Tilbed Gud på hans betingelser

JESUS sagde i en bøn til Gud: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Hvor godt skal man lære dem at kende? „[Gud] vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden.“ (1 Timoteus 2:4) I The Amplified Bible er det sidste led gengivet på denne måde: „Kende Sandheden [om Gud] præcist og korrekt.“

Gud ønsker altså at vi skal have nøjagtig kundskab om ham og hans hensigter. Vi må kende sandheden om Gud. Og denne sandhed findes i Guds ord, Bibelen. (Johannes 17:17; 2 Timoteus 3:16, 17) Når man lærer hvad Bibelen virkelig siger om Gud, undgår man at være som dem der nævnes i Romerbrevet 10:2, 3, som havde „nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab“. Eller som samaritanerne, til hvem Jesus sagde: „I tilbeder det I ikke kender.“ — Johannes 4:22.

Hvis vi gerne vil opnå Guds godkendelse må vi derfor spørge: Hvad siger Gud om sig selv? Hvordan ønsker han at blive tilbedt? Hvad er hans hensigt, og hvordan passer vi ind i den? Nøjagtig kundskab om sandheden giver os de rette svar på sådanne spørgsmål. Har vi dem, kan vi tilbede Gud på hans betingelser.

Vanærer Gud

„DEM der ærer mig, vil jeg ære,“ siger Gud. (1 Samuel 2:30) Ærer det Gud at kalde nogen hans lige? Ærer det ham at kalde Maria „Guds Moder“ og „Midlerinde . . . mellem Skaberen og hans skabninger“, som det gøres i New Catholic Encyclopedia? Nej, sådanne forestillinger er en hån mod Gud. Ingen er hans lige. Ingen er Guds moder, for Jesus var ikke Gud. Og der findes ingen „Midlerinde“, for Gud har kun udpeget „én mellemmand imellem Gud og mennesker“, Jesus. — 1 Timoteus 2:5; 1 Johannes 2:1, 2.

Der er ingen tvivl om at treenighedslæren har skabt forvirring og udvandet forståelsen af Guds sande stilling. Den har hindret folk i at lære universets Suveræn, Jehova Gud, rigtigt at kende og at tilbede ham på hans betingelser. Som teologen Hans Küng sagde: „Hvorfor skulle nogen ønske at føje noget til forestillingen om Guds enhed og uforlignelighed, når det kun kan udvande eller ophæve denne enhed og uforlignelighed?“ Det er netop dét troen på treenigheden har gjort.

De der tror på treenigheden kan ikke siges at „holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab“. (Romerne 1:28) Det samme bibelvers fortsætter med at sige at Gud overgav dem der ikke holdt fast ved ham, „til en sindstilstand han ikke synes om, til at gøre hvad der ikke sømmer sig“. I de følgende vers, 29 til 31, anføres noget af det der „ikke sømmer sig“, for eksempel ’mord, strid, at man ikke er ordholdende, er uden naturlig hengivenhed, ubarmhjertig’. Sådanne ting er netop blevet praktiseret af religiøse retninger der anerkender treenighedslæren.

For eksempel har treenighedslærens tilhængere ofte forfulgt og endda dræbt dem der har afvist læren. Og de er endda gået et skridt videre. De har i krigstid dræbt deres egne meningsfæller. Hvad kunne være mere ’usømmeligt’ end at katolikker dræber katolikker, ortodokse dræber ortodokse, og protestanter dræber protestanter — alt sammen i den samme treenige Guds navn?

Jesus sagde endda klart og tydeligt: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Dette uddybes senere i Guds ord, hvor der siges: „Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke.“ De som dræber deres åndelige brødre sammenlignes med „Kain, der var af den onde [Satan] og slog sin broder ihjel“. — 1 Johannes 3:10-12.

Vildledende dogmer om Gud fører åbenbart til handlinger der krænker hans love. Der er tydeligvis sket det i kristenheden som Søren Kierkegaard i forrige århundrede beskrev med ordene: „Christenheden har afskaffet Christendommen, uden ret selv at vide det.“

 Kristenhedens åndelige tilstand kan beskrives med disse ord af apostelen Paulus: „Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham, idet de er afskyelige og ulydige og ikke godkendte til nogen som helst god gerning.“ — Titus 1:16.

Når Gud inden længe gør ende på den nuværende onde tingenes ordning, vil den treenighedsdyrkende kristenhed blive krævet til regnskab. Den vil blive dømt for sine gudvanærende dogmer og handlinger. — Mattæus 24:14, 34; 25:31-34, 41, 46; Åbenbaringen 17:1-6, 16; 18:1-8, 20, 24; 19:17-21.

Afvis treenighedslæren

SANDHEDEN om Gud står fast og må accepteres som den er. At tilbede Gud på hans betingelser betyder derfor at man må afvise treenighedslæren. Den modsiger hvad både profeterne, Jesus, apostlene og de første kristne troede og lærte. Den modsiger hvad Gud selv siger i sit inspirerede ord: „Husk . . . at der ingen anden Gud er, og at ingen er som jeg.“ — Esajas 46:9.

Man tjener ikke Guds interesser ved at fremstille ham som en forvirrende og mystisk Guddom. Tværtimod. Jo mere folk forvirres med hensyn til Gud og hans hensigter, jo mere tiltaler det Guds modstander, Satan Djævelen, ’denne verdens gud’. Det er ham der fremmer sådanne falske dogmer for at ’forblinde de ikketroendes forstand’. (2 Korinther 4:4) Treenighedslæren tiltaler også de præster der gerne vil bevare grebet om deres sognebørn, for de giver det indtryk at det kun er teologer der forstår den. — Se Johannes 8:44.

Nøjagtig kundskab om Gud er en stor befrielse. Den befrier os for lærdomme der strider mod Guds ord og fra institutioner og samfund der er faldet fra den sande tro. Som Jesus sagde: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Johannes 8:32.

Hvis vi ærer Gud som den Højeste og tilbeder ham på hans betingelser, kan vi undgå den dom han snart vil bringe over den frafaldne kristenhed. Så kan vi i stedet se frem til Guds gunst når denne verden bringes til ophør: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.

[Illustration på side 31]

Århundredgammel skulptur i Frankrig: „Jomfru“ Maria krones af den treenige Gud. Troen på treenigheden har ført til at Maria æres som „Guds Moder“