Loyalitet mod Guds synlige organisation i dag
Kapitel 18
Loyalitet mod Guds synlige organisation i dag
1, 2. Hvordan skal Salme 50:5 forstås?
I SALME 16:10 læser vi: „Du vil ikke efterlade min sjæl i Sheol. Du vil ikke tillade at din loyale ser gravens dyb.“ Og i Salme 50:5 siges der: „Saml mine loyale hos mig, dem der slutter pagt med mig ved slagtoffer.“ Er det dem der slutter pagt med Jehova der bringer ’slagtofferet’? Nej, disse loyale bringer ikke hver især deres eget „slagtoffer“ ved at give afkald på deres kødelige legeme for at indgå en pagt med Gud.
2 Hvordan bliver pagten da indgået? Ved det „slagtoffer“ der blev bragt af den „loyale“ hvis sjæl ikke blev efterladt i Sheol men som blev oprejst fra de døde. Apostelen Peter møntede Salme 16:10 på Jesus Kristus og sagde videre: „[David] forudså . . . og talte om Messias’ opstandelse, at hverken blev han efterladt i Hades eller så hans kød forrådnelse. Denne Jesus har Gud oprejst.“ — Apostelgerninger 2:25, 27, 31, 32.
3. Hvem er det der bliver samlet i overensstemmelse med befalingen i Salme 50:5, og hvad bør tilskynde dem til at forblive loyale mod Gud?
3 Denne opstandne Jesus er mellemmanden for den nye pagt, og det er på grundlag af hans offer at den nye pagt er blevet gyldiggjort. (Hebræerne 9:15, 17) Hvem er så det der skal samles, sådan som befalingen lyder i Salme 50:5? Det er Jesu disciple, dem som er med i den nye pagt i kraft af hans offer. Deres taknemmelighed mod Jehova for dette uforlignelige offer bør tilskynde dem til at forblive loyale mod ham.
4, 5. (a) I hvilket omfang havde Satan Djævelen held med sit forsøg på at ødelægge Jehovas synlige organisation under den første verdenskrig? (b) Hvortil blev Selskabets hovedkontor flyttet, og hvorfor? (c) Hvilken stemning prægede de loyale kristne, som en nutidig parallel til Salme 137:1, når de tænkte på Guds organisation?
4 Da Jehovas rige blev oprettet i himmelen i 1914, rasede nationerne i modstand mod dette rige ved at kaste sig ud i den første verdenskrig, og Gud tillod dette. (Salme 2:1, 2) Satan Djævelen forsøgte at udnytte denne verdenskonflikt til at ødelægge den synlige del af Jehovas organisation. Det lykkedes ham at få præsidenten for Watch Tower Bible and Tract Society indsat i forbundsfængselet i Atlanta i staten Georgia. Syv af Selskabets andre medarbejdere blev fængslet sammen med ham.
5 På grund af denne forfølgelse blev Selskabets hovedkontor i Brooklyn, New York, flyttet til en lejet bygning i Pittsburgh i Pennsylvanien. Dette skete for at man stadig kunne udgive bladet Vagttårnet. Man ventede at de trofaste snart skulle herliggøres i himmelen. Men når ’restens’ medlemmer tænkte på Jehovas organisation, der var undertrykt og lammet, var de nær ved at græde. — Salme 137:1.
Loyalitet under fængselsopholdet
6-8. Hvordan gav Selskabets præsident, J. F. Rutherford, udtryk for sin loyalitet mod Jehovas organisation under sit fængselsophold?
6 Under fængselsopholdet gav Vagttårnsselskabets præsident, J. F. Rutherford, udtryk for sin loyalitet mod Jehovas organisation i et brev som han skrev den 25. december 1918. Brevet var stilet til J. A. Bohnet, en betroet medtjener for Jehova på Selskabets kontor i Pittsburgh. Rutherford skrev:
7 „Fordi jeg har nægtet at gå på akkord med Babylon men trofast har forsøgt at tjene min Herre, er jeg i fængsel, og det er jeg taknemmelig for. . . . Jeg foretrækker langt hans godkendelse og billigelse og at være i fængsel fremfor at være gået på akkord med eller at have givet efter for Dyret og være fri og have hele verdens bifald. Det er en velsignet, kærkommen erfaring at lide for sin trofaste tjeneste for Herren. I Riget vil vi sætte Faderens billigelse højere end alt andet. Det må være det der ligger ethvert Guds barn mest på sinde. Vi længes efter den forening der vil gøre os til ét der. Jeg er lykkelig, og dog længes jeg efter at se jer alle igen. Stævnet og det årlige møde nærmer sig. Måtte Kristi ånd fylde hjertet hos enhver som er til stede . . .
