Sang 77

„Jehova er min hyrde“

(Salme 23)

1. Jehova Gud er min hyrde;

hvad skulle mig volde mén?

For han som vogter den hele hjord,

han glemmer end ikke én.

Til stille vand han mig leder,

velsigner og kvæger mig,

og for sit navns skyld, så leder han

min fod ad retfærdig vej.

Og for sit navns skyld, så leder han

min fod ad retfærdig vej.

2. I dalens dybeste skygger

jeg vandrer helt uden frygt,

for nær mig er dog min hyrde stor;

hans stav gør mit hjerte trygt.

Mit hoved flyder af olie.

Mit bæger har overflod.

Hans miskundhed stedse følger mig.

Hans hus er mit hjem, min rod.

Hans miskundhed stedse følger mig.

Hans hus er mit hjem, min rod.

3. Hvor viis og kærlig min hyrde!

Jeg priser hans omsorg stor.

Hans gode nyhed jeg bringer ud

til ydmyge på vor jord.

Hans ord vil styrke og lede

min fod til hans velbehag.

Den skat han gav mig, at tjene ham,

jeg bruger med tak hver dag.

Den skat han gav mig, at tjene ham,

jeg bruger med tak hver dag.