1 Mosebog 2:21-23.

8. Hvilken befaling gav Skaberen det første menneskepar?

⁸ Den himmelske Fader og Skaber sagde til det første menneskepar: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:28) Det var noget helt nyt i hans fornuftbegavede skabningers historie, for åndeskabningerne i de usynlige himle var ikke blevet til ved en forplantning.

9. Hvordan beskriver Salme 8:4, 5 Guds gerning?

⁹ Det var intet under at „morgenstjernerne sammen råbte af glæde og alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb“ ved jordens skabelse. (Job 38:7) På det tidspunkt var der fred og harmoni i hele universet. I den ottende salme udbryder salmisten i begejstring over Guds ordning: „Du gjorde ham [mennesket] lidt ringere end de gudlignende, ja,  du kronede ham med herlighed og pragt.“ (Versene 4, 5) Ifølge denne salme lagde Gud alt her på jorden under menneskets fødder.

Et rivaliserende overherredømme

10. (a) Hvad skete der inden det første menneskebarn blev undfanget? (b) Hvad kunne dermed oprettes over menneskeheden?

¹⁰ Inden det første menneskebarn blev undfanget, udbrød der utroligt nok et oprør i Jehova Guds universelle organisation. Dette oprør kunne føre til et nyt overherredømme, en ny suverænitet, over menneskene. Hvis man kunne få menneskene til at skille sig ud fra Jehovas universelle organisation og tage afstand fra den, kunne der oprettes et suverænt herredømme som rivaliserede med Jehovas. Men for at dette kunne ske, måtte der for første gang fremsættes en løgn, en udtalelse som stillede Jehova Gud i et forkert lys.

11. Hvad gjorde den første oprører sig til da han stillede Jehova Gud i et forkert lys?

¹¹ Ved at fremsætte den første løgn gjorde den første oprører mod Gud sig til den første løgner, den første djævel eller bagvasker. Som en tydelig modsætning til dette sagde Jesus Kristus: „Jeg er vejen og sandheden og livet.“ (Johannes 14:6) Til sine religiøse modstandere sagde han derimod: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ — Johannes 8:44.

12. (a) Hvordan bar Djævelen sig ad med at fortælle den første løgn, og hvordan virkede den på Eva? (b) Hvad blev følgen da Adam spiste af den forbudte frugt?

 ¹² Gennem en slange i Edens have eller glædens paradis henvendte Djævelen den første løgn til den første kvinde. Han hævdede at hendes Skaber var en løgner, og forstyrrede derved hendes sjælefred. Han indgav hende en følelse af utryghed over den uvidenhed hun mente at befinde sig i, med det resultat at hun spiste af den forbudte frugt. Hun overtalte sin mand til også at spise af frugten og således slutte sig til hende i oprøret mod Jehova Gud. (1 Mosebog 3:1-6) Det ulydige menneskepar mistede freden med Gud og blev drevet ud af Glædens paradis til en utryg tilværelse udenfor. Romerbrevet 5:12 beskriver denne sørgelige tilstand med ordene: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte [således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“

13. Hvilket valg må vi hver især træffe i dag?

¹³ Som situationen er i dag må vi træffe et klart valg. Vi må vælge mellem det rivaliserende overherredømme der udøves af Satan Djævelen, „denne tingenes ordnings gud“, og det overherredømme der udøves af Jehova, universets allerhøjeste og almægtige Gud. — 2 Korinther 4:4; Salme 83:18.

Vejen til fred med Gud

14. Hvilken fred og sikkerhed kan vi begynde at erfare allerede nu?

¹⁴ Til skade for sig selv nægter de fleste mennesker at tro på eller at anerkende den foranstaltning som den almægtige Gud har truffet for at de  der tilbeder ham kan nyde relativ fred og sikkerhed, selv under de sørgelige forhold der råder i øjeblikket. Jehova er imidlertid „den Gud som giver fred“, og det er vor forret nu at opnå en fred og sikkerhed der aldrig vil svigte. (Romerne 16:20; Filipperne 4:6, 7, 9) Det er en fred og sikkerhed som han allerede nu skænker sine jordiske tjenere, sin synlige organisation, som en opfyldelse af sine evigt pålidelige løfter. Det er en fred og sikkerhed vi kun kan opnå i forbindelse med hans synlige organisation på jorden.

