Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor sige nej til euforiserende stoffer?

Hvorfor sige nej til euforiserende stoffer?

Kapitel 34

Hvorfor sige nej til euforiserende stoffer?

„RENT følelsesmæssigt er jeg som et barn,“ siger Mike, en ung mand på 24 år. „Jeg kan føle mig bange for andre på min alder, eller ligefrem skræmt af dem. Jeg lider af depression og usikkerhed og har nogle gange overvejet selvmord.“

Ann er 36 år. Hun beskriver sig selv som „følelsesmæssigt set ganske ung“ og siger at hun har „ringe selvrespekt“. Hun tilføjer: „Det er meget svært for mig at føre en normal tilværelse.“

Mike og Ann høster konsekvenserne af et valg de traf da de var meget unge — de ville prøve euforiserende stoffer. Millioner af unge i dag gør det samme — de sluger, ryger, sniffer og indsprøjter forskellige stoffer, lige fra kokain til hash. For nogle er det et forsøg på at glemme deres problemer. Andre prøver stofferne af nysgerrighed. Atter andre gør det på grund af nedtrykthed eller kedsomhed. Og mange som én gang er begyndt, bliver ved på grund af den rus det giver. Grant på 17 år siger: „Det er kun for virkningens skyld jeg ryger [marihuana]. Ikke for at virke ’cool’ eller fordi andre gør det. . . . Jeg har aldrig røget på grund af gruppepres; det er fordi jeg gerne vil.“

Der er stor sandsynlighed for at du før eller senere vil komme i berøring med eller få tilbudt euforiserende stoffer. „Selv skolebetjentene ved vores skole sælger marihuana,“ siger en ung mand. I mange byer kan man se udstyr til stofmisbrug udstillet til salg på fortovet. Men selv om disse stoffer er så udbredte, er der god grund til at sige nej til dem. Hvorfor det?

Hæmmer din udvikling

Tænk på de unge der, ligesom Mike og Ann, søger at slippe væk fra deres problemer ved hjælp af stoffer. Som nævnt i forrige kapitel sker din menneskelige udvikling ved at du ser udfordringerne i øjnene og lærer hvordan du bør tage medgang og modgang. Unge der prøver at flygte fra virkeligheden ved at tage stoffer, hæmmer denne udvikling. De får aldrig lært at klare sig selv.

Evnen til at klare sig selv er nemlig som alle andre færdigheder — den kræver træning. Har du nogen sinde set en dygtig fodboldspiller på banen og lagt mærke til hvor suverænt han behersker benene og hovedet? Hvordan er han blevet så dygtig? Gennem årelang øvelse. Han har trænet sig i at sparke til bolden, rykke med den, drible, finte og så videre, indtil han er blevet en mester.

Sådan er det også med evnen til at tage livets udfordringer op. Den kræver øvelse — erfaring! I Ordsprogene 1:22 spørger Bibelen imidlertid: „Hvor længe vil I uerfarne elske at være uerfarne . . . og tåberne hade kundskab?“ Den der som ung søger tilflugt i en kunstigt fremkaldt eufori (rus), ’elsker at være uerfaren’. Han forsømmer at skaffe sig den viden og erfaring der skal til for at kunne klare sig i livet. Bogen Talking With Your Teenager siger om teenage-stofmisbrugere: „De lærer aldrig at man godt kan komme igennem de svære stunder i tilværelsen uden disse stoffer.“

Ann, der søgte tilflugt i euforiserende stoffer, indrømmer: „I 14 år har jeg bare ladet mine problemer ligge.“ Mike giver udtryk for lignende tanker: „Jeg havde været på stoffer siden jeg var 11 år gammel. Da jeg holdt op var jeg 22, men følte mig som et barn. Jeg klyngede mig til andre i et forsøg på at finde tryghed. Det gik op for mig at min menneskelige udvikling var standset da jeg begyndte at tage stoffer.“

„Jeg spildte alle disse år i min udvikling,“ tilføjer Frank, der var stofmisbruger fra han var 13. „Da jeg holdt op, nåede jeg til den smertelige erkendelse at jeg overhovedet ikke var forberedt på at klare mig selv. Jeg var stadig kun 13 år og havde det samme virvar i følelserne som alle andre unge i den alder.“

Er det skadeligt for helbredet?

