Gå direkte til indholdet

Styres vi af skæbnen? Eller skal vi stå Gud til ansvar?

Styres vi af skæbnen? Eller skal vi stå Gud til ansvar?

Styres vi af skæbnen? Eller skal vi stå Gud til ansvar?

HVORDAN vil du besvare disse to spørgsmål? Måske har du aldrig tænkt over dem. Eller måske undrer du dig over hvilken forbindelse spørgsmålene har med hinanden, og tænker: ’Selvfølgelig skal vi stå Gud til ansvar for det vi gør. Og lige meget hvilken skæbne der er bestemt for os, så vil det ske.’

Hvis det er din opfattelse, så stop op et øjeblik og tænk nærmere over det!

Hvem skal vi stå til ansvar? Gud. Hvem bestemmer så vores skæbne? Til det vil mange også svare: „Gud.“ Men er det logisk? Ville du tvinge en person til at gøre noget og så senere give ham skylden for at have gjort det? Forestil dig en far der om morgenen låser dørene til huset for at hans søn ikke skal gå udenfor. Om aftenen kommer han hjem og finder ud af at sønnen ikke har været udenfor hele dagen. Hvad nu hvis faderen spørger sin søn hvorfor han ikke er gået udenfor, og måske oven i købet straffer ham for at være doven? Ville det være retfærdigt? Hvad tænker du om en sådan far?

’Sådan noget er der jo ingen der vil gøre,’ siger du måske. Alligevel mener nogle at det er sådan Gud handler. Men hvis både det gode og det onde stammer fra Gud, og han har forudbestemt vores liv, hvorfor kræver han os så til regnskab hvis vi gør noget ondt? Hvis vores liv er forudbestemt af Gud, hvorfor skal vi så stå ham til ansvar for det vi gør? Hvorfor skal vi stå Gud til regnskab for noget vi ikke selv har valgt at gøre?

Måske tænker du nu: ’Det er et meget stort spørgsmål. Hvordan kan vi forstå Guds veje? Det må de lærde tage sig af.’

Det har betydning for dig

Tænk alligevel lidt nærmere over det. Spørgsmålene betyder noget for os alle. I denne verden har vi kun ét liv, og det er hurtigt forbi. Hvordan vi svarer på ovennævnte spørgsmål har stor betydning for hvordan vi lever. Hvis Gud har bestemt vores skæbne, hvorfor skal vi så gøre noget for at blive bedre mennesker? Hvorfor overhovedet gøre sig den ulejlighed at lære noget om Gud? Ord som „rigtigt“ og „forkert“, „skyld“ og „uskyld“ bliver uden mening. Hvis det er forudbestemt hvad vi skal gøre, vil vi gøre det selv om vi synes at det er forkert, fordi vi ikke kan lave om på det der er blevet forudbestemt.

Hvorfor har Gud da givet os sine bud? Hvorfor har han sendt sine profeter? Hvorfor har vi fået de skrifter vi kender som „Guds ord“? Ville det ikke være forkert at give os en sådan vejledning hvis vores liv er styret af skæbnen? Jo, det er selvmodsigende. Det strider imod vores logiske sans.

Hvis vi på den anden side har en fri vilje og Gud kræver os til regnskab for det vi gør, må vi bruge vores korte liv på at få nøjagtig kundskab om Gud og det der er hans hensigt, og lære at leve på den måde han ønsker det. Så har hvert eneste levende menneske et personligt ansvar. Ingen andre kan tjene Gud i stedet for os. Det minder om det tyrkiske ordsprog: „Et slagtet får må hænge i sit eget ben.“ Hver enkelt må stå til ansvar for sine egne gerninger.

Kan du se hvorfor det er så vigtigt at vi finder de rigtige svar på om vi styres af skæbnen eller skal stå Gud til ansvar?

Hvor vi kan finde svarene

Hvor kan vi finde svarene på vores spørgsmål? Ét sted er i Bibelen, der i den islamiske verden kendes som Tawrāt, Zabūr og Indjīl og anerkendes som „Guds ord“. * I Bibelen læser vi: „I det tilfælde at en ugudelig vender om fra alle de synder som han har begået og holder alle mine forskrifter og øver ret og retfærdighed, skal han visselig leve. Han skal ikke dø. Skulle jeg på nogen måde finde behag i den ugudeliges død? . . . Mon ikke i at han vender om fra sine veje, så han må leve?“ (Ezekiel 18:21, 23) En ugudelig kan altså ændre den måde han lever på. Skæbnen har ikke bestemt at han skal være ugudelig hele sit liv.

