Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Det stridsspørgsmål vi alle må tage stilling til

Det stridsspørgsmål vi alle må tage stilling til

Kapitel seks

Det stridsspørgsmål vi alle må tage stilling til

1, 2. (a) Hvilket stridsspørgsmål rejste Satan i Eden? (b) Hvordan fremgår dette af hans ord?

DU ER berørt af det vigtigste stridsspørgsmål menneskeheden nogen siden har stået over for. Din holdning til det vil blive afgørende for din evige fremtid. Dette stridsspørgsmål blev rejst ved oprøret i Eden. Satan spurgte dengang Eva: „Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?“ Hun svarede at Gud havde sagt om frugten på et bestemt træ: „I må ikke spise af den . . . for at I ikke skal dø.“ Derpå beskyldte Satan rent ud Jehova for at lyve. Han sagde at hverken Evas eller Adams liv afhang af lydighed mod Gud, og hævdede at Gud forholdt sine skabninger noget godt — nemlig evnen til at opstille deres egne normer at leve efter. Satan påstod: „Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ — 1 Mosebog 3:1-5.

Satan sagde i virkeligheden at menneskene ville være bedre tjent med at bestemme selv frem for at adlyde Guds love. Derved anfægtede han Guds måde at herske på. Dette rejste et stridsspørgsmål af altoverskyggende betydning, nemlig stridsspørgsmålet om Guds universelle suverænitet, det vil sige hans ret til at herske. Spørgsmålet var hvad der er bedst for menneskene: Jehovas herredømme eller et styre uafhængigt af ham? Jehova kunne naturligvis straks have udslettet Adam og Eva, men det ville ikke have afgjort spørgsmålet om det suveræne herredømme i universet på en tilfredsstillende måde. Ved at lade menneskesamfundet udvikle sig gennem længere tid kunne Gud vise hvad uafhængighed af ham og hans love ville resultere i.

3. Hvilket andet stridsspørgsmål rejste Satan?

Satans angreb på Jehovas ret til at herske ophørte ikke med det der fandt sted i Eden. Han rejste tvivl om andres loyalitet over for Jehova. Dette blev et andet, underordnet stridsspørgsmål som var nært forbundet med det første. Hans udfordring gjaldt både Adam og Evas efterkommere og alle Jehovas sønner i himmelen, selv hans elskede, førstefødte søn. På Jobs tid hævdede Satan for eksempel at de der tjener Jehova, gør det af selviske grunde og ikke fordi de elsker ham og værdsætter hans måde at herske på. Han påstod at alle ville give efter for selviske ønsker hvis de blev udsat for vanskeligheder. — Job 2:1-6; Åbenbaringen 12:10.

Hvad historien har vist

4, 5. Hvad har historien vist om menneskets evne til at styre sine skridt?

4 I forbindelse med stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme er det vigtigt at huske at Gud ikke skabte menneskene så de kunne leve lykkeligt uafhængigt af hans herredømme. Til gavn for dem selv skabte han dem sådan at de var afhængige af hans retfærdige love. Profeten Jeremias erkendte: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt. Tugt mig, Jehova.“ (Jeremias 10:23, 24) I Guds ord finder vi derfor denne indtrængende opfordring: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand.“ (Ordsprogene 3:5) Ligesom Gud skabte menneskene sådan at de måtte følge hans fysiske love for at bevare livet, fastlagde han også nogle morallove som ville resultere i et harmonisk samfund hvis de fulgte dem.

5 Gud vidste naturligvis at menneskene aldrig ville kunne styre selv og opnå et godt resultat uafhængigt af ham. I et nytteløst forsøg på at finde en tilfredsstillende styreform, uafhængigt af Guds herredømme, har man indført forskellige politiske, økonomiske og religiøse systemer. Disse forskelligheder har ført til konstante konflikter og resulteret i vold, krig og død. „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Det er netop sådan det er gået gennem hele menneskehedens historie. Som forudsagt i Guds ord er onde mennesker og bedragere blevet ved med at „gå frem til det værre“. (2 Timoteus 3:13) Og i det 20. århundrede, hvor man gjorde store videnskabelige og tekniske fremskridt, har forholdene været værre end nogen sinde før. Der foreligger mere end tilstrækkelige beviser for at det er sandt hvad der står i Jeremias 10:23 — menneskene er ikke skabt til selv at styre deres skridt.

