„Lykkelige er de som har et mildt sind“
Sang 36
„Lykkelige er de som har et mildt sind“
1. Velsignet den som er sagtmodig;
hans lykke, den er såre stor.
Tålmodigt, skulle han end lide,
han venter, stoler på Guds ord.
De kan ej ægge ham til strid,
de onde med hovmodigt sind.
Han ved, som græsset snart de visner;
til livet går de aldrig ind.
2. „Engang jeg havde al min ungdom,
nu har jeg levet mange år;
men aldrig så jeg en retfærdig
forladt, hans børn i tiggers kår.“
Som David bør du tro på Gud
og gå på retfærds lige vej;
for hvis du tjener Gud med glæde,
så vil han rigt velsigne dig.
3. Snart er de onde ikke mere;
de findes ikke noget sted.
Et ydmygt folk har arvet jorden,
og fryder sig ved megen fred.
Men indtil da vi holder stand
mod verdens onde uvejrsvind,
alt mens i tanke, ord og gerning
vi viser mildt, gudfrygtigt sind.
