Hvordan leder Jehova sin organisation?
Kapitel fjorten
Hvordan leder Jehova sin organisation?
1. Hvilke oplysninger om Jehovas organisation finder vi i Bibelen, og hvorfor har disse oplysninger betydning for os?
HAR Gud en organisation? Ja, det fremgår af de inspirerede skrifter. I sit ord giver han os nogle glimt af den ærefrygtindgydende himmelske del af denne organisation. (Ezekiel 1:1, 4-14; Daniel 7:9, 10, 13, 14) Selv om vi ikke kan se denne usynlige del, har den stor betydning for Guds sande tilbedere i dag. (2 Kongebog 6:15-17) Jehovas organisation har også en synlig del, på jorden. Bibelen hjælper os til at forstå på hvilken måde den fungerer, og hvordan Jehova leder den.
Den synlige del af organisationen
2. Hvilken ny menighed oprettede Gud?
2 I 1545 år var Israels folk Guds menighed. (Apostelgerninger 7:38) Men israelitterne holdt ikke Guds love, og de forkastede hans egen søn. Jehova forkastede derfor denne menighed. Jesus sagde til jøderne: „Se! Jeres hus overlades til jer selv.“ (Mattæus 23:38) Derefter oprettede Gud en ny menighed og indgik en ny pagt med dens medlemmer, der skulle udgøre et antal af 144.000 som var udvalgt af Gud til at være forenet med hans søn i himmelen. — Åbenbaringen 14:1-4.
3. Hvad skete der på pinsedagen i år 33 som et tydeligt vidnesbyrd om at Gud nu benyttede en ny menighed som sit redskab?
3 De første medlemmer af denne nye menighed blev Apostelgerninger 2:1-4) På den måde viste Guds ånd tydeligt at det nu var ved hjælp af denne gruppe, der blev ledet af Jesus Kristus i himmelen, at Gud ville gennemføre sin hensigt.
salvet med Jehovas hellige ånd på pinsedagen i år 33. Om denne bemærkelsesværdige begivenhed læser vi: „Da nu pinsedagen var begyndt var de alle samlede på det samme sted, og pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem og fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem, og de blev alle fyldt med hellig ånd.“ (4. Hvem udgør i dag Jehovas synlige organisation?
4 I dag er der kun en rest af de 144.000 tilbage på jorden. Men som forudsagt i Bibelens profetier har „en stor skare“ af „andre får“, som tæller flere millioner, sluttet sig til den salvede rest. Jesus, den rigtige hyrde, har ført disse andre får sammen med ’resten’, sådan at de udgør én hjord med ham som deres eneste hyrde. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:11, 16) Alle disse udgør én forenet menighed og er Jehovas synlige organisation.
Teokratisk opbygget
5. Hvem leder Guds organisation, og hvordan?
5 Det bibelske udtryk „den levende Guds menighed“ viser klart hvem der leder den. Organisationen er teokratisk, det vil sige styret af Gud. Jehova leder sit folk gennem Jesus, som han har udnævnt til at være menighedens usynlige hoved, og gennem sit inspirerede ord, Bibelen. — 1 Timoteus 3:14, 15; Efeserne 1:22, 23; 2 Timoteus 3:16, 17.
6. (a) Hvordan var det tydeligt at menigheden i det første århundrede blev ledet fra himmelen? (b) Hvad viser at Jesus stadig er menighedens hoved?
Apostelgerninger 2:14-18, 32, 33) Det var den også da Jehovas engel ledede begivenhederne så den gode nyhed kunne blive forkyndt i Afrika, da Jesus fra himmelen talte til Saulus fra Tarsus ved hans omvendelse, og da Peter begyndte at forkynde blandt ikkejøderne. (Apostelgerninger 8:26, 27; 9:3-7; 10:9-16, 19-22) Men med tiden lød der ikke længere stemmer fra himmelen, engle viste sig ikke længere for menneskene, og ingen fik længere del i åndens mirakuløse gaver. Og dog havde Jesus lovet: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:20; 1 Korinther 13:8) Jehovas Vidner i nutiden anerkender Jesu ledelse. Uden den ville det være umuligt at forkynde budskabet om Riget under den hårde modstand de udsættes for.
