Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Opstandelsen — Guds kærlige ordning

Opstandelsen — Guds kærlige ordning

Sang 185

Opstandelsen — Guds kærlige ordning

(Johannes 11:25)

1. Vor Gud har skænket håb om liv

ved Kristi offerdød.

Han kalder døde frem en dag,

hver sjæl i gravens skød.

’Den lille hjord’ bli’r oprejst først

og livets krone får;

med Kristus får de himmelsk liv,

og magt i tusind år.

2. „En sky af vidner“ følger så,

står op til liv på jord,

en bedre slags opstandelse,

som lovet i Guds ord.

Når „andre får“ må dø i dag

så har vi denne trøst:

de vågner snart af dødens søvn

og hører Kristi røst.

3. Fra mindegraven kalder Gud

ved Jesus døde frem

med røveren fra Golgata

i Paradisets hjem.

Så finder efter tusind år

den sidste prøve sted

og de som da er tro mod Gud,

får liv i evighed.

4. Gå trofast ud, du „lille rest“,

med Herrens „andre får“,

og bring de sørgende den trøst

at døde genopstår.

Vær rig på gode gerninger,

som vist os af Guds søn;

I ved at selv ej dødens hånd

kan røve jeres løn.