6. Hvordan vil Gud snart gøre ende på menneskenes uafhængige herredømme?

6 De tragiske og langvarige konsekvenser af menneskenes uafhængighed af Gud har én gang for alle vist at deres styre aldrig vil føre til noget godt. Kun Guds styre kan føre til lykke, enhed, sundhed og liv. Og Guds ord viser at den tid hvor Jehova har tilladt menneskene at styre uafhængigt af ham, snart vil være forbi. (Mattæus 24:3-14; 2 Timoteus 3:1-5) Inden længe vil han gribe ind i menneskenes anliggender for at hævde sit herredømme over jorden. En bibelprofeti lyder: „I de kongers [de nuværende jordiske styreformers] dage vil himmelens Gud oprette et rige [i himmelen] som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk [mennesker vil aldrig mere herske over jorden]. Det vil knuse og gøre ende på alle disse [nuværende] riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Hvordan vi kan overleve og komme ind i Guds nye verden

7. Hvem vil overleve når Guds herredømme gør ende på menneskenes herredømme?

7 Hvem vil overleve når Guds herredømme gør ende på menneskenes herredømme? Bibelen svarer: „Det er de retskafne [de der støtter Guds ret til at herske] der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige [de der ikke støtter Guds ret til at herske] skal udryddes fra jorden.“ (Ordsprogene 2:21, 22) Salmisten sagde også: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere . . . De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:10, 29.

8. Hvordan vil Gud til fulde hævde sin suverænitet?

8 Når Satans ordning er blevet tilintetgjort, vil Gud indføre en ny verden der fuldstændig vil fjerne alt det der i tusinder af år har holdt menneskene i et knugende greb: vold, krig, fattigdom, lidelser, sygdom og død. Bibelen giver en smuk beskrivelse af hvordan Gud vil velsigne dem der vælger at adlyde ham: „Han [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) Gennem sin himmelske regering ved Kristus vil Gud til fulde hævde og retfærdiggøre sin stilling som universets suveræne Herre, den øverste Hersker. — Romerne 16:20; 2 Peter 3:10-13; Åbenbaringen 20:1-6.

Hvordan nogle har reageret på stridsspørgsmålet

9. (a) Hvordan har de der er forblevet loyale over for Jehova, betragtet hans ord? (b) Hvordan viste Noa at han var loyal, og hvad kan vi lære af hans eksempel?

9 Op gennem historien har der været troende mænd og kvinder som har vist deres loyalitet over for Jehova som deres suveræne Herre. De vidste at deres liv afhang af om de lyttede til ham og adlød ham. En af dem var Noa. Til ham sagde Gud: „Alt køds endeligt står mig klart . . . Lav dig en ark.“ Og Noa gjorde som Gud havde sagt. Andre der levede dengang, ignorerede den advarsel de fik, og fortsatte med at leve som før, som om der ikke skulle ske noget usædvanligt. Men Noa byggede en vældig ark og var travlt optaget af at forkynde Jehovas retfærdige veje. I beretningen står der videre: „Så gjorde Noa ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ — 1 Mosebog 6:13-22; Hebræerne 11:7; 2 Peter 2:5.

10. (a) Hvordan støttede Abraham og Sara Jehovas suverænitet? (b) Hvad kan vi lære af Abrahams og Saras eksempel?

10 Abraham og Sara var også gode eksempler med hensyn til at støtte Jehovas suverænitet og gøre alt hvad han befaler. De boede i den velstående by Ur i Kaldæa. Men da Jehova sagde til Abraham at han skulle rejse til et andet land, et han ikke kendte, „rejste [han] bort, sådan som Jehova havde sagt til ham“. Sara havde uden tvivl haft en komfortabel tilværelse i Ur — med hjem, venner og slægtninge. Men hun underordnede sig Jehova og sin mand og rejste til Kana’ans land, selv om hun ikke vidste hvilke forhold hun ville komme til at leve under der. — 1 Mosebog 11:31–12:4; Apostelgerninger 7:2-4.

11. (a) Under hvilke omstændigheder støttede Moses Jehovas suverænitet? (b) Hvad kan vi lære af Moses’ eksempel?

