Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Undervisningen

Undervisningen

Undervisningen

Et væsentligt område hvor Jehovas vidners synspunkter kan berøre forholdet til skolegangen, er selvfølgelig selve undervisningen. Det følgende er tænkt som et forsøg på at fremme forståelsen og samarbejdet mellem lærerstaben og forældre som er Jehovas vidner, idet vi mener at det i første række er forældrenes ansvar hvad deres børn undervises i.

Religion og bøn: Ifølge folkeskoleloven skal et barn „efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning“.

Jehovas vidner ser det som forældrenes opgave at sørge for deres børns religiøse oplæring. Så hvis religionsundervisningen i skolen har karakter af oplæring i en bestemt religiøs retning, vil de anmode om at deres børn fritages for undervisningen. Dette gælder især hvis børnene som et led i undervisningen skal være med i noget som vi anser for at være ubibelske religiøse handlinger — for eksempel at synge salmer eller fremsige bønner der bruges i kirken.

Hvis undervisningen derimod blot er en objektiv gennemgang af forskellige trosretninger eller af Bibelen, har Jehovas vidner ikke noget at indvende imod den. Hvis en skole indbyder repræsentanter fra forskellige trossamfund til at holde foredrag for eleverne, ikke for at hverve medlemmer men blot for at orientere eleverne om hvad de tror på, vil elever som er Jehovas vidner respektfuldt lytte til det der bliver fremholdt. Og når Jehovas vidner bliver bedt om det, er de glade for at orientere skoleklasser om hvad de tror på.

I nogle skoler fremsiger eleverne regelmæssigt bønnen Fadervor. Selv om Jehovas vidner anerkender denne bøn, ønsker vi ikke at gentage den regelmæssigt som i et ritual. Grunden er at Jesus, netop da han fremholdt denne mønsterbøn, advarede sine disciple mod at sige det samme igen og igen eller „lade munden løbe“ når de bad. (Mattæus 6:7, 8) En anden grund er at vi ikke går ind for fælleskirkelige gudstjenester.

Seksualoplysning: Skolerne har længe givet eleverne undervisning i emner som sundhed, hygiejne og familiekundskab. Vi anerkender at det er meget værdifuldt for eleverne at lære om værdien af renlighed, forebyggelse af sygdom, omsorg for børn, familieansvar, og så videre. Men i dag bliver der også givet direkte seksualoplysning, hvor eleverne blandt andet orienteres om brugen af præventive midler, selvtilfredsstillelse, homoseksualitet og abort.

Denne seksualoplysning gives som regel uden ledsagende moralsk vejledning. Det er endda ikke usædvanligt at lærere eller pædagoger kritiserer de moralnormer der findes i Bibelen. Derfor er forældre inden for Jehovas vidner meget opmærksomme på hvilken form for seksualundervisning skolen giver deres børn.

I forordet til læge Bent H. Claëssons bog Dreng og pige — mand og kvinde, der bruges som lærebog i nogle skoler, hedder det at „det enkelte menneske må have ret til at tilfredsstille sit sexuelle behov uafhængigt af alder, køn og — for så vidt den ikke gør vold på andre — af kønsdriftens udtryksform“. Og angående omgang med dyr siger bogen: „Mishandler man ikke dyret, er det herhjemme tilladt at tilfredsstille kønsdriften på denne måde.“ I Guds lov til Israel blev der imidlertid sagt: „Enhver, der har omgang med kvæg, skal lide døden.“ — 2 Mosebog 22:19.

