Kapitel nitten

Fortsæt med at tale Guds ord med frimodighed

1. (a) Hvilken god nyhed forkyndte Jesu disciple, men hvordan reagerede nogle af jøderne? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?

FOR næsten 2000 år siden blev Guds søn, Jesus Kristus, salvet som fremtidig konge over hele jorden. Hans religiøse fjender fik ham henrettet, men Jehova oprejste ham fra de døde. Gennem Jesus var det nu muligt at opnå evigt liv. Da Jesu disciple offentligt forkyndte denne gode nyhed, begyndte man at forfølge dem. Nogle af dem blev kastet i fængsel og endda pisket, og de fik forbud mod at tale om Jesus. (Apostelgerninger 4:1-3, 17; 5:17, 18, 40) Hvad ville de nu gøre? Hvad ville du have gjort? Ville du have fortsat med at forkynde frimodigt?

2. (a) Hvilken vidunderlig nyhed skal forkyndes i vor tid? (b) Hvem påhviler det at forkynde den gode nyhed?

² I 1914 blev kongen i Guds rige, Jesus Kristus, indsat på tronen i himmelen for at ’herske midt blandt sine fjender’. (Salme 110:2) Derefter blev Satan og hans dæmoner kastet ned til jorden. (Åbenbaringen 12:1-5, 7-12) De sidste dage for den nuværende onde ordning var begyndt. Når denne tidsperiode ender, vil Gud knuse hele Satans ordning. (Daniel 2:44; Mattæus 24:21) De der overlever, vil kunne opnå evigt liv på en jord der vil blive et paradis. Hvis du har taget imod  den gode nyhed, vil du også ønske at give den videre til andre. (Mattæus 24:14) Men hvilken reaktion kan du forvente?

3. (a) Hvordan tager folk imod budskabet om Riget? (b) Hvilket spørgsmål må vi overveje?

³ Når du forkynder den gode nyhed om Riget, vil nogle lytte med glæde, men de fleste vil vende det døve øre til. (Mattæus 24:37-39) Nogle vil måske gøre nar af dig eller modarbejde dig. Jesus advarede om at man kan blive udsat for modstand fra sine slægtninges side. (Lukas 21:16-19) Man kan også møde modstand på arbejdspladsen eller i skolen. I nogle lande har myndighederne endda forbudt Jehovas Vidners virksomhed. Hvis du kommer ud for noget af dette, vil du så blive ved med at forkynde Guds ord med frimodighed og „stå fast i troen“? — 1 Korinther 16:13.

Vi kan ikke klare det i egen kraft

4. (a) Hvilket grundlæggende krav må vi opfylde hvis vi skal være trofaste tjenere for Gud? (b) Hvorfor er de kristne møder så vigtige?

⁴ Hvis vi skal være trofaste tjenere for Jehova, er det helt afgørende at vi henter styrke i de åndelige gaver han giver os. En af dem er menighedens møder. Bibelen opfordrer os til ikke at svigte møderne. (Hebræerne 10:23-25) Trofaste vidner for Jehova har altid gjort en særlig indsats for at komme regelmæssigt til møderne sammen med deres trosfæller. Ved disse møder får vi større bibelkundskab. Vi får desuden større værdsættelse af velkendte sandheder, og vi bliver mere opmærksomme på hvordan vi kan anvende dem i praksis. Vi får et nærmere forhold til vore kristne brødre i den fælles tilbedelse, og vi bliver styrket til at gøre Guds vilje. Gennem  menigheden bliver vi ledet af Jehovas ånd, og ved hjælp af denne ånd er Jesus midt iblandt os. — Mattæus 18:20; Åbenbaringen 3:6.

5. Hvordan holdes møderne når Jehovas Vidner er underlagt forbud?

⁵ Overværer du regelmæssigt alle møderne, og anvender du selv det du lærer? Når Jehovas Vidner er underlagt forbud, er det somme tider nødvendigt at møderne holdes i små grupper i private hjem. Tid og sted kan variere fra gang til gang, og det er måske ikke altid lige bekvemt. Nogle møder må for eksempel holdes sent om aftenen. Men trods ulemper eller farer gør trofaste brødre og søstre sig store bestræbelser for at komme til hvert eneste møde.

