Kapitel 33

Drikke — ja, hvorfor ikke?

’ER DET forkert at drikke alkohol? Tager man virkelig skade af det? Er det kun mig der ikke må, mens de voksne gerne må?’ Det er ikke så mærkeligt hvis du stiller dig selv de spørgsmål. Højst sandsynligt nyder dine forældre et glas af og til. Mange af dine jævnaldrende drikker en del. Og i film og på tv drikker næsten alle.

Alkohol nydt med måde er til glæde for mange. Det anerkendes i Bibelen at vin kan gøre hjertet glad og sætte prikken over i’et når man nyder et dejligt måltid. (Prædikeren 9:7) Men når alkohol misbruges kan det give alvorlige problemer — lige fra sammenstød med forældre, lærere eller politi til for tidlige dødsfald. Det er som Bibelen siger: „Vinen er en spotter, den stærke drik larmer op, og ingen der farer vild ved den er viis.“ (Ordsprogene 20:1) Derfor er det vigtigt at du træffer en ansvarsbevidst afgørelse med hensyn til alkohol.

 Hvor meget ved du om alkohol og hvordan det virker? Følgende test kan give dig et fingerpeg. Du skal blot skrive rigtigt eller forkert:

1. Alkoholiske drikke er i første række stimulerende

2. Uanset mængden er alkohol skadeligt for legemet

3. Alle alkoholiske drikke — øl, vin, spiritus — optages lige hurtigt i blodet

4. Man bliver hurtigere ædru hvis man drikker sort kaffe eller tager et koldt brusebad

5. En given mængde alkohol har samme virkning på alle

6. Beruselse er det samme som alkoholisme

7. Hvis alkohol og andre beroligende midler (for eksempel barbiturater) indtages samtidig, forstærkes det enkelte middels virkning

8. Hvis man fordeler indtagelsen på forskellige typer alkohol, bliver man ikke fuld af det

9. Legemet fordøjer alkohol på samme måde som føde

Slå de rigtige svar efter på side 270. Var nogle af dine opfattelser forkerte? Det kan koste én livet at være forkert underrettet angående alkohol. Hvis alkohol misbruges vil den til sidst ’bide som en slange og udskille gift som en giftsnog,’ siger Bibelen. — Ordsprogene 23:32.

John, for eksempel, giftede sig som teenager. En aften havde han været oppe at slås med sin unge kone og stormede ud af huset. Han ville drikke sig fuld. Efter at have nedsvælget en halv liter vodka, gik han i koma. Havde det ikke været for lægers og sygeplejerskers anstrengelser, var han død. Han var åbenbart ikke klar over at det kan være dødeligt at indtage en stor mængde alkohol på kort tid. Uvidenhed havde nær kostet ham livet.

 Det giver bagslag

Dette er noget af det særlig lumske ved alkohol. Det er sløvende, ikke opkvikkende. Jo, man føler sig vældig opkvikket efter et glas, men det er fordi hæmningerne er blevet sløvet. Man føler sig afslappet, mindre anspændt og mindre bekymret end før man drak. Moderate mængder af alkohol kan derfor i beskeden grad hjælpe en til at ’glemme sin elendighed’. (Ordsprogene 31:6, 7) En ung mand ved navn Paul drak for at slippe væk fra problemer i familien. „Jeg opdagede hurtigt at jeg ved at drikke kunne få presset til at lette,“ fortæller han. „Det fik mig til at glemme.“

Det var vel meget godt, ikke? Nej! For alkohol giver bagslag. Efter et par timer, når den beroligende virkning er forsvundet, vender angsten tilbage — men nu er den stærkere end før man drak. Man føler sig altså mere angst eller nervøs end før man begyndte at drikke! Abstinenssymptomerne kan vare i op til 12 timer. Ganske vist kan man få angstniveauet ned igen ved at tage et glas til, men et par timer senere vil det atter stige, og denne gang bliver det endnu højere end før! Sådan fortsætter det i en ond cirkel hvor man er kunstigt oppe og kommer dybere ned for hver nedtur.

I det lange løb bliver bekymringerne altså ikke mindre af at man drikker. Tværtimod. Og når alkoholen er fordampet er problemerne der stadig.

