Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan kan jeg få mere selvtillid?

Hvordan kan jeg få mere selvtillid?

KAPITEL 12

Hvordan kan jeg få mere selvtillid?

Ja Nej

Når du ser dig selv i spejlet, kan du så lide det du ser? □ □

Føler du at der er noget du er god til? □ □

Kan du modstå gruppepres? □ □

Kan du klare relevant kritik? □ □

Kan du klare at nogen siger noget nedsættende om dig? □ □

Føler du dig elsket? □ □

Passer du på dit helbred? □ □

Er du glad på andres vegne når det går dem godt? □ □

Synes du at du generelt klarer dig godt? □ □

Hvis du har svaret nej til flere af spørgsmålene, har et lavt selvværd måske gjort dig blind for dine stærke sider. Formålet med dette kapitel er at hjælpe dig til at blive opmærksom på dem!

DE FLESTE unge kæmper med usikkerhed når det gælder deres udseende og evner, og føler ikke at de kan måle sig med andre. Hvis du har det sådan, er du altså ikke alene om det.

„Mine svagheder får mig til at miste modet. Som regel er jeg min egen værste kritiker.“ — Leticia.

„Lige meget hvor godt man ser ud, vil man altid støde på nogle der ser bedre ud.“ — Haley.

„Jeg bliver meget bevidst om mig selv når jeg er sammen med andre. Jeg er bange for at ligne en taber.“ — Rachel.

Hvis du kan nikke genkendende til kommentarerne ovenfor, må du ikke fortvivle. Der er hjælp at hente. Her er tre måder du kan få større selvtillid på, så du kan se dig selv i et mere positivt lys.

Giv af dig selv

Nøgleskriftsted. „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

Hvad det vil sige. Når man hjælper andre, hjælper man sig selv. Hvordan det? Bibelen siger at gavmildhed vil blive belønnet. „Den der giver rigeligt at drikke, vil også få rigeligt at drikke.“ (Ordsprogene 11:25) Det er helt sikkert at man vil føle sig meget bedre tilpas når man gør noget for andre! *

„Jeg tænker på hvad jeg kan gøre for andre, og er opmærksom på om nogen i menigheden har et behov. Når jeg viser andre kærlighed og interesse, får jeg det bedre med mig selv.“ — Breanna.

„Det giver én et løft at være med i forkyndelsen, for man bliver tvunget til at holde op med at tænke på sig selv og i stedet begynde at tænke på andre.“ — Javon.

Advarsel: Man skal ikke kun hjælpe andre for at få noget igen. (Mattæus 6:2-4) Hvis man giver med et forkert motiv, har det ingen værdi; som regel vil andre kunne se at man ikke har hjertet med i det. — 1 Thessaloniker 2:5, 6.

Hvad du kan gøre. Tænk på en du tidligere har hjulpet. Hvem var det, og hvad gjorde du for ham eller hende?

․․․․․

Hvordan havde du det bagefter?

․․․․․

Tænk på en anden du kunne hjælpe, og skriv hvad du kan gøre for vedkommende.

․․․․․

Find nogle gode venner

Nøgleskriftsted. „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ — Ordsprogene 17:17.

Hvad det vil sige. En god ven kan være til stor støtte når du har det svært. (1 Samuel 18:1; 19:2) Selve tanken om at der er nogen der bekymrer sig om dig, kan gøre dig i bedre humør. (1 Korinther 16:17, 18) Knyt derfor venskab med nogle som har en positiv indflydelse på dig.

„Gode venner vil ikke lade dig blive nede i kulkælderen.“ — Donnell.

„Det der nogle gange betyder mest, er at vide at nogen tænker på én. Så føler man sig værdsat.“ — Heather.

Advarsel: Sørg for at dine venner er nogle der får dit sande jeg frem — ikke nogle der får dig til at ændre din personlighed blot for at passe ind. (Ordsprogene 13:20; 18:24; 1 Korinther 15:33) Hvis du gør noget dumt bare for at imponere andre, vil du få det dårligt med dig selv og føle dig udnyttet. — Romerne 6:21.

Hvad du kan gøre. Skriv her navnet på en ven som på en god måde kan give dig mere selvtillid.

