Kapitel 7

Der aflægges regnskab for brugen af Kristi midler

1. Hvilken regering har ingen økonomiske problemer, og hvem må nu aflægge regnskab over for denne regering?

SÅ GODT som alle regeringer har økonomiske problemer. De fleste er oven i købet dybt forgældede. Den eneste regering som danner en undtagelse til dette, er „himlenes rige“, som nu forkyndes vidt og bredt. (Mattæus 25:1) Denne himmelske regering har stadig et antal vordende medlemmer på jorden, hvor de tjener dens interesser. I denne den mest afgørende periode af menneskehedens historie kræves disse tjenere af „himlenes rige“ til regnskab. De skal aflægge regnskab over for regeringen for hvordan de har brugt de værdier de har fået betroet.

2. Hvorfor bør en bestemt lignelse som Fredsfyrsten fortalte, have vor interesse?

² For at skildre dette, fremsatte det ypperste medlem af „himlenes rige“ for længe siden et billede eller en lignelse. Denne lignelse bør interessere os i dag, for Fredsfyrsten lod den indgå i sin langtrækkende profeti om det ’tegn’ der ville markere at han var nærværende i Riget med fuld myndighed til at herske. (Mattæus 24:3) Konsekvenserne af lignelsens opfyldelse angår os i allerhøjeste grad, for de har betydning for vor fortsatte eksistens, ja selve vort liv. Lad os derfor  undersøge denne profetiske lignelse som Fredsfyrsten fortalte sine apostle få dage før sin offerdød på Golgata. Den lyder således:

Lignelsen om talenterne

3. Hvad gjorde trællene med de talenter de fik af deres herre før hans afrejse?

³ „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen. Det er nemlig ligesom da en mand som skulle til at rejse udenlands, kaldte sine trælle til sig og overgav dem hvad han ejede. En gav han fem talenter, * en anden to, en anden igen én, hver efter hans evne, og så rejste han udenlands. Den der havde fået de fem talenter gik straks hen og gjorde forretninger med dem og tjente fem til. På samme måde tjente den der havde fået de to, to til. Men den der kun havde fået én, gik hen og gravede et hul i jorden og skjulte sin herres sølvpenge.

4. Hvad sagde herren til de trælle der havde forøget antallet af talenter?

⁴ Lang tid efter kom disse trælles herre og gjorde regnskabet op med dem. Så trådte den der havde fået de fem talenter frem og afleverede yderligere fem talenter idet han sagde: ’Herre, du overgav mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til.’ Hans herre sagde til ham: ’Udmærket, gode og trofaste træl! Du har været trofast over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde.’ Derefter trådte den der havde fået de to talenter frem og sagde: ’Herre, du overgav mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til.’ Hans herre sagde til ham: ’Udmærket,  gode og trofaste træl! Du har været trofast over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde.’

5, 6. Hvilken undskyldning gav den tredje træl for at have skjult talenten, og hvad gjorde herren ved ham?

⁵ Til sidst trådte den der havde fået den ene talent frem og sagde: ’Herre, jeg vidste at du er en hård mand, der høster hvor du ikke har sået, og samler hvor du ikke har spredt. Jeg blev derfor bange og gik hen og skjulte din talent i jorden. Her har du det der er dit.’ Som svar sagde hans herre til ham: ’Onde og dovne træl, du vidste altså at jeg høster hvor jeg ikke har sået, og samler hvor jeg ikke har spredt? Så burde du have anbragt mine sølvpenge hos bankmændene, og når jeg kom ville jeg have fået det der er mit igen med renter.

⁶ Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham der har de ti talenter. Enhver der har, skal der nemlig gives mere, og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har. Og kast den uduelige træl ud i mørket udenfor. Dér vil han græde og skære tænder.’“ — Mattæus 25:13-30.

7. Hvad skildrer talenterne?

⁷ Hvad skildrer talenterne i denne lignelse? Noget af stor værdi, ikke økonomisk men åndeligt. Talenterne står for bemyndigelsen til at gøre mennesker til Kristi disciple. Med denne bemyndigelse følger det store privilegium at optræde som ambassadør for kongen Kristus, at repræsentere Riget over for alle verdens nationer. — Efeserne 6:19, 20; 2 Korinther 5:20.

