Du må vandre med Gud
Sang 138
Du må vandre med Gud
(Mika 6:8)
1. Du vandre ydmygt må med Gud,
en god og sanddru færd.
Du kan i uskyld holde ud
når Gud er hos dig nær.
Guds sandhed gør dit hjerte trygt;
på vejen lys og klar
du vandre kan foruden frygt,
som barnet med sin far.
2. Du vandre må med Gud i fred;
vær ej for synden svag!
Da vokser du til modenhed
og vinder Guds behag.
Hver tanke, god og elskelig,
hvert sandt, retfærdigt bud,
du dvæle ved, thi god og rig
og trofast er vor Gud.
3. Med Gud du trofast vandre må,
tilfreds med dagligt brød;
vil du med gudsfrygt ydmygt gå,
du skal ej lide nød.
Da gå med Gud og følg hans vej,
forkynd hans magt på jord;
for Rigets gerning skænker dig
en glæde, ren og stor.