6. Hvordan viser vi at vi stoler på Jehova, og hvordan kan dette hjælpe os til at fortsætte med at tale med frimodighed?

⁶ Vi lærer at stole på Jehova når vi regelmæssigt vender os til ham i inderlig bøn, i erkendelse af at vi har brug for hans hjælp. Gør du det? Jesus bad mange gange under sin jordiske tjeneste. (Lukas 3:21; 6:12, 13; 22:39-44) Og natten før han blev pælfæstet, formanede han sine disciple: „Bliv ved med at holde jer vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ (Markus 14:38) Hvis vi møder ligegyldighed når vi forkynder budskabet om Riget, kunne vi måske føle os fristet til at sløje af i vores tjeneste. Hvis folk gør nar af os eller forfølger os, kunne vi måske have mest lyst til at holde op med at forkynde for at undgå problemer. Men hvis vi beder oprigtigt om at Guds ånd må hjælpe os til at fortsætte med at tale med frimodighed, vil vi blive styrket til ikke at give efter for disse fristelser. — Lukas 11:13; Efeserne 6:18-20.

 En beretning om frimodig forkyndelse

7. (a) Hvorfor er beretningen i Apostelgerninger af særlig interesse for os? (b) Besvar spørgsmålene i forbindelse med denne paragraf, og vis hvordan oplysningerne kan være til gavn for os.

⁷ Den beretning der er gengivet i Apostelgerninger, er af særlig interesse for os. Den fortæller om hvordan apostlene og andre af de første disciple — mennesker der havde de samme følelser som vi — overvandt hindringer og viste sig at være frimodige og trofaste vidner for Jehova. Lad os undersøge en del af denne beretning ved hjælp af de følgende spørgsmål og skriftsteder. Mens vi gør det, kan vi hver især tænke på hvordan vi personligt kan have gavn af det vi læser.

Havde apostlene en høj uddannelse? Var de af natur frygtløse uanset hvad der skete? (Johannes 18:17, 25-27; 20:19; Apostelgerninger 4:13)

Hvad var det der gjorde at Peter kunne tale med frimodighed da han blev ført frem for den jødiske domstol der havde dømt Guds søn til døden? (Mattæus 10:19, 20; Apostelgerninger 4:8)

Hvad havde apostlene foretaget sig i ugerne før de blev stillet for Sanhedrinet? (Apostelgerninger 1:14; 2:1, 42)

Hvad svarede Peter og Johannes da lederne forbød dem at forkynde på grundlag af Jesu navn? (Apostelgerninger 4:19, 20)

Hvem søgte apostlene igen hjælp hos efter at de var blevet løsladt? Bad de om at forfølgelsen måtte høre op? (Apostelgerninger 4:24-31)

Hvordan hjalp Jehova dem da modstandere forsøgte  at stande forkyndelsen? (Apostelgerninger 5:17-20)

Hvordan viste apostlene at de forstod grunden til at de var blevet udfriet? (Apostelgerninger 5:21, 41, 42)

Hvad fortsatte disciplene med at gøre, selv da mange af dem var blevet spredt på grund af forfølgelse? (Apostelgerninger 8:3, 4; 11:19-21)

8. Hvilke gode resultater opnåede de første disciple i deres tjeneste, og hvordan kommer vi ind i billedet?

⁸ Arbejdet med at forkynde den gode nyhed var ikke forgæves. På pinsedagen i år 33 blev omkring 3000 disciple døbt. „Der blev stadig føjet nogle til som troede på Herren, mængder af både mænd og kvinder.“ (Apostelgerninger 2:41; 4:4; 5:14) Selv en bitter forfølger af Guds folk, Saulus fra Tarsus, blev med tiden kristen og begyndte at forkynde frimodigt om sandheden. Han blev kendt som apostelen Paulus. (Galaterne 1:22-24) Det arbejde der blev påbegyndt i det første århundrede, er ikke standset. Her i de sidste dage udføres det med endnu større intensitet og er nået ud til hele jorden. Vi har den forret at deltage i det, og i den forbindelse kan vi lære meget af loyale vidner som har tjent før os.