 Sætter din menneskelige udvikling i stå

Nogle påstår at de fungerer bedre når de har drukket lidt. Dennis, for eksempel, var utrolig genert og kunne ikke få sig selv til blot at veksle nogle få ord med andre. Men så opdagede han noget: „Efter et par glas mærkede jeg at der blev løst op for tungebåndet.“

Problemet er at man ikke udvikler sig ved at løbe fra en svær situation, som Dennis gjorde, men ved at se den i øjnene. Når du tackler de problemer du møder som ung, virker det som træning til at klare det voksne livs udfordringer. Dennis opdagede at den midlertidige håndsrækning som alkoholen gav ham, slet ikke hjalp ham af med genertheden i det lange løb. „Når alkoholen ikke længere virkede, trak jeg mig igen ind i min skal,“ siger han. Og nu, mange år senere? „Jeg lærte aldrig rigtig at tale frit med andre. Jeg blev nok nærmest sat i stå på den måde.“

Det samme gælder brugen af alkohol som krykke når man vakler under stress. Joan kender dette problem fra sine teenageår. Hun tilstår: „Selv for nylig, da jeg var i en stresset situation, tænkte jeg: ’Lige nu ville det være rart at få et glas!’ Man tror at man kan klare en situation bedre når man har fået et glas.“ Men det kan man ikke.

I en artikel i lægetidsskriftet New York State Journal of Medicine hed det: „Når man søger at lette vanskelige situationer — akademiske, selskabelige eller mellem enkeltpersoner — ved hjælp af stoffer [deriblandt alkohol], føler man ikke behovet for at lære at klare dem på en sund måde. Virkningerne viser sig måske ikke før man er voksen, hvor man ofte vil få svært ved at knytte nære personlige forbindelser og derfor bliver følelsesmæssigt isoleret.“  Det er langt bedre at tage direkte fat om problemerne og de svære situationer!

„Han ville ikke tage det“

Tænk på Jesu Kristi eksempel. Den sidste aften i hans jordiske liv måtte han holde ud under et ufatteligt pres. Han blev forrådt, derefter arresteret og udsat for en række krydsforhør hvor der blev slynget løgnagtige beskyldninger mod ham. Til sidst, efter at have været oppe hele natten, blev han overgivet til pælfæstelse. — Markus 14:43–15:15; Lukas 22:47–23:25.

Da tilbød man Jesus noget der kunne dulme hans nerver, et rusmiddel der ville gøre det lettere for ham at klare denne yderst vanskelige situation. Bibelen beretter: „De [prøvede] at give ham vin tilsat myrra, men han ville ikke tage det.“ (Markus 15:22, 23) Jesus ønskede at være ved sine sansers fulde brug — han ville se den svære situation i øjnene. Han flygtede ikke fra virkeligheden! Men da man senere, for at slukke hans tørst, tilbød ham en beskeden mængde vin der åbenbart ikke var tilsat stoffer, tog han imod det. — Johannes 19:28-30.

De problemer og pressede situationer du kommer ud  for, er sikkert ubetydelige i sammenligning. Men du kan alligevel lære noget værdifuldt af Jesus. I stedet for at bruge et kunstigt middel som alkohol for at klare problemer, pres eller ubehagelige situationer, vil du have meget større gavn af at gribe direkte fat om problemerne. Jo større erfaring du får i at tage tilværelsens udfordringer op, jo lettere vil det blive for dig. Det vil gøre dig til et harmonisk fungerende menneske som voksen.

Når du bliver myndig kan du selv (måske i samråd med dine forældre) afgøre om du lejlighedsvis — og med måde — vil nyde alkohol. Lad det være en klog og velovervejet afgørelse. Hvis du vælger ikke at gøre det, så behøver du ikke at undskylde det over for andre. Hvis du på den anden side beslutter at du ikke vil afvise alkohol, og du er gammel nok til at drikke, drik da under ansvar. Brug aldrig alkohol som en flugtvej eller for at ’drikke dig mod til’. Bibelen siger kort og klart: „Hvis man drikker for meget bliver man højrøstet og opfører sig tåbeligt. Det er dumt at blive fuld.“ — Ordsprogene 20:1, Today’s English Version.

