Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad vi kan lære af at Gud har tilladt det onde

Hvad vi kan lære af at Gud har tilladt det onde

Kapitel syv

Hvad vi kan lære af at Gud har tilladt det onde

1, 2. (a) Hvad ville det have betydet for os hvis Jehova straks havde udslettet oprørerne i Eden? (b) Hvilke kærlige foranstaltninger har Jehova truffet til gavn for os?

„FÅ OG ULYKKELIGE har mine leveårs dage været,“ sagde patriarken Jakob. (1 Mosebog 47:9) Og Job sagde at ’mennesket kun lever kort og mættes af uro’. (Job 14:1) I lighed med dem har de fleste af os været ude for vanskeligheder, uretfærdigheder eller endda tragedier. Men det var på ingen måde uretfærdigt af Gud at lade os blive født. Vi er ganske vist ikke fuldkomne på sind og legeme sådan som Adam og Eva oprindelig var, og vi lever ikke i et paradis. Men hvordan ville det være gået hvis Jehova Gud havde udslettet dem lige efter at de havde gjort oprør? Så ville sygdom, sorg og død ikke have eksisteret — men der ville heller ikke have været nogen menneskeslægt. Vi ville ikke være blevet til. Men i sin barmhjertighed gav Gud Adam og Eva tid til at sætte børn i verden, selv om disse børn arvede ufuldkommenheden. Og gennem Kristus har Jehova sørget for at vi kan få det tilbage som Adam mistede — evigt liv i et paradis på jorden. — Johannes 10:10; Romerne 5:12.

2 Det er vidunderligt at kunne se frem til at leve evigt i den nye verden under paradisiske forhold, hvor vi vil være fri for sygdom, sorg, smerte og død, og hvor der ikke vil findes onde, ugudelige mennesker! (Ordsprogene 2:21, 22; Åbenbaringen 21:4, 5) Men af Bibelens beretning ser vi at selv om vores frelse betyder meget for os og for Jehova, er der noget som har langt større betydning.

For sit store navns skyld

3. Hvad er gennemførelsen af Jehovas hensigt med jorden og menneskene forbundet med?

3 Gennemførelsen af Guds hensigt med jorden og menneskene er forbundet med hans navn. Dette navn, Jehova, betyder „han lader (får til at) blive“. Hans omdømme som universets Suveræn, sandhedens Gud og den Almægtige der har en hensigt og altid gennemfører den, er derfor knyttet til dette navn. På grund af Jehovas stilling er freden i universet og alle skabningers ve og vel afhængig af at hans navn og det det står for, vises den respekt det fortjener, og at alle adlyder ham.

4. Hvad gik Jehovas hensigt med jorden ud på?

4 Efter at Jehova havde skabt Adam og Eva, gav han dem en opgave at udføre. Han gjorde det klart for dem at det var hans hensigt at de ikke alene skulle gøre sig til herre over hele jorden — og således udvide Paradisets grænser — men også befolke jorden med deres efterkommere. (1 Mosebog 1:28) Betød deres synd at denne hensigt måtte opgives? Nej, det ville bringe stor vanære over den almægtige Guds, Jehovas, navn hvis han ikke kunne gennemføre sin hensigt med jorden og menneskene!

5. (a) Hvornår skulle de første mennesker dø hvis de spiste af træet til kundskab om godt og ondt? (b) Hvordan sørgede Jehova for at det gik som han havde sagt ifølge Første Mosebog 2:17, uden samtidig at ignorere sin hensigt med jorden?