Vi kommer til den samme konklusion i en anden passage i Bibelen: „Menneskesøn, jeg har gjort dig til vægter . . . og du skal høre ord fra min mund, og du skal advare dem fra mig. Når jeg siger til den ugudelige: ’Du skal visselig dø,’ og du ikke advarer ham og taler for at advare den ugudelige mod hans ugudelige vej for at bevare ham i live, da skal han dø for sin brøde, eftersom han er ugudelig, men hans blod vil jeg kræve af din hånd.“ — Ezekiel 3:17, 18.

Ja, Guds ord siger klart og tydeligt at mennesker ikke er styret af skæbnen. De kan selv vælge. De kan gøre enten godt eller ondt. Og hvis de på grund af uvidenhed gør noget ondt, kan de ændre sig når de lærer hvad der er rigtigt, gøre det gode og så vinde livet. Vi har selv ansvaret for vore handlinger.

Hvordan kan du vælge?

Bibelen siger at Skaberen er en kærlig Gud hos hvem der ikke er noget ondt. I sin kærlighed siger Gud: „Jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom.“ (5 Mosebog 30:19) Gud skabte menneskene med en fri vilje. Da de valgte at handle i modstrid med Guds hensigt, blev de underlagt døden. Du kan imidlertid vælge livet. Men du må selv træffe valget. Ingen kan gøre det for dig.

Hvordan kan du vælge livet? For det første må du forvisse dig om at Bibelen er Guds inspirerede ord. Det kræver at du undersøger den fordomsfrit og oprigtigt. Derefter må du ud fra Bibelen lære hvorfor Gud skabte mennesket, hvorfor vi dør, hvad der sker efter døden, og hvordan du kan glæde Gud.

Sig ikke: ’Det lyder meget vanskeligt; det kan jeg slet ikke.’ Ville Gud give løfte om liv og så gøre det umuligt for nogen at opnå det? Hvis de oplysninger vi har brug for, findes i Bibelen, vil Gud så ikke hjælpe os når vi undersøger denne bog? Det der kræves, er at du gør en ihærdig indsats. Det er det bedste du kan gøre.

Tiden er kort

Udsæt det ikke. Tiden er kort. I Bibelen finder vi et sammensat „tegn“ som markerer de sidste dage for den nuværende verdensordning. (Mattæus 24:3) Her er nogle af de dele tegnet består af:

„Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ „Der skal være tilfælde af hungersnød.“ (Mattæus 24:7) „Der skal være store jordskælv.“ „Det ene sted efter det andet [skal der være] tilfælde af pest.“ (Lukas 21:11) ’Lovløsheden vil tage til.’ — Mattæus 24:12.

Ifølge Bibelen ville disse og andre dele af tegnet på de sidste dage indtræffe inden for samme tidsperiode. Alt peger på at dette tegn har kunnet iagttages siden Første Verdenskrig, som begyndte i 1914.

Derfor vil vi opfordre dig til uden tøven at begynde at undersøge Bibelen. Guds ord siger: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre. For den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ — Prædikeren 12:13, 14.

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om hvordan du i disse vanskelige sidste dage kan handle klogt og vælge livet, er du velkommen til at skrive til Jehovas Vidner på en af følgende adresser. Vi vil med glæde hjælpe dig.

Hvor intet andet er anført, er bibelcitaterne hentet fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.

[Fodnote]

^ par. 13 I Koranen står der: „Efter disse profeter sendte vi Jesus, Marias søn, for at stadfæste det Toraen allerede havde åbenbaret. Og vi gav ham Evangeliet, i hvilket der er retledning og lys og en bekræftelse af det som var åbenbaret før det, nemlig Toraen, og en retledning og en formaning for de gudfrygtige. Lad derfor Evangeliets folk dømme i overensstemmelse med det som Allah har åbenbaret deri. De onde er dem der ikke dømmer efter det Allah har åbenbaret.“ (Femte Sura, vers 46 og 47, oversat af A.S. Madsen) Nogle hævder at Toraen, (Tawrāt) Salmerne (Zabūr) og Evangeliet (Indjīl) — som er dele af Bibelen — er blevet forfalsket, men det ville betyde at Gud ikke kunne beskytte de bøger han har givet os. De der mener det, beskylder derfor Gud for at være svag.

[Kildeangivelse på side 6]

Foto på forsiden: H. Armstrong Roberts.