Så er der spørgsmålet om stoffernes sundhedsfare. De fleste unge er klar over at de ’hårde’ stoffer kan være dræbende. Men hvad med ’bløde’ stoffer som hash? Er det kun skræmmetaktik når der advares mod dette? Lad os se på den gruppe stoffer som hash hører til.

Gruppen hedder cannabis, og omfatter både hash og marihuana. Hash er nært beslægtet med marihuana, men er sædvanligvis stærkere; det der kan siges om marihuana, gælder altså også hash. Der er stor uenighed blandt eksperter om disse stoffer, og der er meget man ikke ved om dem. Det skyldes blandt andet at deres sammensætning er meget kompliceret; der er over 400 forskellige kemiske forbindelser i røgen fra en marihuanacigaret. Lægerne var 60 år om at fastslå at almindelig cigaretrøg fremkalder kræft. Måske varer det også flere årtier før man kan fastslå hvordan de 400 stoffer i marihuana virker på legemet.

Et ekspertpanel fra USA’s ansete Institut for Lægevidenskab er dog nået til en konklusion, efter at have studeret i tusindvis af forskningsrapporter: „Det videnskabelige materiale som til dato er offentliggjort, tyder på at marihuana har en lang række psykiske og biologiske virkninger, hvoraf nogle, i det mindste under bestemte betingelser, er skadelige for helbredet.“ Hvilke virkninger er der tale om?

Hvordan marihuana indvirker på kroppen

Tænk for eksempel på lungerne. Selv de mest indædte tilhængere af marihuana indrømmer at det ikke kan være sundt at inhalere røgen. Marihuanarøg indeholder, ligesom tobaksrøg, adskillige skadelige stoffer, deriblandt tjære.

Dr. Forest S. Tennant junior foretog en undersøgelse blandt 492 amerikanske soldater som havde røget marihuana. Næsten 25 procent af dem „havde ondt i halsen på grund af cannabisrygning, og godt 6 procent fortalte at de havde været plaget af bronkitis“. Ved en anden undersøgelse havde 24 ud af 30 marihuanarygere bronkieskader som var „karakteristiske for de tidlige stadier af kræft“.

Det er sandt at ingen med sikkerhed kan sige at disse vil få kræft. Men kunne du tænke dig at løbe risikoen? I øvrigt siger Bibelen at det er Gud der ’giver liv og ånde til alle’. (Apostelgerninger 17:25) Er det respektfuldt over for livets Giver at inhalere noget som skader lungerne og halsen?

I Prædikeren 12:6 kaldes menneskehjernen poetisk for „guldskålen“. Dens blot 1400 gram er kun på størrelse med et par hænder, men rummer både den værdifulde hukommelse og hele nervesystemets kommandocentral. Det er derfor tankevækkende når førnævnte Institut for Lægevidenskab advarer: „Vi kan med sikkerhed sige at marihuana har en voldsom virkning på hjernen; blandt andet sker der kemiske og elektrofysiologiske forandringer.“ Der er ikke i øjeblikket noget endegyldigt bevis for at marihuana giver varige hjerneskader. Men man bør ikke uden videre affærdige den mulighed at cannabis kan beskadige „guldskålen“.

Vil du gerne giftes engang og sætte børn i verden? USA’s Institut for Lægevidenskab beretter at marihuana vides „at forårsage fosterskader når det gives i store doser til forsøgsdyr“. Man ved endnu ikke om det har en lignende virkning på mennesker. Men husk at det ofte varer mange år før fosterskader (for eksempel skader på grund af hormonet DES) viser sig. Vi ved altså endnu ikke hvordan børn og børnebørn af marihuanarygere vil udvikle sig. Dr. Gabriel Nahas kalder det „genetisk roulette“ at ryge marihuana. Kan man løbe en sådan risiko hvis man betragter børn som „en arv fra Jehova“? — Salme 127:3.

Hvad Bibelen siger

Hash og marihuana er naturligvis kun én gruppe stoffer. Men eksemplet viser at der er god grund til ikke at tage sådanne stoffer for rusens skyld. Bibelen siger: „Unge mænds hæder er deres styrke.“ (Ordsprogene 20:29) Hvis du er ung og rask, hvorfor da risikere at ødelægge dit helbred?

