„De er ikke en del af verden“
Kapitel atten
„De er ikke en del af verden“
1. (a) Hvad sagde Jesus da han før sin død bad for sine disciple? (b) Hvorfor er det så vigtigt at kristne „ikke er en del af verden“?
AFTENEN før Jesus blev dræbt, bad han for sine disciple. Han vidste at Satan ville udsætte dem for et voldsomt pres, og sagde derfor til sin Fader: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 17:15, 16) Hvorfor er det så vigtigt at holde sig adskilt fra verden? Fordi Satan er denne verdens hersker. Kristne ønsker ikke at være en del af den verden der er underlagt hans herredømme. — Lukas 4:5-8; Johannes 14:30; 1 Johannes 5:19.
2. På hvilke måder viste Jesus at han ikke var en del af verden?
2 At Jesus ikke var en del af verden, betød ikke at han manglede kærlighed til andre mennesker. Nej, han helbredte tværtimod syge, oprejste døde og lærte folk om Guds rige. Han gav endda sit liv til gavn for menneskeheden. Men han syntes ikke om de ugudelige holdninger og handlinger som kendetegnede dem der var præget af ånden i Satans verden. Derfor advarede han for eksempel imod umoralske ønsker, en materialistisk livsform og en stræben efter at opnå en fremtrædende stilling. (Mattæus 5:27, 28; 6:19-21; Lukas 20:46, 47) I betragtning af dette er det ikke overraskende at Jesus heller ikke deltog i politik. Skønt han var jøde, tog han ikke parti i de politiske stridigheder mellem Romerriget og jøderne.
„Mit rige er ikke en del af denne verden“
3. (a) Hvilken anklage rettede jødernes religiøse ledere mod Jesus over for Pilatus, og hvorfor? (b) Hvad viser at Jesus ikke var interesseret i at blive konge på jorden?
3 Tænk på hvad der skete da jødernes religiøse ledere lod Jesus arrestere og føre til den romerske landshøvding, Pontius Pilatus. Det der i virkeligheden bekymrede dem, var at Jesus havde afsløret deres hykleri. For at få landshøvdingen til at gribe ind over for Jesus rettede de denne anklage mod ham: „Vi har fundet at denne mand forleder vor nation til oprør og forbyder betaling af skatter til kejseren og siger at han selv er Kristus, en konge.“ (Lukas 23:2) Det var en åbenbar løgn, for da folket et år tidligere ville gøre Jesus til konge, havde han nægtet at gå med til det. (Johannes 6:15) Han vidste at han, når tiden var inde, skulle være konge i himmelen. (Lukas 19:11, 12) Desuden skulle han ikke indsættes på tronen af mennesker, men af Jehova.
4. Hvordan så Jesus på det at betale skat?
4 Blot tre dage før Jesus blev arresteret, forsøgte farisæerne at få Jesus til at sige noget de kunne anklage ham for angående betaling af skat. Men han sagde: „Vis mig en denar [en romersk mønt]. Hvis billede og indskrift har den?“ Da de sagde „kejserens“, svarede han: „Så tilbagebetal da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ — Lukas 20:20-25.
5. (a) Hvad lærte Jesus sine disciple da han blev arresteret? (b) Hvordan forklarede Jesus sit standpunkt for Pilatus? (c) Hvad blev udfaldet af retssagen?
5 Jesus opfordrede tydeligvis ikke folk til at gøre oprør mod de verdslige myndigheder. Da nogle soldater og andre kom for at arrestere ham, trak Peter et sværd og ramte en af mændene så hans ene øre blev hugget af. Men Jesus sagde: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:51, 52) Dagen efter forklarede Jesus sit standpunkt for Pilatus. Han sagde: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne.“ (Johannes 18:36) Pilatus indrømmede at anklagerne mod Jesus var grundløse. Alligevel gav han efter for presset fra folkemængden og lod Jesus pælfæste. — Lukas 23:13-15; Johannes 19:12-16.