5 Jehova havde advaret Adam og Eva om at hvis de var ulydige og spiste af træet til kundskab om godt og ondt, ville de dø „den dag“ de spiste af det. (1 Mosebog 2:17) I overensstemmelse med sit ord krævede Jehova dem til regnskab og udtalte dødsdommen over dem samme dag som de havde syndet. Set med Guds øjne døde Adam og Eva den dag. For at gennemføre sin hensigt med jorden tillod Jehova dem dog at sætte børn i verden før de døde i fysisk forstand. Adam døde da han var 930 år, men i betragtning af at 1000 år er som én dag for Jehova, kan man sige at han døde inden for én „dag“. (2 Peter 3:8; 1 Mosebog 5:3-5) Derved blev det fastslået at Jehova havde talt sandt da han sagde hvornår straffen ville blive eksekveret; hans hensigt med jorden blev ikke forpurret ved Adam og Evas død. Men det har betydet at ufuldkomne mennesker, også de onde, har fået lov til at leve i et stykke tid.

6, 7. (a) Hvad er ifølge Anden Mosebog 9:15, 16 grunden til at Jehova tillader de onde at eksistere for en tid? (b) Hvordan viste Jehova sin magt over for Farao, og hvordan blev hans navn gjort kendt? (c) Hvad vil resultatet blive når den nuværende onde ordning fjernes?

6 Det Jehova sagde til Ægyptens hersker på Moses’ tid, viser også hvorfor han har tilladt de onde at eksistere. Da Farao forbød israelitterne at forlade Ægypten, udslettede Jehova ham ikke med det samme. Landet blev ramt af ti plager som på forskellige måder var en forbløffende manifestation af Jehovas magt. Da Jehova advarede om den syvende plage, fortalte han Farao at han nemt kunne have udryddet ham og hans folk fra jordens overflade, men, som Jehova videre sagde: „Netop af denne grund har jeg ladet dig bestå: for at vise dig min magt og for at få mit navn forkyndt på hele jorden.“ — 2 Mosebog 9:15, 16.

7 Da Jehova udfriede israelitterne, blev hans navn således gjort kendt vidt og bredt. (Josua 2:1, 9-11) Selv i dag, mere end 3500 år senere, er det han gjorde dengang, ikke blevet glemt. Denne begivenhed førte ikke alene til at navnet Jehova blev forkyndt, men også til at sandheden om ham som bærer dette navn, blev gjort kendt. Det blev fastslået at Jehova er en Gud der holder sine løfter og griber ind til gavn for sine tjenere. (Josua 23:14) Det blev bevist at han er almægtig, og at intet kan hindre gennemførelsen af hans hensigt. (Esajas 14:24, 27) Vi kan derfor have tillid til at han snart vil gribe ind til gavn for sine trofaste tjenere ved at udslette hele Satans onde ordning. Denne manifestation af Jehovas almagt og den ære det vil bringe hans navn, vil aldrig blive glemt. De gavnlige virkninger vil være uden ende! — Ezekiel 38:23; Åbenbaringen 19:1, 2.

’O dyb af Guds visdom!’

8. Hvilke faktorer opfordrer Paulus os til at overveje?

8 I sit brev til romerne spørger apostelen Paulus: „Er der uretfærdighed hos Gud?“ Han svarer med eftertryk: „Måtte det aldrig blive sådan!“ Derefter fremhæver han Guds barmhjertighed og henviser til det Jehova sagde om at lade Farao leve lidt længere. Paulus nævner også at vi mennesker er som ler i en pottemagers hånd. Derefter siger han: „Hvis nu Gud, skønt det er hans vilje at vise sin vrede og gøre sin magt kendt, med megen langmodighed har båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse, for at han kunne gøre sin herligheds rigdom kendt over for barmhjertighedens kar, som han forud har beredt til herlighed, nemlig os, som han kaldte, ikke blot blandt jøderne men også blandt nationerne, hvad så?“ — Romerne 9:14-24.

9. (a) Hvem er „vredens kar, tjenlige til ødelæggelse“? (b) Hvorfor har Jehova vist stor langmodighed over for sine modstandere, og hvordan vil det endelige resultat blive til gavn for dem der elsker ham?