11 En anden der støttede Jehovas suverænitet, var Moses, og det endda under meget vanskelige omstændigheder — i en åben konfrontation med Ægyptens Farao. Moses var ellers ikke nogen selvsikker mand. Han tvivlede tværtimod på om han kunne formulere sig godt nok. Men han adlød Jehova. Med Jehovas hjælp, og støttet af sin broder, Aron, overbragte Moses gang på gang Jehovas ord til den ubøjelige Farao. Til trods for at selv nogle af israelitterne var stærkt kritiske over for Moses, gjorde han loyalt alt hvad Jehova havde påbudt ham, og det var ved hjælp af Moses at israelitterne blev udfriet fra Ægypten. — 2 Mosebog 7:6; 12:50, 51; Hebræerne 11:24-27.

12. (a) Hvoraf fremgår det at loyalitet over for Jehova indbefatter mere end blot at rette sig efter det han har ladet nedskrive? (b) Hvordan kan det at vi forstår denne form for loyalitet, hjælpe os til at følge vejledningen i Første Johannesbrev 2:15?

12 De der var loyale over for Jehova, mente ikke at de kun behøvede at rette sig efter det Gud havde ladet nedskrive. Da Potifars hustru forsøgte at lokke Josef til at begå ægteskabsbrud sammen med hende, fandtes der ikke noget skriftligt bud fra Gud som forbød ægteskabsbrud. Men Josef kendte til den ægteskabelige ordning som Jehova havde indstiftet i Eden. Han var klar over at det ville mishage Gud hvis han havde et seksuelt forhold til en anden mands hustru. Josef var ikke interesseret i at se hvor langt Gud ville lade ham gå med hensyn til at være ligesom ægypterne. Ved at grunde over det Jehova havde sagt eller gjort når han havde grebet ind over for menneskene, forstod Josef hvad der var Guds vilje, og handlede samvittighedsfuldt i overensstemmelse med den. — 1 Mosebog 39:7-12; Salme 77:11, 12.

13. Hvordan blev det bevist at Djævelen er en løgner i forbindelse med (a) Job? (b) de tre hebræere?

13 De der virkelig kender Jehova, vil ikke svigte ham, ikke engang hvis de bliver prøvet til det yderste. Et godt eksempel på dette har vi i Job. Satan påstod at hvis Job mistede alt hvad han ejede, eller blev syg, ville selv han — som Jehova omtalte så rosende — forlade Gud. Men Job beviste at Djævelen var en løgner, og det skønt Job ikke selv vidste hvorfor ulykkerne væltede ind over ham. (Job 2:9, 10) Flere hundrede år senere fik Satan, der stadig forsøgte at bevise sin påstand, en rasende konge i Babylon til at true tre unge hebræere med døden i en ildovn hvis de ikke bøjede sig ned og tilbad en billedstøtte som kongen havde ladet opstille. Da de tre hebræere blev tvunget til at vælge mellem at adlyde kongens bud og at adlyde Jehovas lov, der forbød afgudsdyrkelse, lod de tydeligt kongen forstå at de tjente Jehova, og at han var deres suveræne Herre. Det betød mere for dem at være trofaste mod Gud end at redde livet. — Daniel 3:14-18.

14. Hvordan er det muligt for os ufuldkomne mennesker at vise at vi er loyale over for Jehova?

14 Viser disse eksempler at man skal være fejlfri for at kunne være loyal over for Jehova? Eller forholder det sig sådan at den der begår en fejl, er kommet fuldstændig til kort? Nej! Bibelen oplyser at Moses nu og da begik fejl. Det vakte Jehovas mishag, men Moses blev ikke forkastet. Jesu Kristi apostle havde også deres svagheder. Jehova tager vores nedarvede ufuldkommenhed i betragtning, og derfor glæder det ham hvis vi ikke med overlæg ignorerer hans vilje. Hvis vi på grund af svaghed gør noget forkert, er det vigtigt at vi oprigtigt ændrer sind og ikke gør den forkerte handlemåde til en vane. Derved viser vi at vi virkelig elsker det der er godt i Jehovas øjne, og hader det han betragter som ondt. På grundlag af tro på værdien af Jesu sonoffer kan vi bevare et rent forhold til Gud. — Amos 5:15; Apostelgerninger 3:19; Hebræerne 9:14.

15. (a) Hvilket menneske bevarede en fuldkommen uangribelighed over for Gud, og hvad viste det? (b) Hvordan kan det Jesus gjorde, hjælpe os?

