„Vær glade, I nationer“!
Sang 14
„Vær glade, I nationer“!
1. Vær glade med hans folk, nationer,
for nu er Riget her.
På Zion står nu kongen Kristus,
så fryd jer fjern og nær!
Forbi er hedningernes tider,
og snart er striden endt.
Så glæd jer med hans folk, nationer;
Guds konge er regent.
2. Vær glade med hans folk, nationer,
se, tiden er kun kort.
Snart vil Guds krig i Harmagedon
al ondskab rense bort.
Mens verden vrager fredens fyrste
og tror sin falske gud,
går kongen Kristus evigt fremad
på Gud Jehovas bud.
3. Vær glade med hans folk, nationer,
fortæl fra dør til dør
den gode nyhed om Guds rige;
forkynd som aldrig før,
at Kongen herske vil med retfærd,
med visdom, kærlighed.
Ja, glæd jer med hans folk,
nationer, få del i Rigets fred.