Sang 119

Hold fast ved „det lykkelige håb“

(Titus 2:13)

1. Længe har mennesket famlet om forgæves.

Menneskets møje er stræben efter vind.

Ondskabens pris bliver høj når den kræves.

Synden har spundet et klæbrigt spind.

(Omkvæd)

2. Hvorfor har ondskaben varet ved så længe?

Søger vi ærligt Jehova, får vi svar.

Snart, når han ondskabens lænker vil sprænge,

priser vi Gud for det håb vi har.

(Omkvæd)

3. Skabningen sukker som træl i syndens lænker.

Midt i fortvivlelsen lyder der en røst.

Budskabets håb om befrielse skænker

modløse hjerter en ægte trøst.

(Omkvæd)

Gud er vort håb, for hans rige er nær

med Kristus i spidsen for himmelens hær.

Veråb forvandles til frydefuldt råb.

Fat mod og hold fast ved et lykkeligt håb.