Disciplene fulgte Jesu eksempel
6. Hvordan viste de første kristne at de undgik verdens ånd, men havde kærlighed til deres medmennesker?
6 Jesu disciple forstod således hvad det indebar at de ’ikke var en del af verden’. Det betød at de måtte undgå verdens ugudelige ånd og handlinger, deriblandt den voldelige og umoralske underholdning i de romerske arenaer og teatre. Af den grund blev det sagt at disciplene hadede deres medmennesker. Men det var langtfra tilfældet. De gjorde tværtimod alt hvad de kunne, for at hjælpe andre til at få gavn af den ordning Gud havde truffet for at de kunne blive frelst.
7. (a) Hvad måtte de første disciple gennemgå fordi de ikke var en del af verden? (b) Hvordan så de på de politiske herskere og på det at betale skat, og hvorfor?
7 Ligesom Jesus blev hans disciple forfulgt, ofte af fejlinformerede myndighedspersoner. Alligevel skrev apostelen Paulus omkring år 56 til de kristne i Rom at de skulle „underordne sig de højere myndigheder [de politiske herskere], for der er ingen myndighed uden af Gud“. Det betyder ikke at Jehova indsætter de verdslige regeringer, men han tillader dem at eksistere indtil hans rige er den eneste regering på jorden. Det var derfor på sin plads at Paulus rådede de kristne til at respektere de verdslige myndigheder og til at betale skat. — Romerne 13:1-7; Titus 3:1, 2.
8. (a) I hvilken udstrækning skal kristne underordne sig de højere myndigheder? (b) Hvordan fulgte de første kristne Jesu eksempel?
8 De kristne underordner sig imidlertid ikke de politiske herskere i absolut forstand, men i relativ forstand. Når der er en konflikt mellem Jehovas love og menneskers love, må de der tjener Jehova, adlyde hans love. Læg mærke til hvad der står om de første kristne i bogen On the Road to Civilization — A World History: „De kristne nægtede at opfylde visse pligter som var pålagt romerske borgere. De kristne . . . anså det for en overtrædelse af deres tro at gå ind i militærtjenesten. De ville ikke modtage politiske embeder. De ville ikke tilbede kejseren.“ Da den jødiske højesteret ’udtrykkeligt forbød’ disciplene at forkynde, svarede de: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:27-29.
9. (a) Hvad gjorde de kristne i Jerusalem i år 66, og hvorfor? (b) Hvordan er de et forbillede for os?
9 Disciplene forholdt sig strengt neutrale i politiske og militære konflikter. I år 66 gjorde jøderne i Judæa oprør mod kejseren. Den romerske hær omringede hurtigt Jerusalem. Hvad gjorde de kristne der befandt sig dér? De huskede Jesu råd om at de skulle flygte fra byen. Da romerne midlertidigt trak sig tilbage, flygtede de kristne over Jordanfloden og op i bjergegnen omkring Pella. (Lukas 21:20-24) Deres neutrale holdning har tjent som et forbillede for senere tiders trofaste kristne.
Neutrale kristne i de sidste dage
10. (a) Hvilket arbejde er Jehovas Vidner travlt optaget af, og hvorfor? (b) Hvad forholder de sig neutrale til?
10 Viser historien at nogen gruppe her i de sidste dage har fulgt den samme strengt neutrale kurs som de første kristne? Ja, det har Jehovas Vidner. I hele denne periode har de forkyndt at Guds rige er det eneste der kan give varig fred, velstand og lykke til mennesker der elsker retfærdighed. (Mattæus 24:14) Men når det gælder nationernes stridigheder, har Jehovas Vidner forholdt sig strengt neutrale.
11. (a) Hvordan står Jehovas Vidners neutralitet i modsætning til de gejstliges handlemåde? (b) Hvordan ser Jehovas Vidner på hvad andre gør med hensyn til politik?
