Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gengæld Guds kærlighed

Gengæld Guds kærlighed

Sang 50

Gengæld Guds kærlighed

(1 Johannes 4:11)

1. Gud, du er uden lige; vor pris til dig skal stige.

Jehova Gud, hvor elsker vi dig!

Dit store navn vi ærer; taknemmeligt vi lærer

i Bibelen om dig og din vej.

Du handler så barmhjertigt, dog dømmer du retfærdigt;

du åbenbarer visdom og magt.

Dit ord har vi bevaret i hjertet og erfaret

velsignelserne du har os bragt.

2. Din kærlighed, den største, du viste som den første;

vi elsker dig af hjertet igen.

Dit navn blev åbenbaret og evigt liv forklaret,

da Jesus kom herned som vor ven.

Det offer han har givet betyder selve livet;

hans død vil frelse alle som tror.

Det letter syndens byrde at Kristus er vor hyrde;

vi går i hans retfærdige spor.

3. Vi tjener tro dit rige, og aldrig vil vi vige,

trods verdens pres, fra sandhedens ord.

Vi glade ordet lyder; sand kærlighed os byder

at finde hver retsindig på jord.

Vor tjeneste i enhed, vor kærlighed, vor renhed,

har draget mange hen til din søn.

Vi hjælper folk at fatte hans riges dyre skatte;

må snart hans „Velgjort!“ blive vor løn.