Brødet fra himmelen
Sang 150
Brødet fra himmelen
1. Jehova, du vor Fader,
den samme er til evig tid.
Vi priser dig med glæde
og sætter til dit navn vor lid.
En gang dit folk du førte
i ørkenlandets glød,
var dem en kærlig Hyrde
og gav dem mannabrød.
Af klippen lod du vælde
til tørstende det klare vand.
Og lykkelig var „hjorden“
da den drog ind i Kana’ans land.
2. Den manna var en skygge,
profetisk, af din egen søn,
som kom herned til jorden,
beredte os en fremtid skøn.
Han er det brød fra himlen;
sit kød han ofret har.
Til gavn for hele verden
han syndens byrde bar.
Ved tro bør vi da spise
det brød som vi kun får fra Gud,
ved tro på Kristi offer,
som sletter vore synder ud.
3. Vi trofast vil forkynde
om livets brød i al vor færd,
og give hjorden føde,
hvis vi har hyrden Kristus kær.
Hjælp „fårene“ at søge
retfærdigheden først,
så stilles deres hunger,
så slukkes deres tørst.
Og efter Harmagedon,
den krig hvor ondskab kæmpes ned,
da synger vi Guds ære,
lovpriser ham i evighed.