8 Der er stadig meget som skal gøres. Det vil være en stor forret at være med i arbejdet. Kun de der elsker Ham over alt andet er trofaste og vil få denne ære. . . . Før denne glædelige dag må der aflægges et kraftigt vidnesbyrd. . . . De metoder og midler vi hidtil har brugt, vil ikke være tilstrækkelige, men Herren vil på sin egen gode måde give os det vi skal bruge. . . . Jeg er glad for at denne fængselsoplevelse blev tilstået os fremfor broder Russell. Aldrig før har jeg så inderligt hadet uretfærdighed og elsket retfærdighed og længtes efter at hjælpe andre. . . . Zions sejr er nær.“
Guds organisation deres „største fryd“
9. Hvilken indstilling lagde Selskabets fængslede medarbejdere for dagen, ligesom salmisten?
9 Skønt Jehovas tjenere i verden blev stemplet som illoyale, forrædere og upatriotiske, fornægtede de ikke Jehovas organisation. De gav ikke efter for presset. De ville hellere miste talens brug, eller brugen af deres højre hånd, end glemme Guds organisation og ikke længere lade den være deres „største fryd“. — Salme 137:5, 6.
10, 11. (a) Hvad bad den loyale rest om, og med hvilke ord, som salmisten anvendte om fortidens Edom? (b) Hvad havde fjenderne af Jehovas synlige organisation haft held til at gøre, og hvad forventede de ikke?
10 Jehovas fjender jublede skadefro over det der var sket med de jordiske repræsentanter for hans universelle organisation. Men Jehovas tjenere bad om at hans hævns dag måtte komme på grund af alle de krænkelser hans organisation var blevet udsat for. Med salmistens ord angående fortidens Edom sagde de: „Husk, Jehova, Jerusalems dag til ugunst for Edoms sønner, som sagde: ’Gør nøgen! Gør nøgen til grundvolden i den!’“ (Salme 137:7; Galaterne 4:26) Jehova elsker sin hustrulignende organisation alt for højt til at han kan overse eller glemme hvad de der hører til Djævelens organisation siger og gør mod hans loyale jordiske organisation.
11 At dømme efter de ydre forhold så det virkelig ud til at Babylon den Stores politiske sympatisører havde gjort Jehovas synlige organisation „nøgen til grundvolden i den“. De forventede afgjort ikke at se den rejse sig af støvet og blive til den verdensomspændende organisation den er i dag.
Hævnerens lykke
12. (a) Hvem udfriede Jehovas fangne folk i fortidens Babylon, og er det ham Salme 137:8, 9 sigter til i den større opfyldelse? (b) Hvad forudsagde disse vers om den der skulle hævne Guds jordiske organisation?
12 Jehova brugte perserkongen Kyros til at udfri sit folk fra fortidens babyloniske verdensrige. Men i den større opfyldelse af Salme 137:8, 9, som gælder Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, er det ikke Kyros der sigtes til. Vi læser her: „Babylons datter, du som skal hærges, lykkelig er den der gengælder dig den behandling som du har givet os. Lykkelig er den der griber og knuser dine børn mod klippen.“
13, 14. Hvorfor kan den der prises lykkelig i Salme 137:8, 9 ikke sigte til de politiske magter der tilintetgør Babylon den Store?
13 Hvem er det der her kaldes „lykkelig“? Er det de symbolske „ti horn“ på hovederne af det „vilddyr“ som den gamle religiøse skøge længe har redet på i pomp og pragt? Nej, for de politiske kræfter der vil ødelægge den falske religions verdensimperium vil ikke gøre det for at give plads for den rene tilbedelse af den sande Gud. De vil ikke gøre det for at ære Bibelens Gud. Hvordan skulle de så kunne være den som salmisten priser lykkelig?
14 Denne verdens politiske magter udfører ikke dette antireligiøse værk af kærlighed til dem der tilbeder Jehova. Hvorfor ikke? Fordi Jehovas vidner vil stå i vejen for deres forsøg på at skabe en helt igennem gudløs verden. De politiske magter er derfor blot det redskab som Vidnernes Gud bruger for at gennemføre sin egen hensigt. — Åbenbaringen 17:17.