9. (a) Hvilke anledninger brugte Paulus til at forkynde? (b) På hvilke måder forkynder du budskabet om Riget for andre?

⁹ Hvad gjorde Paulus da han lærte sandheden om Jesus Kristus at kende? „Straks begyndte han . . . at forkynde om Jesus, at han er Guds søn.“ (Apostelgerninger 9:20) Han var taknemmelig for den ufortjente godhed Gud havde vist ham, og han forstod at den gode nyhed han selv havde fået, var noget alle havde brug for. Paulus var jøde, og i overensstemmelse med datidens skik  og brug gik han ind i synagogerne for at forkynde. Han forkyndte også fra hus til hus og ræsonnerede med folk på torvet. Og han var villig til at rejse ud til nye distrikter for at forkynde den gode nyhed. — Apostelgerninger 17:17; 20:20; Romerne 15:23, 24.

10. (a) Hvordan viste Paulus både frimodighed og dømmekraft når han forkyndte? (b) Hvordan kan vi efterligne Paulus’ egenskaber når vi forkynder for slægtninge, kolleger eller skolekammerater?

¹⁰ Paulus var frimodig, men han viste også dømmekraft, og det samme bør vi gøre. Han appellerede til jøderne på grundlag af de løfter Gud havde givet deres forfædre. Når han talte med grækere, tog han udgangspunkt i noget de kendte til. Somme tider aflagde han et vidnesbyrd ved at fortælle om det han selv havde oplevet da han lærte sandheden at kende. Han sagde: „Alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ — 1 Korinther 9:20-23; Apostelgerninger 22:3-21.

11. (a) Hvordan undgik Paulus gentagne konfrontationer med modstandere? (b) Hvornår vil det være klogt af os at efterligne Paulus’ eksempel, og hvordan kan vi gøre det? (c) Hvorfra får vi kraft til at fortsætte med at tale med frimodighed?

¹¹ Når det på grund af modstand syntes at være bedst at Paulus for en tid forkyndte i et andet område, gjorde han dét i stedet for at fremprovokere gentagne konfrontationer med modstandere. (Apostelgerninger 14:5-7; 18:5-7; Romerne 12:18) Men han skammede sig aldrig over den gode nyhed. (Romerne 1:16) Selv om Paulus fandt det ubehageligt at blive udsat for modstandernes uforskammede og undertiden voldelige adfærd, ’tog han ved hjælp af vor Gud mod til sig’ og fortsatte med at forkynde. Han sagde: „Herren stod mig bi og indgød  mig kraft, for at forkyndelsen kunne blive fuldført.“ (1 Thessaloniker 2:2; 2 Timoteus 4:17) Den kristne menigheds hoved, Jesus, giver os stadig den fornødne kraft til at udføre det arbejde han forudsagde skulle udføres i vor tid. — Markus 13:10.

12. Hvordan viser vi kristen frimodighed, og på hvilket grundlag kan vi gøre det?

¹² Vi har al mulig grund til at fortsætte med at tale Guds ord med frimodighed, ligesom Jesus og andre trofaste tjenere for Gud gjorde i det første århundrede. Det vil ikke sige at vi skal være taktløse eller forsøge at tvinge folk til at høre på budskabet hvis de ikke har lyst. Men vi giver ikke op fordi folk ligegyldigt vender det døve øre til, og vi lader os ikke bringe til tavshed på grund af modstand. Ligesom Jesus forkynder vi at Guds rige er den retmæssige regering over hele jorden. Vi taler med overbevisning fordi vi repræsenterer Jehova, universets Suveræn, og fordi det budskab vi forkynder, ikke kommer fra os selv, men fra ham. Og kærligheden til Jehova bør være vort stærkeste motiv til at lovprise ham. — Filipperne 1:27, 28; 1 Thessaloniker 2:13.

Repetition

• Hvorfor er det vigtigt at forkynde Rigets budskab for alle og enhver, men hvilke reaktioner må vi forvente?

• Hvordan kan vi vise at vi ikke forsøger at tjene Jehova i egen kraft?

• Hvad kan vi lære af beretningen i Apostelgerninger?

[Studiespørgsmål]

 [Billeder på side 173]

Ligesom i fortiden taler Jehovas tjenere i dag Guds ord med frimodighed