Oplæg til samtale

□ Hvorfor begynder mange unge at drikke alkohol?

□ Nævn nogle udbredte misforståelser angående alkohol.

□ Hvilke farer er der ved at køre bil når man har drukket?

□ Hvorfor er det farligt at drikke for at flygte fra problemer?

□ Hvad bør man som ung gøre når man støder på et problem, og hvorfor?

[Tekstcitat på side 268]

Drikkeri kan blive til en ond cirkel hvor man er kunstigt oppe og kommer dybere ned for hver nedtur

[Tekstcitat på side 271]

„Jeg lærte aldrig rigtig at tale frit med andre. Jeg blev nok nærmest sat i stå på den måde.“ — En ung mand der var alkoholmisbruger som teenager

 [Ramme på side 264]

’Derfor begyndte vi at drikke’

Interview med nogle der drak for meget som teenagere

Interviewer: Hvorfor drak I?

Bill: For mig begyndte det med den gruppe jeg holdt til med. Der var det „in“ at gøre det, især i weekenden.

Dennis: Jeg begyndte at drikke da jeg var omkring 14. Min far drak temmelig meget. Vi havde altid fester derhjemme. Som barn så jeg at fester og spiritus hørte sammen. Da jeg blev ældre begyndte jeg at komme sammen med nogle ballademagere. Dér drak jeg for at blive accepteret af ’gutterne’.

Mark: Jeg gik op i sport. Jeg tror jeg begyndte at drikke da jeg var omkring 15, sammen med kammeraterne på basketballholdet. Jeg tror mest det var på grund af nysgerrighed.

Joan: Jeg var meget påvirket af hvad jeg så i fjernsynet. Der så man jo skuespillerne drikke. Det så så smart ud.

Paul: Min far er alkoholiker. I dag kan jeg se at det var alkoholismen der skabte de mange problemer. Det var dem jeg prøvede at slippe væk fra. Ironisk nok var det en af grundene til at jeg begyndte at drikke.

Joan: Mine forældre drak som regel ikke ret meget. Men jeg kan huske én ting om min far: Når han var i byen pralede han altid af hvor meget han kunne drikke. Jeg begyndte at tillægge mig samme holdning — troede at jeg var noget specielt. Engang var mine venner og jeg på soldetur. Vi drak i timevis, men det berørte ikke mig på samme måde som de andre. Jeg tænkte: ’Jeg er ligesom min far.’ Jeg tror virkelig at hans holdning til alkohol påvirkede mig.

Interviewer: Hvorfor er der så mange der drikker til de ligefrem bliver berusede?

Mark: Det var derfor vi drak — for at blive fulde. Jeg brød mig egentlig ikke meget om smagen.

Interviewer: Du drak altså for virkningens skyld?

Mark: Ja.

Harry: Jeg siger det samme. Det er som at gå op ad en stige. Hver gang man drikker, prøver man at komme højere op — til det næste trin på stigen.

 [Ramme på side 270]

Svar til spørgsmålene på side 263

1. Forkert. Alkohol er i første række hæmmende. Alkohol kan kun gøre én opstemt ved at hæmme eller mindske angstniveauet og få én til at føle sig afslappet, mindre nervøs end før man drak.

2. Forkert. Hvis man kun drikker små mængder alkohol, ser det ikke ud til at det gør legemet nogen alvorlig skade. Men hvis man drikker meget og vanemæssigt, kan det skade hjertet, hjernen, leveren og andre organer.

3. Forkert. Spiritus absorberes almindeligvis hurtigere end vin eller øl.

4. Forkert. Kaffen kan gøre én vågen, og brusebadet kan gøre én våd, men alkoholen bliver i blodet indtil den er nedbrudt i leveren, hvilket sker med en hastighed af omkring 15 gram alkohol i timen.

5. Forkert. Virkningen afhænger af flere faktorer, for eksempel hvor meget man vejer og om man har spist eller ikke.

6. Forkert. „Beruselse“ er resultatet af at man har drukket for meget. „Alkoholisme“ er den generelle tilstand hvor man ikke har kontrol over sine drikkevaner. Det er ikke alle berusede der er alkoholikere, og heller ikke alle alkoholikere der bliver berusede.

