Gudhengivenhed og tilfredshed
Sang 69
Gudhengivenhed og tilfredshed
1. Et gudhengivent hjerte
som værn mod synd og smerte,
er vinding stor for den som tror
på alt hvad Jesus lærte.
Bekymring intet vil gavne.
Se, Gud beskytter selv ravne
mod sult og tørst. Søg Riget først,
og du skal intet savne.
2. Vær tro mod Kristi lære
og lær tilfreds at være
med dagligt brød i lyst og nød
og søg ej rigdoms ære.
En varig glæde du finder
og Guds velsignelse vinder,
fordi du ved med sikkerhed
at verdens lyst forsvinder.
3. I disse sidste dage
som verden har tilbage
vi holder stand fordi vi kan
Jehovas godhed smage.
Læg vægt på tjenestens glæder,
tilfreds med føde og klæder,
og lev hver dag til Guds behag,
mens faste skridt du træder.