6 Denne ledelse var meget tydelig på Pinsedagen. (7. (a) Hvem er „den trofaste og kloge træl“, og hvordan kan vi sige det? (b) Hvilken opgave fik ’trællen’?
7 Kort tid før sin død fortalte Jesus sine disciple om „den trofaste og kloge træl“ han som Herre ville betro et særligt ansvar. Denne „træl“ ville være til stede når Herren steg op til himmelen, og den ville stadig arbejde flittigt når Kristus vendte usynligt tilbage som konge i Riget. Denne beskrivelse kan umuligt passe på et enkelt menneske, men den passer på Kristi salvede menighed. Eftersom Jesus købte den med sit blod, omtalte han den som sin „træl“. Han bemyndigede dens medlemmer til at gøre disciple og stadig forsyne dem Mattæus 24:45-47; 28:19; Esajas 43:10; Lukas 12:42; 1 Peter 4:10.
med næring ved at „give dem deres [åndelige] mad i rette tid“. —8. (a) Hvilket ansvar har trælleskaren nu? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi tager imod den vejledning vi får gennem Guds kanal?
8 Ved Herrens usynlige genkomst i 1914 var trælleskaren trofast optaget af at udføre Herrens arbejde, og kendsgerningerne viser at den fik betroet et større ansvar i 1919. I årene siden da er der blevet aflagt et verdensomspændende vidnesbyrd om Riget, og en stor skare der tilbeder Jehova, indsamles nu for at blive bevaret i live gennem den store trængsel. (Mattæus 24:14, 21, 22; Åbenbaringen 7:9, 10) De har også behov for åndelig føde, og den serveres for dem af trælleskaren. For at behage Jehova må vi derfor tage imod den undervisning han giver os gennem denne kanal, og handle i overensstemmelse med den.
9, 10. (a) Hvilken ordning i det første århundrede gjorde det muligt at få svar på spørgsmål vedrørende lærepunkter og give anvisninger for forkyndelsen af den gode nyhed? (b) Hvordan koordineres Jehovas folks virksomhed i dag?
9 Nu og da opstår der spørgsmål om lærepunkter og fremgangsmåder. Hvad gør man så? I Apostelgerninger, kapitel 15, berettes der om hvordan et spørgsmål vedrørende omvendte ikkejøder blev behandlet. Sagen blev forelagt apostlene og de ældste i Jerusalem, der tjente som et centralt styrende råd. Disse mænd var ikke ufejlbarlige, men Gud brugte dem. De overvejede hvad Skrifterne sagde om det pågældende emne, og tog desuden i betragtning at der ved Guds ånds ledelse nu også var blevet forkyndt for ikkejøder. Derefter traf de en afgørelse. Gud velsignede denne ordning. (Apostelgerninger 15:1-29; 16:4, 5) Dette centrale råd udsendte også enkeltpersoner som skulle fremme forkyndelsen af Riget.
10 I vor tid består Det Styrende Råd for Jehovas synlige organisation af salvede brødre fra forskellige lande, og det befinder sig på Jehovas Vidners hovedkontor. Under ledelse af Jesus Kristus fremmer Det Styrende Råd den rene tilbedelse i alle lande ved at koordinere det forkyndelsesarbejde som udføres af Jehovas Vidner i titusinder af menigheder. Medlemmerne af Det Styrende Råd har den samme indstilling som apostelen Paulus gav udtryk for da han skrev til sine trosfæller: „Ikke at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde, for det er ved jeres tro I står.“ — 2 Korinther 1:24.
11. (a) Hvordan bliver ældste og menighedstjenere udnævnt? (b) Hvorfor bør vi arbejde nært sammen med dem der er udnævnt?
11 Jehovas Vidner i hele verden anerkender at Det Styrende Råd udvælger kvalificerede brødre, som igen bemyndiges til at udnævne ældste og menighedstjenere der kan tage sig af menighederne. Kravene til dem der udnævnes, findes i Bibelen og tager hensyn til at disse mænd er ufuldkomne og begår fejl. De ældste som indgiver anbefalinger, og de der foretager udnævnelser, bærer et stort ansvar over for Gud. (1 Timoteus 3:1-10, 12, 13; Titus 1:5-9) De beder derfor Gud om hans ånds hjælp og søger vejledning i hans inspirerede ord. (Apostelgerninger 6:2-4, 6; 14:23) Lad os vise at vi værdsætter disse „gaver i form af mennesker“ som hjælper os til at nå frem til „enheden i troen“. — Efeserne 4:8, 11-16.