15. Er det urimeligt at mene at Gud har en organisation, og hvad anerkendte Jesus Kristus?

¹⁵ Det ville ikke være i harmoni med Bibelens klare lære at påstå at Gud ikke har en organisation, et organiseret folk, som det eneste folk han kendes ved. Jesus Kristus anerkendte at hans himmelske Fader havde en synlig organisation. Indtil pinsedagen i år 33 var det den jødiske organisation, som stod i et pagtsforhold til Jehova Gud under Moseloven. — Lukas 16:16.

16. (a) Hvem var Moses mellemmand mellem? (b) Hvem er den større Moses, Jesus Kristus, mellemmand mellem?

¹⁶ Ligesom Israels nation i fortiden var indtrådt i et pagtsforhold til Jehova Gud ved en mellemmand, nemlig Moses, sådan er det åndelige Israels nation, „Guds Israel“, også indtrådt i et pagtsforhold til Gud ved en mellemmand. (Galaterne 6:16) Det er som apostelen Paulus skrev til sin kristne medarbejder: „Der er én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus.“ (1 Timoteus 2:5) Var Moses mellemmand mellem Jehova Gud og menneskeheden i almindelighed? Nej, han var mellemmand mellem Abrahams,  Isaks og Jakobs Gud og den nation som deres kødelige efterkommere udgjorde. På samme måde er den større Moses, Jesus Kristus, ikke mellemmand mellem Jehova Gud og hele menneskeheden. Han er mellemmand mellem sin himmelske Fader, Jehova Gud, og det åndelige Israel, som kun består af 144.000 medlemmer. Denne åndelige nation er som en lille hjord af Jehovas får. — Romerne 9:6; Åbenbaringen 7:4.

Ikke blot hyrde for ’den lille hjord’

17. (a) Hvad har Jehova Gud sat Jesus Kristus til at være? (b) Hvad sagde Jesus til dem der skal arve det himmelske rige?

¹⁷ I Salme 23:1 blev kong David af fortidens Israel inspireret til at sige: „Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle.“ Jehova, den øverste hyrde, har indsat Jesus Kristus som „den rigtige hyrde“. (Johannes 10:11) I Lukas 12:32 sagde Jesus til dem han leder som den rigtige hyrde: „Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.“

18. (a) Hvem svarer i dag til netinim-folkene og Salomons ikke-israelitiske tjeneres sønner? (b) Hvem er de nært forbundet med?

¹⁸ I fortiden var der nogle ikke-jøder, som for eksempel netinim-folkene og Salomons ikke-israelitiske tjeneres sønner, der var tilknyttet Israels folk. (Ezra 2:43-58; 8:17-20) På samme måde er der i dag mænd og kvinder som uforbeholdent har indviet sig til Gud gennem Jesus Kristus, men som ikke er åndelige israelitter. De har imidlertid knyttet sig til resten af det åndelige Israel ved at indvi sig til Jehova Gud gennem Jesus Kristus, „der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for  alle“. (1 Timoteus 2:6) I dag udgør de et langt større antal end de 144.000 åndelige israelitter der skal arve det himmelske rige.

19. Hvad sagde Jesus Kristus som viser at han skal være hyrde for andre end dem der hører til ’den lille hjord’?

¹⁹ Når Guds tid var inde skulle Jesus Kristus altså blive hyrde for en langt større hjord af symbolske får der gennem ham ville opnå en jordisk arv. Det var dem han tænkte på da han sagde: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ Med disse „andre får“ i tanke skrev apostelen Johannes om Jesus: „Han er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“ — Johannes 10:16; 1 Johannes 2:2.

20. (a) Hvor mange „andre får“ er der i sammenligning med de medlemmer der er tilbage af ’den lille hjord’? (b) Hvad betyder den rigtige hyrdes omsorg for alle disse?

²⁰ I dag er der kun cirka 9000 tilbage som bekender at de hører til resten af ’den lille hjord’ af åndelige får. Men der er millioner af indviede kristne som har sluttet sig til den salvede rest og følger i den rigtige hyrdes, Jesu Kristi, fodspor sammen med den. De findes i over 200 lande og områder jorden rundt. Hvad betyder den rigtige hyrdes kærlige omsorg for alle disse? Den betyder fred og sikkerhed! Hvis de ikke havde fred inden for deres rækker, ville der ikke være dyb enighed og ubrydeligt samarbejde iblandt dem. Hvis de ikke havde kærlig omsorg for hinanden hvad åndelige interesser angår, ville de ikke have sikkerhed og tryghed. Deres ønske om fred og sikkerhed i verden er altså ved at blive opfyldt allerede nu.

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 4, 5]

Skaberen har sin egen fuldkomne måde at opfylde menneskets ønske om fred og sikkerhed på