15. Hvem er det i virkeligheden der tilskynder de politiske magter, og gennem hvem gør han det?
15 Selv om disse politiske magter direkte løfter hånd mod og tilintetgør den falske religions verdensimperium, er det altså i virkeligheden Jehova Gud der får dem til det. Hvordan? Gennem sin kongelige søn, den større Kyros, Jesus Kristus. Den regerende konge Jesus Kristus er derfor den ’lykkelige’ som salmisten profeterer om!
16. Hvordan tilintetgør Jehova Babylons „børn“?
16 Mens Jehova vil beskytte sine loyale, vil han i billedlig forstand gribe enhver af skøgevæsenets religiøse „børn“ og knuse dem mod det der rager op som en vældig klippe — Jehova Guds urokkelige rige ved Jesus Kristus.
17. (a) Hvad skulle Jesus ifølge Esajas 61:1, 2 udråbe efter at han var blevet salvet med Guds ånd? (b) Hvordan bliver dette udråbt i dag?
17 Da Jesus var på jorden blev han ikke blot salvet med Guds ånd for at udråbe „et velviljens år fra Jehova“ men også for at udråbe „en hævnens dag fra vor Gud“. (Esajas 61:1, 2; Lukas 4:16-21) I vor tid, i denne tingenes ordnings „sidste dage“, lader Jehova sine trofaste tjenere forkynde „en hævnens dag fra vor Gud“ på hele den beboede jord til advarsel for alle nationerne. I denne forkyndelse har ’resten’ fået hjælp af en voksende „stor skare“ af Jesu Kristi disciple eller får, som er forudskildret i Åbenbaringen 7:9-17.
18. Hvilken lykke vil Guds loyale få del i?
18 Alle medlemmerne af såvel ’resten’ som ’den store skare’ har adlydt engelens befaling i Åbenbaringen 18:4. De er gået ud fra Babylon den Store. Hvorfor haster det med at efterkomme denne befaling? Fordi man må flygte ud af Babylon den Store inden dens religiøse „børn“ knuses og tilintetgøres af „vilddyret“ og dets „ti horn“ umiddelbart før Harmagedon. De der loyalt har gjort dette, vil få del i samme lykke som den større Kyros, Jesus Kristus. Med en stor skare i himmelen vil de sige: „Lovsyng Jah! Frelsen og herligheden og magten tilhører vor Gud, for hans domme er sande og retfærdige. For han har eksekveret dommen over den store skøge som fordærvede jorden med sin utugt.“ — Åbenbaringen 19:1, 2; jævnfør Jeremias 51:8-11.
19. Hvilken lykke nyder den loyale rest nu, og hvilken større lykke venter dem?
19 Det Jehova har gjort for sit folk siden 1919, er storslået. (Salme 126:1-3) Resten af de salvede kristne glæder sig stadig af hjertet over den måde hvorpå han har stadfæstet sin magt som Befrier og dermed vist at han er „den trofaste Gud“. (5 Mosebog 7:9) De er meget lykkelige, men der venter dem en endnu større lykke. De har nemlig udsigt til at få del i den større Kyros’, den regerende konges, Jesu Kristi lykke når han knuser og tilintetgør alle denne djævelske organisations „børn“.
20. Hvem har del i den salvede rests lykke, og hvorfor?
20 Millioner af Babylon den Stores tidligere „fanger“ er allerede blevet hjulpet til at flygte ud af denne dødsdømte religiøse organisation før den tilintetgøres. Resultatet er blevet „en stor skare“ af „andre får“. De tæller nu over 3.000.000 på hele jorden, og der er ikke sat nogen grænse for hvor mange der endnu kan reddes fra tilintetgørelsen sammen med den falske religions verdensimperium. I loyalitet mod Jehovas organisation tager de del i ’restens’ lykke ved sammen med den at udråbe dagen for Jehovas hævn over det store religiøse Babylon.
21. Hvordan bør vi forholde os til Babylon den Store og til dets fanger?
21 Lad os derfor ikke gå på akkord med dette religiøse verdensimperium. Lad os ikke vende tilbage til det, nu hvor dets dage er talte. Lad os blive ved med at hjælpe så mange af Babylon den Stores fanger som muligt til at skille sig ud fra dette dødsdømte system før den større Kyros vinder sin glædebringende sejr over det.
[Studiespørgsmål]