8. (a) Hvilket mørke er den „dovne“ trælleskare blevet kastet ud i her under „afslutningen på tingenes ordning“? (b) Hvorfor har menneskehedens verden ikke det lys der består i Guds gunst og velsignelse?

 ⁸ Der er ingen tvivl om at vi i dag er nået frem til højdepunktet af denne profetiske lignelses opfyldelse. Den nuværende generation oplever den mørkeste periode i menneskehedens historie. Ja, uden for den synlige del af Jehovas organisation er der et tæt mørke som den „dovne“ og „uduelige“ trælleskare kan blive kastet ud i på Herrens befaling. „Mørket udenfor“ skildrer den formørkede tilstand der præger menneskehedens verden, specielt i religiøs henseende. Menneskehedens verden har ikke det lys der består i Guds gunst og velsignelse. Den har intet lys i form af kundskab om Guds rige. Den er underlagt „denne tingenes ordnings gud“, som „har forblindet de ikke-troendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem“. — 2 Korinther 4:4.

9. (a) Hvem er ’manden’ i lignelsen et billede på i opfyldelsen, og hvor rejste han hen? (b) Hvilke beviser er der for at han er vendt tilbage?

⁹ Der er i dag overvældende beviser for at den der i lignelsen skildres som en „mand“ der havde mindst otte sølvtalenter i sin besiddelse, er vendt tilbage fra sin udenlandsrejse. Denne „mand“ er Kristus Jesus. Hans rejse førte ham til solens, månens og stjernernes Skaber. Hans tilbagevenden er blevet markeret af to verdenskrige, efterfulgt af mange mindre krige, der alle har vædet  jorden med blod. Som forudsagt er disse krige blevet ledsaget af hungersnød, pest og jordskælv, samt af tiltagende lovløshed og en forkyndelse af „denne gode nyhed om riget“ på hele den beboede jord. Dette svarer alt sammen til enkelthederne i det ’tegn’ som Jesus sagde ville markere hans „nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:3-15.

10. (a) Hvorfor rejste manden udenlands? (b) Hvad var grunden til at menneskehedens verden ikke bogstaveligt så hans tilbagevenden?

¹⁰ Skønt det ikke siges direkte i Jesu lignelse, foretog manden der rejste udenlands og som skulle være borte i lang tid, i virkeligheden sin rejse for at opnå kongemagten i det „himlenes rige“ der er omtalt tidligere i samme kapitel. (Mattæus 25:1) Trods udbruddet af den første verdenskrig indsatte Jehova Gud, hvis rige, repræsenteret ved Israel, blev omstyrtet i 607 f.v.t., den retmæssige arving på tronen i 1914, det tidspunkt da nedtrædningen af Riget skulle bringes til ophør. De hedenske nationer så dog ikke den som kong David kaldte „min Herre“ blive indsat på tronen. (Salme 110:1) Det kunne de ikke, for manden i lignelsen, Jesus Kristus, havde før sin afrejse sagt til sine disciple: „Endnu en kort tid og verden ser mig ikke mere.“ — Johannes 14:19.

11. (a) Hvad skulle være en del af tegnet på at han var vendt tilbage og var nærværende? (b) Hvornår skulle dette finde sted?

¹¹ Eftersom overdragelsen af den himmelske kongemagt til Kristus fandt sted usynligt for det  menneskelige øje, måtte der være et tegn på at han var nærværende i det himmelske rige — nemlig det tegn som apostlene havde bedt ham om tre dage før han led martyrdøden. En del af dette overbevisende tegn skulle bestå i at manden i lignelsen vendte tilbage fra udlandet og gjorde regnskabet op med de trælle han havde betroet de meget værdifulde talenter. Det vil sige at regnskabet med dem der havde fået den forret at bruge talenterne, skulle gøres op efter 1914.

12. (a) Hvem er blevet forpligtet til at føre an med hensyn til at aflægge vidnesbyrdet om Riget? (b) Hvad afhænger deres endelige frelse af?