7. Rigtigt. Når medicin blandes med alkohol kan det i høj grad forstærke de normale virkninger af alkohol eller medicin hver for sig. Et ’blandingsmisbrug’ af for eksempel alkohol og beroligende midler kan medføre alvorlige abstinenssymptomer, bevidstløshed eller død. Én genstand og én pille har langt større virkning end man forestiller sig. Medicinens virkning forøges måske tre gange, fire gange, ti gange eller endnu mere!

8. Forkert. Graden af beruselse afhænger af den samlede mængde alkohol der indtages, hvad enten det er øl, whisky, vodka eller andet.

9. Forkert. Alkohol er ikke så længe om at blive optaget i organismen som de fleste andre fødemidler. Tværtimod passerer omkring 20 procent straks gennem mavesækkens vægge og ud i blodet. Resten går fra maven til tyndtarmen, hvor det så optages i blodet.

 [Ramme/illustrationer på side 266, 267]

Spirituskørsel kan dræbe

„Spirituskørsel er den førende dødsårsag blandt unge i alderen 16-24 år,“ oplyser en amerikansk rapport fra en konference om unge og spirituskørsel (1984). „For en teenager er risikoen for at blive indblandet i en ulykke der skyldes spritkørsel fire gange større end for nogen anden bilist.“ (Just Along for the Ride) De mange unødige trafikdrab der sker, skyldes blandt andet nogle sejlivede myter angående virkningen af alkohol. Her er nogle typiske eksempler:

Myte: Der sker ikke noget ved at køre hvis man kun har fået et par øller.

Faktum: „Alkoholmængden i to øl a 35 centiliter indtaget på mindre end en time kan nedsætte reaktionerne hos en bilist med to femtedele af et sekund. En bil der kører 90 kilometer i timen kan på den tid nå at køre 10 meter — måske forskellen mellem en undvigelse og et sammenstød.“ — Development of a Traffic Safety and Alcohol Program for Senior Adults af dr. pæd. James L. Malfetti og dr. phil. Darlene J. Winter.

Myte: Man kan roligt køre når bare man ikke føler sig fuld.

Faktum: Det er farligt at stole på hvad man føler. Alkohol giver en illusion om velbefindende og får den berusede til at føle at han har magt over tingene, skønt hans reaktioner faktisk er nedsatte.

Det er farligt for enhver at køre under påvirkning af alkohol, men det er farligst for unge. Evnen til at køre bil „svækkes hurtigere [hos unge] end hos voksne fordi det at køre bil er noget nyt og mindre rutinepræget for [de unge]. Kort sagt mangler de fleste teenagere erfaring med hensyn til både biler og alkohol, og når det gælder spiritus sammen med kørsel er de endnu mere uerfarne.“ — Senior Adults, Traffic Safety and Alcohol Program Leader’s Guide af dr. phil. Darlene J. Winter.

 Desuden skal der mindre alkohol til før unge bliver berusede. Det skyldes at unge ofte vejer mindre end voksne. Jo mindre man vejer, jo mindre væske er der i legemet til at fortynde den alkohol man indtager. Og jo stærkere koncentrationen af alkohol i blodet er, jo mere beruset er man.

„Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.“ (Ordsprogene 22:3) I betragtning af de farer der er forbundet med at køre bil når man har drukket alkohol, vil det være klogt af dig aldrig at gøre det. Det kan spare dig for ulykker der kunne koste dig førligheden eller livet — og det viser at du har respekt for andres liv.

Beslut desuden at du (1) aldrig vil køre med en der har drukket, og (2) aldrig vil lade en ven køre hvis han har drukket. Umiddelbart bliver din ven måske vred, men når han er blevet ædru vil han sikkert være glad for at du greb ind. — Se Salme 141:5.

[Illustrationer]

Kør aldrig i bil med en der har drukket. Og lad aldrig en ven køre hvis han har drukket

[Illustrationer på side 262]

Unge kan påvirkes til at begynde at drikke af kammerater, tv, ja selv deres egne forældre

[Illustration på side 265]

Når alkohol misbruges, kan den ’bide som en slange’

[Illustrationer på side 269]

Spirituskørsel ender ofte med dette