Vort syn på fremtiden
Vort syn på fremtiden
En bibelprofeti der har afgørende betydning for vort livssyn er den der findes i Åbenbaringen 21:3, 4, hvor der står: „Gud selv skal være hos [menneskene], og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“
Bibelen beskriver gang på gang en bedre verden som Gud skaber. „Efter hans forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor.“ — 2 Peter 3:13; Salme 37:9-11, 29; Esajas 11:6-9; 35:5, 6.
Jehovas vidner tror at dette er den eneste løsning på menneskehedens problemer, sådan som Jesus viste da han lærte sine disciple at bede: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Mattæus 6:10) Vi opfatter Guds rige som en virkelig regering under Jesu Kristi ledelse. (Esajas 9:6, 7) Det er den eneste regering der kan befri jorden for alle de forhold der volder problemer og lidelser og indføre varig fred.
Hvad Guds riges komme vil betyde for alle de nuværende regeringer fremgår af en anden bibelprofeti: „Himmelens Gud [vil] oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, . . . det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Daniel 2:44.
Da vi er overbevist om at denne forandring er ganske nær, finder vore unge det fornuftigt og realistisk at forberede sig på en livslang beskæftigelse der stemmer med troen på Guds rige som et virkeligt rige. Vort vigtigste mål er at fortælle folk om den lyse fremtid der ligger forude. Vi ser oprigtigt frem til at de nuværende sorger og problemer skal forsvinde, og til at opleve de velsignelser som Gud har lovet dem der tjener ham. Gud har givet dette sikre løfte: „Verden 1 Johannes 2:17.
forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ —Adskilt fra verden
Som man kunne forvente, satte dette syn på fremtiden også et tydeligt præg på de første kristne. Det gjorde dem til et folk der skilte sig ud fra verden i almindelighed. Historikeren E. G. Hardy skrev i bogen Christianity and the Roman Government: „De kristne var fremmede og pilgrimme i verden; deres borgerskab var i himmelen; det rige de så frem til var ikke af denne verden. Den heraf følgende mangel på interesse for offentlige anliggender blev således fra første færd et bemærkelsesværdigt træk ved kristendommens tilhængere.“
Jesus gjorde det klart at denne holdning ville være et særkende for hans disciple. „De er ikke af verden,“ sagde han. (Johannes 17:16; 15:19) I overensstemmelse med dette forsøger Jehovas vidner i dag at holde sig adskilt fra „verden“. Det vil naturligvis ikke sige at vi går ind for at man skal leve som eneboere og lukke sig ude fra livet i almindelighed. Vi er oprigtigt interesseret i andre menneskers velfærd, både i skolen og i samfundet. Vore unge ønsker at yde et positivt bidrag i skolen.
Samtidig tror vi imidlertid at Bibelen har ret når den siger at „hele verden ligger i den Ondes vold“. (1 Johannes 5:19; Johannes 12:31; 2 Korinter 4:4) Vi er derfor opmærksomme på at visse menneskers indflydelse kan have en ugunstig virkning på vore børn. Mange forherliger en livsstil som vi mener er usund eller skadelig. Og skolerne er berørt heraf. Jehovas vidner ønsker, så vidt det er muligt, at beskytte deres børn mod en sådan påvirkning.
[Tekstcitat på side 6]
„Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Johannes 2:17
[Illustration på side 7]
Vore unge ønsker at yde et positivt bidrag i skolen