Kapitel 16

’Den store skare’ følger „Hellighedens Vej“ til Guds organisation

1, 2. Hvornår får profetien i Esajas, kapitel 35, en åndelig opfyldelse, og hvilken beskrivelse findes i de to første vers?

MANGE af de ting der beskrives i Esajasbogens 35. kapitel og som opfyldes nu før Babylon den Store ødelægges, vil få en bogstavelig opfyldelse under Fredsfyrstens tusindårige herredømme. Det der har fundet sted i åndelig henseende vil også finde sted i fysisk henseende. Profetiens større, åndelige opfyldelse finder sted nu med Guds tjeneres udfrielse fra fangenskabet under Babylon den Store. Profeten Esajas beskriver denne udfrielse med disse smukke ord:

² „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. Den skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb. Libanons herlighed skal gives den, Karmels og Sarons pragt. De vil komme til at se Jehovas herlighed.“ — Esajas 35:1, 2.

3. Hvor lå det udtørrede land i det sjette århundrede f.v.t., og hvordan kunne det juble?

³ Hvor lå ørkenen, det udtørrede land og ørkensletten? I det sjette århundrede f.v.t. lå de i Juda riges område. I 537 f.v.t. havde landet ligget øde  og uden indbyggere i 70 år. Men hvordan kunne en ørken juble? Hvis dette skulle ske måtte de tidligere indbyggere flytte tilbage til området. Ørkenen måtte ophøjes fra sin ringe stilling og få samme værdighed og herlighed som de høje og imponerende Libanons bjerge.

Et symbolsk paradis frembringes

4, 5. (a) Hvornår har en tilsvarende forvandling fundet sted i nutiden, og hvorfor? (b) Hvad førte den salvede rests genopbygningsarbejde til? (c) Hvordan beskrives deres fornyede åndelige tilstand i Esajas 35:5-7?

⁴ Det der i nutiden i åndelig forstand svarer til denne forvandling af et land fra et gudsforladt udseende til en tilstand der vidnede om Jehovas fornyede gunst, begyndte at finde sted i 1919. Jehovas genrejste folk var besluttet på at drage fuld nytte af den fredsperiode der var begyndt. Den større Kyros, Jesus Kristus, og hans Fader, Jehova Gud, satte den udfriede rest af åndelige israelitter til at udføre et storslået arbejde som svarede til de hjemvendte israelitters arbejde med at genopbygge Jehovas tempel efter år 537 f.v.t. Dette genopbygningsarbejde efter 1919 førte til at der blev frembragt et symbolsk paradis.

⁵ Dette resultat var blevet forudsagt med følgende ord i Esajas 35: „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde. For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten. Og den afsvedne jord er blevet som rørbevoksede damme, og den tørstige  jord som vandkilder. På sjakalers bosted — deres hvilested — er der grønt græs med rør og papyrusplanter.“ — Esajas 35:5-7.

6. Hvad har det modbilledlige Edoms fortsatte eksistens ikke kunnet forhindre, og hvem jubler i dag sammen med den genrejste rest?

⁶ Selv om der i vor tid findes et modbilledligt Edom, har det ikke kunnet forhindre at det åndelige Israel er blevet genrejst til en paradisisk tilstand som en opfyldelse af disse ord i Esajas, kapitel 35. De nutidige edomitter har derfor ingen grund til at juble, sådan som den genrejste rest af åndelige israelitter og den voksende ’store skare’. ’Den store skare’ har en væsentlig andel i at opretholde det åndelige paradis blandt Jehovas nutidige vidner.

7. Hvad havde de åndelige israelitter ikke kunnet se med forstandens øjne før 1914, men hvordan gik det da deres „blinde“ øjne blev åbnet?

⁷ Før udløbet af hedningernes tider så de åndelige israelitter ikke med deres forstands øjne at de vanskeligheder der skulle begynde i verden i 1914, ville ende med at der stadig var en rest af dem tilbage her på jorden. De så heller ikke at de og ’den store skare’ af „andre får“ skulle få lov til at aflægge et verdensomspændende vidnesbyrd om at Guds messianske rige var blevet oprettet. Men i 1919 blev deres åndeligt blinde øjne åbnet — og hvilken fremtid begyndte ikke at blive oprullet for deres blik!

8. Hvilken virkning fik de to stævner i Cedar Point, Ohio, på den genrejste rests åndelige ører og lunger?

⁸ Ved deres stævner i Cedar Point, Ohio, i 1919 og 1922 fik de et vist indtryk af det arbejde der  skulle gøres. De gik med glæde til opgaven. Deres ører blev i åndelig forstand åbnet så de kunne høre det animerende budskab om Guds rige og forstå at det måtte forkyndes. Som hjorte sprang de ud for at vidne om det rige man længe havde bedt om. Deres tunge, der hidtil havde været stum, råbte af glæde om det messianske rige der havde fået magten i himmelen. — Åbenbaringen 14:1-6.

9. Hvordan brød der i åndelig forstand vand frem i ørkenen?

⁹ Ja, det var som om vand var brudt frem i et åndeligt domæne der indtil da havde været tørt og øde, med det resultat at alt nu blev grønt og frodigt — rede til at bære frugt i overmål. Det var intet under at Jehovas genrejste folk jublede af glæde og følte sig styrket som en hjort der spændstigt søger op i højderne! Sandhedens vand — budskabet om Guds rige, der var blevet oprettet i 1914 med Jesus Kristus som konge — vældede frem med voksende styrke og var til stor vederkvægelse. — Esajas 44:1-4.