9 Lige siden oprøret i Eden har alle modstandere af Jehova og hans love været „vredens kar, tjenlige til ødelæggelse“. I al den tid der er gået siden da, har Jehova vist langmodighed. De onde har spottet hans veje, forfulgt hans tjenere og endda dræbt hans søn. Men Jehova har vist stor selvbeherskelse og har ladet tilstrækkelig lang tid gå til at hele skabningen klart har kunnet se de katastrofale følger af at gøre oprør mod Gud og af at mennesker forsøger at styre uafhængigt af ham. Samtidig har Jesu død givet grundlag for at udfri lydige mennesker og for at „nedbryde Djævelens gerninger“. — 1 Johannes 3:8; Hebræerne 2:14, 15.

10. Hvorfor har Jehova tolereret de onde i de sidste 1900 år?

10 I de mere end 1900 år der er gået siden Jesu opstandelse, har Jehova fortsat båret over med „vredens kar“ og ventet med at tilintetgøre dem. Hvorfor? Én grund er at han har været i færd med at indsamle dem der skal være sammen med Jesus Kristus i hans himmelske rige. De udgør i alt 144.000. Det er dem som Paulus kalder „barmhjertighedens kar“. Først blev enkeltpersoner blandt jøderne indbudt til at være med i denne himmelske skare. Senere indbød Gud folk fra de ikkejødiske nationer. Jehova har ikke tvunget nogen af dem til at tjene ham. Men han har givet nogle af dem der har reageret positivt på hans kærlige ordning, den forret at regere sammen med hans søn i det himmelske rige. Arbejdet med at berede denne himmelske skare er nu så godt som fuldført. — Lukas 22:29; Åbenbaringen 14:1-4.

11. (a) Hvilken anden gruppe mennesker har nu gavn af Jehovas langmodighed? (b) Hvilket håb er der for de døde?

11 Hvem skal så bo på jorden? Jehovas langmodighed har også gjort det muligt at indsamle „en stor skare“ fra alle nationer. Denne skare tæller nu flere millioner. Jehova har lovet at denne jordiske skare vil overleve afslutningen på den nuværende ordning og få udsigt til at leve evigt i et paradis på jorden. (Åbenbaringen 7:9, 10; Salme 37:29; Johannes 10:16) Når Guds tid er inde, vil mange blive oprejst fra de døde og få mulighed for at blive jordiske undersåtter under det himmelske rige. Guds ord forudsiger i Apostelgerninger 24:15: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Johannes 5:28, 29.

12. (a) Hvad har vi lært om Jehova som følge af at han har tilladt det onde? (b) Hvad synes du om den måde Jehova har behandlet denne sag på?

12 Har der været noget uretfærdigt ved alt dette? Nej, for ved at Gud har ventet med at udslette de onde, eller „vredens kar“, er der andre som han, i overensstemmelse med sin hensigt, har vist barmhjertighed over for. Det vidner om hvor medfølende og kærlig han er. Når vi lægger mærke til hvordan han skridt for skridt gennemfører sin hensigt, lærer vi desuden meget om Jehova selv. Vi forundres over de mange sider af hans personlighed der åbenbares — hans retfærdighed, hans barmhjertighed, hans langmodighed og hans store visdom. Den visdom hvormed Jehova har behandlet stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme — hans ret til at herske — vil for evigt stå som et vidnesbyrd om at hans måde at styre på er den bedste. Sammen med apostelen Paulus siger vi: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ — Romerne 11:33.

En lejlighed til at vise vores hengivenhed

13. Hvad har vi lejlighed til når vi udsættes for lidelser, og hvad kan hjælpe os til at reagere klogt?

13 Mange af Guds tjenere befinder sig i situationer hvor de er udsat for lidelser. Disse lidelser fortsætter fordi Gud endnu ikke har tilintetgjort de onde, og fordi menneskene endnu ikke er blevet gjort fuldkomne. Skulle det gøre os bitre? Eller betragter vi det som en mulighed for at være med til at bevise at Djævelen er en løgner? Det kan vi få styrke til ved at have denne opfordring i tanke: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11) Den der smæder og bagtaler Jehova, nemlig Satan, påstod at menneskene, hvis de led materielle tab eller blev udsat for fysiske lidelser, ville give Jehova skylden, ja endda forbande ham. (Job 1:9-11; 2:4, 5) Vi glæder derfor Jehovas hjerte når vi er loyale over for ham trods vanskeligheder — og dermed viser at Satans påstand ikke er sand i vores tilfælde.