12. Hvilken plads har Jehova givet kvinder i den teokratiske ordning?
12 Ifølge Bibelen er det mænd der skal føre tilsyn med menighederne. Det betyder ikke at kvinder nedvurderes, for der er kvinder blandt arvingerne til det himmelske rige, og en stor del af forkyndelsesarbejdet udføres af kvinder. (Salme 68:11) Kvinderne bidrager desuden til menighedens gode omdømme ved at sørge omhyggeligt for deres familie. (Titus 2:3-5) Men undervisningen i menigheden varetages af mænd som er udnævnt til det. — 1 Timoteus 2:12, 13.
13. (a) Hvordan skal de ældste se på deres opgave ifølge Bibelen? (b) Hvilket privilegium kan vi alle have del i?
13 I verden bliver en der har en fremtrædende stilling, anset for at være betydningsfuld, men i Guds organisation gælder denne regel: „Den der opfører sig som en af de mindre blandt jer alle, han er stor.“ (Lukas 9:46-48; 22:24-26) Bibelen opfordrer de ældste til at passe på at de ikke spiller herrer over dem der udgør Guds arv. De skal derimod være eksempler for hjorden. (1 Peter 5:2, 3) Det er ikke bare nogle få udvalgte, men alle Jehovas Vidner, både mænd og kvinder, der har det privilegium at repræsentere universets suveræne Herre ved at tale ydmygt i hans navn og fortælle folk overalt om hans rige.
14. Drøft spørgsmålene i slutningen af denne paragraf ved hjælp af de skriftsteder der er henvist til.
14 Vi gør vel i at spørge os selv: ’Forstår og værdsætter jeg virkelig den måde Jehova leder sin synlige organisation på? Fremgår det af min indstilling og det jeg siger og gør?’ De følgende punkter kan hjælpe os til at ransage os selv.
Hvad vil vi være optaget af hvis vi villigt underlægger os Kristus som menighedens hoved, sådan som det fremgår af følgende skriftsteder? (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Johannes 13:34, 35)
Hvem viser vi respekt for når vi taknemmeligt tager imod de åndelige gaver som vi får gennem trælleskaren og dens Styrende Råd? (Lukas 10:16)
Hvordan bør alle i menigheden, og især de ældste, behandle hinanden? (15. (a) Hvad viser vi ved vores indstilling til Jehovas synlige organisation? (b) Hvilke muligheder har vi for at vise at Djævelen er en løgner, og for at glæde Jehovas hjerte?
15 Jehova leder os i dag ved hjælp af sin synlige organisation, der er underlagt Kristus. Vores indstilling til denne ordning viser hvordan vi ser på stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme. (Hebræerne 13:17) Satan påstår at vi først og fremmest tænker på os selv. Men hvis vi udfører enhver tjeneste der måtte være brug for, og undgår alt hvad der vil henlede en upassende opmærksomhed på os selv, er vi med til at bevise at Djævelen er en løgner. Hvis vi elsker og respekterer dem der fører an iblandt os, og lader være med at ’beundre personligheder for egen fordels skyld’, glæder vi Jehova. (Judas 16; Hebræerne 13:7) Ved at være loyale over for Jehovas organisation viser vi at Jehova er vor Gud, og at vi er forenede i tilbedelsen af ham. — 1 Korinther 15:58.
Repetition
• Hvem udgør i dag Jehovas synlige organisation? Hvad er formålet med den?
• Hvem er udnævnt til hoved for menigheden, og gennem hvilken synlig ordning leder han os på en kærlig måde?
• Hvilken sund indstilling bør vi opdyrke til dem der tilhører Jehovas organisation?
[Studiespørgsmål]
[Billeder på side 133]
Jehova leder os gennem sin synlige organisation, der er underlagt Kristus