„Hellighedens Vej“

10, 11. (a) Hvad vidner denne vederkvægende forandring om? (b) Ad hvilken vej nåede restens medlemmer frem til deres åndelige paradis, og hvordan beskrives denne vej i Esajas 35:8, 9.

¹⁰ Hvad vidner alt dette om? Først og fremmest om at ’resten’ og senere ’den store skare’ af „andre får“ er kommet ud af Babylon den Store og er blevet vidner for Guds rige. Men ad hvilken vej skulle de vende tilbage til Guds gunst og komme ind i det åndelige paradis? Det skulle være som  ad en bred og rummelig vej, sådan at skarer af pionersindede israelitter kunne drage i samlet flok tilbage til deres gudgivne hjemland. Esajas’ betagende profeti peger på at det ville være sådan:

¹¹ „Og der skal blive en banet vej dér, ja en vej; og Hellighedens Vej skal den kaldes. Den urene skal ikke færdes på den. Men den vil være for den der vandrer på vejen, og ingen dårer flakker om på den. Der vil ingen løver være dér, og rovdyr kommer ikke op på den.“ — Esajas 35:8, 9.

12. Førte afslutningen af den første verdenskrig automatisk til at der blev en „banet vej“ for ’restens’ medlemmer, og hvad skete der den 4. januar 1919?

¹² Afslutningen af den første verdenskrig medførte ikke automatisk at der blev en „banet vej“. Otte af medarbejderne ved Vagttårnsselskabets hovedkontor sad stadig i fængsel, og vidnearbejdet var alvorligt hæmmet. Ved Vagttårnsselskabets årsmøde i Pittsburgh i Pennsylvanien den 4. januar 1919 blev Selskabets præsident, J. F. Rutherford, genvalgt på trods af at han var i fængsel, idet man var forvisset om hans uskyld som den højeste Guds tjener.

13, 14. Hvilke begivenheder i 1919 vidnede om at der var blevet banet en symbolsk vej for ’resten’, og hvem begyndte at vandre på denne vej?

¹³ Den 25. marts 1919 blev han og hans syv medfanger løsladt, og senere blev de fuldstændig frikendt og renset for de falske anklager. The Watch Tower for 15. september 1919 bragte på side 283 den opmuntrende nyhed at Selskabets  kontor pr. 1. oktober 1919 ville blive flyttet fra Pittsburgh tilbage til Brooklyn Betel, Columbia Heights nr. 124. Fra og med udgaven for 15. december 1919 blev The Watch Tower igen udgivet i Brooklyn, New York.

¹⁴ På denne måde blev der i 1919 banet en symbolsk vej for Guds glade tjenere. De der ønskede at være hellige i Jehovas øjne fulgte denne „vej“, „Hellighedens Vej“. De der ikke havde reelle hensigter og et rent motiv slog ikke ind på denne symbolske „Hellighedens Vej“ der førte tilbage til Guds gunst.

15. Hvad er et synligt bevis på at ’den store skare’ er slået ind på den symbolske vej?

¹⁵ Den 1. juni 1935 blev 840 af ’den store skare’ døbt ved stævnet i Washington, D.C., som et synligt bevis på at de var begyndt at vandre på vejen. Nu er millioner som hører til ’den store skare’ slået ind på denne vej, hvor de har sluttet sig til det svindende antal medlemmer af den salvede rest. Fredeligt og endrægtigt vandrer de nu sammen på „Hellighedens Vej“, besluttede på med den almægtige Guds hjælp at bevare deres enhed uanset hvad der sker.

16. Hvordan er der i symbolsk forstand ingen løver eller andre rovdyr på denne vej?

¹⁶ I symbolsk forstand skulle hverken løver eller andre rovdyr færdes på vejen. Intet skulle få lov til at skræmme eller afskrække den salvede rest og ’den store skare’. De begav sig tillidsfuldt ind på den vej som deres befrier, den større Kyros, nu åbnede for dem, med Zion som mål.

17. (a) Er vejen stadig åben, selv om vi nu er langt fremme i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“? (b) Hvem slår ind på „Hellighedens Vej“, og hvordan?

 ¹⁷ I dag, på dette sene tidspunkt under „afslutningen på tingenes ordning“, er denne „vej“ som Gud har banet, stadig åben. Store skarer af taknemmelige mennesker giver agt på budskabet om at Babylon den Store er faldet for den større Kyros, Jesus Kristus, og de flygter fra Babylon idet de slår ind på denne vej, „Hellighedens Vej“, som fører til det åndelige paradis. — Jeremias 50:8.

18. Hvordan beskrives Jehovas trofaste vidners situation i det sidste vers i Esajas 35, og hvem må vi takke for at denne profeti er gået i opfyldelse?

¹⁸ De opnår en ubeskrivelig glæde, sådan som det fremgår af det sidste vers i det 35. kapitel i Esajas’ bog: „Og de der er løskøbt af Jehova skal vende tilbage og komme til Zion med glædesråb; og en varig fryd vil være over deres hoved. Glæde og fryd opnår de, men sorg og suk skal flygte.“ Ja, siden 1919 er deres sorg og suk over at have været ude af harmoni med Jehova Gud, ’flygtet’. Og Jehovas trofaste og glade vidner er ikke på ny begyndt at sørge og sukke. Vi takker sandhedens Gud, Jehova, der på så vidunderlig vis har opfyldt denne smukke profeti fra Esajasbogens 35. kapitel!

[Studiespørgsmål]