14. Hvordan kan det gavne os at stole på Jehova når vi kommer ud for prøvelser?

14 Ved at stole på Jehova når vi bliver udsat for prøvelser, kan vi opdyrke værdifulde egenskaber. Som følge af de lidelser Jesus gennemgik, lærte han hvad lydighed indebar under forhold som han aldrig før havde kendt. Vi kan også lære noget af de prøvelser vi kommer ud for, ved at opdyrke langmodighed, udholdenhed og større værdsættelse af den retfærdige måde Jehova griber tingene an på. — Hebræerne 5:8, 9; 12:11; Jakob 1:2-4.

15. Hvordan kan det være til gavn for andre at vi tålmodigt udholder vanskeligheder?

15 Andre vil lægge mærke til det vi gør. Som følge af det vi gennemgår fordi vi elsker retfærdighed, vil nogle af dem der betragter os, måske med tiden indse hvem der er de sande kristne i dag. Og ved at slutte sig til os i tilbedelsen af Jehova kan de få håb om at opnå det evige livs velsignelser. (Mattæus 25:34-36, 40, 46) Jehova og hans søn ønsker at de skal have denne mulighed.

16. Hvordan er vort syn på vanskeligheder forbundet med spørgsmålet om enhed?

16 Ja, det er godt at betragte selv vanskelige situationer som en lejlighed til at vise Jehova vores hengivenhed og være med til at gennemføre hans vilje! Når vi gør det, er det et udtryk for at vi er ved at blive ét med Gud og Kristus. På alle sande kristnes vegne sagde Jesus i en bøn til Jehova: „Jeg beder ikke blot for disse [hans nærmeste disciple], men også for dem som gennem deres ord får tro på mig, for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os.“ — Johannes 17:20, 21.

17. Hvad kan vi have tillid til hvis vi er loyale over for Jehova?

17 Hvis vi er loyale over for Jehova, vil han belønne os rigt. Der siges i hans ord: „Vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ (1 Korinther 15:58) Der står også: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ (Hebræerne 6:10) I Jakob 5:11 læser vi: „Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set hvordan Jehova lod det ende, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ Hvordan lod Jehova det ende i Jobs tilfælde? „Jehova velsignede Jobs sidste tid mere end den første.“ (Job 42:10-16) Ja, Jehova „belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Og det er en storslået løn vi kan se frem til — evigt liv i et paradis på jorden!

18. Hvad vil der med tiden ske med de smertelige minder vi måtte have?

18 Guds riges styre vil råde bod på al den skade menneskeheden har lidt gennem de forløbne årtusinder. Til den tid vil glæderne langt opveje alle de lidelser vi gennemlever nu. Vi vil ikke blive plaget af ubehagelige minder om disse lidelser. I den nye verden vil de opbyggende tanker og aktiviteter der hver dag fylder vort liv, efterhånden fortrænge de smertelige minder. Jehova erklærer: „Jeg skaber nye himle [en ny himmelsk regering over menneskeheden] og en ny jord [et retfærdigt menneskesamfund]; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“ Ja, i Jehovas nye verden vil de retfærdige kunne sige: „Hele jorden har fået hvile, er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb.“ — Esajas 14:7; 65:17, 18.

Repetition

• Hvordan har Jehova vist stor respekt for sit navn, samtidig med at han har tilladt det onde?

• Hvordan har Guds langmodighed over for „vredens kar“ skabt mulighed for at vi kan få gavn af hans barmhjertighed?

• Hvordan bør vi forsøge at betragte de situationer der medfører personlige lidelser?

[Studiespørgsmål]

[Billeder på side 67]

Jehova „velsignede Jobs sidste tid mere end den første“