․․․․․

Måske kan du aftale at bruge noget tid sammen med den person du har skrevet navnet på. — Bemærk: Det behøver ikke at være en på din egen alder.

Kom videre når du har begået en fejl

Nøgleskriftsted. „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ — Romerne 3:23.

Hvad det vil sige. At du er ufuldkommen, kan du ikke komme uden om. Det betyder at du nogle gange vil komme til at sige eller gøre noget forkert. (Romerne 7:21-23; Jakob 3:2) Du kan ikke undgå at begå fejl, men du bestemmer selv hvordan du reagerer på dem. Bibelen siger: „Selv om den retfærdige falder syv gange, rejser han sig igen.“ — Ordsprogene 24:16.

„Nogle gange får man et lavt selvværd fordi man sammenligner sine svage sider med en andens stærke sider.“ — Kevin.

„Alle har gode og dårlige sider. Vi skal være stolte af de gode og arbejde på de dårlige.“ — Lauren.

Advarsel: Brug ikke din ufuldkommenhed som en undskyldning for at gøre noget forkert. (Galaterne 5:13) Hvis du synder med vilje, vil du miste det der betyder allermest, nemlig Jehova Guds godkendelse! — Hebræerne 10:26, 27.

Hvad du kan gøre. Skriv hvilken egenskab du vil styrke hos dig selv.

․․․․․

Skriv datoen i dag ved siden af den egenskab du vil arbejde på. Undersøg ved hjælp af Vagttårnets publikationer hvordan du kan gøre det, og se hvor langt du er kommet om en måned.

Dit sande værd

Bibelen siger at „Gud er større end vort hjerte“. (1 Johannes 3:20) Det betyder blandt andet at han kan se noget værdifuldt i dig som du måske ikke selv kan se. Ændrer dine fejl noget ved det? Forestil dig at du har en tusindkroneseddel som har en lille flænge. Ville du af den grund smide den væk og betragte den som værdiløs? Nej, selvfølgelig ikke! Den er 1000 kroner værd — med eller uden flænge.

Det er sådan Gud ser på dig. Dine fejl gør ham ikke blind for hvor meget du er værd. Han lægger mærke til og sætter pris på det du gør for at glæde ham, uanset hvor lidt du synes det er! Ja, Bibelen forsikrer dig om at ’Gud ikke er uretfærdig så han glemmer dit arbejde og den kærlighed du har vist mod hans navn’. — Hebræerne 6:10.

I NÆSTE KAPITEL

Føler du dig nogle gange overvældet af meget triste tanker? Hvis det er tilfældet, hvad kan du så gøre ved det?

[Fodnote]

^ par. 21 Hvis du er et af Jehovas Vidner, så tænk på den store glæde det giver dig at fortælle andre om Guds rige. — Esajas 52:7.

NØGLESKRIFTSTED

„Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ — Galaterne 6:4.

TIP

Sig ikke til dig selv: ’Jeg laver altid fejl’, og ’jeg gør aldrig noget rigtigt’. Sådanne overdrivelser gør dig bare ked af det. Erkend i stedet dine svagheder, men vær også bevidst om dine stærke sider.

VIDSTE DU DET . . .?

Dit syn på dig selv kan påvirke andres syn på dig . . . og endda deres måde at behandle dig på.

HANDLINGSPLAN!

Når mine kammerater kritiserer mig, vil jeg ․․․․․

Når jeg kun kan få øje på mine svagheder, vil jeg ․․․․․

Hvad jeg vil spørge mine forældre om i den forbindelse: ․․․․․

HVAD MENER DU?

● Hvorfor er især unge tilbøjelige til at mangle selvtillid?

● Hvorfor er det vigtigt at have en sund selvrespekt?

[Tekstcitat på side 88]

„En kan se rigtig godt ud og alligevel føle sig grim. Og en der ikke er så pæn, synes måske at han eller hun er den smukkeste i verden. Det afhænger helt af hvordan man er indstillet.“ — Alyssa

[Illustration på side 90]

En pengeseddels værdi mindskes ikke fordi den har en flænge — og du er heller ikke mindre værd i Guds øjne fordi du har fejl