11 I direkte modsætning til dette har de religiøse ledere inden for verdens religioner været stærkt engagerede i politik. I nogle lande har de ført kampagner for eller imod bestemte kandidater. Nogle gejstlige har endda selv politiske embeder. Andre har lagt pres på politikere for at få dem til at gå ind for mærkesager som de selv er tilhængere af. Jehovas Vidner blander sig derimod ikke i politik. De forsøger heller ikke at hindre andre i at melde sig ind i et politisk parti, opstille til valg eller afgive deres stemme. Jesus sagde at hans disciple ikke skulle være en del af verden. Jehovas Vidner deltager derfor ikke i politik.
12. Hvilke følger har det fået at verdens religioner ikke har holdt sig neutrale?
12 Som Jesus forudsagde, har nationerne udkæmpet mange krige. Også mindre grupper inden for de enkelte lande har bekriget hinanden. (Mattæus 24:3, 6, 7) De religiøse ledere har så godt som altid støttet et bestemt land eller en bestemt gruppe og har opfordret deres tilhængere til at gøre det samme. Hvad har resultatet været? Medlemmer af samme trosretning dræber hinanden i krig bare fordi de er af forskellig nationalitet eller tilhører hver sin etniske gruppe. Det er bestemt ikke Guds vilje. — 1 Johannes 3:10-12; 4:8, 20.
13. Hvad viser kendsgerningerne om Jehovas Vidners neutrale holdning?
13 Jehovas Vidner har imidlertid holdt sig strengt neutrale i alle konflikter. I Vagttaarnet for 1. januar 1940 stod der: „Alle, som er paa Herrens Side, vil være neutrale med Hensyn til de krigsførende Nationer.“ Jehovas Vidner i alle nationer og under alle forhold holder stadig fast ved dette standpunkt. De lader ikke verdens splittende politik og krige ødelægge deres internationale brodersamfund. De ’smeder deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive’. Eftersom de er neutrale, lærer de ikke mere at føre krig. — Esajas 2:3, 4; 2 Korinther 10:3, 4.
14. Hvad har nogle af Jehovas Vidner måttet gennemgå fordi de holder sig adskilt fra verden?
14 Hvad har deres neutrale holdning ført til? Jesus sagde: „Fordi I ikke er en del af verden, . . . derfor hader verden jer.“ (Johannes 15:19) Mange Jehovas Vidner er blevet fængslet fordi de er Guds tjenere. Nogle er blevet torteret eller endda dræbt, ligesom nogle af de kristne i det første århundrede blev. Det sker fordi Satan, „denne tingenes ordnings gud“, modstår Jehovas tjenere, der ikke er en del af hans verden. — 2 Korinther 4:4; Åbenbaringen 12:12.
15. (a) Hvad går alle nationerne i møde? (b) Hvorfor er det så vigtigt at holde sig adskilt fra verden?
15 Jehovas tjenere er glade for at de ikke er en del af verden, for alle nationerne går deres undergang i møde ved Harmagedon. (Daniel 2:44; Åbenbaringen 16:14, 16; 19:11-21) Sådan vil det ikke gå os, for vi holder os adskilt fra verden. Som et forenet folk i hele verden er vi loyale over for Guds himmelske rige. Sandt nok bliver vi spottet og forfulgt fordi vi ikke er en del af verden. Men det vil ophøre inden længe, for den nuværende onde verden der styres af Satan, vil blive udslettet for bestandig. De der tjener Jehova, vil derimod få lov at leve evigt i hans retfærdige nye verden under Guds rige. — 2 Peter 3:10-13; 1 Johannes 2:15-17.
Repetition
• Hvordan viste Jesus hvad det indebærer at man „ikke er en del af verden“?
• Hvilken holdning havde de første kristne til (a) verdens ånd, (b) verdslige herskere og (c) betaling af skat?
• På hvilke måder har Jehovas Vidner i nutiden vist at de er neutrale?
[Studiespørgsmål]
[Billede på side 165]
Jesus forklarede at han og hans disciple ’ikke var en del af verden’
