Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvilken slags mennesker bør vi være?

Hvilken slags mennesker bør vi være?

Sang 177

Hvilken slags mennesker bør vi være?

(2 Peter 3:11)

1. Jehovas dag, hans vældes dag, den ser vi nu nær;

den fjerner snart al Satans magt og hele hans hær.

Når dagen bryder frem, så er natten endt.

Mod Gud og mod hans søn er vort hjerte vendt.

At bede frit i Jesu navn, det har Guds behag,

og hjælp vi får ad bønnens vej hver eneste dag.

Med hjertet fuldt og helt vi søger Gud i bøn,

og han skænker os en fred i sind som dyrebar løn.

2. Den fred vi har, det håb vi har, den tro som står bag,

det gør os til et skuespil for verden i dag.

Hvad er det så man ser hos os hver især?

Er gudhengivenhed det som vi har kær?

Med tillid vil vi tale om et rige fra Gud,

et løfte om en verden som vil følge hans bud,

en himmel og en jord hvor retfærd snart vil bo.

Lad forkyndelsen med nidkærhed bevise vor tro.

3. Principperne for det vi gør, ja hele vor færd,

er præget af vor viden om at dagen er nær.

Med synden er vi født; den er os imod,

men den blev vasket bort ved vor Frelsers blod.

Og vi vil stå som dadelfri og uden en plet,

som Herrens folk der intet gør som regnes for slet.

Med Gud vi holder fred og står ham altid nær.

Han vil hjælpe os, bevare os, for han har os kær.