15 Men kan det tænkes at det simpelt hen er umuligt for menneskene at vise fuldkommen lydighed mod Jehovas suverænitet? I omkring 4000 år var svaret på dette spørgsmål en ’hellig hemmelighed’. (1 Timoteus 3:16) Adam, der var skabt fuldkommen, var ikke et fuldkomment eksempel i gudhengivenhed. Hvem kunne da være det? I hvert fald ikke nogen af hans syndige efterkommere. Det eneste menneske som kunne være det, var Jesus Kristus. (Hebræerne 4:15) Det som Jesus gjorde, viste at Adam, der levede under langt bedre betingelser, kunne have bevaret sin uangribelighed til fuldkommenhed hvis han havde villet. Der var ikke nogen fejl ved Guds skaberværk. Derfor bestræber vi os for at efterligne Jesu Kristi eksempel ved ikke blot at adlyde Guds lov, men også vise hengivenhed for Jehova, universets Suveræn. — 5 Mosebog 32:4, 5.

Hvad er vort personlige svar?

16. Hvorfor må vi hele tiden være opmærksomme på vores holdning til Jehovas suverænitet?

16 Alle der lever i dag, må nødvendigvis tage stilling til stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme i universet. Hvis vi åbent har givet udtryk for at vi står på Jehovas side, vil Satan angribe os. Han udsætter os for pres fra alle sider, og det vil han fortsætte med lige til hans onde tingenes ordning bliver fjernet. Vi må hele tiden være på vagt. (1 Peter 5:8) Vores opførsel viser hvor vi står i forbindelse med det store stridsspørgsmål om Jehovas suverænitet og det underordnede stridsspørgsmål om uangribelighed over for Gud under prøve. Vi kan ikke tillade os at tage let på en illoyal opførsel bare fordi den er almindelig i verden. Hvis vi skal bevare vores uangribelighed, må vi bestræbe os for at følge Jehovas retfærdige veje på alle livets områder.

17. Hvorfor bør vi tage afstand fra løgn og tyveri?

17 Vi kan for eksempel ikke efterligne Satan, der er „løgnens fader“. (Johannes 8:44) Vi må være ærlige på alle områder. I Satans ordning sker det ofte at børn og unge ikke fortæller deres forældre sandheden. Men kristne børn og unge undgår denne tendens, og på den måde er de med til at modbevise Satans påstand om at Guds tjenere vil opgive deres uangribelighed under prøve. (Job 1:9-11; Ordsprogene 6:16-19) Der er også forretningsmetoder som tydeligvis afspejler „løgnens fader“ snarere end sandhedens Gud. Dem tager vi afstand fra. (Mika 6:11, 12) Vi er desuden klar over at det aldrig kan retfærdiggøres at man stjæler, heller ikke hvis man er i nød eller hvis den man stjæler fra, er rig. (Ordsprogene 6:30, 31; 1 Peter 4:15) Selv om det er almindeligt at stjæle dér hvor man bor, og det bare er en lille ting der stjæles, er det i strid med Guds love. — Lukas 16:10; Romerne 12:2; Efeserne 4:28.

18. (a) Hvilken prøve vil alle mennesker blive stillet på efter slutningen af Kristi tusindårsrige? (b) Hvad bør vi gøre til en vane allerede nu?

18 Under Kristi tusindårsrige vil Satan og hans dæmoner være bundet i afgrunden, ude af stand til at påvirke menneskene. Hvilken befrielse! Men efter de tusind år vil de blive løst en kort tid. Satan og de der følger ham, vil lægge pres på dem af den fuldkommengjorte menneskehed som bevarer deres uangribelighed over for Gud. (Åbenbaringen 20:7-10) Hvis vi har den forret at leve til den tid, hvordan vil vi så stille os med hensyn til stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme? Eftersom alle mennesker til den tid vil være fuldkomne, vil enhver illoyal handling være overlagt og medføre evig tilintetgørelse. Det er derfor af største betydning at vi allerede nu gør det til en vane at følge de anvisninger Jehova giver os gennem sit ord eller sin organisation! Gør vi det, viser vi at vi har ægte hengivenhed for ham som universets suveræne Herre.

Repetition

• Hvad er det store stridsspørgsmål som vi alle må tage stilling til? Hvorfor berører det også os?

• På hvilken særlig måde har mænd og kvinder fra fortiden bevist deres uangribelighed over for Jehova?

• Hvorfor er det vigtigt at vi hver eneste dag ærer Jehova ved den måde vi opfører os på?

[Studiespørgsmål]