¹² De der skulle aflægge regnskab var arvinger til „himlenes rige“. Regnskabet skulle aflægges af den rest der var tilbage af denne kristne skare, som var blevet avlet af Guds ånd fra og med pinsedagen i år 33. (Apostelgerninger, kapitel 2) Der skulle være en rest af disse kristne tilbage på jorden i den periode Jesus kaldte „afslutningen på tingenes ordning“, som begyndte i 1914. Det var dem der ville være forpligtede til at føre an i opfyldelsen af Jesu profeti angående den tid: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14; Markus 13:10) De må være trofaste indtil enden for at blive frelst og komme ind i himlenes rige. (Mattæus 24:13) Med deres endelige frelse for øje har den almægtige Gud styrket dem til at holde ud indtil nu, på trods af den forfølgelse de udsættes for i hele verden. Dette vidner om at han har godkendt dem.

 Nogle som falskeligt gør krav på at have fået talenterne betroet

13. (a) Hvem gør krav på at have fået talenterne betroet? (b) Hvilket resultat kommer vi til?

¹³ Kristenheden hævder at det er den der forvalter de talenter der tilhører den rige mand i Jesu lignelse. Men hvilket resultat kommer vi til når vi betragter dens færden siden 1914? Vi kommer til det resultat at kristenheden ikke har levet op til sin påstand. Troløs mod manden i lignelsen har den allieret sig med denne verdens riger; de verdslige regeringers politikere er dens elskere. Den støtter stadig De forenede Nationer, som har efterfulgt det nu afdøde Folkeforbund.

14. Hvor finder vi kristenheden i dag?

¹⁴ Kristenheden svarer ikke engang til den træl der fik én talent betroet og som viste sig at være doven og ikke forøgede sin herres besiddelser. I tiden efter den første verdenskrigs afslutning i 1918 er det tydeligt blevet afsløret at kristenheden altid har befundet sig i mørket uden for Herrens veloplyste hus. I nattemørket ude i verden er kristenheden billedlig talt allerede begyndt at græde og skære tænder. Den vil gøre det i endnu højere grad når dens politiske elskere vender sig imod den og afklæder den som den mest dadelværdige del af hele Babylon den Store, den falske religions verdensimperium.

’Den onde trælleskare’ kastes ud

15. Hvem svarer i opfyldelsen til den dovne træl, og hvor befinder de sig nu?

¹⁵ De der virkelig har været en del af den salvede rest og har haft Rigets værdier betroet, men  som er holdt op med at arbejde på at fremme den tilbagevendte Herres interesser, er blevet udelukket af den kongelige Herres tjeneste. (Mattæus 24:48-51) De dovne der hører til ’den onde trælleskare’ forkynder ikke længere „denne gode nyhed om riget“. De går op i deres personlige frelse i stedet for i Guds riges interesser. De befinder sig nu i „mørket udenfor“, dér hvor menneskehedens verden er. Deres symbolske talent er blevet taget fra dem og er blevet givet til den skare der har vist sig villig til at bruge denne talent i den tid der er tilbage af „afslutningen på tingenes ordning“.

16. (a) Hvad er tiden nu gunstigere til end nogen sinde før? (b) Hvilken pligt påhviler nu ’den store skare’ af „andre får“?

¹⁶ Der har aldrig været en gunstigere tid til at forkynde „denne gode nyhed om riget“ ved at gøre brug af „talenten“, det vil sige den usædvanlige forret det er at kunne optræde som ’ambassadør for Kristus’, den regerende konge, og gøre mennesker til hans disciple. (2 Korinther 5:20) Og nu da enden hastigt nærmer sig, bør ’den store skare’ af „andre får“ naturligvis hjælpe de tilbageværende åndsavlede ambassadører mens disse nidkært gør fuld brug af den værdifulde „talent“ de har fået betroet.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

 [Illustration på side 59]

De der lægger de træk for dagen som kendetegner den onde træl, bliver udelukket af Herrens tjeneste og kastet ud i mørket