Det bibelske syn på sagen er dog vigtigere. Bibelen siger at vi skal ’værne om evnen til at tænke’, ikke ødelægge denne evne ved indtagelse af nogle stoffer. (Ordsprogene 3:21) Yderligere siger Bibelen: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ Det er kun til dem der har ’renset sig for besmittelse’ (for eksempel har aflagt stofmisbrug) at Gud siger: „’Jeg vil tage imod jer.’ ’Og jeg vil være en fader for jer.’“ — 2 Korinther 6:17–7:1.

Men det kan godt blive svært at holde sig fri af stofmisbrug.

Gruppepres

Det var en kølig sommeraften. Joe og Frank, som var fætre og nære venner, sluttede en pagt. „Lige meget hvad andre gør,“ sagde Joe, den yngste, „så lad os aldrig begynde at tage stoffer.“ De gav hinanden hånden på det. Men kun fem år senere blev Joe fundet død i sin bil — dræbt ved en trafikulykke i forbindelse med euforiserende stoffer. Og Frank var blevet dybt afhængig.

Hvad var der gået galt? Svaret ligger i denne indtrængende advarsel vi finder i Bibelen: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Joe og Frank var kommet i lag med de forkerte mennesker. De kom sammen med stofbrugere, og efterhånden begyndte de også selv at tage narkotika.

I bogen Self-Destructive Behavior in Children and Adolescents hedder det: „En ung stofmisbruger er som regel blevet præsenteret for de forskellige stoffer af en kammerat. . . . Denne har måske bare villet give den anden del i noget rart eller spændende.“ Det bekræftes af Mike, som vi nævnte i begyndelsen. Han siger: „For mit vedkommende var gruppepresset noget af det vanskeligste at klare. . . . Da jeg røg marihuana for første gang gjorde jeg det fordi alle de andre gjorde det, og jeg havde ikke lyst til at være anderledes.“

Hvis dine kammerater begynder at tage stoffer, vil du være under stærkt pres til at gøre det samme. Hvis du ikke skifter din omgangskreds ud, er det mest sandsynligt at du selv bliver stofbruger.

Man må ’vandre med de vise’

„Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt,“ siger Ordsprogene 13:20. Hvis du gerne vil undgå at blive forkølet, prøver du sikkert at undgå kontakt med dem der er forkølede. „På samme måde,“ hedder det i bogen Adolescent Peer Pressure, „må vi, hvis vi skal undgå . . . stofmisbrug . . ., holde os inden for et sundt, afbalanceret miljø og begrænse vor kontakt med dem der øver en skadelig påvirkning.“

Vil du gerne sige nej til euforiserende stoffer? Så pas på hvem du omgås. Slut venskab med gudfrygtige kristne som vil støtte dig i beslutningen om at holde dig langt fra narko. (Se Første Samuelsbog 23:15, 16.) Bemærk også hvad der står i Anden Mosebog 23:2: „Du må ikke følge mængden i slette forehavender.“ Det var oprindelig møntet på dem der aflagde vidnesbyrd under ed i en retssag, men det er også et godt råd til unge i dag.

Den der kritikløst følger sine kammerater i ét og alt, er som en træl, en slave. Bibelen siger i Romerbrevet 6:16: „Ved I ikke at hvis I bliver ved med at fremstille jer for en som trælle for at adlyde ham, er I hans trælle fordi I adlyder ham?“ Derfor tilskynder Bibelen alle unge til at udvikle „evnen til at tænke“. (Ordsprogene 2:10-12) Lær selv at tænke, så vil du ikke være tilbøjelig til at følge unge som er kommet på afveje.

Det kan godt være at du er nysgerrig efter at vide noget om narko og hvordan det virker. Men du behøver ikke at forgifte dit eget sind og legeme for at vide hvordan stofferne virker. Det kan du se ved at betragte stofbrugerne på din egen alder, specielt dem der i lang tid har været på stoffer. Virker de vågne og skarpsindige? Klarer de sig godt i skolen? Eller er de sløve og uopmærksomme? Er det som om de ikke altid ved hvad der foregår omkring dem? Når stofbrugerne er nået dertil kalder man dem undertiden for „udbrændte“. Mange som nu virker udbrændte, begyndte sikkert bare af nysgerrighed. Det er ikke så mærkeligt at Bibelen siger vi skal beherske usund nysgerrighed og være „spædbørn i slethed“. — 1 Korinther 14:20.