Som tidligere understreget forsøger Jehovas vidner at følge Bibelens moralprincipper og at indprente deres børn dem. Derfor ønsker de ikke at deres børn skal udsættes for en seksualundervisning som ikke respekterer disse principper. Eftersom seksualoplysningen herhjemme nu er obligatorisk og integreret i den øvrige undervisning, er det umuligt generelt at få børnene fritaget for den — undtagen hvis emnet i en periode behandles i bestemte timer. Men hvis forældrene synes at visse lærere eller lærebøger går for vidt og groft undergraver de principper børnene lærer i hjemmet, vil de tale med skolens inspektør og skolenævnet og give udtryk for deres utilfredshed. Nogle forældre vil måske instruere deres børn om at bede læreren om lov til at forlade klasseværelset hvis behandlingen af de seksuelle spørgsmål bliver underlødig.

Biologi og udviklingslære: Jehovas vidner er meget interesseret i videnskaben. Vi har respekt for de mænd og kvinder der har helliget sig forskningen og har givet os større forståelse af den verden der omgiver os. Vi tilskynder vore unge til at interessere sig for de forskellige videnskabsgrene, eftersom det vil øge deres værdsættelse af Skaberens visdom og magt.

Men ikke alt hvad der kaldes videnskab bygger på kendsgerninger. Der er også teorier, som for eksempel udviklingsteorien, der ofte bliver fremholdt som en videnskabelig kendsgerning. Ifølge udviklingslæren opstod den første levende organisme af livløst stof. Denne organisme formerede sig, og efterhånden forandrede afkommet sig og forgrenede sig i alle de livsformer der findes på jorden, mennesket indbefattet.

Jehovas vidner tror ikke at denne teori er sand. Vi går heller ikke til den anden yderlighed og påstår at skabelsen har fundet sted på syv bogstavelige dage. Vi tror at den første mand og kvinde blev skabt af Gud, ligesom alle andre livsformer. Når teorier om livsformernes opståen kommer på tale i klassen, værdsætter vi derfor den lærer der respekterer vore unges bibelske opfattelse. Vi mener at denne opfattelse stemmer med videnskabelige kendsgerninger, og elever i klassen som er Jehovas vidner vil med glæde skaffe dem bøger og artikler om emnet.

Sang og formning: Jehovas vidner har ikke noget imod sang og formning i sig selv. Vore unge vil imidlertid ikke deltage i nogen form for sang og musik, eller lave tegninger eller andet, som har tilknytning til religiøse eller patriotiske helligdage.

Hvis der er speciel musikundervisning på skolen, er der nogle faktorer som de unge Jehovas vidner og deres forældre vil tage i betragtning. De vil for eksempel overveje hvor og under hvilke omstændigheder undervisningen gives, og hvilken type musik det er der spilles. Hvis undervisningen indebærer at eleverne er med i et orkester som forventes at spille ved begivenheder af politisk eller religiøs betydning, vil et Jehovas vidne ikke kunne deltage. Selv når man bare øver sig, vil elever som er Jehovas vidner ikke være med til at spille nationalmelodier eller melodier som har tilknytning til religiøse eller nationale helligdage. Noget andet man må tage i betragtning er den tid undervisningen tager, og om denne vil komme på tværs af kristne møder og familieaktiviteter.

Selvforsvar og kampteknik: I nogle lande får skoleelever en militær træning. Jehovas vidner ønsker imidlertid at høre til dem om hvem Bibelen siger: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ (Esajas 2:4) De beder derfor om at blive fritaget for den militære træning i skolen.

Bibelen siger også: „Hold fred med alle mennesker, så vidt det står til jer!“ (Romerne 12:18) Disse principper berører også vor indstilling til andre former for kampteknik, som for eksempel judo, karate og kendo, foruden boksning og brydning. Selv om disse ting betegnes som sportsgrene, betragter vi deltagelse deri som en oplæring der har til formål at lære en at kæmpe eller at skade andre. Derfor ønsker Jehovas vidner ikke at deltage i dette. Men selv om vore unge beder om at blive fritaget for at lære disse former for kampteknik, vil de med glæde være med til enhver anden undervisning i skoletiden som tager sigte på at udvikle deres kondition og fysik.

[Tekstcitat på side 28]

Vi tilskynder vore unge til at interessere sig for de forskellige videnskabsgrene