Du kan sige nej!

En brochure udgivet af USA’s Nationale Institut for Bekæmpelse af Stofmisbrug minder os om dette: „Du har ret til at . . . sige nej til et tilbud om narkotika. Hvis dine kammerater prøver at påvirke dig, er de ved at gøre indhug i dine rettigheder som frit menneske.“ Hvad kan du da gøre hvis nogen tilbyder dig stoffer? Hav mod til at sige nej! Det betyder ikke at du altid skal holde en prædiken for dem om stofmisbrugets forbandelse. Den brochure vi nævnte før foreslår at man siger: „Nej tak,“ eller: „Nix, jeg vil ikke have det stads,“ eller måske endda: „Nej, jeg vil ikke forurenes.“ Hvis de bliver ved, kan du blive nødt til at sige nej så de forstår det. Det er også en beskyttelse at andre kender dig som en kristen.

Det er ikke let at udvikle sig til voksen. Men hvis du behandler „vokseværk“ med narkotika, hæmmer du i alvorlig grad din mulighed for at blive moden og ansvarsbevidst. Lær at tage udfordringerne op. Hvis du føler dig overvældet af problemer, så hold dig fra stoffernes kunstige flugtvej. Tal i stedet med din far eller mor eller en anden ansvarsbevidst voksen som kan hjælpe dig med at få styr på tingene. Husk også den bibelske opfordring: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.

Ja, Jehova Gud vil give dig styrke til at sige nej! Lad ingen presse dig så du svækkes i din beslutning. Som Mike siger: „Begynd aldrig på at bruge stoffer. Du kommer til at lide under det resten af livet!“

Oplæg til samtale

□ Hvorfor begynder så mange unge at tage euforiserende stoffer?

□ Hvorfor hæmmer man sin udvikling hvis man tager stoffer?

□ Hvad ved man om hvordan hash og marihuana virker på kroppen?

□ Hvad siger Bibelen om dét at tage stoffer for rusens skyld?

□ Hvor stor betydning har det at passe på sin omgangskreds hvis man vil holde sig fri af stofmisbrug?

□ Hvad kan man sige når man får tilbudt stoffer?

[Tekstcitat på side 274]

„Selv skolebetjentene ved vores skole sælger marihuana,“ siger en ung mand

[Tekstcitat på side 279]

„Det gik op for mig at min menneskelige udvikling var standset da jeg begyndte at tage stoffer.“

[Ramme på side 278]

Marihuana — et nyt vidundermiddel?

Der har været meget røre på grund af nogle påstande om at marihuana kan have værdi ved behandling af grøn stær og astma og som kvalmestillende middel til kræftpatienter der får kemoterapi. En rapport fra USA’s Institut for Lægevidenskab medgiver at der er noget sandt i påstandene. Men betyder det at lægerne i nærmeste fremtid vil ordinere marihuanacigaretter?

Næppe. Det kan godt være at nogle af de over 400 kemiske forbindelser i marihuana kan gøre gavn, men marihuanarygning er næppe den rigtige måde at indtage denne medicin på. Den ansete autoritet dr. Carlton Turner siger: „At ordinere marihuana ville svare til at man gav folk muggent brød for at de kunne få penicillin.“ Hvis nogle bestanddele af marihuana nogen sinde bliver anerkendte lægemidler, vil det være „derivater“, afledte stoffer, eller „analoge stoffer“, nogle kemiske forbindelser der ligner de pågældende. Det kan derfor ikke undre at den amerikanske sundheds- og socialminister har skrevet: „Det bør understreges at mulige behandlingsmæssige fortrin ikke på nogen måde svækker alvoren af de negative virkninger marihuana har på helbredet.“

[Illustration på side 275]

Hav mod til at sige nej til stoffer!

[Illustrationer på side 276, 277]

Hvis du som ung flygter fra problemerne ved at tage stoffer . . . vil du som voksen få svært ved at se dem i øjnene